Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 03. januar 2018
ISBN: 9788757436167
- Side 1142 -
...Skatteyderen var læge og arbejdede i en midlertidig turnusperiode i Sønderborg i 18 måneder. Skatteyderen ønskede at foretage fradrag for rejseudgifter. Landskatteretten bemærkede, at der, da skatteyderne var ansat i en turnusstilling, ikke var tale om, at skatteyderen selv havde valgt arbejdssted. Skatteyderen havde arbejdet i en fuldtidsstilling
- Side 1339 -
...var blevet ydet i forbindelse med parternes skilsmisse. Retten fandt ikke, at skatteyderen efter bevisførelsen havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om et ikke-skattepligtigt afdrag af bodelingsgæld, idet retten ikke fandt, at de tidligere ægtefællers forklaring var bestyrket ved objektive kendsgerninger. Beløbet var således skattepligtigt.
- Side 1349 -
...nr. 47 af 21. januar 2015) fra indkomstskattepligten i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Efter bo- og gaveafgiftslovens § 22 kan en person afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010) svarende til 62.500 kr. (2017) (61.500 kr. i 2016) til bl.a. børn, stedbørn og børnebørn.
(...)
- Side 1350 -
...uddannelse, indtil barnet fyldte 24 år. Bidraget var fastsat til normalbidraget + 50 pct. Landsskatteretten udtalte, at hjemmel til beskatning af indkomst fremgik af statsskattelovens § 4. Skattefritagelse for beløb op til normalbidraget for børn op til 18 år fremgik af ligningslovens § 10. Der var ikke hjemmel i § 10 til at fritage bidraget for beskatning.
- Side 1380 -
...indkomstskattepligtig, jf. statsskattelovens § 5, litra b. Gaveyderen havde selv opnået fradragsret i henhold til den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 12, stk. 4. Se hertil styresignal om genoptagelse i SKM 2009.284 SKAT. Kommenteret af Jan Pedersen i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 2, 2009, SM 46 og af Tommy V. Christiansen i JUS 2009.4.
(...)
- Side 1381 -
...uagtsomt ved at undlade at indgive selvangivelse, og derved bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget ansættelse af den skattepligtige indkomst på et urigtigt grundlag i de givne år. SKAT var således berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne. Kommenteret af Tommy V. Christiansen i Ugens Kommentar 2017.14.
(...)
- Side 1382 -
...2001-2005 vedrørende beskatning af en objektiv fastsat lejeværdi i forbindelse med, at klageren havde ydet sin mor livsvarig friboligret. Landsskatteretten fandt at ydelsen af en livsvarig beboelsesret måtte sidestilles med et egentligt udlejningsforhold, og at der således var hjemmel til at beskatte nettolejeindtægten efter statsskattelovens § 4, litra b.
- Side 1392 -
...den fulde værdi. Skatteankenævnet havde anset moderen for skattepligtig af en aftægtsydelse efter statsskattelovens § 4 litra c. Landsskatteretten fandt, at der bestod et boligfællesskab, hvorefter der ikke kunne ansættes en udlejningsværdi for den beboelsesdel, som moderen havde til rådighed. Hun var derfor ikke skattepligtig af værdi af fri bolig.
- Side 1402 -
...denne var en fysisk privatperson. I forhold til kunder, som var selvstændige erhvervsdrivende, var Skatterådet af den opfattelse, at den løbende ydelse ikke var omfattet af ligningslovens § 12 B, idet der ikke var tale om et vederlag for et eller flere aktiver. Endvidere var der ikke tale om et udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, da denne alene
(...)
- Side 1403 -
...Skatterådet, at der ikke som følge af de tidligere sager, som var afgjort af SKAT, kunne være tale om en eksisterende praksis, idet Skatterådet lagde vægt på, at ingen af afgørelserne var truffet af Skatterådet eller højere skattemyndigheder, samt at de påberåbte afgørelser måtte anses for at være i strid med ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4 e.
- Side 1431 -
...fagforeningskontingentet, hvis indbetalingen hidrørte fra en forsikringsudbetaling direkte til A-kassen. Skatterådet fandt samtidig, at de løbende udbetalinger fra forsikringen ville være skattepligtige for medlemmet, jf. statsskattelovens § 4, henset til, at medlemmet af fagforeningen både ville være forsikringstager, ejer af forsikringen og forsikret.
