Retten træffer efter anmodning fra Den Internationale Straffedomstol beslutning om udlevering af personer, mod hvem Den Internationale Straffedomstol har indledt strafforfølgning.
Stk. 2 Retten træffer endvidere efter anmodning beslutning om udlevering til fuldbyrdelse af Den Internationale Straffedomstols domme.
Stk. 3 Udleveringslovens kapitel 6 og 8 finder anvendelse med de fornødne lempelser.
Stk. 4 Retten afgør efter anmodning fra en person, der er varetægtsfængslet med henblik på udlevering til Den Internationale Straffedomstol, om betingelserne for midlertidig løsladelse efter statuttens artikel 59, stk. 3-5, er opfyldt.