Den unge kan foreslå et uddannelsessted som alternativ til de uddannelsessteder, kommunalbestyrelsen har givet tilbud om. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde den unge dette alternative uddannelsessted, hvis følgende betingelser er opfyldt:
-
1) Uddannelsesstedet er registreret på Børne- og Undervisningsministeriets portal, jf. § 3 b, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan dog vælge at tilbyde den unge det alternative uddannelsessted, på betingelse af at uddannelsesstedet inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist registrerer sig på denne portal.
-
2) Kommunalbestyrelsen vurderer efter dialog med den unge, at det tilbud, uddannelsesstedet kan give den unge, matcher den unges behov, ønsker og interesser samt behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud.
-
3) Prisen for det alternative tilbud overstiger efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke i uforholdsmæssig grad prisen for kommunalbestyrelsens tilbud.
-
4) Uddannelsesstedet indebærer ikke efter kommunalbestyrelsens vurdering efter dialog med den unge en urimelig lang befordrings- eller ventetid for den unge.
Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved fremsættelse af tilbud om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, herunder om inddragelse af den unge og forældrene, skriftlighed ved fremsættelse af tilbuddet og tidsforløbet for fremsættelse af tilbud.