- Side 1455 -
Udbetalinger fra fonden beskattes som personlig indkomst hos modtagerne, jf. personskattelovens § 3 og statsskattelovens § 4.
- Side 1471 -
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., jf. dog ejendomsværdiskatteloven.
(...)
...senere, anvendes lejeværdien i indflytningsåret i stedet for lejeværdien i 2001. Hvis der er sket en ombygning, tilbygning eller nybygning af boligen, der ikke er taget hensyn til ved fastsættelsen af lejeværdien i indflytningsåret, og som begrunder en huslejestigning, finder bestemmelsen om forhøjelse af lejeværdien i 2. pkt. tilsvarende anvendelse.
- Side 1472 -
Efter stk. 1 medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de tilfælde, der ikke er omfattet af ejendomsværdiskatteloven.
- Side 1474 -
Lejeværdien kan efter stk. 2 ikke overstige lejeværdien efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., for indkomståret 2001, medmindre der er sket en ombygning, tilbygning eller nybygning af boligen den 1. januar 2002 eller senere, der begrunder en huslejestigning. I så fald forhøjes lejeværdien med den pågældende huslejestigning.
- Side 1505 -
...opgøres efter ligningslovens § 15 O. Der skulle beregnes lejeværdi af egen bolig i de perioder, sommerhuset ikke har været udlejet, jf. den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 15 J og statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b. Af aftalen mellem skatteyderen og udlejningsfirmaet fremgik, at skatteyderen havde mulighed for, i det omfang denne øn-
- Side 1525 -
...4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.
- Side 1536 -
...Personalegoder eller »frynsegoder« er tillæg til lønnen, der ydes i form af naturalier i vid forstand. Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige ligesom løn, der ydes som pengeløn. § 16 ændrer som hovedregel ikke på afgrænsningen mellem skattepligtige og ikke skattepligtige personalegoder, men vedrører værdiansættelsen af personalegoderne.
- Side 1538 -
Personalegoder er vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
- Side 1540 -
...erhvervsmæssigt begrundet. Landsretten lagde endvidere vægt på, at der kun blev lavet begrænsede økonomiske kalkulationer, inden der blev truffet aftale om, at direktøren skulle erhverve et flycertifikat. Følgelig fandt landsretten, at direktøren gennem selskabets afholdelse af udgiften til flycertifikatet havde modtaget et skattepligtigt lønaccessorium.
(...)
- Side 1544 -
...tidligere ansatte ville i stedet blive beskattet efter statsskattelovens § 4 af differencen mellem markedslejen og den faktisk betalte leje. Skatterådet fandt, at hvis selskabet indskød beløb svarende til ejendommenes værdi i fonden, som efterfølgende blev anvendt til erhvervelse af ejendommene, ville ligningslovens § 16, stk. 5, finde anvendelse.
(...)
- Side 1547 -
...Skatterådet bemærkede, at der ikke skulle ske beskatning af fri kost efter standardsatserne i bekendtgørelsen om fri kost og logi, såfremt de ansatte betalte for maden. Skatterådet bemærkede videre, at det fremgik af SKM 2010.162 SKAT, at arbejdsgiverens tilskud til kantineordning blev betragtet som et uvæsentligt gode, såfremt medarbejderne betalte
(...)
- Side 1548 -
...ydet af arbejdsgiveren. Skatterådet udtalte videre, at godet ville være skattepligtigt i sin helhed efter statsskattelovens regler. Skatterådet udtalte, at medarbejderne kunne fratrække egenbetaling til kunstforeningen for det år, hvor de vandt kunstværket, hvis egenbetalingen i øvrigt vedrørte den periode, hvor det konkrete kunstværk blev udloddet.
(...)
- Side 1549 -
...dette, da der var tale om ydelser fra personaleforeningen, hvor medarbejderne var medlemmer og betalte et ikke uvæsentligt kontingent. Skatterådet bemærkede, at ligningslovens § 16 alene fandt anvendelse på personalegoder, der var ydet af arbejdsgiveren, og at bestemmelsen således ikke fandt anvendelse på goder ydet af f.eks. faglige sammenslutninger
(...)
