Forarbejder til Sygedagpengeloven § 11

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

På baggrund af Folketingsvedtagelse V 82 (2009-2010) om digitalisering af den offentlige sektor, indgik den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), KL og Danske Regioner aftalen om Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015. Aftalen blev den 26. oktober 2011 tiltrådt af den nuværende regering (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre).

Dette lovforslag er et led i udmøntningen af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. Formålet er at sikre, at kommunikationen mellem kommuner, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om tilskudsordninger m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil kunne ske digitalt.

På syge- og barseldagpengeområderne har det siden 1. september 2011 været obligatorisk for arbejdsgiverne at anmode om udbetaling af refusion m.v. digitalt fra kommunen. Dette sker via en digital løsning, som ejes og drives af et af KL 100 pct. ejet aktieselskab med hjemmel i lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (SDPI-loven).

Den digitale løsning omtales i lovgivningsmæssig sammenhæng som SDPI-løsningen, mens løsningen i forhold til brugerne kendes under navnet »NemRefusion«, fx på www.virk.dk og på løsningens hjemmeside www.nemrefusion.dk. I det følgende omtales SDPI-løsningen derfor som Nemrefusion.

Lovforslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren får en generel bemyndigelse til, at der administrativt kan fastsættes regler om, at arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes anmodninger om udbetaling af tilskud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal foregå digitalt.

Dermed vil de nuværende papirbaserede anmodninger om tilskud til kommunen kunne afløses af en digital proces, hvor den digitale løsning Nemrefusion vil blive anvendt.

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil i første omgang omhandle anmodninger om løntilskud og tilskud til fleksjob tilkendt før 1. januar 2013 efter kapitel 10 og 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er hensigten, at arbejdsgiverne og selvstændigt erhvervsdrivende i den første periode tilbydes den digitale ordning på frivillig basis. På et senere tidspunkt vil ordningen gøres obligatorisk, på samme måde som det i dag er tilfældet ved anmeldelse af en medarbejders sygefravær, og ved anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven.

Kommunerne vil være forpligtet til at kunne modtage anmodninger om udbetaling af løntilskud og tilskud til fleksjob digitalt, fra det tidspunkt løsningen tilbydes som en frivillig løsning for arbejdsgiverne.

Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde (STS) har godkendt »Kommissorium for projekt vedr. automatiseret sagsbehandling på refusions- og tilskudsområdet«, som giver KL mandat til videreudvikling af Nemrefusion, så Nemrefusion også kan fungere som arbejdsgivernes digitale indberetningsplatform for tilskud til fleksjob og løntilskud. Det er planen ifølge kommissoriet, at der skal være mulighed for senere udbredelse af it-understøttelsen til andre ydelsesområder, fx voksenlærlinge og andre tilskudsordninger inden for beskæftigelsesområdet.

Forslaget til bemyndigelsesreglen er derfor udformet således, at der vil være mulighed for senere at fastsætte administrative regler om digital kommunikation mellem kommune, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om andre tilskuds- og refusionsordninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Sammen med det kommunale IT-fællesskab KOMBIT A/S har KL udarbejdet et udkast til løsningsforslag, ifølge hvilket faciliteterne i Nemrefusion genbruges. KOMBIT A/S er et ikke-finansielt aktieselskab, som er 100 pct. ejet af KL.

Fokusområde 6 i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi omhandler »En digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats«, og der er fastsat tre pejlemærker for området frem mod 2015, hvorefter

• borgerne og virksomhederne skal opleve den digitale kommunikation med jobcentrene som let og overskuelig,

• der skal gennemføres en forenkling af udbetalingen af forsørgelsesydelser. Dette skal ske igennem en fortsat samling og automatisering af sagsbehandlingen samt via velfungerende selvbetjeningsløsninger,

• smartere it-løsninger og enklere regler skal sikre mindre socialt snyd og færre fejl i udbetalingerne i de offentlige ydelser.

