Forsikringsselskaberne skal efter udgangen af hver måned eller hvert kvartal og senest den 15. i den følgende måned til Naturskaderådet anmelde størrelsen af det forfaldne afgiftsbeløb fordelt på de enkelte forsikringskategorier, jf. § 6. Anmeldelsen skal være underskrevet af selskabets ansvarlige ledelse.
Stk. 2 Det skyldige afgiftsbeløb for en måned omfatter de afgifter, der forfalder til betaling i den pågældende måned. Afgifter, der afskrives som uerholdelige, fradrages i afgiftsbeløbet i den måned, hvor afskrivningen af præmieindtægt inkl. afgift finder sted.
Stk. 3 Forsikringstagere, der på eget initiativ tegner forsikringer mod brand i udlandet, skal selv foretage den i stk. 1 nævnte anmeldelse.