- Side 1553 -
...§ 7 M omfattede udgifter til fortæring efter særlige satser fastsat af Skatterådet. Idet prisen for mad leveret af kommunen, som blev serveret for »spisevennerne«, lå inden for de fastsatte satser for dækning af merudgifter til fortæring, var maden ikke skattepligtig for de frivillige. Skatterådet fandt ligeledes, at måltider finansieret af de æl-
(...)
- Side 1555 -
...medbringe skærmbrillerne til arbejdsrelaterede møder og kurser uden for arbejdspladsen, uden at dette ville udløse beskatning, og at medarbejderne kunne medbringe skærmbrillerne til hjemmet i forbindelse med hjemmearbejdsdage, uden at dette ville medføre beskatning. Skatterådet bemærkede, at skærmbrillerne var selskabets ejendom, og lagde til grund, at
- Side 1560 -
...ansatte blev anset for skattepligtig af hele det beløb på 78.900 kr., som operationen havde kostet, og ikke et vist mindre beløb efter en værdiansættelse af ydelsen. Landsskatterettens afgørelse er kommenteret af Aage Spang-Hanssen i TfS 1994.636, af N.E. Westen-Jensen i TfS 1995.174, Ole Bjørn i SR-SKAT 1995.342 og Winnie Jensen i SR-SKAT 1995.41.
(...)
- Side 1561 -
...sundhedsundersøgelse var generel, og at der ikke var tale om, at medarbejderne gennemgik en egentlig helbredsundersøgelse eller lægelig behandling. Ligningsrådet fandt, at sundhedsundersøgelsen, der blev gennemført på selskabets foranledning og i selskabets regi, ikke ville være skattepligtig for de medarbejdere, der valgte at deltage i sundhedsundersøgelsen.
(...)
- Side 1565 -
...administrative ydelser til virksomheder. Ydelserne bestod af sundhedsfaglig rådgivning ydet af sundhedsplejersker i forbindelse med håndtering af sygemeldinger. Der ville ligeledes blive ydet rådgivning i forbindelse med sygemelding pga. barns første eller anden sygedag. Selskabet ønskede at få oplyst, hvorledes den sundhedsfaglige rådgivning, der blev
(...)
- Side 1566 -
...kontantlønnedgang. SKM 2010.732 SR – TfS 2010.1054 SR En kommune påtænkte at iværksætte et projekt ved navn »gravid på job« for alle gravide medarbejdere i kommunen. Kommunen ønskede oplyst, hvorvidt deltagelse i projektet ville være skattepligtig for den gravide medarbejder. Projektet bestod i et forløb på arbejdspladsen, der bestod af samtaler med
(...)
- Side 1567 -
...hvorfor ligningslovens § 16 ikke fandt anvendelse, og foreningernes erlæggelse af gebyret var således skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Skatterådet bemærkede, at startgebyret, hvis det blev betalt af arbejdsgiveren, kunne være omfattet af bagatelgrænsen vedrørende arbejdsrelaterede goder, da det blev vurderet, at arrangementet havde en vis
(...)
- Side 1568 -
...medarbejderne. Skatterådet udtalte, at det ikke var en forudsætning, at samtlige medarbejdere deltog i arrangementet, men at arrangementet burde henvende sig til en bred kreds af medarbejderne. Skatterådet bemærkede, at den samlede udgift pr. medarbejder var ca. 400-500 kr. bestående af deltagergebyr, løbetrøjer, mad og drikke, massør samt teltleje. Skatterådet
(...)
- Side 1569 -
...medarbejderne kunne lave firmaarrangementer uden for arbejdsstedet i form af skovture, julefrokoster og sommerfester m.v. Skatterådet bemærkede, at skattefriheden for skovture eller dagsudflugter var afhængig af, at arrangementet havde et rimeligt omfang og varighed. Skatterådet bemærkede, at det samlede omkostningsniveau fratrukket medarbejdernes egenbetaling
(...)
- Side 1571 -
...personalepolitik for alle medarbejdere i en virksomhed. Skatterådet fandt, at det faktum, at sundhedstjekket alene ville blive tilbudt medarbejdere på 55 år eller derover, indebar, at sundhedstjekket ville miste karakter af almindelig personalepleje. Skatterådet fandt på denne baggrund, at de pågældende medarbejdere ville være skattepligtige af sundhedstjekket.
