Forfattere: Mette Hartlev, Peter Jakobsen og Katharina Ó Cathaoir
Udgivelsesdato: 15. august 2022
ISBN: 9788757453287
- Side 202 -
...samvittighedsfuldhed. Da lov om patienters retsstilling. Lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling (patientretsstillingsloven, nu ophævet). blev indført i 1998, indeholdt loven mere detaljerede regler om information og samtykke, og disse regler findes nu i sundhedslovens §§ 15-21.. Lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022 (sundhedsloven).
- Side 204 -
...sundhedslovens § 19. Under de samme omstændigheder kan man behandle en patient under 15 år, hvis det ikke er muligt at vente på, at forældremyndighedsindehaveren kan givet et samtykke til behandling. I sådanne situationer vil lægen normalt også have en egentlig handlepligt, jf. autorisationslovens § 42 og straffelovens §§ 250 og 253 og nærmere i afsnit 4.4.
(...)
...sundhedspersonens behandlingsforslag. Henvisningen til sundhedslovens §§ 17-19 kan derfor alene anses som en legal repræsentationsret. Gennemtvinges indlæggelse eller behandling mod patientens vilje ved anvendelse af fysisk magt eller trussel om anvendelse af magt, er dette et så vidtgående indgreb i den personlige frihed, at der må kræves et klart lovgrundlag.
(...)
...omtalt i sundhedslovens §§ 17-19, kan der opstå situationer, hvor der er tilstrækkeligt stærke hensyn, der taler for at behandle patienter, som ikke har givet samtykke til behandling. Inden for sundhedsretten er der således i et vist omfang hjemmel til at behandle patienter, selv om de ikke ønsker at give samtykke til og eventuelt modsætter sig be-
- Side 207 -
...afgjort i perioden 1998-2003 et længere notat med en sammenfatning af praksis i forhold til information og samtykke. Der er endvidere en nyere praksissammenfatning udformet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn på baggrund af sager afgjort i perioden 2000-2014. Praksissammenfatningerne kan findes på Styrelsen for Patientklagers hjemmesidewww.stpk.dk.
- Side 215 -
...værgemål omfatter kompetence til at træffe beslutninger vedrørende helbredsforhold, skal den personlige værge give informeret samtykke til behandling, jf. sundhedslovens § 18, stk. 1, 2. pkt. 46 46. Se f.eks. en afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, 20DNU04. Værgen eller nærmeste pårørende kan også give et generelt informeret samtykke til
(...)
- Side 216 -
...generelt informeret samtykke, jf. sundhedslovens § 18, stk. 5. Der skal være tale om mindre indgribende behandlinger, såsom rensning af et sår, men ikke større indgreb såsom indlæggelse på et hospital eller kirurgi. 48 48. Se bekendtgørelse nr. 2176 af 25. november 2021 om generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile patienter.
(...)
...sundhedsperson vurderer, at dette vil skade patienten eller behandlingsresultatet, kan man med Styrelsen for Patientsikkerheds tilslutning gennemføre behandlingen på trods af værgens modstand, jf. sundhedslovens § 18, stk. 4. 50 50. Som et eksempel på en sag, hvor der er foretaget indberetning til Sundhedsstyrelsen/embedslægen, kan nævnes PKN 0657116.
- Side 218 -
...I andre sammenhænge anvender sundhedsloven et snævrere pårørendebegreb. Det er således tilfældet i forbindelse med organdonation, jf. sundhedslovens § 53 og vejledning nr. 101 af 8. december 2006 om samtykke til transplantation fra afdøde patienter. Der kan derfor opstå tvivl om, hvem der blandt gruppen af pårørende skal betragtes som den nærmeste.
(...)
- Side 219 -
...den nærmeste pårørende, og hvis der ikke er en pårørende, som er nærmere end andre, kan man sidestille uenigheden med, at de nærmeste pårørende ikke forvalter samtykkekompetencen på en forsvarlig måde, jf. sundhedslovens § 18, stk. 4. 58 58. Vejledning nr. 10409 af 20. december 2007 om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger.
(...)
...konventionens artikel 6 må der kun foretages en intervention på en person, der mangler evnen til at give samtykke, hvis det er direkte til fordel for vedkommende. Sundhedsloven stiller alene krav om, at beslutningen ikke åbenbart vil skade patienten, og anerkender således, at interventionen ikke behøver at være til direkte fordel for en inhabil patient.
- Side 223 -
pårørende, der skal informeres, jf. sundhedslovens § 18. Patienten skal dog også informeres, i det omfang vedkommende kan forstå behandlingssituationen, medmindre det vurderes, at oplysningerne vil kunne skade patienten, jf. sundhedslovens § 20.
- Side 252 -
...autorisationslovens § 17 og § 42, og straffelovens § 253. Selvom de nærmeste pårørende en værge eller en fremtidsfuldmægtig ikke har beslutningskompetence i disse situationer, skal de informeres og inddrages i beslutningerne. 157 157. Se punkt 3 og punkt 4 i vejledning nr. 9935 af 29. oktober 2019 om fravalg eller afbrydelse af livsforlængende behandling.
(...)
...patienter, som ikke er omfattet af sundhedslovens §§ 23-25, har de nærmeste pårørende, en værge eller fremtidsfuldmægtig beslutningskompetencen, jf. sundhedslovens § 18. Hvis sundhedspersonen mener, at beslutningskompetencen forvaltes på en måde, som åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet – f.eks. hvis samtykke til en livsnødven-
(...)
- Side 253 -
dig behandling afvises – kan sundhedspersonen gennemføre behandlingen med opbakning fra Styrelsen for Patientsikkerhed jf. sundhedslovens § 18, stk. 4.