Forfattere: Jane Bolander, Liselotte Madsen, Anders Nørgaard Laursen og Inge Langhave Bolander
Udgivelsesdato: 22. august 2023
ISBN: 9788757454369
- Side 746 -
...kan udledes af SL § 4, ses også demonstreret ved reglerne om lovhjemlet indkomstdeling, jf. LL §§ 10-12 B om underholdsbidrag og løbende ydelser. Disse bestemmelser bygger på en klar forudsætning om, at en skatteyder ikke frit ved sine dispositioner kan overføre en indkomst eller en udgift til en anden skatteyders beregningsgrundlag uden lovhjemmel.
(...)
Selv om princippet kan udledes direkte af SL § 4 (og SL § 6 for så vidt angår udgifter), kan det i visse tilfælde også fremgå direkte af en konkret lov-
- Side 747 -
Princippet om rette indkomstmodtager udledes direkte af SL § 4. Det er derfor heller ikke nødvendigt for at håndhæve dette princip, at indkomst er henført til en forkert indkomstmodtager i et forsøg på at opnå en uretmæssig skattemæssig fordel eller lign. Det følger direkte af skattelovgivningen, at princippet skal respekteres.
(...)
- Side 748 -
...ville have opkrævet af en uafhængig tredjemand som lejer. Den retlige argumentation for beskatningen er, at forældrene ejer lejligheden og følgelig ville kunne udleje den for et givet beløb. Da de beslutter at udleje den til barnet for nul kr., har de overført en økonomisk fordel til deres barn, hvilket de ikke kan gøre uden skattemæssig virkning.
- Side 754 -
...ville medføre, at bedstefar som aktuel aktionær skulle beskattes af udbyttet, jf. LL § 16 A, stk. 2, nr. 1. I det omfang bedstefar videreførte udbyttet til børnebørnene, ville de blive beskattet heraf, jf. SL § 4, og indkomsten skulle medregnes til den personlige indkomst, jf. PSL § 3. stk. 1. Se til afgørelsen Anders Nørgaard Laursen, RR 2022 SM 8.
(...)
...ud legalt at overføre et indkomstgrundlag fra et skattesubjekt til et andet. Dette indebærer dog, at frugterne af træet – indtægterne af det overdragne indkomstgrundlag – fremover skal henføres til (beskattes hos) den nye ejer af træet (indkomstgrundlaget). Det gælder også, selv om indkomstgrundlaget overdrages til et skattesubjekt i et andet land.
- Side 755 -
...forpligtet til at afholde en udgift, rent faktisk har afholdt denne, kan dette få afledte skattemæssige konsekvenser. Den, som er retligt forpligtet til at bære udgiften, kan eksempelvis blive anset for at have modtaget en gave eller et tilskud fra det skattesubjekt, som de facto har båret udgiften. Se til illustration SKM2006.761.LSR straks nedenfor.
- Side 758 -
...udtryk for en »dispositionskorrektion«, idet det er selve overdragelsen – dispositionen – der tilsidesættes i skattemæssig henseende. Sådanne korrektioner foretages med hjemmel i SL § 4 og princippet om rette indkomstmodtager, jf. U 1960.535 H (Havnemølledommen – se kap. 34, 4.2), TfS 1999, 950 H, SKM2004.373.HR og Ole Bjørn, SR-Skat 2002, s. 249 ff.
(...)
Det kan være vanskeligt helt at sætte på »formel«, i hvilket omfang der kan ske dispositionskorrektioner med hjemmel i SL § 4 og princippet om rette indkomstmodtager.
(...)
- Side 760 -
I de pågældende sager fandt Højesteret hjemmel til at gennemføre dispositionskorrektionerne i SL § 4. I dag findes der endvidere hjemmel til at gennemføre dispositionskorrektioner i LL § 3, stk. 1-4, inden for bestemmelsens anvendelsesområde. Se kap. 5, 3.
(...)