(...)
- Side 1573 -
...behandlingscenterets psykolog, at dette ikke ville være omfattet af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 30, da der ikke ville være tale om en uvildig lægehenvisning. Behandlingscenterets klienter ville således være skattepligtige af arbejdsgiverbetalt behandling, hvis behandlingen alene skete efter samtale med behandlingscenterets psykolog.
- Side 1591 -
...i koncernens danske selskaber. Warrants var udstedt af et hollandsk moderselskab. Der var indgået aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 H for samtlige tildelte warrants. 15 pct.-grænsen i den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b, var blevet ophævet med virkning for retserhvervelser efter 1. januar 2010. Udnyt-
(...)
- Side 1593 -
...ansatte var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Skatterådet fandt, at der ikke var hjemmel til at lave en forholdsmæssig opgørelse af beskatningsgrundlaget i sådanne situationer, og at der således i medfør af statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 skulle ske fuld beskatning af RSU’er, der blev retserhvervet, mens medarbejderen var skattemæssigt
(...)
- Side 1595 -
...hvorefter medarbejdere, der anvendte deres løn til at købe aktier i selskabet (investeringsaktier) på et senere tidspunkt kunne blive tildelt yderligere aktier i selskabet (bonusaktier). Selskabet ønskede bekræftet, at de danske medarbejdere, der deltog i incitamentsprogrammet, ville blive beskattet af »bonusaktierne« på tildelingstidspunktet. Skatterådet
(...)
- Side 1596 -
...forwardaftale om køb af aktier til 85 pct. af markedsværdi tillagt en markedsrente. Skatterådet fandt, at der, henset til, at der ikke skulle tages hensyn til begrænsningerne vedrørende aktierne, skulle ske lønbeskatning på tildelingstidspunktet ved indgåelse af aftalen med de ansatte, der gav disse ret til at erhverve aktierne til 85 pct. af markedsprisen.
(...)
- Side 1598 -
...medarbejdernes lønbeskatning, og at medarbejderne ikke kunne pålægges yderligere beskatning før salg af de underliggende aktier, heller ikke forbindelse med udnyttelse af SDP eller SMP. Skatterådet fandt, vedrørende SDP, at medarbejderne, såfremt de efter retserhvervelse og en et-årig »Holding Period« valgte at udnytte deres CSRs og få udleveret aktier, ikke
- Side 1599 -
...af personligt arbejde i øvrigt. Skatterådet bemærkede, at selskabet ikke havde nogen instruktionsbeføjelse over lærerne, og at der ikke forelå et tjenesteforhold mellem selskabet og lærerne, og fandt, at ligningslovens § 16 ikke fandt anvendelse. Skatterådet fandt, at der var tale om en gave, der var skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4.
- Side 1610 -
...rådighed for alle medarbejderne. Skatterådet udtalte, at slankeskolen således var et skattepligtigt personalegode, som skulle værdiansættes efter markedsværdien. Kommunen ønskede at få bekræftet, at markedsprisen kunne fastsættes til 1000 kr. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at dette svarede til en skønnet vurdering af slankekursets pris.
- Side 1611 -
...Den ansattes købspriser og gensalgspriser til arbejdsgiveren resulterede i en økonomisk gevinst, som Landsskatteretten fandt, var skattepligtig som yderligere løn, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, og statsskattelovens § 4. Klagerens køb og salg af bilerne skulle bedømmes samlet og ansås ikke for omfattet af rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3.
(...)
...den opnåede rabat, der oversteg kædens avance. Skatterådet udtalte videre, at medarbejdere, der var ansat i fitnesskæden, kunne være omfattet af bagatelgrænsen vedrørende arbejdsrelaterede goder, hvis de anvendte faciliteterne i forbindelse med udførelse af arbejdet. Skatterådet udtalte endelig, at andre ansatte i koncernen ikke kunne være omfattet
- Side 1615 -
...skattepligtig af værdien af gevinsterne efter statsskattelovens § 4, litra f. Forholdet var endvidere omfattet af ligningslovens § 16, idet gevinsterne var en følge af ansættelsesforholdet. Efter denne bestemmelse ansattes værdien af naturalieydelser til markedsværdien, dvs. uden hensyntagen til, hvilken konkret værdi godet har for den pågældende skatteyder.
