Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 03. januar 2018
ISBN: 9788757436167
- Side 96 -
Hovedreglerne i statsskattelovens §§ 4-6 er således grundlaget for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
(...)
...udgangspunkt medgår i den skattepligtige indkomst (den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører fra Danmark eller udlandet, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi). Der er ikke tale om en udtømmende opregning. Efter statsskattelovens § 5 er formueforøgelser og formuetab som hovedregel indkomstopgørelsen uvedkommende.
- Side 105 -
...principper er grundlæggende enkle, men har givet anledning til mange afgørelser og meget omfattende debat i den juridiske litteratur om bl.a. bestemmelsens præcise anvendelsesområde og rækkevidde og forholdet til statsskattelovens §§ 4-6. Ledende højesteretsdomme er SKM 2012.92 HR, SKM 2012.221 HR og SKM 2015.717 HR omtalt i kommentaren til stk. 1.
- Side 107 -
...var hjemmel til at tilsidesætte en aftale om rentefrihed ved nogle tilgodehavender, som en skatteyder havde opnået ved salg af udlejningsejendomme til nogle af ham kontrollerede anpartsselskaber. Beskatning hos långiver af en fikseret renteindtægt måtte forudsætte, at der med de foretagne dispositioner var tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen.
- Side 119 -
...»Fikseret vederlag – fortsatte hjemmelsmæssige problemer«, TfS 2000.834, med omtale af TfS 2000.511 LSR og TfS 2000.524 ØLD. Se også TfS 2000.936 VLD, hvor der fandtes at være hjemmel i statsskattelovens § 4 til fiksering af erhvervsmæssig lejeindtægt mellem ægtefæller. Se også Michael Wallin, »Lejefastsættelse i hovedaktionærforhold«, TfS 2001.239.
- Side 129 -
...interesseforbundne parter. Korrektionsadgangen omfattede alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen, herunder vilkår om periodisering, forfaldstid, kurstab samt den retlige kvalifikation af transaktionen. Højesteret bemærkede, at en aftale om lån på nulkuponvilkår indgået mellem interesseforbundne parter med tilbagevirkende
(...)
- Side 131 -
...skatteyderen med 200.000 kr. årligt. Skatteyderen var ved landsrettens dom blevet anset for at være rette indkomstmodtager af de honorarer, som var betalt til speciallægeselskabet, jf. statsskattelovens § 4 og cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven. Denne del af landsrettens dom var ikke anket til Højesteret, og det var således for
(...)
- Side 132 -
...vilkår til armslængdevilkår, men derimod om en skattemæssig henførsel af indkomsten til skatteyderen som rette indkomstmodtager. Der kunne derfor ikke foretages betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Kommenteret af Tommy V. Christiansen i Ugens Kommentar 2015.48, Malene Kerzel i TfS 2016.64 og af Jan Steen Hansen i SR-Skat 2016.139.
(...)
- Side 135 -
...betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5, allerede fordi ændringerne i skatteyderens indkomst ikke var foretaget med hjemmel i ligningslovens § 2, stk. 1, men med hjemmel i statsskattelovens § 4. Dommen blev anket til Østre Landsret og anken efterfølgende hævet. Resultatet er kritiseret af Aage Michelsen i Revision & Regnskabsvæsen 2013, nr. 2, SM 2.
(...)
- Side 136 -
...datterselskab. Den ændrede ansættelse var på denne baggrund ugyldig. Afgørelsen blev indbragt for domstolene, men ligningslovens § 2 blev ikke behandlet i landsrettens dom, SKM 2013.401 ØLR. Sagen blev for landsretten behandlet efter statsskattelovens § 4. Landsretten fandt ikke, at der forelå et skattepligtigt driftstilskud til det danske selskab.
(...)
- Side 137 -
...moderselskabets moderselskab henholdsvis anparterne i dette selskabs aktionærer. Ligningsrådet fandt videre, at de tre skatteydere, der ville være anpartshavere i anpartsselskaberne, der var aktionærer i moderselskabets moderselskab, ikke ville skulle beskattes, da der ikke ville ske formueforskydning mellem anpartshaverne eller formueforøgelse for disse.
