Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 21. maj 2021
ISBN: 9788757448757
- Side 1800 -
...4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.
- Side 1814 -
...Personalegoder eller »frynsegoder« er tillæg til lønnen, der ydes i form af naturalier i vid forstand. Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige ligesom løn, der ydes som pengeløn. § 16 ændrer som hovedregel ikke på afgrænsningen mellem skattepligtige og ikke skattepligtige personalegoder, men vedrører værdiansættelsen af personalegoderne.
- Side 1816 -
Personalegoder er vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
- Side 1818 -
...med selv med at gå på jagt mere end 15 år tidligere. På grund af den naturnære skovdrift blev der ikke drevet jagt på ejendommen i indkomstårene 2010-2012. Landsretten fandt, at skatteyderen skulle beskattes af fri helårsbolig og fri sommerbolig, men fandt, at han havde afkræftet formodningen for, at han i privat øjemed havde rådet over jagtretten.
(...)
- Side 1823 -
...medfør af ligningslovens § 16, stk. 5, hvis de betalte mindre end markedslejen for husene. Medarbejderne og tidligere ansatte ville i stedet blive beskattet efter statsskattelovens § 4 af differencen mellem markedslejen og den faktisk betalte leje. Skatterådet fandt, at hvis selskabet indskød beløb svarende til ejendommenes værdi i fonden, som ef-
(...)
- Side 1826 -
...måltid. SKM 2011.275 SR – TfS 2011.497 SR Et selskab, der drev virksomhed med udvikling og installation af software, ønskede at få bekræftet, at dets medarbejdere ikke ville blive beskattet af et tilskud, som selskabet ydede til kantineordningen. Medarbejderne betalte 20 kr. pr måltid med beskattede midler. Skatterådet bemærkede, at formuegoder eller be-
(...)
- Side 1827 -
...markedsværdien efter ligningslovens § 16, da der ikke var tale om, at skatteyderen havde fået godet fra en forening, som arbejdsgiverselskabet havde direkte og væsentlig indflydelse på. Selskabet ønskede videre at få oplyst, om medarbejderne ville være skattepligtige af årligt udloddede gaver, som selskabet havde modtaget fra leverandører og gav videre til
(...)
- Side 1832 -
...såfremt en medieudgiver havde afholdt udgifter til erstatningskrav og sagsomkostninger, som en journalist var blevet pålagt at betale til skadelidte som følge af en strafbar æreskrænkelse, og såfremt medieudgiveren efter almindelige formueretlige principper havde regres overfor journalisten, ville journalisten være skattepligtig heraf, jf. ligningslo-
(...)
- Side 1834 -
...af, at opdateringen indebar, at hver licensbruger kunne downloade 5 installationer. Selskabet ønskede bekræftet, at de licenser til Officepakken, der automatisk fulgte med opdateringen, ikke ville blive anset for et skattepligtigt personalegode for medarbejderne, hvis der alene skete installation af Officepakken på IT-udstyr, som selskabet stillede
(...)
- Side 1836 -
...var tiltænkt almindelig daglig brug, men som blev stillet til rådighed af luftfartssikkerhedsmæssige grunde i tilfælde af, at pilotens sædvanlige briller eller kontaktlinser blev uanvendelige under en flyvning. Brillerne ville derfor kun blive brugt i et begrænset omfang. Skatterådet fandt derfor, at brillerne udgjorde et skattefrit arbejdsredskab.
- Side 1838 -
...tilført skatteyderen et formuegode af økonomisk værdi, der var omfattet af statsskattelovens indtægtsbegreb. Den ansatte blev anset for skattepligtig af hele det beløb på 78.900 kr., som operationen havde kostet, og ikke et vist mindre beløb efter en værdiansættelse af ydelsen. Landsskatterettens afgørelse er kommenteret af Aage Spang-Hanssen i TfS
(...)
- Side 1840 -
...sundhedsundersøgelse var generel, og at der ikke var tale om, at medarbejderne gennemgik en egentlig helbredsundersøgelse eller lægelig behandling. Ligningsrådet fandt, at sundhedsundersøgelsen, der blev gennemført på selskabets foranledning og i selskabets regi, ikke ville være skattepligtig for de medarbejdere, der valgte at deltage i sundhedsundersøgelsen.
(...)
