Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 21. maj 2021
ISBN: 9788757448757
- Side 347 -
Ligningslovens § 5 vedrører først og fremmest spørgsmålet om periodisering af renteudgifter. Selve fradragsretten hviler på statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Om rentebegrebet, se afsnit 1 i kommentaren til stk. 1.
- Side 348 -
...gældsbrevet berettiget til at opsige og indfri lånet med tre måneders varsel, men skulle ved indfrielsen betale lånets restgæld ved udløbet af opsigelsesperioden, påløbne renter samt et beløb til erstatning af bankens rentetab ved førtidig indfrielse. Erstatningen vedrørte tidsrummet fra opsigelsen til det aftalte indfrielsestidspunkt. Banken skulle gennem
(...)
- Side 349 -
...1991, idet han ikke i 1991 modtog løn fra selskabet eller på anden måde blev honoreret for sit arbejde. Det forhold, at skatteyderen modtog iværksætterydelse i 1991 kunne ikke føre til et andet resultat, idet iværksætterydelsen betaltes af det offentlige, og således ikke udgjorde betaling for arbejde udført for selskabet. Stadfæstet af Højesteret.
(...)
- Side 350 -
...havde forud for gældseftergivelsen foretaget fradrag for forfaldne renteudgifter. Landsskatteretten fandt ikke, at skatteyderens betalinger efter gældseftergivelsestidspunktet kunne opfattes som renter, men snarere kunne anses for afdrag på gældens hovedstol. Landsskatteretten afviste derfor, at skatteyderen kunne foretage fradrag for renteudgifter.
- Side 358 -
...reelt låneforhold henset til navnlig sikkerhedsstillelsen og tilbagebetalingen af det udbetalte beløb med renter. Højesterets mindretal fandt, at skatteyderen havde rentefradragsret, som dog ikke kunne anvendes i 1995-1997, da renterne på dette tidspunkt ikke var forfaldne, men at renterne skulle fradrages i senere indkomstår, jf. ligningslovens § 5.
(...)
- Side 359 -
...skattemyndigheders revisionsbeføjelse kunne støtte ret på kommunale skattemyndigheders udsagn, samt at der vedrørende 1995 var tale om en gyldig afgørelse. Landsretten lagde til grund, at de valutaoptionsarrangementer, som skatteyderen deltog i, var konstrueret således, at der ikke reelt blev stillet et lånebeløb til rådighed for skatteyderen, ligesom der ikke på-
(...)
- Side 361 -
...Byretten var nået til et andet resultat. Administrationshonorarerne fandtes ikke tilstrækkeligt dokumenteret som driftsomkostninger, og ejendomsselskabet havde ikke en berettiget forventning om et sådant fradrag, hvorfor ejendomsselskabet ikke var berettiget til fradrag for administrationsomkostninger. Byretten var på det punkt nået til samme resultat.
(...)
- Side 363 -
...til fremskaffelse af dokumentation vedrørende pengestrømmene mellem ham, banken og det långivende selskab. Byretten fandt på denne baggrund ikke, at skatteyderen havde bevist, at hans renteudgifter og kurstab var knyttet til et reelt og retligt forpligtende gældsforhold, hvorfor han ikke var berettiget til at foretage fradrag for kurstab og renter.
(...)
- Side 365 -
...andel af lånet. Ligningsrådet fandt på denne baggrund, at de med fælleslånet forbundne renteudgifter skulle henføres til de enkelte medlemmer som rette udgiftshavere, hvorfor de enkelte medlemmer ville være berettiget til fradrag af deres andel efter tinglyste fordelingstal af den samlede renteudgift på fælleslånet, jf. statsskattelovens § 6, litra e.
(...)
- Side 367 -
...et reelt gældsforhold. Skatterådet fandt således, at såfremt andelsboligforeningen optog et omprioriteringslån, hvis provenu blev videreudlånt, ville situationen svare til SKM 2009.549 SR, da det nye lån var erstatning for det eksisterende, hvorfor hæftelsen ville påhvile andelsboligforeningen, således at der ikke var tale om et reelt gældsforhold.