...Højesteret, at der hverken med SKM2012.92.HR eller SKM2012.221.HR var taget stilling til anvendelsesområdet for LL § 2. Idet princippet om rette indkomstmodtager er hjemlet i SL § 4, finder LL § 2, stk. 1, ikke anvendelse på sager om rette indkomstmodtager, og følgelig kan der ikke undgås sekundære korrektioner, jf. LL § 2, stk. 5. Se kritisk Jane Bolander i
- Side 762 -
Det forhold, at indkomsten først beskattes hos ejeren som rette indkomstmodtager og dernæst hos den, som indkomsten er overdraget til, begrundes med, at indkomsten siges at have passeret ejerens økonomi. Dette er tilstrækkeligt til at konstituere skattepligt, jf. SL § 4 om indkomstens fremtrædelsesform.
(...)
...betingelse er, at indkomstafkaldet skal være givet før retserhvervelsestidspunktet, jf. SL § 4. Efter at dette tidspunkt er passeret (f.eks. det tidspunkt, hvor der på en generalforsamling er vedtaget at udlodde udbytte), kan den, der som aktionær er rette indkomstmodtager af udbyttet, ikke med skattemæssig virkning give afkald på at modtage dette.
(...)
- Side 764 -
I TfS 1995, 783 H blev vederlaget ved 8 anpartshaveres samlede overdragelse af anparter i et anpartsselskab skævdelt. Højesteret fandt, at mervederlaget for de begunstigede anpartshavere var skattepligtigt efter SL § 4, jf. om skævdeling af vederlag Bent Ramskov, TfS 2001, 761.
...beskattes af en indkomst, som skatteyderen beviseligt ikke har realiseret. Det har såvel i den skatteretlige praksis som i den skatteretlige teori været genstand for megen tvivl, hvorvidt og i bekræftende fald i hvilket omfang det kan udledes af SL § 4, at der kan ske beskatning af sådanne ikke realiserede indtægter, jf. Thøger Nielsen, U 1972 B s. 201 ff.
(...)
Skattemyndighederne forsøgte at råde bod herpå ved at indtage det standpunkt, at der i SL § 4 var hjemmel til at beskatte en fikseret rente og et fikseret arbejdsvederlag.
(...)
- Side 765 -
...skattelovgivningen«. Idet købesummerne ikke var blevet anfægtet af skattemyndighederne, og da der var ikke grundlag for at fastslå, at der i købesummerne var indregnet en kapitaliseret forrentning af skatteyderens tilgodehavende, fandt Højesteret, at skatteyderen ikke kunne beskattes af en fikseret rente. Se om dommen Anders Nørgaard Laursen, Taxo 2021/3 s. 26 ff.
(...)
...der nu ikke længere kunne ske rentefiksering med hjemmel i SL § 4, ligesom der blev skabt usikkerhed om, i hvilket omfang der i øvrigt kunne ske fiksering af indkomst med hjemmel i SL § 4. Der var dermed skabt risiko for, at der kunne ske en vilkårlig indkomstoverførsel mellem en hovedaktionær og hans selskab eller mellem koncernforbundne selskaber.
(...)
...omfang hvori LL § 2 ikke finder anvendelse (og hvor Højesteret ikke udtrykkeligt har fastslået manglende hjemmel). Dette vil bl.a. være tilfældet for transaktioner mellem to fysiske personer, som er i et interessefællesskab. At der fortsat er hjemmel til at foretage indkomstfiksering med hjemmel i SL §, 4 er da også forudsat i forarbejderne til LL § 2.
(...)
- Side 766 -
...det åbne marked, vil der med hjemmel i SL § 4 kunne ske fiksering af en indkomst hos overdrageren. Fikseringen vil i så fald være differencen mellem den faktiske salgssum og den objektive handelsværdi. Samme opfattelse som den her tilkendegivne har Ole Bjørn givet udtryk for i SO 1999, s. 55, hvor han diskuterer betydningen af bl.a. TfS 1998, 199 H:
- Side 767 -
...arbejdsvederlag. Samme resultat nåede Landsskatteretten til i TfS 1996, 750 LSR. Skatteministeren har også i TfS 1997, 80 MIN redegjort for den administrative praksis om lønfiksering i hovedaktionærforhold. Det præciseres, at der har været en helt klar administrativ praksis om, at der som absolut altovervejende hovedregel ikke skal foretages lønfiksering.
(...)
