Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 03. januar 2018
ISBN: 9788757436167
- Side 1858 -
Mens ligningslovens § 16 A indeholder hjemmel til beskatning af aktionæren, har hjemmelen til at foretage korrektion af selskabsindkomsten traditionelt været statsskattelovens §§ 4-6. For »kontrollerede transaktioner« om-
(...)
- Side 1865 -
...helhed måtte ligestilles med udbytte, for hvilket selskabet ikke var berettiget til fradrag efter statsskattelovens § 6 eller ligningslovens § 14, stk. 2. Se modsætningsvis en godkendt pensionsordning i TfS 1985.475 LSR, hvor hovedaktionærens pensionsordning ikke var væsentligt bedre end øvrige medarbejderes, hvorfor selskabets fradragsret anerkendtes.
- Side 1867 -
Hvor der er tale om afholdte udgifter, ses på, om udgiften er afholdt i selskabets eller i aktionærens interesse, hvilket ikke altid er en sort/hvid bedømmelse. I grænsetilfælde kan det være af betydning, om udgiften må anerkendes som fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6.
(...)
- Side 1874 -
...hovedanpartshaverens skattepligtige indkomst blev forhøjet, sidstnævnte med henvisning til maskeret udlodning. Landsretten fastholdt dette og fandt ikke grundlag for at anse forhøjelsen for løn. TfS 2000.955 VLD En skatteyder ejede en fast ejendom, hvoraf en del var udlejet til et af ham behersket aktieselskab, mens ejendommen i sin helhed var bortforpagtet til et
(...)
- Side 1879 -
...mulighed for at fremlægge afgørende bilag i sagen. Landsretten afviste dette og fandt ikke grundlag for at antage, at skatteyderen var blevet forhindret i at fremlægge sådanne bilag. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at de pågældende udgifter vedrørte selskabet, og tiltrådte på denne baggrund, at der var tale om maskeret udlodning til skatteyderen.
(...)
- Side 1889 -
...vareforbrug og omkostninger til fremmed arbejde vedrørende et af sommerhusene. Det var ubestridt, at selskabets regnskaber havde været af en sådan beskaffenhed, at der var grundlag for skønsmæssige ansættelser. Det var videre ubestridt, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre eller sandsynliggøre, at hun ikke havde modtaget de beløb, som var anset for
(...)
- Side 1893 -
...de pågældende indkomstår. Moderselskabet havde i perioden tilført kommanditselskabet likviditet. Byretten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at denne tilførsel af likviditet reelt var betaling for arbejde udført for moderselskabet, eller at midlerne i øvrigt indgik i driften af kommanditselskabet. Byretten bemærkede, at kommanditselskabets
(...)
- Side 1899 -
...efterfølgende solgt til et selskab for 6.300.000 kr., og herefter videresolgt til et andet selskab for 6.500.000 kr. Varelageret blev endelig videresolgt til skatteyderens selskab for 15.000.000 kr. Salgs- og markedsføringsaktiviteterne i selskabet blev efter aftale med skatteyderen foretaget af en af hans tidligere forretningsforbindelser. Der var ingen
(...)
- Side 1903 -
...ejendom, hvilket gav selskabet et provenu på 3.500.000 kr. Provenuet fra dette salg var til rådighed for skatteyderen. Der forelå ikke regnskaber, der viste, hvordan midlerne var anvendt, og om midlerne var anvendt i selskabets interesse. Skatteyderens ægtefælle var på dette tidspunkt i betalingsstandsning, og der blev arbejdet på en økonomisk løsning
(...)
- Side 1907 -
...selskabet efter ejendomssalget havde haft aktiver, der lige så godt kunne modsvare en fortsættelse af lånet som opsparet overskud. Byretten fandt på denne baggrund, at ingen af indbetalingerne udgjorde tilbagebetaling af lån, hvorfor skatteyderen var skattepligtig af beløbene, jf. statsskattelovens § 4. Byretten fandt, at i hvert fald en del af indbetalin-
(...)