Pejlemærkerne understøttes af i alt seks initiativer. De skal samlet set bidrage til at sikre en velfungerende beskæftigelsesindsats og effektivitet på ydelsesområder, hvor ansvaret for fastlæggelsen af de overordnede rammer er placeret indenfor forskellige ministerområder, og hvor sagsbehandlingen typisk foregår i kommunerne og delvist i Udbetaling Danmark.

De seks initiativer omhandler følgende:

• Bedre it-understøttelse af jobcentrene (6.1)

• Digital selvbetjening hos Udbetaling Danmark (6.2)

• eIndkomst fjerner dobbeltarbejde (6.3)

• Digitale anmodninger om refusion og løntilskud (6.4)

• Bedre selvbetjeningsmuligheder for borgerne (6.5)

• Effektiv screening for snyd (6.6. )

Nærværende lovforslag er en udmøntning af initiativ 6.4.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.1.1. Digital kommunikation mellem kommunen og arbejdsgivere samt selvstændigt erhvervsdrivende om tilskud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.1.1.1. Gældende regler

Når private og offentlige arbejdsgivere samt selvstændigt erhvervsdrivende anmoder kommunen om udbetaling af løntilskud eller tilskud til fleksjob, sker det i dag med papirblanketter, der sendes med posten eller afleveres i kommunen. Der er således tale om en manuel proces.

2.1.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der skabes en generel bemyndigelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af digital kommunikation mellem arbejdsgiverne, de selvstændigt erhvervsdrivende og kommunerne i forbindelse med anmodning om og udbetaling af tilskud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En generel bemyndigelse vil medvirke til at sikre, at lovgivningen kan følge den teknologiske udvikling. Derudover er en generel bemyndigelse i overensstemmelse med Folketingsvedtagelse V 82 (2009-2010) om en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Heraf fremgår, at digitale løsninger skal bidrage til at sikre fælles data og viden på tværs af kommunerne, arbejdsløshedskasser og andre aktører, så indsatsen for borgere og virksomheder bliver effektiv og koordineret.

I dag bruger både arbejdsgivere, de selvstændigt erhvervsdrivende og kommuner mange ressourcer på at anmode om løntilskud og tilskud til fleksjob fra kommunen. Hensigten er, at det skal gøres mere enkelt og digitalt, så både arbejdsgiverne, selvstændigt erhvervsdrivende og kommunerne sparer tid. Målet er, at den manuelle proces fra sommeren 2013 afløses af en digital proces baseret på Nemrefusion.

Inden det bliver gjort obligatorisk at anvende Nemrefusion, er det hensigten, at det i en kortere periode, fx ½ år, skal være frivilligt for arbejdsgiverne og de selvstændigt erhvervsdrivende at anvende Nemrefusion ved anmodning om udbetaling af løntilskud og tilskud til fleksjob. Dermed følges den samme model, som blev anvendt i forbindelse med etableringen af Nemrefusion og arbejdsgivernes anmodning om refusion af syge- og barseldagpenge.

Det foreslås endvidere, at der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skabes hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at det skal være obligatorisk for arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende at anvende Nemrefusion ved anmodning om udbetaling af løntilskud og tilskud til fleksjob.

2.1.1.3. Digitalisering af tilskudsordningerne set i forhold til persondataloven

Behandlingen af anmodninger om udbetaling af løntilskud, tilskud til fleksjob m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik, jf. persondatalovens § 5.

Behandlingen kan endvidere finde sted i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2, 3 og 6.

Efter persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2, kan behandling blandt andet ske, hvis den er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en aftale, som den registrerede er part i. Den registrerede er således part i et tilskudsberettiget ansættelsesforhold, hvortil kommunen skal udbetale tilskud på baggrund af arbejdsgiverens eller den selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning.

Efter § 6, stk. 1, nr. 3, kan behandling blandt andet ske, hvis den er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Den dataansvarlige – kommunen – er således forpligtet til at udbetale tilskud til arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende.

Efter § 6, stk. 1, nr. 6, kan behandling blandt andet ske, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Kommunen er således ved lov pålagt at udbetale tilskud til arbejdsgiveren og den selvstændigt erhvervsdrivende.

