Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 21. maj 2021
ISBN: 9788757448757
- Side 1800 -
...4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.
- Side 1814 -
...Personalegoder eller »frynsegoder« er tillæg til lønnen, der ydes i form af naturalier i vid forstand. Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige ligesom løn, der ydes som pengeløn. § 16 ændrer som hovedregel ikke på afgrænsningen mellem skattepligtige og ikke skattepligtige personalegoder, men vedrører værdiansættelsen af personalegoderne.
- Side 1816 -
Personalegoder er vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
- Side 1818 -
...med selv med at gå på jagt mere end 15 år tidligere. På grund af den naturnære skovdrift blev der ikke drevet jagt på ejendommen i indkomstårene 2010-2012. Landsretten fandt, at skatteyderen skulle beskattes af fri helårsbolig og fri sommerbolig, men fandt, at han havde afkræftet formodningen for, at han i privat øjemed havde rådet over jagtretten.
(...)
- Side 1823 -
...medfør af ligningslovens § 16, stk. 5, hvis de betalte mindre end markedslejen for husene. Medarbejderne og tidligere ansatte ville i stedet blive beskattet efter statsskattelovens § 4 af differencen mellem markedslejen og den faktisk betalte leje. Skatterådet fandt, at hvis selskabet indskød beløb svarende til ejendommenes værdi i fonden, som ef-
(...)
- Side 1827 -
...markedsværdien efter ligningslovens § 16, da der ikke var tale om, at skatteyderen havde fået godet fra en forening, som arbejdsgiverselskabet havde direkte og væsentlig indflydelse på. Selskabet ønskede videre at få oplyst, om medarbejderne ville være skattepligtige af årligt udloddede gaver, som selskabet havde modtaget fra leverandører og gav videre til
(...)
- Side 1836 -
...var tiltænkt almindelig daglig brug, men som blev stillet til rådighed af luftfartssikkerhedsmæssige grunde i tilfælde af, at pilotens sædvanlige briller eller kontaktlinser blev uanvendelige under en flyvning. Brillerne ville derfor kun blive brugt i et begrænset omfang. Skatterådet fandt derfor, at brillerne udgjorde et skattefrit arbejdsredskab.
- Side 1838 -
...tilført skatteyderen et formuegode af økonomisk værdi, der var omfattet af statsskattelovens indtægtsbegreb. Den ansatte blev anset for skattepligtig af hele det beløb på 78.900 kr., som operationen havde kostet, og ikke et vist mindre beløb efter en værdiansættelse af ydelsen. Landsskatterettens afgørelse er kommenteret af Aage Spang-Hanssen i TfS
(...)
- Side 1840 -
...sundhedsundersøgelse var generel, og at der ikke var tale om, at medarbejderne gennemgik en egentlig helbredsundersøgelse eller lægelig behandling. Ligningsrådet fandt, at sundhedsundersøgelsen, der blev gennemført på selskabets foranledning og i selskabets regi, ikke ville være skattepligtig for de medarbejdere, der valgte at deltage i sundhedsundersøgelsen.
(...)
- Side 1844 -
...forebyggelse af arbejdsrelaterede skader. Skatterådet bemærkede videre, at ordningen ikke kunne være omfattet af bagatelgrænsen vedrørende arbejdsrelaterede goder, da tilbuddet om forebyggelse eller behandling ikke kunne anses for ydet i overvejende grad af hensyn til medarbejdernes arbejde. Selskabet ønskede videre oplyst, om maskinerne kunne stilles
(...)
- Side 1856 -
...ydelserne i pakke 2 var skattepligtige for medarbejderne, jf. statsskattelovens § 4, men at ydelserne i pakke 2 ikke skulle beskattes, hvis grundbeløbet på 1.200 kr. pr. år (2020-sats) i bagatelgrænsen for mindre personalegoder ikke blev overskredet for den enkelte medarbejder, der gjorde brug af tilbuddet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.
- Side 1858 -
...for skattefri for piloterne, men derimod som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16. Disse var desuden ikke omfattet af den skattefri bagatelgrænse i ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt., idet der ikke var tale om refusion af udgifter til særlige briller, men almindelige briller, der også var sædvanlige til privat brug.
- Side 1870 -
...hvorefter beskatningen ville blive udskudt til det endelige retserhvervelsestidspunkt. Skatterådet fandt i den konkrete sag, at beskatningstidspunktet var udskudt til det endelige retserhvervelsestidspunkt. Skatterådet lagde vægt på, at medarbejderne ville miste deres RSU’er, hvis de opsagde deres stilling, at medarbejderen kun ville få ret til en for-
(...)
- Side 1878 -
...personlig indkomst. Skatterådet ændrede derfor skatteankenævnets afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, således at værdien af optionerne blev beskattet som lønindkomst på udnyttelsestidspunktet i henhold til ligningslovens § 28, og således at værdien af de betingede RSU’er blev beskattet på vestingtidspunktet, jf. ligningslovens § 16.
(...)