- Side 1913 -
...livsførelse. Selskabets revisor havde taget forbehold for regnskabet for 1998, da selskabet ikke havde opfyldt bogføringslovens bestemmelser om løbende registreringer. Skattemyndighederne havde foretaget forhøjelser af selskabets indkomst med ikke selvangivne indtægter. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes
- Side 2144 -
...selskabet, jf. statsskattelovens § 4, mens renteudgiften ikke kunne fradrages hos låntager, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, modsætningsvist. Selv om modtagelsen af rentefordringen ville modsvares af, at renten blev anset for betalt, skulle det i skattemæssige relationer lægges til grund, at der hverken forelå et lån hos långiver eller låntager.
- Side 2230 -
...omkostninger til formueadministration af en aktieportefølje var fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selskabets udgifter til management fee, ansås herefter og under hensyn til en afgiven syns- og skønserklæring for fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Kommenteret af Ole Bjørn i SR-Skat 6/2007.421.
- Side 2251 -
Stk. 3. Er der ydet køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra
- Side 2264 -
...medarbejderen valgte at modtage en yderligere kontant bonus straks eller frasagde sig denne og indgik aftale om vederlagsfrit at modtage aktier 3 år senere, skulle der ske beskatning som personlig indkomst på retserhvervelsestidspunktet. Såfremt aktieaftalen var omfattet af ligningslovens § 28, skulle der først ske beskatning på udnyttelsestidspunktet.
(...)
- Side 2265 -
...B warrants ville dog reducere retten til at udnytte A warrants i forholdet 1:1 og omvendt. Skatterådet fandt, at de 100.000 A warrants ikke skulle anses for afstået, samt at aftalen om tildeling af 100.000 B warrants kunne omfattes af ligningslovens § 28, henset til at medarbejderen fortsat havde en reel mulighed for at udnytte modnede A warrants.
- Side 2281 -
...statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradragsret for de hermed forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens henholdsvis tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes.
(...)
Vedrørende fradragsretten efter statsskattelovens § 6 kan henvises til Højesterets dom af 13. november 2002 i den såkaldte Coloplast-sag, SKM 2002.571 HR.
(...)
- Side 2282 -
en kurs under markedskursen. Højesteret fandt, at selskabet var det retssubjekt, der blev forpligtet over for medarbejderne ved tildelingen, og som led det tab, der opstod, ved at aktierne blev erhvervet af medarbejderne til favørkurs. Endvidere udtalte Højesteret, at tabet kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
(...)
...herunder afholdte lønudgifter. Selskaber har fradragsret for udgifter, der vedrører selskabet selv, f.eks. lønudgifter vedrørende selskabets egne ansatte. Derimod er bestemmelsen ikke anset for i sig selv at indeholde hjemmel til fradrag for udgifter, der vedrører andre selskaber, som f.eks. afholdte lønudgifter for ansatte i selskabets datterselskab.
(...)
...statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for udgiften ved tildeling af aktier og køberetter til aktier til selskabets egne ansatte. Højesteretsdommen betyder, at selskaber, der udsteder tegningsretter til aktier med ret til tegning til favørkurs og giver disse til egne ansatte, tillige har fradragsret for denne udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
(...)
...bestemmelsen. De særlige fradragsregler foreslås derfor ophævet. Tilsvarende gælder den særlige fradragshjemmel i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, ved en virksomheds udlodning af egne udstedte obligationer til virksomhedens ansatte. Virksomheden har allerede fradragsret for værdien af de udloddede obligationer efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
(...)
...litra a, ikke for i sig selv at give et selskab ret til fradrag for driftsomkostninger, der vedrører andre selskaber, og Højesteret kan heller ikke med dommen af 13. november 2002 anses for at have statueret, at statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, indeholder hjemmel til fradrag for driftsudgifter, der vedrører andre selskaber end selskabet selv.
(...)
...af de ansatte i et selskab er i forbindelse med højesteretsdommen blevet fortolket således, at den også har betydning i forhold til selskabets fradragsmulighed. Det vil sige, at selskabet via denne særlige definition har ret til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, også for så vidt angår ansatte i datter- og datterdatterselskaber.
(...)
