Studielån, der er omfattet af § 9 og § 10 b, stk. 3, frigives til disposition med et månedligt beløb, jf. § 7, stk. 2 og 5, og udbetales, når den uddannelsessøgende har indgivet en anmodning om udbetaling gennem styrelsens elektroniske selvbetjeningssystem, jf. § 43 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf. Studielån efter § 10 b, stk. 3, der gives sammen med slutlån, jf. § 7, stk. 5, frigives dog først til disposition, når den uddannelsessøgende i samme måned får slutlånet udbetalt, jf. § 38 d.
Stk. 2 Den uddannelsessøgende skal angive, med hvilket beløb det disponible studielån skal udbetales.
Stk. 3 Den uddannelsessøgende har ikke adgang til udbetaling af beløb efter stk. 1, der er frigivet til disposition, i perioder, hvor den uddannelsessøgende
-
1) er indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har orlov fra uddannelsen,
-
2) er indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er studieaktiv, eller
-
3) ikke er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte.
Stk. 4 Beløb efter stk. 1, der er til disposition, men ikke udbetalt, bortfalder ved støtteårets udgang.
Stk. 5 Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af studielån, herunder om frister, udbetalingstidspunkter, grænse for mindsteudbetaling og meddelelse om lånebetingelser og vilkår. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilke tilfælde uddannelsessøgende i papirform kan indgive anmodning om udbetaling. SU-bekendtgørelsen