En anmodning om tilskud til fleksjob indikerer, at personen, der anmodes om tilskud for, har visse helbredsmæssige begrænsninger. Det vil dog ikke fremgå af anmodningen, hvilke helbredsmæssige begrænsninger, der er tale om.

Ifølge persondatalovens § 8, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles følsomme oplysninger om væsentlige sociale problemer, herunder oplysninger om fleksjobtilskud, hvoraf det fremgår, at der foreligger nedsat arbejdsevne hos den registrerede. Sådanne oplysninger kan dog behandles, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgave. Der kan på denne baggrund behandles oplysninger om tilskud til fleksjob, idet oplysningerne er nødvendige af hensyn til kommunens behandling af lovmæssige udbetalingsanmodninger fra arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende.

I forbindelse med ansættelse af personer med løntilskud hos private virksomheder er der efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med enkelte undtagelser krav om en vis varighed af forudgående ledighed. Efter persondataloven kan langvarig ledighed indikere væsentlige sociale problemer. Oplysninger om væsentlige sociale problemer må efter persondatalovens § 8, stk. 1, som udgangspunkt ikke behandles for den offentlige forvaltning, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Kommunerne er ved lov pålagt at udbetale tilskud m.v. til virksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende. Kommunerne kan derfor behandle anmodninger om udbetaling af løntilskud for personer ansat med løntilskud, uanset om personen har været ledig i kortere eller længere tid.

Det er kommunerne, der er dataansvarlige for de oplysninger i Nemrefusion som indberettes af arbejdsgiveren og den selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse med deres anmodning om udbetaling af tilskud m.v., jf. den foreslåede ændring til ordlyden af SDPI-lovens § 4, stk. 1, i lovforslagets § 2, nr. 7. Der er efter persondatalovens § 29, stk. 1, pligt for den dataansvarlige eller dennes repræsentant til at give information til den registrerede i de situationer, hvor oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede selv, senest når videregivelsen af oplysningerne finder sted. Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis underretning af den registrerede viser sig umulig eller uforholdsmæssig vanskelig, jf. persondatalovens § 29, stk. 3.

Når arbejdsgivere anmoder om sygedagpenge via Nemrefusion, sendes i dag et underretningsbrev til personen, der anmodes om sygedagpenge for. Dette sker blandt andet af kontrolhensyn, fordi kommunen ikke i forvejen har bevilget sygedagpenge til en på forhånd kendt sygedagpengeperiode.

Ved ansættelse med løntilskud og fleksjob er der tale om et støttet ansættelsesforhold, hvor kommunen på forhånd har bevilget tilskud, og hvor den ansatte dermed på forhånd er bekendt med, at arbejdsgiveren er berettiget til at anmode om tilskud. Der er derfor ikke samme oplysnings- og kontrolhensyn for disse ordninger, ligesom den registreredes interesse i at modtage en underretning om Nemrefusions behandling af arbejdsgiverens tilskudsanmodning må anses for at være ret begrænset.

Behandlingen af tilskudsanmodninger i Nemrefusion vil samtidig omfatte et større antal sager, og som følge af den forventede massesagsbehandling vurderes det at ville være administrativt uforholdsmæssigt vanskeligt at opfylde oplysningspligten. På baggrund af omfanget og karakteren af oplysningerne vil der derfor ikke blive sendt underretningsbreve til de registrerede personer i forbindelse med arbejdsgiveres eller selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning om udbetaling af løntilskud og tilskud til fleksjob via Nemrefusion.

I forbindelse med udmøntningen af lovforslagets § 1 vil bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats blive ændret. Der vil forud for ændringen blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.

Det bemærkes i øvrigt, at udmøntningen af bestemmelsen vil ske i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, »Sikkerhedsbekendtgørelsen«, som har almen gyldighed for sikkerheden i forbindelse med databehandling.