...ikke udgjorde en favørkurs i forhold til markedsværdien. Det samme gjaldt, hvis der blev anvendt en anden favørkurs end indre værdi. Den nye praksis trådte i kraft tre måneder fra offentliggørelsen af styresignalet med virkning for aktier eller anparter erhvervet til favørkurs som led i en incitamentsordning efter styresignalets virkningstidspunkt.
- Side 1879 -
...af personligt arbejde i øvrigt. Skatterådet bemærkede, at selskabet ikke havde nogen instruktionsbeføjelse over lærerne, og at der ikke forelå et tjenesteforhold mellem selskabet og lærerne, og fandt, at ligningslovens § 16 ikke fandt anvendelse. Skatterådet fandt, at der var tale om en gave, der var skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4.
- Side 1892 -
...perioden, selvom markedsværdien var lavere end den gennemsnitligt beregnede leje, som arbejdsgiveren havde opgjort for spørgers bolig. Rådet kunne ikke på det foreliggende grundlag udtale sig om, hvad den konkrete markedsleje for skatteyderens bolig måtte skønnes at være, da dette forudsatte en konkret, uvildig vurdering af den omhandlede lejlighed.
- Side 1893 -
...Den ansattes købspriser og gensalgspriser til arbejdsgiveren resulterede i en økonomisk gevinst, som Landsskatteretten fandt, var skattepligtig som yderligere løn, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, og statsskattelovens § 4. Klagerens køb og salg af bilerne skulle bedømmes samlet og ansås ikke for omfattet af rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3.
(...)
- Side 1896 -
...at kommunen ikke havde nogen form for avance fra driften. Skatterådet fandt på denne baggrund, at enhver form for rabat på billetter m.v. måtte anses for at være skattepligtige personalegoder. Skatterådet bemærkede dog, at rabatten alligevel kunne være skattefri, hvis værdien af denne faldt under bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.
- Side 1898 -
...skattepligtig af værdien af gevinsterne efter statsskattelovens § 4, litra f. Forholdet var endvidere omfattet af ligningslovens § 16, idet gevinsterne var en følge af ansættelsesforholdet. Efter denne bestemmelse ansattes værdien af naturalieydelser til markedsværdien, dvs. uden hensyntagen til, hvilken konkret værdi godet har for den pågældende skatteyder.
- Side 1906 -
...kunne købe for 75 kr. og benytte privat som følge af selskabets aftale med Microsoft om softwareassurance. Skatterådet udtalte, at personalegoder som udgangspunkt skulle beskattes efter statsskattelovens § 4 samt ligningslovens § 16. Skatterådet bemærkede, at spørgsmålet i den foreliggende sag var, hvorvidt medarbejdere fik et skattepligtigt persona-
(...)
- Side 1910 -
...gaver fra arbejdsgiveren. Skatterådet bemærkede, at uanset at regionen var organiseret med en række enheder og afdelinger, var regionen i forhold til personalestaben én enhed, hvilket blev understreget af, at der ved anciennitetsberegning skete sammenlægning af ansættelsesperioder i forskellige enheder i regionen. Skatterådet fandt på denne baggrund,
(...)
- Side 1913 -
...for skattefri for piloterne, men derimod som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16. Disse var desuden ikke omfattet af den skattefri bagatelgrænse i ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt., idet der ikke var tale om refusion af udgifter til særlige briller, men almindelige briller, der også var sædvanlige til privat brug.
- Side 1916 -
...udtalte videre, at det forhold, at der skulle leveres individuelle portioner mad, betød, at tilbuddet ikke kunne omfattes af den almindelige personalepleje. Skatterådet bemærkede, at der dog ikke skulle ske beskatning, hvis medarbejderne betalte for maden med et beløb svarende til måltidets værdi. Skatterådet fandt endelig, at måltiderne ikke kunne
(...)
- Side 1921 -
...grund for besvarelsen, at medarbejderne ikke hver arbejdsdag spiste mere end et måltid, og at der kun til tider blev spist flere måltider dagligt, da godet ellers ikke ville være af uvæsentlig værdi. 2010.162 SKAT. Skatterådet kunne således ikke samlet bekræfte, at den af selskabet påtænkte kantineordning ikke ville medføre beskatning af de ansatte.
- Side 1922 -
...at almennyttigt boligselskab. Skatteyderens arbejdsgiver, som var en kommune, havde indtil 2003 som led i skatteyderens ansættelsesforhold indbetalt husleje og andre boligudgifter til boligselskabet. Skatteyderen var i 2001-2003 blevet beskattet af kommunens betalinger som skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4. Skatteyderen gjorde gæl-
(...)
- Side 1923 -
...almindelige bemærkninger i L 173 af 8. februar 1995 og i L 237 af 29. marts 2000. Bevisbyrden blev ikke anset for løftet, idet retten lagde vægt på, at andre lejere var blevet oplyst om, at skatteyderen boede på et af værelserne, ligesom han flere gange var blevet set i de fælles opholdsrum. Skatteyderen skulle derfor rådighedsbeskattes efter stk. 3.
(...)
