Kapitel 3 1 Støttebehov og støttemuligheder
Specialpædagogisk støtte kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis
-
1) støtte er nødvendig for at kompensere fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i forbindelse med gennemførelse af uddannelsen,
-
2) funktionsnedsættelsen kan kompenseres og
-
3) det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
-
1) støtteformer,
-
2) begrænsning af støtte under hensyn til overholdelse af den bevilling, der er afsat på finansloven, og
-
3) begrænsning af støtte svarende til det økonomiske niveau, hvor støtte er eller ville være ydet til den enkelte uddannelsessøgende ved uddannelse i Danmark, til studierejser og praktikperioder i udlandet, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, samt til uddannelse i udlandet, jf. § 4, stk. 1, nr. 3 og 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan i forbindelse med afgørelse efter § 12, stk. 3, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte til de uddannelsessøgende, der skal have tilbud om specialpædagogisk støtte efter lovens kapitel 2, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte.
Stk. 2 Uddannelsessøgende, der modtager specialpædagogisk støtte, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.