For at få SVU efter bestemmelserne i kapitel 3 til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse skal de uddannelsessøgende være kortuddannede, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 Kortuddannede ifølge stk. 1 er uddannelsessøgende, der har indtil
-
1) 7-8 års skolegang suppleret med en erhvervsrettet uddannelse eller uddannelse svarende hertil eller
-
2) 9-10 års skolegang suppleret med 2 års erhvervsrettet uddannelse eller en forældet erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne efter stk. 1 og 2 og kan herunder fastsætte regler om, at der kan ses bort fra disse betingelser, når der søges SVU til bestemte uddannelser. Børne- og undervisningsministeren kan desuden fastsætte regler om, i hvilke situationer der kan ses bort fra skolegang eller erhvervsrettet uddannelse.