Forfattere: Jane Bolander, Liselotte Madsen, Anders Nørgaard Laursen og Inge Langhave Bolander
Udgivelsesdato: 22. august 2023
ISBN: 9788757454369
- Side 596 -
...forhold til markedsrenten alt andet lige, giver en lav kurs på fordringen, og derved mulighed for at få en stor kursgevinst ved indfrielse af fordringen til pari. Med mindsterentesystemet blev der sat grænser for, hvor lav renten kunne være, derved samtidig grænser for, hvor stor kursgevinsten kunne blive, hvis den skulle være skattefri, jf. nedenfor.
- Side 599 -
...Dvs. at når der skatteretligt er tale om en gevinst eller et tab på pengefordringer og gæld, er det alene lovens bestemmelser, som finder anvendelse. Reglerne i SL §§ 4-6 kan således principielt alene anvendes, hvor der i kursgevinstlovens bestemmelser er henvist til disse. Dette er f.eks. tilfældet i § 17 om vederlagsnæring, jf. nærmere nedenfor.
(...)
- Side 600 -
...i SR-Skat 2016, nr. 5, s. 298 ff. Landsskatteretten har efterfølgende i SKM2016.459.LSR, SKM2017.522.LSR og SKM2018.12.LSR afvist Skatterådets fortolkning, hvilket tillige er stadfæstet af Vestre Landsret i SKM2019.305.VLR. Herefter er det afvist, at kursgevinstloven indeholder hjemmel til at udelukke privatpersoners fradrag efter kursgevinstloven.
- Side 607 -
Ifølge kursgevinstlovens forarbejder er § 13 en videreførelse og præcisering af den næringsbeskatning, som fandt sted på grundlag af SL §§ 4-6. Praksis efter statsskatteloven vil derfor stadig illustrere afgrænsningen mellem skatteydere, der betragtes som pengenæringsdrivende, og andre.
- Side 609 -
...kursgevinster og -tab på fordringer i den skattepligtige indkomst, var det fristende at søge at komme uden om denne beskatning ved at afhænde fordringen til et nærtstående retssubjekt, som derved kunne opnå kursgevinsten skattefri. Spørgsmålet var om det nærtstående retssubjekt ligeledes ville skulle næringsbeskattes ud fra et afsmitningssynspunkt.
- Side 617 -
...af, om gælden var pådraget som led i en næringsvirksomhed. Denne fortolkning stemmer imidlertid ikke overens med KGL § 21’s ordlyd, hvor det er uden betydning, hvorledes gælden er pådraget, jf. nærmere Jane Bolander i TfS 1999, 790. Praksis følger da også ordlyden af KGL § 21 og ikke den tidligere praksis efter SL §§ 4-6, som angivet i forarbejderne.