(...)
...A-aktierne ville videre ikke kunne værdiansættes, da der var en sammenhæng mellem de to aktieklasser. Skatterådet udtalte, at de samlede transaktioner eventuelt ville kunne tilsidesættes eller omkvalificeres under hensyn til deres reelle indhold efter ligningslovens § 2 eller statsskattelovens § 4. Skatterådet kunne på denne baggrund ikke bekræfte, at
- Side 145 -
...til grund, at selskabet havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i alle de omhandlede år, og at selskabet ud over mellemregningerne med skatteyderen havde været i stand til at skaffe likviditet til at honorere de løbende eksterne forpligtelser. Retten fandt det af denne grund ikke godtgjort, at en uafhængig tredjepart ville have givet afkald på for-
(...)
- Side 146 -
...skulle betales sædvanlig markedsrente, da der i modsat fald kunne fikseres en rente, som var fradragsberettiget hos låntager og skattepligtig hos långiver. Rentefordele, der ikke var skattemæssigt begrundede, ville videre blive anset for skattepligtige tilskud efter statsskattelovens § 4. Landsskatteretten fandt vedrørende det omhandlede lån, at der
- Side 151 -
...selskabet på direkte udlejning på årsbasis ville have betinget sig en tilsvarende leje. Højesteret fandt på denne baggrund, at skattemyndighedernes skøn førte til et urimeligt resultat, hvorfor sagen blev hjemvist. Kommenteret af Bent Ramskov i TfS 2005.763 og TfS 2005.775 samt af Hanne Søgaard Hansen i TfS 2005.353 og Malene Kerzel i TfS 2005.497.
(...)
- Side 152 -
...skulle tages udgangspunkt i den skønnede årlige lejeindtægt i stedet for en objektiv lejeværdi. Lejeindkomsten i 2000 skulle på denne baggrund nedsættes fra 542.475 kr. til 496.869 kr. Landsretten havde beskattet hovedaktionæren af de fikserede lejeindtægter som maskeret udlodning. Denne del af landsrettens afgørelse var ikke anket til Højesteret.
(...)
...landsretten oplyst, at den pågældende lejlighed i efterfølgende år var udlejet til uafhængige lejere for tidsbegrænsede perioder af tre måneder til 4.000 kr. pr. måned. Landsretten fandt ikke, at selskabet havde godtgjort, at skattemyndighedernes skøn hvilede på et urimeligt grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat for selskabet.
(...)
- Side 153 -
...baggrund, samt da det ikke plausibelt var forklaret, hvorfor ejendommen ikke var udlejet, at ejendommens beboelsesdel havde været til rådighed for hovedanpartshaverne. Landsretten stadfæstede på denne baggrund byrettens dom, og anførte, at Landsskatterettens kendelser vedrørende hovedanpartshavernes private indkomst ikke kunne føre til et andet resultat.
- Side 157 -
...selskab til under markedsprisen. Det danske selskab havde erhvervet det litauiske selskab for 180.000 kr. Skattemyndighederne havde ansat værdien af det litauiske selskabs aktier til 980.000 kr. Det danske selskab gjorde gældende, at den reelle værdi af aktierne i det litauiske selskab var lavere end skattemyndighedernes skøn. Højesteret bemærkede, at
(...)
- Side 163 -
...hotel. Skatteyderen havde foretaget en række banktransaktioner, hvor det var uklart, om han fremstod som ejer af det caribiske selskab. Byretten fandt, at Skatteministeriet havde sandsynliggjort, at skatteyderen måtte anses for kapitalejer i det caribiske selskab og at det under disse omstændigheder påhvilede skatteyderen at afkræfte dette. Skatteyderen
- Side 171 -
...ansættelsesforhold, at den måtte anses som indkomst efter statsskattelovens § 4, litra c. (Dissens – 5-1). Kommenteret af Jan Guldmand Hansen og Nikolaj Vinther i TfS 2008.665. TfS 1998.484 HD – U 1998.1299 HD Salg af ejendom til et af sælger kontrolleret selskab for 2.608.000 kr. kontantomregnet anset for sket til overpris. Den offentlige vurdering var
(...)
