Betaler en virksomhed ikke skyldige told- eller afgiftsbeløb rettidigt, eller foreligger der for told- og skatteforvaltningen oplysninger om virksomhedens forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sådanne beløb ikke vil blive betalt rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen pålægge virksomheden at afgive den i § 21, stk. 1, omhandlede angivelse for kortere perioder end en måned. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere i sådanne tilfælde kræve, at der stilles fuld sikkerhed for afgiftsskylden.
Stk. 2 Betaler virksomheden ikke forfaldne told- eller afgiftsbeløb senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, kan told- og skatteforvaltningen inddrage autorisationen eller registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne beløb er betalt.
Stk. 3 Autorisationen eller registreringen kan endvidere inddrages, hvis virksomheden undlader at stille fuld sikkerhed for afgiftsskylden, når told- og skatteforvaltningen har fremsat krav herom i henhold til stk. 1.