- Side 1844 -
...forebyggelse af arbejdsrelaterede skader. Skatterådet bemærkede videre, at ordningen ikke kunne være omfattet af bagatelgrænsen vedrørende arbejdsrelaterede goder, da tilbuddet om forebyggelse eller behandling ikke kunne anses for ydet i overvejende grad af hensyn til medarbejdernes arbejde. Selskabet ønskede videre oplyst, om maskinerne kunne stilles
(...)
- Side 1845 -
...Selskabet ville videre stille et par bukser og en bluse til rådighed for medarbejderen. Medarbejderen udøvede cykling på eliteplan og havde været udtaget til landsholdet. Medarbejderen placerede indtægter og udgifter vedrørende udøvelse af cykling i en hobbyvirksomhed. Selskabet ønskede at få oplyst, i hvilket omfang medarbejderen ville blive beskattet af
(...)
- Side 1846 -
...medarbejdere, der deltog i løbet eller i øvrigt i arrangementet, samt medarbejdere, der deltog som tilskuere til løbet og i øvrigt i arrangementet. Selskabet ønskede videre bekræftet, at selskabets betaling af omkostninger i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i motionsløbet ikke udløste skattepligt for de medarbejdere, der deltog i løbet. Skat-
(...)
- Side 1847 -
...deltog i dette, uanset at der var delvis egenbetaling. Virksomheden ønskede videre at få bekræftet, at medarbejdernes eventuelle ægtefæller/samlevere samt børn kunne deltage i arrangementet, uden at dette ville have skattemæssige konsekvenser for de pågældende. Skatterådet bemærkede, at formuegoder eller sparet privatforbrug betalt af arbejdsgiveren
(...)
- Side 1849 -
...personaleplejeundtagelsen alene fandt anvendelse, hvis undersøgelsen blev afholdt som led i den generelle personalepolitik for alle medarbejdere i en virksomhed. Skatterådet fandt, at det faktum, at sundhedstjekket alene ville blive tilbudt medarbejdere på 55 år eller derover, indebar, at sundhedstjekket ville miste karakter af almindelig personalepleje.
(...)
- Side 1851 -
...behandlingscenterets psykolog. SKM 2012.41 SR – TfS 2012.162 SR Et selskab, der drev virksomhed med arbejdsmiljørådgivning, stillede spørgsmål til Skatterådet vedrørende selskabets tilbud om helbredsundersøgelser og arbejdsmedicinske undersøgelser. Selskabet stillede spørgsmål om, hvorvidt medarbejdere ved medlemsvirksomheder omfattet af en arbejdsgiverforening,
(...)
- Side 1856 -
...ydelserne i pakke 2 var skattepligtige for medarbejderne, jf. statsskattelovens § 4, men at ydelserne i pakke 2 ikke skulle beskattes, hvis grundbeløbet på 1.200 kr. pr. år (2020-sats) i bagatelgrænsen for mindre personalegoder ikke blev overskredet for den enkelte medarbejder, der gjorde brug af tilbuddet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.
- Side 1858 -
...for skattefri for piloterne, men derimod som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16. Disse var desuden ikke omfattet af den skattefri bagatelgrænse i ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt., idet der ikke var tale om refusion af udgifter til særlige briller, men almindelige briller, der også var sædvanlige til privat brug.
- Side 1870 -
...hvorefter beskatningen ville blive udskudt til det endelige retserhvervelsestidspunkt. Skatterådet fandt i den konkrete sag, at beskatningstidspunktet var udskudt til det endelige retserhvervelsestidspunkt. Skatterådet lagde vægt på, at medarbejderne ville miste deres RSU’er, hvis de opsagde deres stilling, at medarbejderen kun ville få ret til en for-
(...)
- Side 1873 -
...Restricted Performance Shares ville være betinget af, at bestemte performance-krav blev nået i 2013. Ved fremlæggelse af årsrapporten for 2013 i marts eller april 2014 ville den samlede performance blive evalueret. På dette tidspunkt ville det endelige antal Restricted Performance Shares blive kommunikeret til medarbejderne. De tildelte Restricted Perfor-
(...)
