Forfattere: Søren H. Mørup
Udgivelsesdato: 01. januar 2005
ISBN: 9788757413472
Bemærk, at § 6 blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 6, om det har en betydning.
- Side 814 -
...forbindelse med en sag om konfiskation og straf for overtrædelse af vareforsyningsloven. Skatteyderen – et aktieselskab – anførte, at ved at afholde udgifterne til sagsførelse på ca. 16.000 kr. havde selskabet fået reduceret konfiskationskravet med ca. 250.000 kr. Selskabet henviste også til, at det havde en interesse i, at dets medarbejdere undgik straf.
(...)
Hvorvidt en udgift er fradragsberettiget eller ej, beror efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, på, om den er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde en indtægt, ikke på, om udgiften er påført skatteyderen ved dennes strafbare adfærd. 121 121. Jf. Skatteretten 2, 3. udg., s. 198 f.
(...)
- Side 815 -
...privatudgifter. I det pågældende tilfælde kunne selskabet have selvangivet udgifterne som et lønaccessorium til de pågældende medarbejdere. 123 123. Jf. Skatteretten 1, 3. udg., s. 225, om det tilfælde, at arbejdsgiveren betaler bøden. Bortset herfra kan der næppe indrømmes fradrag med hjemmel i statsskattelovens § 6 for denne del af sagsomkostningerne.
(...)
- Side 816 -
...indeholdte regler om fradragsret for udgifter af nævnte art, hvilke regler i øvrigt var i overensstemmelse med Landsskatterettens hidtidige praksis i sager angående overtrædelse af skatte- og toldlovgivningen. Som følge heraf, og idet det tiltrædes, at [selskabets] udgift til politiets revisor ikke er fradragsberettiget, vil dommen være at stadfæste«.
(...)
- Side 818 -
...formentlig, at man tillod praksisændringen ud fra det synspunkt, at når myndighederne alligevel kunne skønne over afskrivningssatsen, kunne man lige så godt lade dem skønne over, om der overhovedet kunne afskrives. 131 131. Jf. Poul Spleth i UfR 1965 B.250 (s. 253 f.). Man kan udtrykke det således, at der er en bagatelgrænse for indrettelseshensynet.
(...)
- Side 819 -
En anden dom, hvor Højesteret også udtrykkeligt indrømmede forvaltningen en skønsmæssig margin er UfR 1995.370 H, der angik normeringen af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 9, stk. 1. Retten udtalte således:
(...)
...herunder Ligningsrådet, til stadighed har betinget fradragsretten af, at den dobbelte husførelse alene opretholdes midlertidigt, og at dette i praksis administreres således, at der ikke gives fradrag for en længere periode end 2 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Højesteret tiltræder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skat-