Kapitel 4 Uddannelsesstøtte uden for klippekortet
Uddannelsesstøtte gives uden for klippekortet til:
-
1) Undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenuddannelse. Sammen med uddannelsesstøtte til almen voksenuddannelse kan der gives uddannelsesstøtte til forberedende voksenundervisning (FVU) til uddannelsessøgende på 18 og 19 år.
-
2) Adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbydes som heltidsundervisning.
-
3) Ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne.
-
4) Gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som
-
a) gymnasiale suppleringskurser (gsk),
-
b) enkeltfag fra adgangskurset til visse videregående uddannelser eller
-
c) supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen, en højere forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1. del.
-
-
5) Gymnasiale indslusningsforløb for indvandrere (GIF).
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesstøtte til undervisning, uddannelse og supplering efter stk. 1, herunder om, SU-bekendtgørelsen
-
1) hvilke uddannelser og hvilken gymnasial supplering der er omfattet af stk. 1, og
-
2) at der ikke gives uddannelsesstøtte til
-
a) en ny ungdomsuddannelse, når den uddannelsessøgende har påbegyndt fem ungdomsuddannelser med uddannelsesstøtte, og
-
b) en ny gymnasial uddannelse, når den uddannelsessøgende tidligere har gennemført en gymnasial uddannelse.
-
Stk. 3 Det nævnte månedlige supplerende stipendium, jf. § 7, stk. 6, jf. § 11, som tilskud til dækning af betaling for undervisning kan ikke gives for de anførte gymnasiale suppleringsforløb i stk. 1, nr. 4.
Stk. 4 Uddannelsessøgende kan fravælge uddannelsesstøtte for en eller flere måneder i hvert støtteår. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fravalg af støtte, herunder frister for fravalget. SU-bekendtgørelsen
I forbindelse med fødsel eller adoption får den uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet, efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9 måneder. Den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, får dog efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder.
Stk. 2 En forælder kan overføre indtil 3 af de ekstra måneder med uddannelsesstøtte til den anden forælder, hvis den anden forælder har ret til uddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke, hvis den ene forælder har ret til flere end 9 ekstra måneder med støtte, jf. stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om: SU-bekendtgørelsen
-
1) Betingelser for tildeling af støtte.
-
2) Udbetaling af støtte, herunder udbetaling med dobbelte beløb.
-
3) Ansøgning om støtte.