Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 21. maj 2021
ISBN: 9788757448757
- Side 127 -
Aage Michelsen »Regelkollision mellem korrektionsreglerne i SL §§ 4-6 og korrektionsadgangen i LL § 2«, Revision & Regnskabsvæsen 2013, nr. 2, SM 2.
- Side 131 -
...principper er grundlæggende enkle, men har givet anledning til mange afgørelser og meget omfattende debat i den juridiske litteratur om bl.a. bestemmelsens præcise anvendelsesområde og rækkevidde og forholdet til statsskattelovens §§ 4-6. Ledende højesteretsdomme er SKM 2012.92 HR, SKM 2012.221 HR og SKM 2015.717 HR omtalt i kommentaren til stk. 1.
- Side 133 -
...var hjemmel til at tilsidesætte en aftale om rentefrihed ved nogle tilgodehavender, som en skatteyder havde opnået ved salg af udlejningsejendomme til nogle af ham kontrollerede anpartsselskaber. Beskatning hos långiver af en fikseret renteindtægt måtte forudsætte, at der med de foretagne dispositioner var tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen.
- Side 150 -
...»Fikseret vederlag – fortsatte hjemmelsmæssige problemer«, TfS 2000.834, med omtale af TfS 2000.511 LSR og TfS 2000.524 ØLD. Se også TfS 2000.936 VLD, hvor der fandtes at være hjemmel i statsskattelovens § 4 til fiksering af erhvervsmæssig lejeindtægt mellem ægtefæller. Se også Michael Wallin, »Lejefastsættelse i hovedaktionærforhold«, TfS 2001.239.
- Side 152 -
...skattepligtige indkomst være mulighed for at skattemyndighederne kan korrigere denne, således at indkomsten kommer til at svare til, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket på armslængde vilkår. Disse principper svarer til de grundlæggende OECD-principper for transfer pricing, dvs. handel mellem interesseforbundne parter over grænserne.
(...)
...Beskatning hos långiveren af en fikseret renteindtægt må herefter forudsætte, at der med de foretagne dispositioner er tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen. I den foreliggende sag var der herefter ikke grundlag for at tilsidesætte aftalen om rentefrihed. Ved dommen blev der ikke fastlagt kriterier for, hvornår der vil være tale om omgåelse.
(...)
- Side 153 -
...anvendelse ved alle interessefællesskaber. I selskabsskattelovens § 12 findes en bestemmelse for så vidt angår korrektion i anledning af et dansk selskabs eller en dansk filials transaktioner med en udenlandsk kontrollerende virksomhed. Denne bestemmelse blev indført med virkning fra og med skatteåret 1962/63 samtidig med indførslen af selskabsskatteloven.
(...)
...omvendte situation, at et dansk selskab har en kontrollerende indflydelse på et udenlandsk selskab eller en filial beliggende i udlandet. Da bestemmelsen imidlertid er udtryk for de almindelige skatteretlige principper, der er indeholdt i statsskattelovens §§ 4-6, kan der ske korrektion af et dansk kontrollerende selskab efter tilsvarende retningslinier.
(...)
- Side 155 -
...renteindtægt og låntager vil få et tilsvarende rentefradrag. Låntager har imidlertid tillige modtaget en rentefordel ved ikke at have skullet betale rente. Såfremt der eksempelvis er tale om et låneforhold mellem to selskaber, hvor moderselskabet er långiver, vil denne rentefordel være at betragte som et skattepligtigt tilskud, jf. statsskattelovens §§ 4-6.
- Side 168 -
...2012.221 HR var taget stilling til, om sager vedrørende rette indkomstmodtager var omfattet af ligningslovens § 2. Højesteret fandt ikke, at ændringen, der var hjemlet i statsskattelovens § 4, var omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1. Højesteret henviste til landsrettens grunde, hvor det var bemærket, at der ikke var tale om korrektion af pris eller
(...)
- Side 169 -
...at skulle betale henholdsvis 2 og 4 pct. i royalty, eller hvad der svarede til ca. 20 mio. kr. om året. Kommenteret af Kasper Toftemark, Casper Guldhammer Jensen og Arne Møllin Ottosen, »Adeccodommen: Om fradrag for driftsomkostninger og transfer pricing«, Revision & Regnskabsvæsen 2020, nr. 10, side 60 og af Liselotte Madsen i SR-Skat 2020.246.
