Senest 2 uger fra modtagelsen bekræfter Konkurrencestyrelsen, at anmeldelsen er modtaget.
Stk. 2 Konstaterer Konkurrencerådet, at oplysningerne i en anmeldelse eller de vedlagte dokumenter er ufuldstændige, underretter rådet anmelderen skriftligt herom og fastsætter en passende frist for supplering af oplysningerne.
Stk. 3 Anmelderen skal uopfordret og omgående give Konkurrencerådet meddelelse om væsentlige ændringer i de forhold, der er anført i anmeldelsen, og som anmelderen bør have kendskab til.