- Side 1874 -
...RSU’ernes modningstidspunkt. Selskabet ønskede videre oplyst, om RSU’er, som var tildelt til medarbejdere forud for disses udstationering til Danmark, ville blive beskattet på tidspunktet for overførslen til medarbejderen. Skatterådet fandt, at disse RSU’er ligeledes skulle beskattes ved retserhvervelsen, således at der skulle ske beskatning ved modningen.
(...)
- Side 1875 -
...bekræftet, at der ikke skulle ske lønbeskatning af de ansatte på tildelingstidspunktet eller på udnyttelsestidspunktet, såfremt der blev indgået en forwardaftale om køb af aktier til 85 pct. af markedsværdi tillagt en markedsrente. Skatterådet fandt, at der, henset til, at der ikke skulle tages hensyn til begrænsningerne vedrørende aktierne, skulle ske
(...)
- Side 1877 -
...udnytte deres CSRs og få udleveret aktier, ikke ville blive beskattet heraf. Skatterådet fandt videre, at der ikke var hjemmel til beskatning ved tildelingen af Matching Shares i henhold til SMP. Skatterådet bemærkede, at de erhvervede aktier skulle beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler og ansås for anskaffet til det lønbeskattede beløb.
(...)
- Side 1878 -
...ikke udgjorde en favørkurs i forhold til markedsværdien. Det samme gjaldt, hvis der blev anvendt en anden favørkurs end indre værdi. Den nye praksis trådte i kraft tre måneder fra offentliggørelsen af styresignalet med virkning for aktier eller anparter erhvervet til favørkurs som led i en incitamentsordning efter styresignalets virkningstidspunkt.
- Side 1879 -
...af personligt arbejde i øvrigt. Skatterådet bemærkede, at selskabet ikke havde nogen instruktionsbeføjelse over lærerne, og at der ikke forelå et tjenesteforhold mellem selskabet og lærerne, og fandt, at ligningslovens § 16 ikke fandt anvendelse. Skatterådet fandt, at der var tale om en gave, der var skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4.
- Side 1892 -
...perioden, selvom markedsværdien var lavere end den gennemsnitligt beregnede leje, som arbejdsgiveren havde opgjort for spørgers bolig. Rådet kunne ikke på det foreliggende grundlag udtale sig om, hvad den konkrete markedsleje for skatteyderens bolig måtte skønnes at være, da dette forudsatte en konkret, uvildig vurdering af den omhandlede lejlighed.
- Side 1893 -
...Den ansattes købspriser og gensalgspriser til arbejdsgiveren resulterede i en økonomisk gevinst, som Landsskatteretten fandt, var skattepligtig som yderligere løn, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, og statsskattelovens § 4. Klagerens køb og salg af bilerne skulle bedømmes samlet og ansås ikke for omfattet af rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3.
(...)
...selskabet og dets tilhørende datterselskaber kunne tilbydes adgang til motionsfaciliteter i en fitnesskæde mod en egenbetaling på 1.200 kr., uden at blive beskattet heraf, da adgangen til motionsfaciliteter ville blive anset for almindelig personalepleje af begrænset økonomisk karakter og var en generel velfærdsforanstaltning. Selskabet ejede den pågæl-
- Side 1898 -
...skattepligtig af værdien af gevinsterne efter statsskattelovens § 4, litra f. Forholdet var endvidere omfattet af ligningslovens § 16, idet gevinsterne var en følge af ansættelsesforholdet. Efter denne bestemmelse ansattes værdien af naturalieydelser til markedsværdien, dvs. uden hensyntagen til, hvilken konkret værdi godet har for den pågældende skatteyder.
- Side 1905 -
...medarbejderne. Skatterådet fandt, at deltagelsen ikke kunne være omfattet af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 30, da der ikke var tale om reel sundhedsbehandling, samt da der ikke var tale om lægehenvist behandling. Skatterådet fandt videre, at deltagelsen ikke kunne være omfattet af ligningslovens § 31, da kurserne vedrørende kost og moti-
(...)
- Side 1906 -
...kunne købe for 75 kr. og benytte privat som følge af selskabets aftale med Microsoft om softwareassurance. Skatterådet udtalte, at personalegoder som udgangspunkt skulle beskattes efter statsskattelovens § 4 samt ligningslovens § 16. Skatterådet bemærkede, at spørgsmålet i den foreliggende sag var, hvorvidt medarbejdere fik et skattepligtigt persona-
(...)
