Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 03. januar 2018
ISBN: 9788757436167
- Side 1848 -
...baggrund udtalt, at der ikke forelå andelsret til formuen, hvorfor ligningslovens § 16 A ikke fandt anvendelse. Landsretten havde endelig fundet, at udbetalingen måtte anses for skattepligtig indkomst for skatteyderen efter statsskattelovens § 4, som hjemlede beskatning af udbetalingen. Højesteret stadfæstede landsrettens dom af de anførte grunde.
(...)
- Side 1849 -
...andelshaverne. Landsskatteretten fandt, at andelsboligforeningens medlemmer ville opnå et gode af økonomisk værdi, hvis boligafgiften blev nedsat, og at foreningens formue samtidig ville blive nedsat, hvorfor der ville være tale om skattepligtig udlodning til medlemmerne, jf. ligningslovens § 16 A. Kommenteret af Tommy V. Christiansen i Ugens Kommentar 2014.37.
(...)
...øvrige deltagere, at foreningen hæftede alene for sine forpligtelser, mens deltagerne alene hæftede med deres indskud, at generalforsamlingen ville være foreningens øverste myndighed, samt at generalforsamlingen efter vedtægterne var forpligtet til at udlodde beløb i medfør af ligningslovens § 16 C. Ligningsrådet lagde videre vægt på foreningens formål.
(...)
- Side 1852 -
...blevet anset for en skattepligtig udlodning. Skatterådet udtalte, at en nedsættelse af en boligafgift, der på længere sigt afspejlede andelsboligforeningens omkostningsniveau, ikke ville medføre skattepligt for andelshaverne. Skatterådet fandt i den konkrete sag, at nedsættelsen af boligafgiften på længere sigt afspejlede andelsboligforeningens omkost-
(...)
- Side 1853 -
...virksomhed og henviste til SKM 2010.69 SR, hvor det var fastslået, at indtægter opnået ved indgåelse af væddemål omfattet af statsskattelovens § 4, litra f, ikke kunne anses som erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed. Foreningen ville på denne baggrund ikke udøve erhvervsmæssig virksomhed og ikke være skattepligtig af gevinster fra væddemål.
- Side 1855 -
...udbytter, der tilfaldt skatteyderen, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, og ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Skatterådet fandt, at de to børn måtte anses for at have erhvervet ret til udbyttebeløbet. Skatterådet fandt på denne baggrund, at de to børn skulle beskattes af udbyttebeløbene, da de efter overdragelsen var aktuelle
(...)
- Side 1858 -
...ligningslovens § 16 A som likvidationsprovenu. Skatterådet fandt ikke, at det beløb, som ville blive udbetalt til de kendte aktionærer som følge af forældelsen af de ukendte aktionærers krav, kunne karakterises som likvidationsprovenu. Beløbet skulle på denne baggrund ikke beskattes som likvidationsprovenu, men efter statsskattelovens § 4, litra e.
Mens ligningslovens § 16 A indeholder hjemmel til beskatning af aktionæren, har hjemmelen til at foretage korrektion af selskabsindkomsten traditionelt været statsskattelovens §§ 4-6. For »kontrollerede transaktioner« om-
- Side 1868 -
...overenskomsten fra november 1994 indgået aftale om, at selskabet, der var aktionær i selskabet, skulle oppebære provision for formidling af ejendomserhvervelsen. Landsretten havde fundet, at denne aftale vedrørende formidlingsprovision skulle forstås som en aftale om, at de personlige aktionærer skulle betale vederlag for en aktiepost, som selskabet var
(...)
- Side 1884 -
...ligningslovens § 16 A. Landsretten lagde vægt på, at fakturaen og omstændighederne bag betalingen var så uklare, at det ikke kunne lægges til grund, at skatteyderen havde afholdt en udgift i selskabets interesse. Skatteyderen havde endvidere købt en bil af selskabet i 2001. Landsretten fandt, at skatteyderen var skattepligtig af differencen mellem markedsprisen
(...)
- Side 1896 -
...indtægtsførte omsætning i selskabet. Omsætningen måtte efter retspraksis og ligningslovens § 16 A anses for at være tilgået hovedanpartshaveren. Byretten fandt, at skatteyderen således kunne beskattes af den udeholdte omsætning, men at han alene skulle beskattes af 50 pct. af den udeholdte omsætning, da han alene havde ejet 50 pct. af anparterne i selskabet.