(...)
- Side 172 -
...efter ligningslovens § 2, stk. 5, allerede fordi ændringerne i skatteyderens indkomst ikke var foretaget med hjemmel i ligningslovens § 2, stk. 1, men med hjemmel i statsskattelovens § 4. Dommen blev anket til Østre Landsret, og anken efterfølgende hævet. Resultatet er kritiseret af Aage Michelsen i Revision & Regnskabsvæsen 2013, nr. 2, SM 2.
(...)
- Side 174 -
...Eftersom en udbetaling af royalties fra Venezuela, som ikke var godkendt, ville være i strid med national lovgivning, fandt Landsskatteretten videre, at uafhængige parter ikke kunne have ageret som påstået af Skattestyrelsen. På denne baggrund fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at omkvalificere beløbet og nedsatte SKATs forhøjelser til 0 kr.
(...)
- Side 175 -
...moderselskabets moderselskab henholdsvis anparterne i dette selskabs aktionærer. Ligningsrådet fandt videre, at de tre skatteydere, der ville være anpartshavere i anpartsselskaberne, der var aktionærer i moderselskabets moderselskab, ikke ville skulle beskattes, da der ikke ville ske formueforskydning mellem anpartshaverne eller formueforøgelse for disse.
(...)
...transaktioner eventuelt ville kunne tilsidesættes eller omkvalificeres under hensyn til deres reelle indhold efter ligningslovens § 2 eller statsskattelovens § 4. Skatterådet kunne på denne baggrund ikke bekræfte, at skatteyderens ejertidsnedslag på aktierne i det ene datterselskab kunne fordeles forholdsmæssigt på aktierne i det nystiftede selskab.
- Side 178 -
...hjemmelsgrundlag for en eventuel skatteretlig korrektion. Navnlig er det ofte forekommende, at der gennemføres beskatning med hjemmel direkte i ligningslovens § 16 A om maskeret udbytte, men der kan også peges på korrektioner efter statsskattelovens §§ 4-6 og princippet om rette indkomstmodtager som korrektioner, der falder uden for ligningslovens § 2.
- Side 185 -
...som skatteyderen i de omhandlede år. Retten fandt således, at betingelserne for, at skattemyndighederne havde foretaget rentefiksering var opfyldt. kunne konstateres tab i forbindelse med retsskridt i indkomståret, og da det ikke var godtgjort, at kravet var uerholdeligt, kunne skatteyderen ikke få fradrag. Sagen blev anket og efterfølgende hævet.
(...)
- Side 189 -
...rimelige kontrol. Datterselskabet var derfor fritaget for sin betalingsforpligtelse, og der skulle derfor ikke ske rentefiksering. Landsskatteretten fandt endvidere ikke, at Skattestyrelsen havde bevist, at der mellem uafhængige parter under de samme omstændigheder ville være opstået et rentekrav. Kommenteret af Liselotte Madsen i SR-Skat 2019.361.
- Side 191 -
...skulle tages udgangspunkt i den skønnede årlige lejeindtægt i stedet for en objektiv lejeværdi. Lejeindkomsten i 2000 skulle på denne baggrund nedsættes fra 542.475 kr. til 496.869 kr. Landsretten havde beskattet hovedaktionæren af de fikserede lejeindtægter som maskeret udlodning. Denne del af landsrettens afgørelse var ikke anket til Højesteret.
(...)
- Side 192 -
...baggrund, samt da det ikke plausibelt var forklaret, hvorfor ejendommen ikke var udlejet, at ejendommens beboelsesdel havde været til rådighed for hovedanpartshaverne. Landsretten stadfæstede på denne baggrund byrettens dom, og anførte, at Landsskatterettens kendelser vedrørende hovedanpartshavernes private indkomst ikke kunne føre til et andet resultat.
- Side 195 -
...opnået ved helårsudlejning til en uafhængig tredjemand. Højesteret bemærkede, at den skønnede helårsleje for indkomstårene 1996, 1997 og 1999 var opgjort til henholdsvis 250.000 FF, 270.000 FF og 540.000 FF med tillæg af ydelser, som almindeligvis blev betalt af lejer og med fradrag af de lejeindtægter, selskabet havde modtaget fra skatteyderen og
(...)
