Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 21. maj 2021
ISBN: 9788757448757
- Side 127 -
Aage Michelsen »Regelkollision mellem korrektionsreglerne i SL §§ 4-6 og korrektionsadgangen i LL § 2«, Revision & Regnskabsvæsen 2013, nr. 2, SM 2.
- Side 131 -
...principper er grundlæggende enkle, men har givet anledning til mange afgørelser og meget omfattende debat i den juridiske litteratur om bl.a. bestemmelsens præcise anvendelsesområde og rækkevidde og forholdet til statsskattelovens §§ 4-6. Ledende højesteretsdomme er SKM 2012.92 HR, SKM 2012.221 HR og SKM 2015.717 HR omtalt i kommentaren til stk. 1.
- Side 133 -
...var hjemmel til at tilsidesætte en aftale om rentefrihed ved nogle tilgodehavender, som en skatteyder havde opnået ved salg af udlejningsejendomme til nogle af ham kontrollerede anpartsselskaber. Beskatning hos långiver af en fikseret renteindtægt måtte forudsætte, at der med de foretagne dispositioner var tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen.
- Side 150 -
...»Fikseret vederlag – fortsatte hjemmelsmæssige problemer«, TfS 2000.834, med omtale af TfS 2000.511 LSR og TfS 2000.524 ØLD. Se også TfS 2000.936 VLD, hvor der fandtes at være hjemmel i statsskattelovens § 4 til fiksering af erhvervsmæssig lejeindtægt mellem ægtefæller. Se også Michael Wallin, »Lejefastsættelse i hovedaktionærforhold«, TfS 2001.239.
- Side 152 -
...skattepligtige indkomst være mulighed for at skattemyndighederne kan korrigere denne, således at indkomsten kommer til at svare til, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket på armslængde vilkår. Disse principper svarer til de grundlæggende OECD-principper for transfer pricing, dvs. handel mellem interesseforbundne parter over grænserne.
(...)
...Beskatning hos långiveren af en fikseret renteindtægt må herefter forudsætte, at der med de foretagne dispositioner er tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen. I den foreliggende sag var der herefter ikke grundlag for at tilsidesætte aftalen om rentefrihed. Ved dommen blev der ikke fastlagt kriterier for, hvornår der vil være tale om omgåelse.
(...)
- Side 153 -
...anvendelse ved alle interessefællesskaber. I selskabsskattelovens § 12 findes en bestemmelse for så vidt angår korrektion i anledning af et dansk selskabs eller en dansk filials transaktioner med en udenlandsk kontrollerende virksomhed. Denne bestemmelse blev indført med virkning fra og med skatteåret 1962/63 samtidig med indførslen af selskabsskatteloven.
(...)
...omvendte situation, at et dansk selskab har en kontrollerende indflydelse på et udenlandsk selskab eller en filial beliggende i udlandet. Da bestemmelsen imidlertid er udtryk for de almindelige skatteretlige principper, der er indeholdt i statsskattelovens §§ 4-6, kan der ske korrektion af et dansk kontrollerende selskab efter tilsvarende retningslinier.
(...)
- Side 155 -
...renteindtægt og låntager vil få et tilsvarende rentefradrag. Låntager har imidlertid tillige modtaget en rentefordel ved ikke at have skullet betale rente. Såfremt der eksempelvis er tale om et låneforhold mellem to selskaber, hvor moderselskabet er långiver, vil denne rentefordel være at betragte som et skattepligtigt tilskud, jf. statsskattelovens §§ 4-6.
- Side 166 -
...selskabet og dets amerikanske moderselskab inden tidspunktet for låneaftalens underskrift. Højesteret fandt på denne baggrund, at skattemyndighedernes ændringer var korrekte og rettidige. Kommenteret og kritiseret af Jan Pedersen i Revision & Regnskabsvæsen 2012, nr. 10, SM 146 ff. Se også Lena Engdahl, SR-Skat 2012.249, Torben Bagge, »Ændring af reg-
(...)
- Side 168 -
...2012.221 HR var taget stilling til, om sager vedrørende rette indkomstmodtager var omfattet af ligningslovens § 2. Højesteret fandt ikke, at ændringen, der var hjemlet i statsskattelovens § 4, var omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1. Højesteret henviste til landsrettens grunde, hvor det var bemærket, at der ikke var tale om korrektion af pris eller
(...)
- Side 172 -
...efter ligningslovens § 2, stk. 5, allerede fordi ændringerne i skatteyderens indkomst ikke var foretaget med hjemmel i ligningslovens § 2, stk. 1, men med hjemmel i statsskattelovens § 4. Dommen blev anket til Østre Landsret, og anken efterfølgende hævet. Resultatet er kritiseret af Aage Michelsen i Revision & Regnskabsvæsen 2013, nr. 2, SM 2.