(...)
- Side 1907 -
...selskabet efter ejendomssalget havde haft aktiver, der lige så godt kunne modsvare en fortsættelse af lånet som opsparet overskud. Byretten fandt på denne baggrund, at ingen af indbetalingerne udgjorde tilbagebetaling af lån, hvorfor skatteyderen var skattepligtig af beløbene, jf. statsskattelovens § 4. Byretten fandt, at i hvert fald en del af indbetalin-
(...)
- Side 1908 -
...pengetransaktionen havde ikke passeret selskabets bogføring, da denne var foregået vedrørende advokatens klientkonto. Det danske selskabs indkomst var blevet forhøjet i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, jf. ligningslovens § 2 og kursgevinstlovens § 26, stk. 1, med fortjeneste ved salg af pantebrevet til moderselskabet. En dansk skat-
(...)
- Side 1911 -
...ufuldstændigt eller fejlagtigt grundlag, eller at skønnet havde ført til et åbenbart urigtigt resultat. Byretten bemærkede, at bilens markedsværdi ikke kunne ansættes på grundlag af priser ved salg til forhandlere, hvorfor købstilbud fra forhandlere, som skatteyderen havde indhentet, ikke kunne tillægges vægt ved vurderingen af, om den foretagne værdiansæt-
- Side 1936 -
...fandt, at skatteyderen skulle beskattes af disse warrants efter statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16. Landsretten hjemviste dog værdiansættelsen af de pågældende warrants til fornyet behandling, da skattemyndighederne havde foretaget en urigtig værdiansættelse med udgangspunkt i børskursen på ADR-beviser anvendt i Black-Scholes-modellen.
- Side 1944 -
...Landsretten konstaterede, at overdragelsessummen for ejendommen blev aftalt mellem interesseforbundne parter og derfor ikke uden videre kunne lægges til grund som ejendommens reelle handelsværdi på salgstidspunktet i 1997. Overdragelsessummen var væsentligt lavere end den værdi, som i skatteadministrativ praksis ved ejendomshandel mellem interessefor-
(...)
- Side 1950 -
...over ejendommen i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 10, jf. § 16, stk. 9. Landsretten fandt endelig, at der var grundlag for at lejefiksere holdingselskabet efter ligningslovens § 2. SKM 2009.492 ØLR – TfS 2009.962 ØLD En skatteyder var eneanpartshaver i et selskab. Skatteyderen havde i indkomståret 2000 erhvervet en ejendom fra selskabet. Købe-
- Side 1969 -
...om udviklingen af analysesystemet, på funktionsbeskrivelser af systemet, som var udarbejdet af selskabet, samt på aftaler vedrørende levering af systemet, som var fremsendt af selskabet. Landsretten fandt på denne baggrund, at skatteyderen skulle beskattes af halvdelen af goodwillvederlaget som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.
- Side 1989 -
...1997.831 ØLD. SKM 2001.12 HR – TfS 2001.169 HD – U 2001.842 HD En skatteyders konsulentvirksomhed, der udadtil blev drevet i aktieselskabsform, var af virksomheden anset for drevet på vegne af et kommanditselskab, hvori aktieselskabet som komplementar ejede 2 pct. Landsretten fandt, at aktieselskabet var rette indkomstmodtager, og overskudsandelen fra
- Side 2144 -
...selskabet, jf. statsskattelovens § 4, mens renteudgiften ikke kunne fradrages hos låntager, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, modsætningsvist. Selv om modtagelsen af rentefordringen ville modsvares af, at renten blev anset for betalt, skulle det i skattemæssige relationer lægges til grund, at der hverken forelå et lån hos långiver eller låntager.
- Side 2214 -
...jf. ligningslovens § 16 H. Lovforslaget ændrer derfor ikke på beskatningen af trusten, trustee eller de begunstigede i trusten, hvis disse er dansk skattepligtige. Transaktioner med trusten vil ligeledes skulle behandles som hidtil. Begunstigede i trusten vil således fortsat være skattepligtige af uddelinger fra trusten efter statsskattelovens § 4.«
- Side 2251 -
...eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.
- Side 2256 -
Efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er udgangspunktet, at en lønmodtager er skattepligtig af lønaccessorier på det tidspunkt, hvor lønmodtageren erhverver endelig ret hertil.