- Side 175 -
...benyttet privat i et ikke ubetydeligt omfang. Landsretten lagde vægt på, at huslejen i henhold til lejeaftalen var væsentligt lavere end ved udlejning til tredjemand, at en række af lejekontraktens bestemmelser ikke havde været håndhævet, at lejligheden stort set ikke blev benyttet af selskabet, samt at el-, vand-, varme-, og telefonforbruget vedrørende
(...)
- Side 182 -
...datterselskab. Selskabet var stiftet ved en skattefri anpartsombytning. Datterselskabet var under tvangsopløsning. Som led i tvangsopløsningen ønskede datterselskabet at overdrage 1 eller 2 ejerlejligheder til moderselskabet. Lejlighederne var beliggende i samme ejendom, og begge var erhvervslejligheder, der var udlejet. Selskabet ønskede sikkerhed
- Side 187 -
...jagtretten havde været stillet vederlagsfrit til rådighed for hovedanpartshaverens ægtefælle i indkomstårene 2010-2012, skulle selskabet i medfør af statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2 beskattes af et beløb svarende til markedsværdien af jagtretten. Sagen vedrørende beskatning af hovedanpartshaveren er gengivet i SKM 2017.332 VLR – TfS 2017.389 VLD.
(...)
- Side 188 -
...garantisummen. SKM 2006.64 LSR – TfS 2006.266 LSR (rette indkomstmodtager) Et selskabs indkomst var i indkomståret 2002 og 2003 blevet nedsat, da indtægter i form af konsulenthonorarer var blevet anset for erhvervet af selskabets hovedanpartshaver. Landsskatteretten fandt med udgangspunkt i aftalen mellem selskabet og det selskab, der havde betalt konsu-
- Side 209 -
...til skatteyderen som rette indkomstmodtager. Der kunne derfor ikke foretages betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Der kunne således ikke foretages betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Kommenteret af Tommy V. Christiansen i Ugens Kommentar 2015.48, Malene Kerzel i TfS 2016.64 og af Jan Steen Hansen i SR-Skat 2016.139.
(...)
- Side 210 -
...SKM 2009.506 ØLR – TfS 2009.889 ØLD Et selskabs revisor havde ved brev af 30. november 2005 over for SKAT erklæret, at selskabet påtog sig forpligtelsen til at betale fikserede rentebeløb, som forvaltningen havde fastsat i medfør af ligningslovens § 2, stk. 1. Det fremgik videre af brevet, at beløbene skulle bogføres pr. 1. oktober 2004 på selska-
(...)
- Side 213 -
...skatteforvaltningslovens § 29 var opfyldt. Skatterådet udtalte videre, at der ikke var adgang til betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5, allerede fordi ændringerne i skatteyderens indkomst ikke var foretaget med hjemmel i ligningslovens § 2, stk. 1, men med hjemmel i statsskattelovens § 4. Kommenteret af Tommy V. Christiansen i JUS 2012.51.
- Side 256 -
...om opgørelsen af rentebeløbet, og at parternes forligsaftale ikke ændrede på rentekravet. Byretten fandt ikke, at det kunne medføre et andet resultat, at erstatningsbeløbet først kunne opgøres efter dækningssalget af lejligheden i 2010. Skatteyderen var således skattepligtig af rentebeløbet i 2009 i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.
- Side 341 -
...til enhver tid værende restgæld, er tale om en rente i relation til statsskattelovens §§ 4, litra e, og 6, litra e. En renteindtægt i form af en negativ rente er dermed skattepligtig for debitor efter statsskattelovens § 4, litra e, og en renteudgift i form af en negativ rente er fradragsberettiget for kreditor efter statsskattelovens § 6, litra e.
- Side 408 -
Legater er efter statsskattelovens § 4 som udgangspunkt skattepligtige, hvad enten legatet udbetales som et engangsbeløb eller en løbende ydelse.
- Side 421 -
Udgangspunktet er, at hæderspriser er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. I perioden 1942-1968 var hæderspriser gjort skattefri, men dette resulterede i en vis udnyttelse af skattefriheden, hvorefter hæderspriser igen blev gjort skattepligtige.
(...)
