Bøger, som nævner Straffeloven § 266b

- Side 179 -

...strafforfølgning mod Jyllands-Posten for overtrædelse af straffelovens § 266 b om racediskrimination (og § 140 om blasfemi). Statsadvokaten i Viborg mente imidlertid ikke, at der var grundlag herfor og indstillede derfor efterforskningen. Denne afgørelse blev påklaget til Rigsadvokaten, som i en afgørelse af 15. marts 2006 gav statsadvokaten medhold.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...derfor ikke en fri og ubegrænset adgang til at ytre sig om religiøse emner. Det er således ikke en rigtig gengivelse af gældende ret, når det i artiklen i Jyllands-Posten anføres, at det er uforeneligt med ytringsfriheden at gøre krav på hensyntagen til religiøse følelser, og at man må være rede til at finde sig i ’hån, spot og latterliggørelse’.«

Læs på Jurabibliotek



Lovgivning

- Side 183 -

...trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 2 år. Det skal ved straffens udmåling i henhold til bestemmelsens stk. 2 betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 184 -

...straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Læs på Jurabibliotek

(...)

Bestemmelsen skal ifølge Rigsadvokaten under hensyn til ytringsfriheden fortolkes snævert. Beskyttelsesinteressen i straffelovens § 266 b er en gruppe af personer – tilhørende et flertal eller mindretal – der forhånes eller nedværdiges f.eks. på grund af deres tro.

Læs på Jurabibliotek

(...)

I forhold til artiklen i Jyllands-Posten og dennes forhold til straffelovens § 266 b anfører Rigsadvokaten følgende i sin afgørelse:

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 185 -

»Der er ikke tvivl om, at artiklen og tegningerne i Jyllands-Posten er en ’udtalelse eller anden meddelelse’, og at den er fremsat ’offentligt’, jf. straffelovens § 266 b, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om muslimer ved artiklen og tegningerne ’forhånes eller nedværdiges’ på grund af deres tro.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...førstebehandlingen gav udtryk for, at man ikke kunne støtte forslaget, men under andenbehandlingen meddelte, at man nu bakkede op om forslaget. I bemærkningerne til lovforslaget, som var fremsat af medlemmer af Enhedslisten, fremgik det, at blasfemibestemmelsen var en unødvendig indskrænkning af ytringsfriheden, og forslagsstillerne mente, »at lovgivning skal be-

Læs på Jurabibliotek



Retspraksis

- Side 190 -

...b udgør et eksempel på relevant lovgivning, der indeholder en begrænsning i forhold til beskyttelsen af ytringsfrihed. Tegningsagen vedrørte denne bestemmelse (og blasfemiparagraffen), og i ovennævnte svar fra Justitsministeriet nævner ministeriet en række eksempler på domme om begrænsninger i ytringsfriheden, som netop vedrører denne bestemmelse:

Læs på Jurabibliotek

(...)

...eksempel nævnes dommen i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR) 2003.2559 V, hvor en person blev fundet skyldig i overtrædelse af bestemmelsen ved at have gjort en sangtekst, der var forhånende eller nedværdigende og rettet mod jøder og tyrkere på grund af deres race, nationalitet eller etniske oprindelse eller tro, offentligt tilgængelig på sin hjemmeside.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...Folketinget. Udtalelserne fandtes at realisere gerningsindholdet i straffelovens § 266 b, stk. 1, idet de var groft forhånende og nedværdigende over for alle her i landet boende muslimer. Hensynet til den særligt vidtgående ytringsfrihed for politikere om kontroversielle samfundsanliggender kunne ifølge Højesteret ikke begrunde straffrihed for den pågældende.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...blev klippet ned til nogle minutters varighed og udsendt i tv. Højesteret idømte journalisten og dennes programchef en straf af fem dagbøder, og hensynet til ytringsfriheden fandtes således ikke over for hensynet til beskyttelse mod racediskrimination at kunne føre til frifindelse for medvirken til offentlig fremsættelse af raceforhånende udtalelser.

Læs på Jurabibliotek