- Side 1623 -
...kostvejledning. Skatterådet udtalte endelig, at såfremt en af kommunens medarbejdere deltog i et satspuljeprojekt, der blev udbudt blandt alle kommunens borgere, og medarbejderen var bosat i kommunen, ville dette ikke medføre, at der var tale om skattepligtige personalegoder, da deltagelsen i den pågældende situation ikke var begrundet i ansættelsen.
(...)
- Side 1624 -
...udtalte videre, at Office-licensen ikke generelt kunne falde ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, da der ikke var en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at de pågældende medarbejdere havde behov for rådighed over licensen. Skatterådet bemærkede, at det forhold, at medarbejderne selv skulle betale 75 kr., talte imod, at licensen
(...)
- Side 1625 -
...at øvrige tv-programpakker ikke var omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Skatterådet fandt, at arbejdsgiverbetalt medielicens ikke kunne være omfattet af skattefriheden vedrørende arbejdsrelaterede goder. Skatterådet fandt ikke, at en kombination af tv-pakker og medielicens kunne være skattefri for medarbejderne. Selskabet ønskede
(...)
- Side 1628 -
...gave sammen med gaven fra den enhed, hvor medarbejderen arbejdede, i vurderingen af, om der var tale om en passende og skattefri lejlighedsgave. Skatterådet bemærkede, at gaver ydet uden for den gaveafgiftspligtige kreds som udgangspunkt skulle medregnes til den personlige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra c, men at der i praksis ikke skete
- Side 1634 -
...aftale var opfyldt. SKM 2011.103 SR – TfS 2011.331 SR En virksomhed ønskede at få oplyst, om dens medarbejdere ville blive beskattet af et tilskud, som virksomheden ydede til kantineordningen. Virksomheden havde ikke indflydelse på menuen. Prisen for en kuvert var 56 kr. inkl. moms, og virksomheden påtænkte, at medarbejderne skulle betalte 28 kr. pr.
(...)
- Side 1637 -
...til private leverandører. Selskabet ville yde et generelt strukturtilskud til kantineordningerne til at holde kantinerne og den øvrige servicering, og selskabet ville derudover yde et tilskud per måltid, der blev solgt til de medarbejdergrupper, der havde deres daglige gang hos selskabet. Skatterådet udtalte, at der som udgangspunkt var tale om et
- Side 1640 -
...rådighed over boligen. Landsretten lagde videre vægt på, at kommunen ikke havde risiko, rettigheder eller forpligtelser i forhold til aftalen om leje af boligen. Landsretten fandt på denne baggrund, at kommunens betaling af husleje og andre boligudgifter udgjorde et huslejetilskud, der var skattepligtigt som personlig indkomst efter statsskattelovens § 4.
(...)
- Side 1642 -
...husførelse.« Landsskatteretten fandt, at trænerens ophold i Danmark var omfattet af rejsebegrebet, og at han dermed havde ret til fradrag/godtgørelse efter taksterne i TSS-Cir. 1992-18, 1993-23 og 1994-21 og dermed til at modtage fri bolig uden påvirkning af indkomstansættelsen (men han kunne så ikke samtidig foretage fradrag for dobbelt husførelse).
- Side 1644 -
...kontorchefen gennem rentefordelen havde opnået et skattepligtigt lønaccessorium, der var skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Kontorchefens personlige indkomst blev forhøjet med et beløb svarende til en forrentning af lånet med mindsterenten, der i 1989 var 9 pct. Kapitalindkomsten blev tilsvarende nedsat med en renteudgift af samme størrelse.
- Side 1652 -
...konkret vurdering, hvorvidt en bil måtte anses for uanvendelig til privat kørsel. Landsskatteretten fandt i det foreliggende tilfælde, at bilen ikke var uanvendelig til privat kørsel og lagde navnlig vægt på bilens indretning. Landsskatteretten fandt på denne baggrund, at skatteyderen skulle beskattes af bilen i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.
- Side 1662 -
...private brug. Bilen var ikke egnet til brug for håndværksmæssig servicering af selskabets ejendomme. Bilen var videre ikke egnet til at blive benyttet i vinterperioder med sne og salt på vejene og havde været stilstandsforsikret om vinteren. Bilen opfyldte således ikke virksomhedens erhvervsmæssige behov, og på denne baggrund vendte Højesteret bevis-
(...)