(...)
- Side 173 -
...royalties. Et dansk selskab havde et royaltytilgodehavende fra det koncernforbundne selskab, som på grund af særlige forhold i hjemlandet Venezuela ikke havde mulighed for at gennemføre betalingen af de skyldige royalties. Koncernen foretog i 2013 en omstrukturering, hvorved ejerskabet til et mellemfinansieringsselskab, beliggende på Barbados, blev
(...)
- Side 175 -
...moderselskabets moderselskab henholdsvis anparterne i dette selskabs aktionærer. Ligningsrådet fandt videre, at de tre skatteydere, der ville være anpartshavere i anpartsselskaberne, der var aktionærer i moderselskabets moderselskab, ikke ville skulle beskattes, da der ikke ville ske formueforskydning mellem anpartshaverne eller formueforøgelse for disse.
(...)
...transaktioner eventuelt ville kunne tilsidesættes eller omkvalificeres under hensyn til deres reelle indhold efter ligningslovens § 2 eller statsskattelovens § 4. Skatterådet kunne på denne baggrund ikke bekræfte, at skatteyderens ejertidsnedslag på aktierne i det ene datterselskab kunne fordeles forholdsmæssigt på aktierne i det nystiftede selskab.
- Side 178 -
...hjemmelsgrundlag for en eventuel skatteretlig korrektion. Navnlig er det ofte forekommende, at der gennemføres beskatning med hjemmel direkte i ligningslovens § 16 A om maskeret udbytte, men der kan også peges på korrektioner efter statsskattelovens §§ 4-6 og princippet om rette indkomstmodtager som korrektioner, der falder uden for ligningslovens § 2.
- Side 184 -
...at beregne renter af et tilsvarende tilgodehavende fra selskabet, hvorfor det var forretningsmæssigt begrundet, at selskabet skulle betale renter af gælden til skatteyderen. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at han var berettiget til at foretage fradrag i indkomståret 2007 for medregnede renteindtægter i 2005 og 2006. Retten fandt, at der ikke
(...)
- Side 185 -
...gennemsnitssaldoen primo og ultimo i året. Landsskatteretten udtalte, at selskaberne skulle anvende priser og vilkår, der svarede til, hvad der kunne opnås mellem uafhængige parter. Landsskatteretten fandt vedrørende det selskab, hvormed der var fælles aktionærkreds, at der først var interessefællesskab mellem selskaberne fra den 28. juni 1999, hvor selskabet
- Side 190 -
...udlejningsbureau, der varetog udlejningen af ejendommen, ikke faktisk gjorde noget for at skaffe lejere uden for sommersæsonen, og at ejendommen i årene 1996-1997 og 1999-2000 havde været lejet ud til tredjemand i henholdsvis 1 uge, 4 uger, ca. 2 uger og 1 uge, mens skatteyderen uden for sommersæsonen havde anvendt ejendommen i henholdsvis 8, ca. 9, 7 og 7
(...)
- Side 191 -
...skulle tages udgangspunkt i den skønnede årlige lejeindtægt i stedet for en objektiv lejeværdi. Lejeindkomsten i 2000 skulle på denne baggrund nedsættes fra 542.475 kr. til 496.869 kr. Landsretten havde beskattet hovedaktionæren af de fikserede lejeindtægter som maskeret udlodning. Denne del af landsrettens afgørelse var ikke anket til Højesteret.
(...)
...havde ikke fundet, at skatteyderen skulle beskattes af rådigheden over lejligheden. Skatteministeriet havde indbragt kendelsen for domstolene. Landsretten fandt, at det efter de dagældende bestemmelser i ligningslovens § 16 A, stk. 10, jf. § 16, stk. 9, var en betingelse for beskatning, at en bolig havde været stillet til rådighed for hovedaktionærens
(...)
- Side 192 -
...baggrund, samt da det ikke plausibelt var forklaret, hvorfor ejendommen ikke var udlejet, at ejendommens beboelsesdel havde været til rådighed for hovedanpartshaverne. Landsretten stadfæstede på denne baggrund byrettens dom, og anførte, at Landsskatterettens kendelser vedrørende hovedanpartshavernes private indkomst ikke kunne føre til et andet resultat.