- Side 2283 -
...er, at såvel moderselskab som datterselskab vælger at påberåbe sig en fradragsret, hvor moderselskabet har tildelt aktier m.v. til ansatte i datterselskaber – moderselskabet med henvisning til ligningslovens § 7 A og datterselskabet med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fordi datterselskabet har refunderet de afholdte udgifter.
(...)
...ændringerne har en betydning, er i forhold til placeringen af fradraget. Hvor et moderselskab tildeler aktier m.v. til medarbejdere i et datterselskab, vil det fremover ikke være muligt at vælge, hvor fradraget skal ligge, idet fradraget ikke vil kunne placeres i moderselskabet – fordi der efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke er hjemmel.
(...)
...dermed, at datterselskabet får et fradrag svarende til udgiften ved tildelingen af aktierne m.v. Hvor datterselskabet ikke godtgør moderselskabets udgifter, vil de skattemæssige konsekvenser bero på en fortolkning af skattereglerne, herunder reglerne i ligningslovens § 2. Tilsvarende gælder eventuelle skattemæssige konsekvenser for moderselskabet.«
- Side 2293 -
...udnyttelsestidspunktet for købe- og tegningsretter og de hertil knyttede regler om fradragsret for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Reglen betyder alene, at modtagne køberetter eller tegningsretter enten er omfattet af den foreslåede ligningslovs § 7 P, eller reglerne om beskatning på afståelses- henholdsvis udnyttelsestidspunktet.
- Side 2307 -
...stk. 1, litra a, nævnte sammenhæng med udførelsen af arbejdet. Udgiften måtte anses for en privat udgift, der ikke kunne fradrages, selv om det for arbejdsgiveren var en forudsætning for hendes fortsatte ansættelse, at behandlingen mod misbrug af alkohol blev iværksat straks. Afgørelsen vedrører retstilstanden før indsættelsen af ligningslovens § 30.
- Side 2319 -
...fandt, at personer, der udførte et arbejde, der var et kommunalt ansvar, og hvor løn og skat administreredes af kommunen, godt kunne deltage i en sundhedsordning for kommunens ansatte. SKM 2010.411 SR – TfS 2010.850 SR En arbejdsgiver ønskede at tilbyde sine medarbejdere en række goder og herunder et rygestopprodukt. Herom fandt Skatterådet, at dette
- Side 2326 -
...erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Fradragsretten er således forbeholdt udgifter, der har en aktuel driftsmæssig begrundelse. Udgifter til egen sundhedsbehandling og sundhedsforsikring anses ikke for at have en aktuel driftsmæssig begrundelse, men betragtes som private udgifter på linje med udgifter til fornødenheder som tøj, mad, bolig m.v.
- Side 2341 -
...der foretages fradrag for udgifter til efteruddannelse/ajourføring, i det omfang udgiften er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der har derfor traditionelt været skelnet skarpt mellem udgifter afholdt vedrørende grund- og videreuddannelse på den ene side og udgifter til ajourføring af uddannelse på den anden side.
- Side 2359 -
...foretage fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Se Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, s. 2426. Sondringen mellem grunduddannelse, videreuddannelse og efteruddannelse er dermed stadig relevant ved bedømmelsen af, om der kan foretages fradrag for udgifter, som den skattepligtige har afholdt i forbindelse med uddannelsesaktiviteter.
(...)
...stk. 1, litra a, ligningslovens § 9, stk. 1, og ligningslovens § 9 A er opfyldt. Det afgørende er, om udgifterne vedrører efteruddannelse som led i arbejdet. Skatteministeriets beslutning om ikke at indbringe Landsskatterettens kendelse er således ikke udtryk for, at man kan tiltræde bemærkningen i kendelsens præmisser om, at der efter praksis ikke
- Side 2464 -
...fremhævede endvidere ligningslovens § 33 F, som fastsatte det såkaldte nettoprincip, hvorefter der ved beregning af lempelsesberettiget udenlandsk indkomst efter ligningslovens § 33 skulle fratrækkes de udgifter, der ansås for at vedrøre udlandsindkomsten. Landsskatteretten fandt, at der også måtte anses at gælde et nettoprincip ved anvendelse af lignings-