I Tilfælde, hvor der af Stat eller Kommune er givet Henstand med Skattens Betaling, regnes Udpantningsfristens Begyndelse først fra det Tidspunkt, da skatten efter den givne Henstand skulle være betalt.
Ingen Kommune eller skatteansat kan ved at klage over Skatteansættelsen eller, saafremt der sker Udpantning for Skatten, ved Indsigelse for Fogeden unddrage sig fra forpligtelsen til i rette tid at indbetale den alt forfaldne Del af skatten, medmindre der forinden foreligger en af kompetent Myndighed truffen Afgørelse for, enten at en Ændring bør finde Sted, eller at Ansættelsen er sket med Urette eller er ugyldig. I de Tilfælde, hvor Skatteansættelsen senere forandres, berigtiges det Beløb, som Kommunen og den enkelte Skatteyder skal betale ved tillæg eller Fradrag i den følgende skattetermin, om fornødent ogsaa ved tilbagebetaling af det indbetalte eller en Del deraf. Har en skatteyder i disse Tilfælde Krav paa godtgørelse af for meget erlagt Skat, tilkommer der ham Renter af 5 pCt.p.a. fra Indbetalingsdagen at regne af det for meget erlagte Skattebeløb.
§ 38