- Side 509 -
Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbart retsstridig vinding.
- Side 511 -
Af Strfl. § 299 b fremgår det, at strafferammen for »den, der for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller som i øvrigt under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i … varemærkekrænkelser af særligt grov karakter, jf. varemærkelovens § 42, stk. 2« er fængsel indtil 6 år.
(...)
I Rigsadvokatens vejledning om strafferetlig håndhævelse af immaterielle rettigheder angives det, at grænsen mellem VML § 42, stk. 2, og Strfl. § 299 b formentlig ligger mellem 10.000 og 50.000 produkter, jf. herved U 2011.2839 Ø, hvor VML § 42, stk. 2, anvendtes på salg af godt 18.000 produkter.