Forfattere: Henrik Peytz, Jan Børjesson og Anders Oreby Hansen
Udgivelsesdato: 17. januar 2014
ISBN: 9788757426199
- Side 235 -
Bestemmelsen i kursgevinstloven af 1985, § 3, som kursgevinstlovens § 13 viderefører, var igen en videreførelse af den næringsbeskatning, som forud for kursgevinstloven skete på grundlag af statsskattelovens §§ 4-6.
- Side 326 -
Kursgevinstloven af 1985 indeholdt oprindeligt (kursgevinstlovens § 5, stk. 2) en henvisning til statsskattelovens §§ 4-6.
(...)
Beskatningen af personer, som skulle beskattes som næringsdrivende, skete således efter bestemmelserne i statsskattelovens §§ 4-6.
(...)
Hovedreglen i statsskattelovens §§ 4-6 er, at gevinst og tab på gæld er en formuebevægelse, som ikke påvirker den skattepligtige indkomst.
(...)
Dette er med virkning fra indkomståret 1998 fastslået i kursgevinstlovens § 19, stk. 1, hvorfor en henvisning til statsskattelovens §§ 4-6 ikke længere er nødvendig.
- Side 330 -
§ 19 er en undtagelse til det almindelige udgangspunkt om, at kursgevinst og kurstab på gæld ikke påvirker den skattepligtige indkomst, men alene skal betragtes som en formueforøgelse eller et formuetab, som er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. hertil statsskattelovens §§ 4-6.
- Side 336 -
Før indførelsen af den nu udtrykkelige bestemmelse herom i kursgevinstlovens § 21, fulgte dette af kursgevinstlovens almindelige henvisning til statsskattelovens §§ 4-6.
(...)
Praksis efter statsskattelovens §§ 4-6 kan fortsat anvendes ved bedømmelsen af, om der foreligger en skattepligtig gevinst, idet det forhold, at bestemmelsen nu er optaget som en udtrykkelig bestemmelse i kursgevinstloven, ikke indebærer materielle ændringer.
Bestemmelsen indeholder den hjemmel, der fulgte af § 5, stk. 2, i kursgevinstloven af 1985, der igen henviste til statsskattelovens §§ 4-6.