- Side 423 -
...Landsskatteretten bemærkede, at skatteyderen ikke tidligere havde modtaget præmiering fra Statens Kunstfond, samt at en præmiering kun tildeles i særligt enestående tilfælde, og således udgjorde et engangsbeløb. Landsskatteretten fandt, at præmieringen skulle anses som anerkendelse af en præstation uanset en anden ordlyd i et brev, der blev tilsendt
- Side 431 -
...flere paragraffer, som udtrykkeligt fastslår, at for byggeri m.v. til andre ikke-afgiftspligtige formål end privat brug, herunder byggeri med henblik på salg i næringstilfælde eller udlejning af erhvervsmæssig karakter, er afgiftsgrundlaget den almindelige salgspris, som når arbejdet udføres for 3. mand (d.v.s. incl. værdien af eget arbejde m.v.).
(...)
- Side 432 -
...eget arbejde, skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven. I så fald vil der kun være mulighed for ved avanceopgørelsen at fratrække dokumenterede udgifter til vedligeholdelse og forbedringer, men ikke vedkommendes egen skattefri arbejdsindsats på ejendommen. De almindelige regler for beskatning af avancen finder således uændret anvendelse.
- Side 437 -
Godtgørelse fra den danske stat til andenhånds-eksponerede asbestofre er skattepligtig indkomst for modtagerne efter statsskattelovens § 4. Den nedennævnte godtgørelse, som blev fastsat ved satspuljeaftalen for 2016, er en særlig kulancemæssig godtgørelse og kan derfor ikke behandles som en erstatning i skattemæssig henseende.
- Side 440 -
...internationale priser samt hæderspriser til skabende og udøvende kunstnere. Det er en betingelse, at hæderspriserne udbetales som uansøgte éngangsbeløb og ikke indeholder krav om modydelser. Der skal være tale om en ubetinget anerkendelse. Præmier i forbindelse med konkurrencer – herunder OL og PL – falder således ikke ind under den gældende skattefritagelse.
- Side 458 -
...sparede udgifter som følge af, at en ydelse stilles vederlagsfrit til rådighed, skattepligtig. Bestemmelsen finder anvendelse uanset om ydelsen består i penge eller formuegoder af pengeværdi. Efter bestemmelsen er en garanti, som Fornyelsesfonden stiller i medfør af lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse således skattepligtig.
- Side 467 -
...istandsættelse af den bevaringsværdige bygning, kunne modtages skattefrit af ejendommens lejer efter ligningslovens § 7 E. Skatterådet bemærkede vedrørende det andet spørgsmål, at det udtrykkeligt fremgik af Juridisk Vejledning og praksis, at hvis et selskab afholder ombygnings- og forbedringsudgifter på et aktiv, som tilhører hovedaktionæren, og der er
- Side 496 -
...(differenceafregning), finder reglerne i § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28, stk. 1, 5. pkt., ikke opfyldt, finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens § 4, dog anvendelse. Endvidere finder reglerne i § 28 anvendelse for købe- og tegningsretter omfattet af reglerne i stk. 1-7, såfremt den ansattes skattepligt her til landet ophører, jf. § 28, stk. 4 og 5.
(...)
Stk. 9. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-7, finder reglerne i § 16 eller § 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A.«
(...)
- Side 506 -
...tegningsretterne var ydet som vederlag i tilknytning til et ansættelsesforhold i henhold til ligningslovens § 7 H, samt at en tegningskurs på kurs 11.000 for hver anpart på nominelt 1 kr. ville opfylde kravet i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b. Skatterådet fandt, at medarbejderen indgik i et ansættelsesforhold efter kildeskattelovens § 43, stk.
(...)
- Side 509 -
...medføre, at optionerne skulle anses for afstået. Skatterådet bemærkede, at der ved ændring af ligningsloven lovgivningsmæssigt var fastsat mulighed for at ændre i allerede indgåede aftaler, jf. § 7 H, stk. 3. Skatterådet bemærkede videre, at det ikke var muligt at opretholde muligheden for differenceafregning og samtidig opnå beskatning efter § 7 H, jf. §
- Side 531 -
Udgangspunktet er, at legater er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, men efter ligningslovens § 7 K er der i et vist omfang skattefrihed for legater, der skal anvendes til studieudgifter i udlandet, Færøerne eller Grønland.
