Udlandsstipendium kan højst gives i 2 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 120 ECTS-point. Udlandsstipendium til studieophold i udlandet i forbindelse med en erhvervsakademiuddannelse, der er udbudt efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, kan dog højst gives i 1 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 60 ECTS-point.
Stk. 2 Udlandsstipendium kan enten bruges i forbindelse med et studieophold i udlandet, jf. § 46 c, eller en uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. § 46 d, eller fordeles mellem disse.
Stk. 3 Henvisningen til Universitetslovens §3, stk. 7 er forkert da den bestemmelse ikke længere findes i Universitetsloven. Stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for uddannelsessøgende, der søger om udlandsstipendium som tilskud til betaling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet i forbindelse med deltagelse i en uddannelse efter § 3, stk. 7, i lov om universiteter som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlandsstipendier til uddannelser som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus. SU-bekendtgørelsen
Stk. 4 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår udlandsstipendier kan komme til udbetaling. SU-bekendtgørelsen