(...)
- Side 372 -
...reelt låneforhold henset til navnlig sikkerhedsstillelsen og tilbagebetalingen af det udbetalte beløb med renter. Højesterets mindretal fandt, at skatteyderen havde rentefradragsret, som dog ikke kunne anvendes i 1995-1997, da renterne på dette tidspunkt ikke var forfaldne, men at renterne skulle fradrages i senere indkomstår, jf. ligningslovens § 5.
(...)
- Side 373 -
...af skatteyderne vilkårene på pantebrevene, således at de skulle forrentes med de angivne satser indtil december 1984, hvorefter de skulle afvikles over henholdsvis 40, 40 og 50 år. To gældsbreve fra skatteyderne til et af selskaberne på nominelt 700.000 kr. og 600.000 kr., skulle forrentes i henholdsvis 2 år og 9 måneder og 3 år med rente på 23 pct.
(...)
- Side 375 -
...fandt ikke, at skatteyderens forklaring og de afgivne erklæringer om lån var sådan bestyrket ved objektive kendsgerninger, at det kunne anses for godtgjort, at lånene rent faktisk bestod, eller at der bestod en pligt til at forrente dem. Landsretten fandt på denne baggrund, at skatteyderen ikke var berettiget til at foretage fradrag for renteudgifter.
(...)
- Side 377 -
...foreligge. Landsskatteretten lagde til grund, at alene skatteyderen hæftede for den omhandlede gæld i de pågældende indkomstår. Det var således alene skatteyderen og ikke de øvrige ejere af ejendommen, der var berettiget til rentefradrag. Landskatteretten bemærkede, at det ikke havde været bestridt, at de øvrige betingelser for rentefradrag var opfyldt.
(...)
- Side 382 -
...Landsretten havde på denne baggrund fundet, at arrangementet ikke var forretningsmæssigt begrundet, men alene havde til formål at gennemføre en skatteudnyttelse. Landsretten havde på denne baggrund fundet efter en samlet bedømmelse, at rentebetalingen savnede skattemæssig realitet. Højesteret henviste til landsrettens grunde og stadfæstede landsrettens dom.
(...)
- Side 385 -
...arrangementerne var finansieret gennem lån. Skatteyderen havde ikke fået godkendt fradrag for renteudgifter til långiverne i de to arrangementer i de omhandlede indkomstår. Skattemyndighederne havde ikke fundet det tilstrækkeligt dokumenteret, at gælden og forrentningen af denne havde påhvilet skatteyderen som en retlig byrde, jf. statsskattelovens § 6,
(...)
- Side 389 -
...fandt endvidere ikke, at skatteforvaltningens godkendelse af fradrag i 2000 kunne give skatteyderen en berettiget forventning om at kunne foretage fradrag i følgende indkomstår, da der ikke ved denne godkendelse var taget stilling til realiteten i gældsforholdet eller taget stilling til krav til dokumentation for rentebetaling i senere indkomstår.
(...)
...konkret betydning, da den senere var rettet. Byretten lagde til grund, at skatteyderen havde foretaget indskud af 13.500 kr. i projektet, som han var medejer af i ca. 2 måneder, og at skatteyderen forventede, at projektet ville medføre et skattefradrag på ca. 151.000 kr. Byretten fandt ikke, at de i sagen omhandlede aktiver havde et indhold, der havde
(...)
- Side 392 -
...Landsskatteretten havde videre lagt vægt på, at der ikke var muligt for interessenterne at opnå gevinst, og at bestemmelserne i interessentskabets vedtægter ikke blev overholdt. Da skatteyderens deltagelse i interessentskabet ikke blev anerkendt i skattemæssig henseende, kunne der ikke godkendes fradrag for renteudgifter, driftsomkostninger og afskrivninger.
- Side 403 -
...medregnes i anskaffelsessummen og afståelsessummen, såfremt disse ikke har kunnet fradrages i den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8, stk. 3, eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er uden betydning, om fradrag rent faktisk er foretaget. Praksisændringen fik virkning for stiftelse/overtagelse og indfrielse fra 1. januar 1998.