Forfattere: Trine Baumbach og Thomas Elholm
Udgivelsesdato: 24. august 2020
ISBN: 9788757446760
- Side 121 -
...f.eks. skizofreni, maniodepressiv psykose, paranoid psykose, depressiv psykose, svær demens og psykose fremkaldt af indtagelse af rusmidler.279279. Kramp, Lunn og Waaben, Retspsykiatri, 1996, s. 255 ff. Derimod er f.eks. neuroser, manier og psykopatier ikke omfattet af begrebet sindssygdom i straffelovens § 16, men se afsnit 8 om straffelovens § 69.
- Side 123 -
...del, 2019, s. 208, med henvisninger. Sagen forholder sig naturligvis anderledes, hvis der er spørgsmål om anvendelse af straffelovens § 16, stk. 1, 3. pkt., fordi det i mange af disse situationer kan bebrejdes gerningspersonen, at han har indladt sig på en risikabel adfærd, mens han endnu var tilregnelig, se f.eks. TfK 2018.85 Ø gengivet nedenfor.
(...)
- Side 124 -
...Jakobsen, Komm. strl. Alm. del, 2019, s. 208, Waaben, Utilregnelighed og særbehandling, 1968, s. 39, og Vestergaard, Strafferetlige sanktioner, 2017, s. 143, der i øvrigt antager, at også retsfølelsen kan spille en rolle for vurderingen. Vedrørende de mere alvorlige forbrydelser, se U 1944.472 H, U 1959.571 Ø og U 2016.2752 H, der alle vedrører drabssager.
- Side 125 -
...ikke direkte medført denne tilstand. Andre faktorer kunne have bidraget. Fire ud af fem højesteretsdommere fandt ikke grundlag for at fastslå, at den sindssygelige tilstand, som T befandt sig i, var »en sådan følge af hans alkoholindtagelse«, at tilstanden var omfattet af § 16, stk. 1, 3. pkt., og frifandt for uagtsomt drab, jf. § 16, stk. 1, 1. pkt.
- Side 128 -
...skyldig i bl.a. voldtægt. Nævningerne svarede bekræftende på spørgsmålet, om T på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand af mental retardering i lettere grad eller en ganske ligestillet tilstand, jf. straffelovens § 16, stk. 2, og nævningerne fandt endvidere T omfattet af § 16, stk. 2, 2. led. T blev herefter idømt fængsel i 2 år 3 måneder.
...gerningsmomenter er opfyldt, før § 68-foranstaltninger eller forvaring eventuelt kan finde anvendelse,300300. Er der tale om et forsætsdelikt, og er der ikke handlet forsætligt, skal personen frifindes af denne grund og ikke blot erklæres straffri, jf. straffelovens § 16. selv om det kan virke selvmodsigende at statuere tilregnelse i form af forsæt eller
(...)
- Side 130 -
...TfK 2016.1110 V, hvor landsretten udtrykkeligt nævner, at den ikke tager stilling til spørgsmålet om tiltaltes handlinger forud for det epileptiske anfald, og TfK 2018.85 Ø, hvor landsretten dømmer for overtrædelse af færdselsloven (men ikke straffeloven), fordi tiltalte burde have indset faren for et forestående insulinchok og undladt at føre bil.
(...)
...udelukke forsæt i relation til gerningsmomenterne i den specifikke situation, men strafferetten varetager også – netop via §§ 68-70 – fareafværgende hensyn, og hvis gerningspersonens psykiske abnormitet indebærer en alvorlig fare for skade, bør vedkommende måske dømmes til en sådan foranstaltning.307307. Waaben, Det kriminelle forsæt, 1957, s. 328 f.
- Side 132 -
...særforanstaltninger – Er straffrihed en straf?«, U 2015B.349 ff. Dette ændrer imidlertid ikke ved det principielle udgangspunkt efter loven, og det er en generel forudsætning for § 68-foranstaltningerne, at de iværksættes uden for rammerne af det almindelige system for fuldbyrdelse af straffe (måske bortset fra den del, der omhandler tilsyn af Kriminalforsorgen).
- Side 135 -
...er de samme. I hvert fald tager de to retsspørgsmål udgangspunkt i to forskellige bestemmelser, nemlig straffelovens § 68 og § 72. Toftegaard Nielsen, Strafferet 1, ved Lund Madsen, 2019, s. 303 f., bemærker, at domstolene tager hensyn til proportionalitet mellem foranstaltningens længde og den begåede forbrydelse ved ophævelse af foranstaltninger.