- Side 538 -
...Landsskatteretten fandt imidlertid, at »Master of Public Health« ikke var en forskeruddannelse, der kunne sidestilles med et ph.d.-studium. Der var således ikke grundlag for at anse legatet som skattefrit efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 7 K, stk. 6. Kommenteret af Jan Pedersen i Revision & Regnskabsvæsen 2002, nr. 2, SM 42.
- Side 553 -
...tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.7 Aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4.8 Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v.
- Side 564 -
...afholdt bidrag ikke medførte, at der var afholdt en reklameudgift. Bidragsydere ville således ikke på dette grundlag kunne fratrække deres udgifter til bidrag til fonden som reklameudgifter i medfør af ligningslovens § 8. Fonden ønskede herudover bekræftet, at udstationerede ulønnede personer ville være skattefri af udgifter til flybilletter, kost og
- Side 599 -
Stk. 10. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-9, finder §§ 16 eller 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 11 og 12.
(...)
Stk. 11. Udnyttes en købe- eller tegningsret, der er omfattet af stk. 1-9, ved kontant udbetaling til den ansatte af købe- eller tegningsrettens værdi, finder § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28 ikke opfyldt, finder § 16, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.
(...)
Stk. 12. Ophører den ansattes skattepligt her til landet, finder §§ 16 og 28, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.
- Side 614 -
...anses for afstået i aktieavancebeskatningslovens forstand, at den skattefri aktieombytning umiddelbart efter udnyttelse af tegningsretten ikke udelukkede anvendelse af ligningslovens § 7 P. Skatterådet fandt på denne baggrund, at såfremt de øvrige betingelser i ligningslovens § 7 P var opfyldt, ville warrantprogrammet være omfattet af bestemmelsen.
- Side 626 -
I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-9, finder §§ 16 eller 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 11 og 12.
(...)
- Side 627 -
rettens værdi, finder ligningslovens § 28 anvendelse. Det er i ligningslovens § 7 P, stk. 12, fastsat, at hvis den ansattes skattepligt ophører, finder reglerne i ligningslovens §§ 16 og 28, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.
Udnyttes en købe- eller tegningsret, der er omfattet af stk. 1-9, ved kontant udbetaling til den ansatte af købe- eller tegningsrettens værdi, finder § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28 ikke opfyldt, finder § 16, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.
(...)
At aktier, købe- og tegningsretter omfattes af ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, indebærer samtidig, at der vil være fradragsret for udgiften hertil efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det samme er tilfældet for udgiften til købe- og tegningsretter, der omfattes af ligningslovens § 28.
- Side 628 -
Ophører den ansattes skattepligt her til landet, finder §§ 16 og 28, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.
(...)
»Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 12, svarer som udgangspunkt til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 8, 3. pkt. I forhold til den tidligere bestemmelse foreslås det at henvise til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, og der henvises ikke til specifikke bestemmelser i ligningslovens § 28, stk. 4 og 5.
(...)
...anvendelse. En ansat, der har erhvervet endelig ret til købe- eller tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28, og som inden afståelsen eller udnyttelsen heraf, ophører med at være skattepligtig til Danmark, indkomstbeskattes og betaler arbejdsmarkedsbidrag af værdien i det indkomstår, hvor skattepligten ophører, jf. ligningslovens § 28, stk. 4 og 5.
- Side 653 -
Tilskud til facadeisolering eller andre støjbegrænsende foranstaltninger er efter de almindelige skatteregler skattepligtig indkomst for boligejeren, jf. statsskattelovens § 4. Ved ligningslovens § 7 S er der imidlertid hjemmel til skattefrihed for offentlige tilskud til begrænsning af vejstøj.
- Side 669 -
...bekræftet, at lejlighedsgaver af passende værdi godt kunne overstige beløbsgrænsen for julegaver. Skatterådet fandt under hensyn til den gældende praksis om lejlighedsgaver, herunder, at der ikke gjaldt faste beløbsgrænser for sådanne gaver, at en skattefri lejlighedsgaves værdi efter omstændighederne kunne overstige beløbsgrænsen for skattefri julegaver.
