Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelser i udlandet kan give ret til uddannelsesstøtte. SU-bekendtgørelsen
Stk. 2 Styrelsen godkender efter disse regler, at en uddannelse giver en uddannelsessøgende ret til uddannelsesstøtte. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om styrelsens godkendelse og særlige regler om uddannelsesstøtten, herunder om i hvilke perioder der kan gives uddannelsesstøtte.
Stk. 3 Stk. 3 ophæves den 1. januar 2027, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 481 af 26. april 2022 og § 1, nr. 1, og § 2 i lov nr. 1574 af 12. december 2023. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelser i visse lande ikke kan godkendes til uddannelsesstøtte. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at godkendelser efter regler fastsat i medfør af stk. 1 suspenderes.