- Side 199 -
...det caribiske selskab var 525.000 kr., jf. ligningslovens § 2, hvorfor det danske selskabs indkomst ikke skulle forhøjes. Skatteyderen havde ikke under sagen ønsket at oplyse, hvem der var kapitalejer i selskaberne. Byretten bemærkede, at hverken det danske eller caribiske selskab havde selvangivet eller bogført kursgevinsten på pantebrevet, hvorfor
- Side 213 -
...skattemyndighederne havde løftet bevisbyrden for, at den seneste ejendomsvurdering ikke var udtryk for den reelle handelsværdi. SKAT havde derfor været berettiget til at fastsætte handelsværdien skønsmæssigt til 10 mio. kr. Kommenteret af Jane Bolander, »Overdragelse af fast ejendom mellem interessseforbundne parter – offentlig ejendomsvurdering«, SR-Skat 2019.147.
(...)
- Side 218 -
...reglerne om fri lejefastsættelse, og at skatteyderen selv havde været med til at fastsætte lejens størrelse samt finde lejere til lejligheden. Det kunne ikke føre til, at skattemyndighedernes analyse blev tilsidesat, at skattemyndighederne også havde foretaget sammenligninger med lande med et lavere lønniveau end Danmark. Dommen er anket til Højesteret.
(...)
- Side 224 -
...ejendomsvurdering kunne fastsættes til 144,5 mio. kr., og handelsværdien kunne på denne baggrund ikke fastsættes til 135 mio. kr. ved en koncernintern overdragelse. Skatterådet udtalte således, at handelsværdien skulle fastsættes til 144,5 mio. kr. det var en forudsætning, at det indskydende selskab ikke var opløst på det modtagende selskabs skæringsdato.
- Side 229 -
...jagtretten havde været stillet vederlagsfrit til rådighed for hovedanpartshaverens ægtefælle i indkomstårene 2010-2012, skulle selskabet i medfør af statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2 beskattes af et beløb svarende til markedsværdien af jagtretten. Sagen vedrørende beskatning af hovedanpartshaveren er gengivet i SKM 2017.332 VLR – TfS 2017.389 VLD.
(...)
- Side 235 -
...kontraktrettigheder til det nystiftede udenlandske selskab, der skulle prisfastsættes i overensstemmelse med ligningslovens § 2. Værdiansættelsen skulle ske på baggrund af den forventede levetid for de pågældende aktiver ud fra en konkret vurdering af længden af kunderelationerne. Landsskatteretten vurderede levetiden for aktiverne til at være 10 år.
- Side 254 -
...Højesteret fandt ikke, at betingelserne for omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, var opfyldt, da det ikke var godtgjort, at betalingen til selskabet frem for til skatteyderen ikke i overvejende grad havde været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. Højesteret udtalte, at der hverken ved dommen i SKM 2012.92 HR eller
(...)
- Side 255 -
...til skatteyderen som rette indkomstmodtager. Der kunne derfor ikke foretages betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Der kunne således ikke foretages betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Kommenteret af Tommy V. Christiansen i Ugens Kommentar 2015.48, Malene Kerzel i TfS 2016.64 og af Jan Steen Hansen i SR-Skat 2016.139.
(...)
...der var selvangivet hos selskabet. Selskabet var videre blevet beskattet af et beløb svarende til de pågældende indtægter som skattepligtige tilskud, jf. statsskattelovens § 4. Selskabet gjorde gældende, at skatteansættelsen skulle genoptages, da selskabet havde ret til overførsel af tidligere års underskud, og at det var dokumenteret, at der havde
(...)
- Side 258 -
...§ 2, stk. 1. Skattemyndighederne havde alene henført udgiften vedrørende anpartsselskabets afholdelse af skødeomkostninger m.v. til skatteyderne som rette omkostningsbærere. Da der således ikke var foretaget korrektion efter ligningslovens § 2, stk. 1, var skatteyderne ikke berettigede til betalingskorrektion i medfør af ligningslovens § 2, stk. 5.
(...)
- Side 259 -
...anpartshavers indflydelse på selskabet, eller overlod denne til en anden. Anpartshaverne bevarede tværtimod på en række områder blokerende rettigheder. Retten fandt dermed ikke, at SKAT kunne have foretaget korrektioner efter ligningslovens § 2, stk. 1. Skatteministeriet blev frifundet. Dommen blev indbragt for landsretten, men anken blev efterfølgende hævet.