- Side 671 -
...det beløb, som arbejdsgiveren var forpligtet til at betale, men fandt efter en samlet vurdering ikke, at det var godtgjort, at der ved afskedigelsen af skatteyderen forelå sådanne særlige omstændigheder, at godtgørelsen kunne anses som torterstatning. Landsretten fandt på denne baggrund, at fratrædelsesgodtgørelsen i sin helhed var omfattet af § 7 U.
- Side 677 -
...skattepligtig efter ligningslovens § 7 U, såfremt beløbet oversteg 8.000 kr. Landsskatteretten bemærkede, at det fremgik, at der »kulancemæssigt udbetaltes et engangsbeløb... på 225.000 kr.« Det fremgik af skatteyderens opsigelse, at denne var begrundet i omfanget af hans sygefravær. To medlemmer af Landsskatteretten, herunder retsformanden, fandt,
- Side 680 -
...arbejdsgiveren var forpligtet til at betale, men fandt efter en samlet vurdering ikke, at det var godtgjort, at der ved afskedigelsen af skatteyderen forelå sådanne særlige omstændigheder, at godtgørelsen kunne anses som torterstatning. Landsretten fandt på denne baggrund, at fratrædelsesgodtgørelsen i sin helhed var omfattet af ligningslovens § 7 U.
- Side 683 -
...undtagelse fra beskatning ved lejlighedsgaver. Skatterådet bemærkede endvidere, at det var fast retspraksis, at gaver i anledning af 10 års jubilæer var skattepligtige, uanset om der var tale om gaver i form af kontanter eller naturalier. Skatterådet fandt således, at gaver givet i anledning af en ansats 10 års jubilæum måtte anses for skattepligtige.
- Side 684 -
...skulle sammenlægges og anses for én gave ydet af regionen, skulle værdien af disse gaver givet i tillæg til jubilæumsgratiale medregnes ved opgørelsen i forhold til bundgrænsen i ligningslovens § 7 U, stk. 1. Skatterådet udtalte videre, at sådanne gaver ikke kunne omfattes af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., men at de skulle medregnes til det
- Side 690 -
...opsigelsesperioden, hvorfor de ikke kunne anses for fratrædelsesgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2. Det sidste medlem fandt, at udbetalingerne måtte anses for fratrædelsesgodtgørelse, og fandt på denne baggrund, at de måtte være omfattet af ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2. Landsskatteretten traf afgørelse efter stemmeflertallet.
- Side 698 -
...undtagelse fra beskatning ved lejlighedsgaver. Skatterådet bemærkede endvidere, at det var fast retspraksis, at gaver i anledning af 10 års jubilæer var skattepligtige, uanset om der var tale om gaver i form af kontanter eller naturalier. Skatterådet fandt således, at gaver givet i anledning af en ansats 10 års jubilæum måtte anses for skattepligtige.
- Side 773 -
...af deres formue (de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger m.v.). Den skattepligtige indkomst for andelsforeningerne m.v. opgøres ikke på grundlag af et driftsregnskab, men som en bestemt procentdel af foreningens formue. De almindelige regler i statsskattelovens §§ 4-6 finder derfor ikke anvendelse på disse foreninger.
- Side 835 -
...Landsretten fandt endelig, at det danske selskab via det tyske selskab i 2001 og 2002 havde overført beløb til det engelske selskab, hvor de var blevet hævet af skatteyderen til privat anvendelse. Landsretten fandt, at de pågældende beløb for det danske selskab udgjorde ikke-fradragsberettiget maskeret udbytte til skatteyderen, jf. ligningslovens § 16 A.
- Side 869 -
...baggrund ikke, at selskabet var berettiget til at foretage det selvangivne fradrag. Landsskatteretten lagde vægt på, at udgifterne ikke udgjorde »egentlige driftsudgifter«. Landsskatteretten fandt videre ikke, at selskabet havde en berettiget forventning om at kunne foretage dette fradrag, da selskabet ikke havde modtaget positive tilkendegivelser herom.
- Side 891 -
...tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.7 Aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4.8 Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v.