- Side 195 -
...opnået ved helårsudlejning til en uafhængig tredjemand. Højesteret bemærkede, at den skønnede helårsleje for indkomstårene 1996, 1997 og 1999 var opgjort til henholdsvis 250.000 FF, 270.000 FF og 540.000 FF med tillæg af ydelser, som almindeligvis blev betalt af lejer og med fradrag af de lejeindtægter, selskabet havde modtaget fra skatteyderen og
(...)
- Side 199 -
...det caribiske selskab var 525.000 kr., jf. ligningslovens § 2, hvorfor det danske selskabs indkomst ikke skulle forhøjes. Skatteyderen havde ikke under sagen ønsket at oplyse, hvem der var kapitalejer i selskaberne. Byretten bemærkede, at hverken det danske eller caribiske selskab havde selvangivet eller bogført kursgevinsten på pantebrevet, hvorfor
- Side 211 -
...1993 overtaget en ejendom på tvangsauktion for 252.057 kr., og udlejede denne til den tidligere ejer, skatteyderens bror i perioden fra 1. december 1993 til 1. november 1997, hvor broderen købte ejendommen for 250.000 kr. i henhold til en køberet indeholdt i lejekontrakten. Ejendommen var pr. 1. januar 1993 vurderet til 370.000 kr. og pr. 1. januar
(...)
- Side 214 -
...og derved skattepligtig i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4. SKM 2009.93 ØLR – TfS 2009.321 ØLD En skatteyder var direktør og eneejer af et holdingselskab, der ejede et selskab, der drev virksomhed med import og grossistsalg. Skatteyderen drev selskaberne fra en af holdingselskabet ejet ejendom og beboede ejendommens
(...)
- Side 223 -
...overdragelsen af ejendommene ville blive anerkendt skattemæssigt, uanset at det overdragende selskab umiddelbart efter overdragelsen ville fusionere skattefrit efter fusionsskatteloven med det erhvervende selskab. Skatterådet udtalte, at såfremt fusionen efter selskabsloven kunne foretages, kunne fusionen ske efter fusionsskattelovens regler, men at
- Side 229 -
...jagtretten havde været stillet vederlagsfrit til rådighed for hovedanpartshaverens ægtefælle i indkomstårene 2010-2012, skulle selskabet i medfør af statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2 beskattes af et beløb svarende til markedsværdien af jagtretten. Sagen vedrørende beskatning af hovedanpartshaveren er gengivet i SKM 2017.332 VLR – TfS 2017.389 VLD.
(...)
- Side 230 -
...var i indkomståret 2002 og 2003 blevet nedsat, da indtægter i form af konsulenthonorarer var blevet anset for erhvervet af selskabets hovedanpartshaver. Landsskatteretten fandt med udgangspunkt i aftalen mellem selskabet og det selskab, der havde betalt konsulenthonorarerne, at hovedanpartshaveren var rette indkomstmodtager. De pågældende konsulent-
- Side 254 -
...Højesteret fandt ikke, at betingelserne for omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, var opfyldt, da det ikke var godtgjort, at betalingen til selskabet frem for til skatteyderen ikke i overvejende grad havde været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. Højesteret udtalte, at der hverken ved dommen i SKM 2012.92 HR eller
(...)
- Side 255 -
...til skatteyderen som rette indkomstmodtager. Der kunne derfor ikke foretages betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Der kunne således ikke foretages betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Kommenteret af Tommy V. Christiansen i Ugens Kommentar 2015.48, Malene Kerzel i TfS 2016.64 og af Jan Steen Hansen i SR-Skat 2016.139.
(...)
...der var selvangivet hos selskabet. Selskabet var videre blevet beskattet af et beløb svarende til de pågældende indtægter som skattepligtige tilskud, jf. statsskattelovens § 4. Selskabet gjorde gældende, at skatteansættelsen skulle genoptages, da selskabet havde ret til overførsel af tidligere års underskud, og at det var dokumenteret, at der havde
(...)
- Side 256 -
...SKAT havde derfor ansat skatteværdien efter ligningslovens § 16, stk. 6. Landsretten fandt, at da SKAT ikke havde foretaget ændringer i medfør af ligningslovens § 2, stk. 5, jf. stk. 1, var det ikke muligt at foretage betalingskorrektion, jf. ligningslovens § 2, stk. 5. Kommenteret af Aage Michelsen i Revision & Regnskabsvæsen 2012, nr. 9, SM 131.
(...)
- Side 258 -
...deltagerne i anpartsselskabet kunne forstås således, at der var indgået en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, samt at en sådan aftale ikke de facto var kommet til udtryk, herunder over for omverdenen. Landsskatteretten fandt på denne baggrund ikke, at personkredsen var omfattet af ligningslovens § 2, stk. 2, 3. pkt. Situationen var på