Det månedlige stipendium med udeboendesats udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst 5.753 kr. (2013-niveau).
Stk. 2 Det månedlige grundstipendium med udeboendesats uden for klippekortet for uddannelsessøgende på 18 og 19 år udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst 3.690 kr. (2013-niveau) med eventuelt tillæg efter § 25, stk. 4, nr. 2.
Stk. 3 Det månedlige grundstipendium med hjemmeboendesats udgør, medmindre det udbetales med dobbeltsats, højst 893 kr. (2013-niveau) med eventuelt tillæg efter § 25, stk. 4, nr. 1.
Stk. 4 En uddannelsessøgende får stipendium med udeboendesats, når den uddannelsessøgende dokumenterer at være udeboende og får stipendium
-
1) inden for klippekortet eller
-
2) uden for klippekortet og stipendiet vedrører en periode efter den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.
Stk. 5 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, SU-bekendtgørelsen
-
1) hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende, og
-
2) at aldersbetingelsen i stk. 4, nr. 2, kan fraviges, når den uddannelsessøgende ansøger herom. Ved ansøgningen om stipendium med udeboendesats skal den uddannelsessøgende oplyse forældrenes navn og adresse.