- Side 1907 -
...Skatterådet, som bemærkede, at det ikke var arbejdsgiverens vurdering, som var afgørende for, om et gode i overvejende grad kunne anses for at være stillet til rådighed af hensyn til medarbejdernes arbejde. Skatterådet fandt ikke, at tv-programpakkerne kunne anses for at være stillet til rådighed i overvejende grad af hensyn til medarbejdernes arbej-
(...)
- Side 1910 -
...gaver fra arbejdsgiveren. Skatterådet bemærkede, at uanset at regionen var organiseret med en række enheder og afdelinger, var regionen i forhold til personalestaben én enhed, hvilket blev understreget af, at der ved anciennitetsberegning skete sammenlægning af ansættelsesperioder i forskellige enheder i regionen. Skatterådet fandt på denne baggrund,
(...)
- Side 1913 -
...for skattefri for piloterne, men derimod som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16. Disse var desuden ikke omfattet af den skattefri bagatelgrænse i ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt., idet der ikke var tale om refusion af udgifter til særlige briller, men almindelige briller, der også var sædvanlige til privat brug.
- Side 1916 -
...udtalte videre, at det forhold, at der skulle leveres individuelle portioner mad, betød, at tilbuddet ikke kunne omfattes af den almindelige personalepleje. Skatterådet bemærkede, at der dog ikke skulle ske beskatning, hvis medarbejderne betalte for maden med et beløb svarende til måltidets værdi. Skatterådet fandt endelig, at måltiderne ikke kunne
(...)
- Side 1919 -
...den almindelige personaleplejefritagelse, da maden alene var til rådighed på arbejdspladsen for medarbejdere på vagt, da ordningen efter Skatterådets opfattelse havde karakter af kantineordning for bestyrerne, da maden havde almindelig gængs standard, samt da arbejdsgiverens tilskud kunne anses for omfattet af rammerne for personaleplejefritagelsen.
- Side 1922 -
...at almennyttigt boligselskab. Skatteyderens arbejdsgiver, som var en kommune, havde indtil 2003 som led i skatteyderens ansættelsesforhold indbetalt husleje og andre boligudgifter til boligselskabet. Skatteyderen var i 2001-2003 blevet beskattet af kommunens betalinger som skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4. Skatteyderen gjorde gæl-
(...)
- Side 1923 -
...almindelige bemærkninger i L 173 af 8. februar 1995 og i L 237 af 29. marts 2000. Bevisbyrden blev ikke anset for løftet, idet retten lagde vægt på, at andre lejere var blevet oplyst om, at skatteyderen boede på et af værelserne, ligesom han flere gange var blevet set i de fælles opholdsrum. Skatteyderen skulle derfor rådighedsbeskattes efter stk. 3.
(...)
- Side 1925 -
...husførelse.« Landsskatteretten fandt, at trænerens ophold i Danmark var omfattet af rejsebegrebet, og at han dermed havde ret til fradrag/godtgørelse efter taksterne i TSS-Cir. 1992-18, 1993-23 og 1994-21 og dermed til at modtage fri bolig uden påvirkning af indkomstansættelsen (men han kunne så ikke samtidig foretage fradrag for dobbelt husførelse).
- Side 1931 -
...uden særlig indretning var egnet til privat kørsel, og hverken fører- eller bagagerum bar præg af at være erhvervsmæssig anvendt. Landsskatteretten bemærkede videre, at skatteyderen ikke havde et erhvervsmæssigt behov for en specialindrettet bil, da der ikke blev foretaget kørsel som håndværker, montør eller lignende. Landsskatteretten fandt på denne
- Side 1938 -
...lønaccessorium, der var skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Kontorchefens personlige indkomst blev efter de dagældende regler forhøjet med et beløb svarende til en forrentning af lånet med mindsterenten, der i 1989 var 9 pct., med fradrag af den rente, der blev betalt. Kapitalindkomsten blev tilsvarende nedsat med en renteudgift af samme størrelse.
- Side 1956 -
...resultat. SKM 2014.504 HR – TfS 2014.569 HD – U 2014.3169 HD En skatteyder var eneanpartshaver og direktør i et selskab, der drev investeringsvirksomhed. Selskabet havde i august 2006 købt en Porsche, som var blevet solgt igen i 2008. Skatteyderen og selskabet havde ikke sammenfaldende adresse i perioden, hvor selskabet ejede bilen, og det var der-
(...)
