Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 21. maj 2021
ISBN: 9788757448757
- Side 127 -
Aage Michelsen »Regelkollision mellem korrektionsreglerne i SL §§ 4-6 og korrektionsadgangen i LL § 2«, Revision & Regnskabsvæsen 2013, nr. 2, SM 2.
- Side 131 -
...principper er grundlæggende enkle, men har givet anledning til mange afgørelser og meget omfattende debat i den juridiske litteratur om bl.a. bestemmelsens præcise anvendelsesområde og rækkevidde og forholdet til statsskattelovens §§ 4-6. Ledende højesteretsdomme er SKM 2012.92 HR, SKM 2012.221 HR og SKM 2015.717 HR omtalt i kommentaren til stk. 1.
- Side 145 -
...skulle betale henholdsvis 2 og 4 pct. i royalty eller, hvad der svarede til ca. 20 mio. kr. om året. Kommenteret af Kasper Toftemark, Casper Guldhammer Jensen og Arne Møllin Ottosen, »Adeccodommen: Om fradrag for driftsomkostninger og transfer pricing«, Revision & Regnskabsvæsen 2020, nr. 10, side 60 og af Liselotte Madsen i SR-Skat 2020.246.
- Side 152 -
...skattepligtige indkomst være mulighed for at skattemyndighederne kan korrigere denne, således at indkomsten kommer til at svare til, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket på armslængde vilkår. Disse principper svarer til de grundlæggende OECD-principper for transfer pricing, dvs. handel mellem interesseforbundne parter over grænserne.
(...)
- Side 153 -
...anvendelse ved alle interessefællesskaber. I selskabsskattelovens § 12 findes en bestemmelse for så vidt angår korrektion i anledning af et dansk selskabs eller en dansk filials transaktioner med en udenlandsk kontrollerende virksomhed. Denne bestemmelse blev indført med virkning fra og med skatteåret 1962/63 samtidig med indførslen af selskabsskatteloven.
(...)
...omvendte situation, at et dansk selskab har en kontrollerende indflydelse på et udenlandsk selskab eller en filial beliggende i udlandet. Da bestemmelsen imidlertid er udtryk for de almindelige skatteretlige principper, der er indeholdt i statsskattelovens §§ 4-6, kan der ske korrektion af et dansk kontrollerende selskab efter tilsvarende retningslinier.
(...)
- Side 155 -
...renteindtægt og låntager vil få et tilsvarende rentefradrag. Låntager har imidlertid tillige modtaget en rentefordel ved ikke at have skullet betale rente. Såfremt der eksempelvis er tale om et låneforhold mellem to selskaber, hvor moderselskabet er långiver, vil denne rentefordel være at betragte som et skattepligtigt tilskud, jf. statsskattelovens §§ 4-6.
- Side 169 -
...skulle betale henholdsvis 2 og 4 pct. i royalty, eller hvad der svarede til ca. 20 mio. kr. om året. Kommenteret af Kasper Toftemark, Casper Guldhammer Jensen og Arne Møllin Ottosen, »Adeccodommen: Om fradrag for driftsomkostninger og transfer pricing«, Revision & Regnskabsvæsen 2020, nr. 10, side 60 og af Liselotte Madsen i SR-Skat 2020.246.
(...)
- Side 172 -
...efter ligningslovens § 2, stk. 5, allerede fordi ændringerne i skatteyderens indkomst ikke var foretaget med hjemmel i ligningslovens § 2, stk. 1, men med hjemmel i statsskattelovens § 4. Dommen blev anket til Østre Landsret, og anken efterfølgende hævet. Resultatet er kritiseret af Aage Michelsen i Revision & Regnskabsvæsen 2013, nr. 2, SM 2.
(...)
...betalingskorrektion, at den sekundære korrektion ikke var foretaget i det klagende selskab, hvorfor forhøjelsen af hovedaktionærens aktieindkomst allerede af denne grund, ikke kunne undgås ved, at selskabet påtog sig en betalingsforpligtelse. Retten bemærkede dog, at forholdet ikke var omfattet af ligningslovens § 2, stk. 4, jf. stk. 1, da der ikke var tale
(...)
- Side 174 -
...Eftersom en udbetaling af royalties fra Venezuela, som ikke var godkendt, ville være i strid med national lovgivning, fandt Landsskatteretten videre, at uafhængige parter ikke kunne have ageret som påstået af Skattestyrelsen. På denne baggrund fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at omkvalificere beløbet og nedsatte SKATs forhøjelser til 0 kr.
- Side 178 -
...hjemmelsgrundlag for en eventuel skatteretlig korrektion. Navnlig er det ofte forekommende, at der gennemføres beskatning med hjemmel direkte i ligningslovens § 16 A om maskeret udbytte, men der kan også peges på korrektioner efter statsskattelovens §§ 4-6 og princippet om rette indkomstmodtager som korrektioner, der falder uden for ligningslovens § 2.
- Side 225 -
...på 2 pct. af omsætningen ikke var udtryk for honorering på markedsvilkår, blandt andet henset til den sammenlignelighedsanalyse, der var lavet for en række referenceselskaber. Mindretallet fandt, at et dansk vikarbureau ikke ville have accepteret at skulle betale henholdsvis 2 og 4 pct. i royalty eller, hvad der svarede til ca. 20 mio. kr. om året.
(...)
- Side 235 -
...havde betydning, hvor stor en del af selskabets indtægter der hidrørte fra tøjkoncernen, forudsat at disse ikke udgjorde majoriteten. Skatterådet udtalte, at det under forudsætning af en ensartet værdiansættelse, var uden skattemæssig betydning, hvorvidt selskabets omsætning var sammensat som beskrevet i selskabets spørgsmål. Selskabet ønskede endelig
- Side 258 -
...2, stk. 1. Skattemyndighederne havde alene henført udgiften vedrørende anpartsselskabets afholdelse af skødeomkostninger m.v. til skatteyderne som rette omkostningsbærere. Da der således ikke var foretaget korrektion efter ligningslovens § 2, stk. 1, var skatteyderne ikke berettigede til betalingskorrektion i medfør af ligningslovens § 2, stk. 5.
(...)
- Side 262 -
...at uanset at skatteyderen som udgangspunkt havde været berettiget til betalingskorrektion, var denne ret borfaldet, da forudsætningen for at påtage sig betalingsforpligtelse som en reel retlig forpligtelse ikke kunne anses for opfyldt, jf. konkurserklæringen m.v. Landsskatteretten fandt på denne baggrund, at der ikke kunne ske betalingskorrektion.