Bøger, som nævner Statsskatteloven § 6

- Side 161 -

...bestemmelserne i SL §§ 4-6, der er helt centrale i forhold til afgrænsningen af indkomstbegrebet i dansk skatteret. Med afsæt heri beskrives det skatteretlige indkomstbegreb, herunder de grundlæggende principper der kendetegner indkomstbegrebet. Kapitlet indeholder også en nærmere beskrivelse af de typer af indkomst, der er opregnet i statsskatteloven.

Læs på Jurabibliotek



Teoretiske indkomstbegreber

- Side 162 -

...grundelementerne i dette teoretiske indkomstbegreb, der ligger bag ved indkomstbegrebet i SL §§ 4-6. Et sådant indkomstbegreb har imidlertid den begrænsning, at visse engangsindtægter, som f.eks. gaver og kapitalgevinster ved salg af aktiver, ikke vil være skattepligtige, hvis det teoretiske indkomstbegreb direkte var blevet anvendt i skattelovgivningen.

Læs på Jurabibliotek



Negativ begrebsbestemmelse

- Side 169 -

Det betyder, at det indkomstbegreb, som er fastlagt i SL §§ 4-6, ikke kan stå alene men skal suppleres af den betydelige mængde af bestemmelser, der siden 1903 har suppleret det teoretiske udgangspunkt.

Læs på Jurabibliotek



Kun nettoindkomsten er skattepligtig

- Side 171 -

...af nettoindkomsten. I henhold til praksis beskattes honorarmodtagere og personer, der driver hobbyvirksomhed, også af nettoindkomsten, idet de kan fradrage deres udgifter, så længe de kan rummes i indtægten. Hjemlen hertil er dog ikke SL § 6. Fradraget kan derimod forklares med, at SL § 4 i sig selv hjemler et nettoindkomstprincip, jf. også kap. 9.

Læs på Jurabibliotek



Periodeafgrænsning

- Side 176 -

Den overordnede ramme for løsning af problemstillinger vedrørende periodisering findes i SL §§ 4 og 6, hvor SL § 4 lægger til grund, at den skattepligtige skal beskattes af sin samlede årsindtægt, mens det af SL § 6 fremgår, at udgiften skal være afholdt i årets løb for at kunne fradrages.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 177 -

...periodisering. Anvendelsen af retserhvervelsesprincippet volder dog ofte kvaler som følge af, at retserhvervelsestidspunktet ikke altid er entydigt. Det er f.eks. tilfældet ved såkaldt betingede aftaler, hvor fastlæggelsen af retserhvervelsestidspunktet afhænger af aftalens udformning, og hvilket aktiv der overdrages, jf. kap. 8, 2.2.2 og kap. 14, 2.3.

Læs på Jurabibliotek