- Side 1665 -
...ægtefælles forklaringer blev anvendt erhvervsmæssigt i forbindelse med kundebesøg, men ved flere lejligheder før og efter disse kundebesøg havde været parkeret uden for deres private bopæl om natten. Landsretten fandt under disse omstændigheder, at det påhvilede skatteyderen som medejer og direktør i selskabet at sandsynliggøre, at skatteyderen ikke havde
- Side 1722 -
...privat bil til rådighed efter statsskattelovens § 4, litra b, for så vidt angik begge biler. SKM 2003.126 ØLR – TfS 2003.248 ØLD En skatteyder var ansat direktør i og hovedanpartshaver i et selskab. Selskabet erhvervede i 1997 en motorcykel, og selskabet ejede videre en bil, som i juni 1997 blev udskiftet med en anden bil. Skatteyderen blev i ind-
- Side 1750 -
En eventuel beskatning af en skatteyder, der af sin fagforening lejer et sommerhus billigt, skal ske ud fra reglerne i statsskattelovens § 4, litra c, om gaver. Herom kan jeg henvise til mit svar nedenfor under ad b).
(...)
...disse tilfælde finder ligningslovens § 16, stk. 5, ikke anvendelse, fordi der ikke er tale om, at sommerhusene stilles til rådighed af en arbejdsgiver. Det gælder også, selv om det er kommunen, der administrerer udlejningen af fondens sommerhuse. En eventuel beskatning af den ansatte skal ske ud fra reglerne i statsskattelovens § 4, litra c, om gaver.
(...)
- Side 1760 -
...erhverve en feriebolig, som skulle stilles til rådighed for dels ansatte i et selskab og dels medlemmerne af forbundet. Fonden var oprindeligt stiftet af forbundet, og fondens formål var ifølge vedtægterne at sikre de ansatte og pensionerede fra selskabet med hensyn til uddannelse, sociale goder, feriefaciliteter m.v. Skatterådet bemærkede, at enhver
(...)
- Side 1761 -
...16, stk. 5, 4. pkt. Skatterådet fandt videre, at såfremt selskabet fuldstændigt og bindende over for udlejningsselskabet fraskrev sig retten til at råde over ferieboligen, skulle aktionæren ikke beskattes af fri sommerbolig efter ligningslovens § 16, stk. 5. Dette var dog under forudsætning af, at aktionæren agerede i overensstemmelse med aftalen.
- Side 1789 -
...skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 9, for hele indkomståret 2001. SKM 2008.981 LSR – TfS 2009.144 LSR En skatteyder var hovedaktionær i et selskab. Skatteyderen var blevet anset for skattepligtig efter ligningslovens § 16 A af en lejlighed, som var udlejet fra selskabet til skatteyderens datter. Skatteyderen gjorde gældende, at
(...)
- Side 1797 -
...Landsskatteretten, at selskabet var berettiget til et vist fradrag for lønudgift for skatteåret 1995/95 og indkomståret 1996 svarende til den af hovedaktionæren selvangivne værdi af fri bolig. Selskabet var endvidere skattepligtig af en fikseret lejeindtægt for de omhandlede år, svarende til henholdsvis 60.000 kr. og 204.000 kr., jf. statsskattelovens § 4, litra b.
- Side 1808 -
...skattefritagelse. En printer, som bliver stillet til rådighed for en arbejdstager uden en computer, er derfor ikke omfattet af skattefriheden. Bruger arbejdstageren printeren privat, skal den pågældende beskattes af et beløb svarende til markedslejen af printeren. Dette følger af de almindelige regler i statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.
(...)
- Side 1809 -
Hvor arbejdsgiveren m.v. til dækning af udgiften til datakommunikationsforbindelse yder et fast månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgiften eller ej betragtes det som et tilskud, som fuldt ud medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4.
(...)
- Side 1813 -
...datakommunikation omfatter ikke tilfælde, hvor arbejdsgiveren m.v. til dækning af udgiften til datakommunikationsforbindelse yder et fast månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgiften eller ej. Der er derimod tale om et tilskud, som fuldt ud medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4.