Forfattere: Mathilde Worch Jensen
Udgivelsesdato: 08. januar 2025
ISBN: 9788757461039
- Side 103 -
...af en objektiv eller subjektiv straffrihedsgrund, og der ikke foreligger en strafophørsgrund, f.eks. i form af frivillig tilbagetræden fra forsøg eller forældelse af strafansvar. Loven beskriver den fuldbyrdede forbrydelse. Derfor kræves særskilt hjemmel for at straffe for forsøg. Denne hjemmel findes i straffelovens § 21, stk. 1, der er sålydende:
- Side 105 -
...forebygge, selv er en Overtrædelse af Straffeloven«.1818. Ørsted, Eunomia eller Samling af Afhandlinger, henhørende til Moralphilosophien, Statsphilosophien, og den dansk-norske Lovkyndighed, 1817, s. 142. Heri ligger, at strafansvar for forsøg må forudsættes, at gerningspersonen har handlet ud fra en subjektiv indstilling, i dag omtalt som »forsætligt«.
(...)
- Side 106 -
...udførelse af den forbryderiske handling. Hvis vi i dag sammenholder dansk rets teori og regler om forsøg med andre landes, står det klart, at Danmarks tilgang (fortsat) er enestående.2626. Se f.eks. Greve, Det strafferetlige ansvar, 2004, s. 80 og Cornils, Straffelovens § 21. Betragtninger om forsøgets strafbarhed, i Juristen, nr. 7, 2008, s. 208 ff.
- Side 107 -
...»[…] negligerer, at det er et af de vigtigste kendetegn for en retsstat, at det er lovgivningsmagten og ikke administrationen (politiet/anklagemyndigheden) eller domstolene, der fastlægger grænserne for strafforfølgelsen«.3838. Ibid, s. 213. Endelig argumenterede Cornils for, at en indskrænkning af forsøgsansvaret »[…] formentlig også [ville] bringe
(...)
- Side 108 -
...fremkom ikke med forslag til nyformulering. Dette skyldes formentlig, at hvad der i teorien anses for problematisk, ikke tilsvarende har været udtalt i praksis. Om end selv de fjerneste forberedelseshandlinger kan medføre strafansvar, opdages de sjældent, og såfremt de gør, retsforfølges de oftest ikke. Så vidt de historiske træk ved dansk forsøgslære.
- Side 109 -
...»[…] der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder«. Denne betingelse har dog størst betydning for særlovgivningen. har påbegyndt sit forsøg ved enten en handling eller undladelse, men ikke lykkes med fuldbyrdelse af forbrydelsen, kan der straffes for forsøg. Så kort kan det danske forsøgsansvar faktisk beskrives.
- Side 113 -
...vil være beviser nok til at føre en sag. Se hertil Baumbach og Elholm, Strafferettens almindelige del – Det strafferetlige ansvar, 2020, s. 293 og Elholm m.fl., Kommenteret straffelov. Almindelig del, 2019, s. 258, hvor det bl.a. beskrives, at der da også helt generelt ikke findes mange eksempler på domme i sager om forsøg på forberedelsesstadiet.
(...)
- Side 115 -
...demokratisk samfund. ligesom »[…] en for mild straf i mange tilfælde vil udgøre en hån mod ofret og være en krænkelse af den pågældendes menneskelige værdighed«.8282. Ibid., s. 389. Der skal således fastsættes en straf, der er proportionel med brøden – og det både set i et gerningspersonsperspektiv og i et offerperspektiv.8383. Ibid., s. 245 og 569.
...regler om straffens fastsættelse for forsøg. Det betyder, at strafbart forsøg efter straffelovens § 21, stk. 1, er undergivet samme strafferamme som den fuldbyrdede forbrydelse og således kan rammes med samme straf, og at fastsættelsen af straf for forsøg følger samme tilgang og regler som fastsættelsen af straffen for den fuldbyrdede forbrydelse.
(...)
- Side 116 -
...straffelovens § 21, stk. 2, behandles ikke nærmere i det følgende. Herom henvises i stedet til f.eks. Hurwitz, Den danske kriminalret. Almindelig del, ved Waaben, 1971, s. 333 og Waaben, Strafferettens almindelige del. Ansvarslæren, ved Langsted, 2015, s. 216 f. Et sådant syn på straffens fastsættelse er i tråd med begrundelsen for kriminalisering
(...)
- Side 117 -
...Straffelovens § 21. Betragtninger om forsøgets strafbarhed, i Juristen, nr. 7, 2008, s. 209. Dansk ret går derved længere end flere andre lande i forhold til straffastsættelsen for forsøg, når en gerningsperson i Danmark, der pådrager sig strafansvar for forsøg på en forbrydelse, kan blive idømt straf helt op til det pågældende delikts strafmaksimum.
(...)
...tilsigtede skadevirkning ikke er indtrådt, mindre udtalt« og »[e]n hensyntagen i straffelov og retspraksis til dette faktum er forsvarlig i et strafferetssystem, der til en vis grad bygger på konformitet med den almindelige retsfølelse«.102102. Hurwitz, Den danske kriminalret. Almindelig del, ved Waaben, 1971, s. 334. Praksis afspejler da også, i alt
- Side 120 -
...angrebshandlinger der dog på grund af tilfældige omstændigheder ikke har ført til målet, og ned til de fjerneste forberedelseshandlinger af i sig selv helt uskyldig karakter […]«.124124. Ross, Forbrydelse og straf, 1974, s. 40. Bemærk i den forbindelse, at Ross fandt sondringen mellem fuldbyrdet drab og det iværksatte, men mislykkede forsøg, irrationel.
- Side 137 -
...skematisk »takstsystem« udmåler straf efter et mere nuanceret og individualiseret strafniveau, herunder med hyppigere fokus på og inddragelse af de i straffeloven allerede foreliggende muligheder for strafskærpelse samt for forhold begået i nære relationer tilsvarende under hensyn til omstændighederne anført i Istanbulkonventionens artikel 46. Med