2.1.2. Fastsættelse af frister for anmodning om udbetaling af tilskud m. v.

2.1.2.1. Gældende regler

Det fremgår af § 110, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud og ydelser på områderne løntilskud, udgifter til hjælpemidler og mentorer m.v. og jobrotation.

For løntilskudsjob er bemyndigelsen udmøntet i § 78 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det fremgår, at løntilskud udbetales bagud for én måned ad gangen på baggrund af arbejdsgiverens anmodning, og at der kan aftales en udbetaling for tre måneder ad gangen.

For udbetaling af tilskud til fleksjob findes der i dag ikke en tilsvarende regel. Erfaringsmæssigt venter nogle arbejdsgivere ofte lang tid – nogle helt op til et år – med at søge tilskud til fleksjob.

En arbejdsgiver, som ønsker at anmode om sygedagpengerefusion i en løbende sygedagpengesag, kan alene få udbetalt refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelse af kravet, jf. sygedagpengelovens § 59, stk. 5.

Kommunen kan dog udbetale refusion af sygedagpenge, når en overskridelse af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt, eller skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, eller skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

2.1.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 110 udvides til også at gælde tilskud, der udbetales til arbejdsgivere i forbindelse med ansættelse i fleksjob og støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed efter lovens kapitel 13.

Som følge af aftalen om reform af førtidspension og fleksjob, som den 30. juni 2012 blev indgået mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, ændres reglerne for udbetaling af tilskud for fleksjob samt støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt fra den 1. januar 2013.

I lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v.) fremgår det, at arbejdsgiveren ikke skal anmode om udbetaling af tilskud til fleksjob, der er oprettet fra den 1. januar 2013. Arbejdsgiveren skal alene udbetale løn for det arbejde, som den ansatte i fleksjob udfører. Kommunen supplerer lønnen fra arbejdsgiveren med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten.

Endvidere fremgår det af samme lov, at kommunen udbetaler tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, der fra den 1. januar 2013 får tilbud om støtte i forbindelse med drift af selvstændig virksomhed. Tilskuddet udbetales med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned.

Fleksløntilskud og udbetaling af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter den nye fleksjobordning er derfor ikke omfattet af den foreslåede ordning.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at få ens tidsfrister for arbejdsgiverens anmodning om udbetaling af løntilskud og tilskud til fleksjob, svarende til tidsfristen som gælder på sygedagpengeområdet. På denne måde får arbejdsgiveren og den selvstændigt erhvervsdrivende én frist at forholde sig til ved løbende anmodninger om udbetaling af sygedagpengerefusion, løntilskud og tilskud til fleksjob.

Anmodningsfristen for udbetaling af tilskud til fleksjob til arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende forventes således administrativt at blive fastsat til tre måneders udbetaling bagud. Kommunen vil kunne dispensere fra arbejdsgiverens og den selvstændigt erhvervsdrivendes manglende overholdelse af fristen for anmodning om tilskud til fleksjob, efter tilsvarende dispensationsbestemmelser, som gælder for arbejdsgivere i sygedagpengeloven.

2.1.3. Kontrol med udbetaling af tilskud m.v.

2.1.3.1. Gældende regler

I dag bliver arbejdsgiveren bedt om at vedlægge kopi af lønsedler som dokumentation, enten for ændringer i lønnen, eller for at der ikke er sket ændringer i lønnen.

2.1.3.2. Den foreslåede ordning

Ved indførelsen af udbetalinger via Nemrefusion vil der ikke længere blive indsendt kopi af lønsedler i forbindelse med anmodning om udbetaling af tilskud. Det skal derfor sikres, at der i kommunerne foretages fornøden stikprøvekontrol af udbetalte tilskud til fleksjob. Reglerne herom fastsættes med hjemmel i den foreslåede ændring til ordlyden af SDPI-lovens § 3, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.

For løntilskudsanmodninger har kommunerne mulighed for at kontrollere arbejdsgivernes oplysninger på baggrund af eIndkomstregisteret efter forudgående aftale med SKAT om, hvilke oplysninger og felter i indkomstregisteret, der skal være adgang til.