- Side 768 -
I SKM2022.122.BR har byretten imidlertid statueret, at der kunne ske lønfiksering med hjemmel i SL § 4 for en skatteyder, der som direktør og eneanpartshaver i et anpartsselskab havde undladt at lade sig udbetale løn.
- Side 769 -
...vil sige, at der ikke kan ske rentefiksering i et tilfælde, hvor to ikke-interesseforbundne selskaber yder et rentefrit lån til et datterselskab, som de hver ejede 50 pct. af aktierne i, da kontrolbetingelsen i LL § 2 ikke er opfyldt. På samme måde vil rentefrie lån fra en række mindretalsaktionærer til et selskab heller ikke være omfattet af LL § 2.
- Side 771 -
kårligt overført løbende indtægt. Herefter, og da der ikke var mulighed for fradrag i medfør af den dagældende ligningslovs § 14, stk. 4, findes det af Lis Weiland i 1983 oppebårne renteafkast på 21.000 kr. med rette medregnet til appellantens skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4.«
...gælde, såfremt udlejningen helt eller delvis sker vederlagsfrit. Efter højesteretsdommen TfS 1998, 199 H var det derfor omtvistet, om der var hjemmel til lejefiksering i tilfælde, der lå uden for anvendelsesområdet for LL § 2. Det er imidlertid i praksis fast antaget, at der fortsat kan ske beskatning af udlejeren af den objektive udlejningsværdi.
(...)
...litra b, 1. pkt., om skattepligt af bl.a. udlejning af fast ejendom, og 2. pkt., hvorefter lejeværdien af bolig i egen ejendom beregnes som indtægt for ejeren, hvad enten denne har gjort brug af sin beboelsesret eller ej, jf. om dommen Jane Bolander, SO 2002, s. 395 ff., Ole Bjørn, SR-Skat 2002, s. 349 ff., samt Aage Michelsen, RR 2003/1 SM, s. 2 ff.
(...)
...Da SL § 4, litra b, 2. pkt., ikke efter sin ordlyd omfatter juridiske personer, fandt Højesteret, at der ikke var hjemmel til at beskatte selskabet efter SL § 4, litra b, 2. pkt. Derimod fandt Højesteret, at der kunne ske beskatning efter SL § 4, litra b, 1. pkt., for den periode, hvor lejligheden havde været benyttet af eneanpartshaverens datter.
(...)
...SKM2005.418.HR var fastslået, at SL § 4, litra b, 1. pkt., i sig selv indeholder hjemmel til beskatning af en objektiv lejeværdi i tilfælde, hvor ejeren vederlagsfrit eller for en leje, der er ikke uvæsentligt lavere end markedslejen, har overladt benyttelsen af lokalerne til en nærtstående. Det var uden betydning, at det udlejede var et erhvervslokale.
(...)
- Side 772 -
jen ikke var uvæsentlig, hvorfor Skatteministeriet fik medhold i, at skatteyderen skulle beskattes af en husleje på 3.000 kr. pr. måned. Der henvistes til SL § 4, litra b, 1. pkt.
(...)
Statsskattelovens § 4 giver ikke kun hjemmel til at gennemføre en huslejefiksering. Også i andre tilfælde, hvor formuegoder eller lign. stilles til rådighed vederlagsfrit, kan der ske beskatning af en fikseret lejeindkomst. Som et eksempel kan nævnes fiksering af indkomst i forbindelse med jagtleje.
(...)
...interesse for jagt. Da jagtretten således vederlagsfrit havde været stillet til rådighed, tiltrådte landsretten, at selskabet i medfør af SL § 4 og LL § 2 skulle beskattes af et beløb svarende til markedsværdien af jagtretten. Byrettens dom i samme sag, SKM2016.337.BR, som landsretten tiltrådte, er kommenteret af Jane Bolander, SR-Skat 2017, s. 13 ff.
(...)
...Landsskatteretten lagde vægt på, at dette ville medføre et element af risiko for dobbeltbeskatning af de samme beløb (fordi selskabets underskud skyldtes udgifter, der knyttede sig til hestene mv.), ligesom at hovedaktionæren ville blive anset for ejer og lejer af de samme aktiver på samme tid, såfremt hovedaktionæren blev beskattet af begge beløb.