Redaktører: Trine Baumbach, Linda Kjær Minke og Tine Søberg
Udgivelsesdato: 03. marts 2024
ISBN: 9788757454789
- Side 455 -
...offerundersøgelse fra 2022 angiver 2,5 pct. af den danske befolkning mellem 16 og 74 år at have været udsat for psykisk partnervold inden for det seneste år. Dette svarer til et sted mellem 95.000 og 119.000 danskere.33. Pedersen et al., 2023. I en undersøgelse gennemført af forskere fra VIVE44. Ottesen & Østergaard, 2022. er det estimeret, at psykisk vold
(...)
- Side 456 -
...på politiets arbejde med sager om psykisk vold, og vi tager derfor udgangspunkt i straffelovens § 243. For en egentlig juridisk gennemgang af § 243 se kapitel 1. Vi anvender begreberne forurettede, mistænkt eller gerningsperson om parterne i sagerne alt efter den kontekst, de omtales i. De samme begreber anvendes i overvejende grad i retssystemet.
(...)
Straffelovens § 243:
- Side 458 -
...vold, som i en dansk kontekst defineres som nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, fremgår desuden ikke af selve lovteksten, men må udledes af retskilder bl.a. lovforarbejder og retspraksis, ligesom en skelnen mellem situationel vold (enkeltstående tilfælde) og et mønster ikke er defineret. Her står politiet og øvrige aktører i retssy-
- Side 463 -
...inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske rammer. Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige.« Det har den slagside, at man risikerer en drypvis og uensartet uddannelsesindsats sideløbende med et stigende antal anmeldte sager. Denne problematik ses også i andre lande.3737. Se fx Brennan et al., 2019.
- Side 465 -
...tale om mere manipulerende metoder såsom intimidering, subtile trusler, lavfrekvent vold, isolation og gaslighting, som er nogle af de ofte anvendte metoder ved udøvelsen af psykisk vold.4545. Stark, 2007; Smith, 2021. Disse er også vanskelige for de forurettede selv at identificere som psykisk vold og er en af årsagerne til de lave anmeldelsestal.
- Side 474 -
...mindre del af et større bagvedliggende mønster.6262. Sunde, 2019. Den gængse opfattelse af operativt politiarbejde som hændelsesbaseret eller »brandslukning« udfordres her af kravet om at kunne belyse selve gerningsindholdet i straffelovens § 243, idet dette ikke umiddelbart lader sig gøre uden at anlægge en fremgangsmåde baseret på mønstergenkendelse.