- Side 2260 -
Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.
- Side 2264 -
...og efterfølgende udnytte disse. Købesummen var på forhånd aftalt til 85 pct. af den såkaldte fair market value. Vedrørende dette program fandt Skatterådet, at medarbejderen skulle beskattes af forskellen mellem aktiernes markedskurs på det relevante exercisetidspunkt og 85 pct. af den nævnte markedskurs, jf. ligningslovens § 28. Ligeledes bekræftede
(...)
- Side 2267 -
...praksis opleves som urimeligt, idet en svingende aktiekurs kunne medføre, at lønmodtageren blev beskattet af indtægter, han aldrig realiserede, og idet resultatet ville være en helt forskellig retsstilling for lønmodtagere med »ægte« køberetter, der er omfattet af ligningslovens § 28, og »uægte« køberetter, som man ikke ville have råd til at beholde.
- Side 2279 -
Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, følger det af 7. pkt., at beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4, bortfalder.
(...)
- Side 2280 -
Såfremt købe- eller tegningsretterne udløber uudnyttet, og dette efter f.eks. parternes aftale udløser et krav mellem parterne, må det antages, at dette normalt vil være skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.
- Side 2293 -
...7 P, stk. 11, fastsættes, at hvis en købe- eller tegningsret, der er omfattet af stk. 1-9, opfyldes ved kontant udbetaling af rettens værdi, finder ligningslovens § 28 anvendelse. I ligningslovens § 7 P, stk. 12, fastsættes, at hvis den ansattes skattepligt ophører, finder reglerne ligningslovens §§ 16 og 28, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.«
- Side 2309 -
...Skatterådet fandt at denne betingelse var opfyldt, idet der var tale om en selvstændig virksomhed under en kommune både med hensyn til navn, geografi, ledelse og medarbejdere, og virksomheden selv havde beføjelse til at ansætte og afskedige medarbejdere. Det var således underordnet, at ordningen ikke blev tilbudt til alle medarbejdere i den givne kommune.
- Side 2312 -
...vedrørende arbejdsrelaterede goder, da motionspakken ikke i overvejende grad var ydet af hensyn til medarbejdernes arbejde. Skatterådet fandt ikke, at motionspakken kunne anses for at være en del af den almindelige personalepleje, allerede fordi ydelsen blev ydet uden for arbejdspladsen. Skatterådet fandt endelig ikke, at motionspakken kunne omfattes af
- Side 2341 -
...lønaccessorium jf. statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16. Såfremt arbejdsgiveren betaler uddannelsesudgifter for en opsagt medarbejder, er der tale om den tidligere arbejdsgivers betaling af skatteyderens private udgifter. En sådan betaling kan alternativt være omfattet af de særlige regler i ligningslovens § 7 U om fratrædelsesgodtgørelser.
- Side 2348 -
...private hobby- eller fritidsbetonede kurser ydes i familieforhold, vil dette efter almindelige regler kunne føre til, at udgiften ikke kan fratrækkes som en driftsudgift. I selskabsforhold kan selskabets betaling af en privat ydelse til hovedaktionæren eller dennes familiemedlemmer m.v. blive betragtet som udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A.
- Side 2380 -
...X-fonden, som ikke havde valgt international sambeskatning, ville være omfattet af territorialprincippet, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2, således at indkomst og udgifter fra solcelleanlægget ikke påvirkede den danske indkomst, og der samtidig ikke var mulighed for lempelse efter ligningslovens § 33 af den skat, som var indeholdt i Italien, blandt
- Side 2414 -
...også skulle medregnes ved opgørelsen af de 42 dage, jf. TfS 1997.556 ØLD. Idet skatteyderen ikke opfyldte betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A, var skatteyderen heller ikke berettiget til sømandsfradrag. Skatteyderen var endvidere skattepligtig af renteindtægterne fra bankkontoen i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.
- Side 2464 -
...fremhævede endvidere ligningslovens § 33 F, som fastsatte det såkaldte nettoprincip, hvorefter der ved beregning af lempelsesberettiget udenlandsk indkomst efter ligningslovens § 33 skulle fratrækkes de udgifter, der ansås for at vedrøre udlandsindkomsten. Landsskatteretten fandt, at der også måtte anses at gælde et nettoprincip ved anvendelse af lignings-