III
De forretninger, som i denne lov er henlagt under Rigspolitiet, påhviler i København politidirektøren, der udnævner en af politiets embedsmænd til at udføre, hvad der efter denne lov uden for København påhviler politiet.
Politidirektøren udenfor København har for møde i strandingstilfælde ret til godtgørelse for befordring mellem strandingsstedet og sin bolig eller efter omstændighederne nattekvarteret efter reglerne i § 864 i lov om statens tjenestemænd af 27. juni 1927 samt ret til time- og dagpenge efter reglerne i samme lovs § 865.
Stk. 2 De politidirektøren tilkommende beløb afholdes, for så vidt der foreligger en strandingsmasse, af denne, og ellers af statskassen.
Vedkommende toldtjenestemand har på tilsvarende måde for at overvære bjærgningen ret til godtgørelse for befordring mellem strandingsstedet og sin bolig eller efter omstændighederne nattekvarteret samt time- og dagpenge efter reglerne i lov om statens tjenestemænd.
Stk. 2 De toldtjenestemanden tilkommende beløb udredes på samme måde som de i § 16 nævnte, politidirektøren tilkommende beløb.
Ved de bjærgninger, der sker under politiets ledelse, tilkommer der strandfogden en bjærgelod foruden den, der måtte tilkomme ham som deltager i bjærgningen; i de tilfælde, hvor bjærgningen er forbeholdt strandfogden, jfr. § 4, 5. stykke, tilkommer der dog strandfogden fuld bjærgeløn for det bjærgede gods, uanset om bjærgningen er sket under politiets ledelse eller ej, jfr. § 2, 4. stykke; men har politiet fundet det fornødent at antage bistand til bjærgningen, fradrages der i den strandfogden tilkommende bjærgeløn et rimeligt vederlag til de af politiet antagne medhjælpere for udført arbejde under bjærgningen. I tilfælde af tvist fastsættes vederlaget af Rigspolitiet.
Sker bjærgningen ikke under politiets ledelse, er den, som forestår bjærgningen, ansvarlig for de omkostninger, der i medfør af denne lovs §§ 3, 4 (sidste stykke), 16 og 17 skal afholdes af strandingsmassen.
Justitsministeriet er berettiget til ved en tarif at fastsætte bjærgelønnen for bortdrevne sømærker, tilhørende den danske eller fremmed stat.
Med hensyn til optagelse af skibe og andre genstande, som findes nedsunkne på havets bund samt opfiskning af ankere m.m., har det sit forblivende ved de hidtil gældende regler.
Den, som i strid med denne lovs bestemmelser egenmægtigt foretager bjærgning af strandet gods, straffes, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den almindelige lovgivning, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2 For andre overtrædelser af denne lovs bestemmelser anses den skyldige, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den almindelige lovgivning, med bøder. For overtrædelser af de for bjærgelav stadfæstede vedtægter kan der i disse fastsættes straf af bøder eller udelukkelse af bjærgelavet. Den, som ved bjærgning, der sker under politiets ledelse, viser sig forsømmelig eller opsætsig, kan bortvises fra bjærgningen med berøvelse af sin andel i bjærgelønnen, og uvedkommende, som, efter at være bortvist af politiet, findes på strandingsstedet, straffes med bøder.
Stk. 3 Sagerne behandles som politisager.
Denne lov, som træder i kraft 3 måneder efter dens kundgørelse i Lovtidende, gælder ikke for Færøerne. Fra det øjeblik, den træder i kraft, bortfalder forordningen af 28. december 1836, for så vidt den ikke allerede er hævet, såvel som alle ældre bestemmelser, der er i strid med nærværende lov.