Er den dømte omfattet af reglerne om høring af politiet i forbindelse med udgang, skal der indhentes en udtalelse fra den politidirektør, der har behandlet straffesagen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Ved anbringelse af dømte på psykiatrisk afdeling eller hospital indhentes en udtalelse fra vedkommende statsadvokat, hvis den dømte i den seneste sag eller tidligere er dømt for farlig kriminalitet, herunder forsætlig brandstiftelse eller anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds- eller sædelighedsforbrydelse, berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller trussel om vold eller i øvrigt for lovovertrædelser af særlig grov eller professionel karakter.
Stk. 3 Ved anbringelse af personer, der er idømt straf af fængsel på livstid eller forvaring, følges de regler om høring, der fremgår af kapitel 4 i udgangsbekendtgørelsen.