Børne- og undervisningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Udbetaling Danmark eller anden statslig myndighed efter bemyndigelse kan hos told- og skatteforvaltningen, andre offentlige myndigheder og private institutioner indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige for tildeling af, tilbagebetaling af og kontrol med SVU.
Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Udbetaling Danmark eller anden statslig myndighed efter bemyndigelse kan til uddannelsesstederne videregive de oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige ved varetagelsen af opgaver efter denne lov, jf. § 21, stk. 1.
Stk. 3 Vedkommende minister, jf. § 1, kan fastsætte regler om
-
1) adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,
-
2) administrationen, herunder om ansøgning, frister for ansøgning, opbevaring af ansøgninger og breve m.v., tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af SVU,
-
3) dokumentation for nedsat arbejdstid,
-
4) dokumentation for deltagelse i undervisningen, og
-
5) at ansøgere og arbejdsgivere skal give alle oplysninger, herunder personnumre, der er nødvendige for tildeling af SVU.