- Side 1959 -
...direktør i selskabet at sandsynliggøre, at skatteyderen ikke havde bilen til rådighed til privat brug. Der var ikke udarbejdet en erklæring om skatteyderens benyttelse af bilen, og der var ikke ført kørselsregnskab. Landsretten fandt under hensyn til dette, samt under hensyn til omfanget af den kørsel, der var foretaget i bilen, ikke, at skatteyderen
- Side 2019 -
...bindende aftale om købet af den omhandlede bil inden den 29. marts 2000. Skatteyderen skulle således beskattes af værdien af fri bil i medfør af reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. SKM 2019.338 ØLR – TfS 2019. 409 ØLD En skatteyder skulle ubestridt rådighedsbeskattes af værdien af fri bil. En bilforhandler havde importeret den omhandlede bil til en
- Side 2059 -
En eventuel beskatning af en skatteyder, der af sin fagforening lejer et sommerhus billigt, skal ske ud fra reglerne i statsskattelovens § 4, litra c, om gaver. Herom kan jeg henvise til mit svar nedenfor under ad b).
(...)
...disse tilfælde finder ligningslovens § 16, stk. 5, ikke anvendelse, fordi der ikke er tale om, at sommerhusene stilles til rådighed af en arbejdsgiver. Det gælder også, selv om det er kommunen, der administrerer udlejningen af fondens sommerhuse. En eventuel beskatning af den ansatte skal ske ud fra reglerne i statsskattelovens § 4, litra c, om gaver.
(...)
- Side 2069 -
...§ 16. Skatterådet fandt, at det thailandske selskab måtte opfattes som et selvstændigt skattesubjekt, samt at skatteyderen måtte anses for hovedaktionær i selskabet. Skatteyderen skulle derfor beskattes efter ligningslovens § 16. Skatterådet fandt, at skatteyderen var omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., da han var
(...)
- Side 2070 -
...fonden til medarbejderne i selskabet kunne fastsættes til samme leje som ved udleje fra forbundet til dettes medlemmer under forudsætning af, at den fastsatte leje svarede til markedslejen. SKM 2014.281 SR – TfS 2014.618 SR Et selskab påtænkte at erhverve en ejendom. Ejendommen var beliggende i et sommerhusområde, og der var på ejendommen opført et
- Side 2102 -
...fri bolig, og at værdien skulle ansættes til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Landsskatteretten fandt vedrørende indkomståret 2001, at der skulle ske beskatning af fri bolig, og at værdien skulle udregnes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 9. Landsskatteretten fandt ikke, at skatteyderen kunne anses for omfattet af en pligt til at
(...)
- Side 2111 -
...at selskabet var berettiget til et vist fradrag for lønudgift for skatteåret 1995/95 og indkomståret 1996 svarende til den af hovedaktionæren selvangivne værdi af fri bolig. Selskabet var endvidere skattepligtigt af en fikseret lejeindtægt for de omhandlede år, svarende til henholdsvis 60.000 kr. og 204.000 kr., jf. statsskattelovens § 4, litra b.
- Side 2122 -
...skattefritagelse. En printer, som bliver stillet til rådighed for en arbejdstager uden en computer, er derfor ikke omfattet af skattefriheden. Bruger arbejdstageren printeren privat, skal den pågældende beskattes af et beløb svarende til markedslejen af printeren. Dette følger af de almindelige regler i statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.
(...)
- Side 2123 -
Hvor arbejdsgiveren m.v. til dækning af udgiften til datakommunikationsforbindelse yder et fast månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgiften eller ej betragtes det som et tilskud, som fuldt ud medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4.
(...)
- Side 2127 -
...datakommunikation omfatter ikke tilfælde, hvor arbejdsgiveren m.v. til dækning af udgiften til datakommunikationsforbindelse yder et fast månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgiften eller ej. Der er derimod tale om et tilskud, som fuldt ud medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4.
- Side 2150 -
Det skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, at enhver form for aflønning – uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier – er skattepligtig for den ansatte. Der gælder dog en række undtagelser hertil.
(...)
- Side 2153 -
Det skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, at enhver form for aflønning – uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier – er skattepligtig for den ansatte. Der gælder dog en række undtagelser hertil.