- Side 1925 -
...husførelse.« Landsskatteretten fandt, at trænerens ophold i Danmark var omfattet af rejsebegrebet, og at han dermed havde ret til fradrag/godtgørelse efter taksterne i TSS-Cir. 1992-18, 1993-23 og 1994-21 og dermed til at modtage fri bolig uden påvirkning af indkomstansættelsen (men han kunne så ikke samtidig foretage fradrag for dobbelt husførelse).
- Side 1932 -
...indrettet til ejendomsfunktionærens erhverv, da den fortsat var egnet til privat kørsel. Landsskatteretten fandt endelig, at da bilen ikke var specialindrettet eller en værkstedsbil, kunne den ikke anvendes til svinkeærinder i tilknytning til arbejdet. baggrund, at skatteyderen skulle beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
- Side 1938 -
...lønaccessorium, der var skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Kontorchefens personlige indkomst blev efter de dagældende regler forhøjet med et beløb svarende til en forrentning af lånet med mindsterenten, der i 1989 var 9 pct., med fradrag af den rente, der blev betalt. Kapitalindkomsten blev tilsvarende nedsat med en renteudgift af samme størrelse.
- Side 1957 -
...ikke egnet til at blive benyttet i vinterperioder med sne og salt på vejene og havde været stilstandsforsikret om vinteren. Bilen opfyldte således ikke virksomhedens erhvervsmæssige behov, og på denne baggrund vendte Højesteret bevisbyrden om. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at bilen ikke havde været til rådighed for skatteyderens private kørsel.
(...)
- Side 1981 -
...derfor, at der var en formodning for, at skatteyderen havde haft bilen til rådighed til privat benyttelse. Der var ikke ført kørebog, og der var i øvrigt ikke fremlagt andre oplysninger, der kunne afkræfte formodningen. Landsretten fandt derfor, at skatteyderen skulle rådighedsbeskattes, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, vedrørende den pågældende bil.
- Side 2020 -
...860.000 kr. Landsretten fandt, at begrebet nyvognspris i ligningslovens § 16, stk. 4, på baggrund af forarbejderne sammenholdt med ordlyden i ligningslovens § 16, stk. 3, skulle forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt. Beskatningsgrundlaget for værdien af fri bil var derfor 860.000 kr.
- Side 2059 -
En eventuel beskatning af en skatteyder, der af sin fagforening lejer et sommerhus billigt, skal ske ud fra reglerne i statsskattelovens § 4, litra c, om gaver. Herom kan jeg henvise til mit svar nedenfor under ad b).
(...)
...disse tilfælde finder ligningslovens § 16, stk. 5, ikke anvendelse, fordi der ikke er tale om, at sommerhusene stilles til rådighed af en arbejdsgiver. Det gælder også, selv om det er kommunen, der administrerer udlejningen af fondens sommerhuse. En eventuel beskatning af den ansatte skal ske ud fra reglerne i statsskattelovens § 4, litra c, om gaver.
(...)
- Side 2071 -
...16, stk. 5, 4. pkt. Skatterådet fandt videre, at såfremt selskabet fuldstændigt og bindende over for udlejningsselskabet fraskrev sig retten til at råde over ferieboligen, skulle aktionæren ikke beskattes af fri sommerbolig efter ligningslovens § 16, stk. 5. Dette var dog under forudsætning af, at aktionæren agerede i overensstemmelse med aftalen.
- Side 2102 -
...fri bolig, og at værdien skulle ansættes til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Landsskatteretten fandt vedrørende indkomståret 2001, at der skulle ske beskatning af fri bolig, og at værdien skulle udregnes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 9. Landsskatteretten fandt ikke, at skatteyderen kunne anses for omfattet af en pligt til at
(...)
- Side 2111 -
...at selskabet var berettiget til et vist fradrag for lønudgift for skatteåret 1995/95 og indkomståret 1996 svarende til den af hovedaktionæren selvangivne værdi af fri bolig. Selskabet var endvidere skattepligtigt af en fikseret lejeindtægt for de omhandlede år, svarende til henholdsvis 60.000 kr. og 204.000 kr., jf. statsskattelovens § 4, litra b.
- Side 2122 -
...skattefritagelse. En printer, som bliver stillet til rådighed for en arbejdstager uden en computer, er derfor ikke omfattet af skattefriheden. Bruger arbejdstageren printeren privat, skal den pågældende beskattes af et beløb svarende til markedslejen af printeren. Dette følger af de almindelige regler i statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.
(...)
- Side 2123 -
Hvor arbejdsgiveren m.v. til dækning af udgiften til datakommunikationsforbindelse yder et fast månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgiften eller ej betragtes det som et tilskud, som fuldt ud medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4.
(...)
- Side 2127 -
...datakommunikation omfatter ikke tilfælde, hvor arbejdsgiveren m.v. til dækning af udgiften til datakommunikationsforbindelse yder et fast månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgiften eller ej. Der er derimod tale om et tilskud, som fuldt ud medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4.
- Side 2150 -
Det skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, at enhver form for aflønning – uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier – er skattepligtig for den ansatte. Der gælder dog en række undtagelser hertil.
(...)
- Side 2153 -
Det skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, at enhver form for aflønning – uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier – er skattepligtig for den ansatte. Der gælder dog en række undtagelser hertil.