Kapitel 5 Uddannelsesstøtte inden for klippekortet
Uddannelsesstøtte gives inden for klippekortet til videregående uddannelse og til privat uddannelse, jf. § 3, stk. 2-4, medmindre andet bestemmes af uddannelses- og forskningsministeren. SU-bekendtgørelsen
Der kan højst gives 70 klip (rammen) til uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet.
Stk. 2 Rammen udvides, i det omfang den normerede uddannelsestid efter § 17, stk. 1, overstiger 58 måneder (klip).
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, overstiger 58 måneder (klip).
Stk. 4 Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis adgangskravet på lige fod med en gymnasial uddannelse kan være en videregående uddannelse, og den uddannelsessøgende har gennemført den adgangsgivende videregående uddannelse og ikke en gymnasial uddannelse.
Stk. 5 Udvidelse af rammen efter stk. 2-4 gælder kun for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.
Stk. 6 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udvidelsen af rammen efter stk. 3 og 4 og herunder begrænse udvidelsen til et bestemt antal klip. SU-bekendtgørelsen
Til den enkelte uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, gives et antal klip, der svarer til den normerede uddannelsestid målt i måneder (støttetiden), jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Uddannelsessøgende, der senest 2 år efter afslutningen af den adgangsgivende uddannelse optages på en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, gives en støttetid, der svarer til den normerede studietid med et tillæg på 12 klip. Denne udvidede støttetid gives også til efterfølgende uddannelser, der gives støtte til inden for klippekortet.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at støttetiden i en uddannelse kan forlænges med klip, der er valgt fra eller i øvrigt sparet op i en tidligere gennemført uddannelse. SU-bekendtgørelsen
Stk. 4 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om støttetiden efter stk. 2 og kan herunder fastsætte regler om, hvad der anses for at være en adgangsgivende ungdomsuddannelse, og hvornår der kan undtages fra betingelserne i stk. 2. SU-bekendtgørelsen
I rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til de måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, har modtaget
-
1) ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der gives til at dække leveomkostninger under uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet,
-
2) aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
-
3) uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
-
4) orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,
-
5) revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,
-
6) fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller
-
7) uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter 13. december 1988.
Stk. 2 I støttetiden for en uddannelse fratrækkes på tilsvarende måde de ydelser, der er nævnt i stk. 1, når de er modtaget til denne uddannelse.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at der i rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til antallet af måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, har modtaget støtte efter færøske og grønlandske regler. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at der i støttetiden for en uddannelse på tilsvarende måde fratrækkes støtte efter færøske og grønlandske regler, som den uddannelsessøgende har modtaget til denne uddannelse. SU-bekendtgørelsen
Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af SU-bekendtgørelsen
-
1) deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller
-
2) sygdom eller andre særlige forhold.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende ikke kan gennemføre uddannelsen og derfor skifter til en ny uddannelse. SU-bekendtgørelsen
Stk. 3 I forbindelse med fødsel eller adoption får den uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte inden for klippekortet, efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9 måneder. Den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, får dog efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder.
Stk. 4 En forælder kan overføre indtil 3 af de ekstra måneder med uddannelsesstøtte til den anden forælder, hvis den anden forælder har ret til uddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke, hvis den ene forælder har ret til flere end 9 ekstra måneder med uddannelsesstøtte, jf. stk. 3, 2. pkt.
Stk. 5 De ekstra klip efter stk. 3 og 4 kan udbetales med 2 klip om måneden eller sammen med et andet ekstra klip efter stk. 1 og 2 eller sammen med klip efter § 17.
Stk. 6 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om SU-bekendtgørelsen
Uddannelsessøgende kan vælge klip fra for en eller flere måneder i støtteåret. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fravalg af klip, herunder frister for fravalget. SU-bekendtgørelsen
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der i uddannelser, der omfatter lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet, kan udbetales uddannelsesstøtte med dobbelt sats i måneden før den første periode med lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet. SU-bekendtgørelsen
Stipendium efter § 7, stk. 1, nr. 1, gives som bonusstipendium til uddannelsessøgende, der gennemfører en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, på kortere tid end den normerede uddannelsestid.
Stk. 2 Bonusstipendium gives efter ansøgning ved afslutningen af uddannelsen og udgør et beløb, der svarer til et halvt månedligt stipendium, jf. § 8, stk. 1, ganget med det antal måneder, der udgør forskellen på den normerede uddannelsestid og den uddannelsessøgendes faktiske uddannelsestid.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bonusstipendiet, herunder om betingelserne for stipendiet. SU-bekendtgørelsen
Slutlån kan i alt gives i 24 måneder (slutlånstiden) inden for de sidste 24 måneder af en uddannelse. Slutlån gives dog i højst 12 måneder inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen til uddannelsessøgende med udvidet støttetid efter § 17, stk. 2.
Stk. 2 Slutlån gives, når den uddannelsessøgende har brugt alle de klip, der kan tildeles til uddannelsen. Tildelingen sker på grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 24 måneder eller inden for 12 måneder for uddannelsessøgende med udvidet støttetid efter § 17, stk. 2.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om slutlån. SU-bekendtgørelsen
Stk. 4 Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at slutlånstiden efter ansøgning forlænges, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om forlængelsen. SU-bekendtgørelsen