- Side 130 -
...f.eks. skizofreni, maniodepressiv psykose, paranoid psykose, depressiv psykose, svær demens og psykose fremkaldt af indtagelse af rusmidler.1515. Kramp, Lunn og Waaben, Retspsykiatri, 1996, s. 255 ff. Derimod er f.eks. neuroser, manier og psykopatier ikke omfattet af begrebet sindssygdom i straffelovens § 16, men se afsnit 8 om straffelovens § 69.
- Side 132 -
...del, 2019, s. 208, med henvisninger. Sagen forholder sig naturligvis anderledes, hvis der er spørgsmål om anvendelse af straffelovens § 16, stk. 1, 3. pkt., fordi det i mange af disse situationer kan bebrejdes gerningspersonen, at han har indladt sig på en risikabel adfærd, mens han endnu var tilregnelig, se f.eks. TfK 2018.85 Ø gengivet nedenfor.
(...)
...utilregnelig. Det ses navnlig i tilfælde, hvor der er tale om mindre alvorlig kriminalitet, hvor den sindssygelige tilstand fremstår som mindre udtalt, hvor der er en vis tvivl knyttet til den lægefaglige vurdering, og/eller hvor retten ud fra en samlet vurdering mener, at det er rimeligt at bebrejde gerningspersonen lovovertrædelsen trods sindslidelsen, fordi
- Side 134 -
...ikke direkte medført denne tilstand. Andre faktorer kunne have bidraget. Fire ud af fem højesteretsdommere fandt ikke grundlag for at fastslå, at den sindssygelige tilstand, som T befandt sig i, var »en sådan følge af hans alkoholindtagelse«, at tilstanden var omfattet af § 16, stk. 1, 3. pkt., og frifandt for uagtsomt drab, jf. § 16, stk. 1, 1. pkt.
- Side 137 -
...skyldig i bl.a. voldtægt. Nævningerne svarede bekræftende på spørgsmålet, om T på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand af mental retardering i lettere grad eller en ganske ligestillet tilstand, jf. straffelovens § 16, stk. 2, og nævningerne fandt endvidere T omfattet af § 16, stk. 2, 2. led. T blev herefter idømt fængsel i 2 år 3 måneder.
...straffelovens § 16. selv om det kan virke selvmodsigende at statuere tilregnelse i form af forsæt eller uagtsomhed for en person, der er sindssyg eller mentalt retarderet.3737. Se også retsplejelovens § 891, stk. 2, om skyldspørgsmålet i nævningesager. Situationen kan illustreres med et eksempel, hvor landsretten udtrykkeligt adresserer spørgsmålet:
- Side 141 -
...særforanstaltninger – Er straffrihed en straf?«, U 2015B.349 ff. Dette ændrer imidlertid ikke ved det principielle udgangspunkt efter loven, og det er en generel forudsætning for § 68-foranstaltningerne, at de iværksættes uden for rammerne af det almindelige system for fuldbyrdelse af straffe (måske bortset fra den del, der omhandler tilsyn af Kriminalforsorgen).
- Side 144 -
...ophævelse af foranstaltninger er de samme. I hvert fald tager de to retsspørgsmål udgangspunkt i to forskellige bestemmelser, nemlig straffelovens § 68 og § 72. Lund Madsen, Strafferet 1, 2020, s. 309 f., bemærker, at domstolene tager hensyn til proportionalitet mellem foranstaltningens længde og den begåede forbrydelse ved ophævelse af foranstaltninger.