2.2. Ændringer i lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (SDPI-loven)

2.2.1. Gældende regler

I SDPI-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 14. november 2012, er fastsat de nærmere betingelser for den digitale indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven.

Det er kommunerne, som har ansvaret for behandling af sager om sygedagpenge. Fra 1. december 2012 har Udbetaling Danmark overtaget ansvaret for behandling af sager om dagpenge efter barselloven fra kommunerne.

Det er et af KL 100 pct. ejet aktieselskab – KOMBIT A/S – som har stået for at etablere Nemrefusion. KOMBIT A/S har ansvaret for at drive, vedligeholde og videreudvikle Nemrefusion, jf. SDPI-lovens § 1. Nemrefusion finansieres af kommunerne og Udbetaling Danmark, jf. SDPI-lovens kapitel 5. Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med blandt andet KOMBIT A/S’s økonomi, drift og opgaveløsning i forbindelse med Nemrefusion, jf. SDPI-lovens kapitel 6.

Der er i bekendtgørelse nr. 1112 af 26. november 2012 om digital kommunikation m.v. i sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven og i bekendtgørelse nr. 1111 af 26. november 2012 om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (SDPI-løsningen) fastsat nærmere regler om Nemrefusion og anvendelsen af denne.

Nemrefusion blev sat i drift den 26. august 2010 som en frivillig digital løsning for arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser og selvstændigt erhvervsdrivende. Det blev samtidig obligatorisk for kommunerne at modtage indberetninger fra Nemrefusion til brug for kommunens sagsbehandling, jf. SDPI-lovens § 3.

Siden 1. september 2011 har det været obligatorisk for arbejdsgivere at anvende Nemrefusion ved anmeldelse af en medarbejders sygefravær og ved anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Arbejdsløshedskasser skal anvende Nemrefusion, når de skal anmelde lediges sygefravær, og tilsvarende skal en selvstændigt erhvervsdrivende anmelde sygefravær og anmode om syge- og barseldagpenge via Nemrefusion, jf. SDPI-lovens § 5.

Arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende har adgang til et venteregister, som automatisk via e-mail og sms varsler om frister på syge- og barseldagpengeområdet. Arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende har endvidere adgang til at se status for kommunens sagsbehandling og specifikationen af eventuelle udbetalinger. Ved indførelsen af Nemrefusion blev det vurderet, at de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet vil beløbe sig til en årlig besparelse på 112 mio. kr. (2008 priser).

For kommunerne betyder Nemrefusion, at de har pligt til at modtage indberetningerne fra Nemrefusion til direkte indlæggelse i deres syge- og barseldagpengesystem. Ved indførelsen af Nemrefusion blev det vurderet, at kommunerne vil få nettobesparelser på i alt 96 mio. kr. årligt fra 2011.

I perioden 1. september 2011 til 31. august 2012 har arbejdsgivere, selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsløshedskasser foretaget mere end 1,6 mio. indberetninger på syge- og barseldagpengeområdet via Nemrefusion.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Da det ønskes, at Nemrefusion, udover syge- og barselområdet, fremover også skal anvendes ved arbejdsgiverens anmodning om udbetaling af tilskud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil SDPI-lovens titel ikke længere være retvisende.

Det foreslås derfor, at lovens titel ændres til Lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusionsloven), og at der i overensstemmelse med dette sker den nødvendige sproglige justering i de relevante bestemmelser. Derved fremtidssikres loven, så titel og indhold ikke skal ændres, når det fx bliver muligt for arbejdsgivere at søge om refusion af tilskud til voksenlærling.

Det foreslås endvidere, at loven ændres, så det fremgår af loven, at anvendelse af Nemrefusion skal ske, når det er fastlagt i anden lovgivning. Der skal derfor være hjemmel i særlov, eller bekendtgørelse udstedt i medfør af anden særlov, til at fx en arbejdsgiver ved anmodning om udbetaling af tilskud skal anvende Nemrefusion.

Der foreslås ingen ændringer i forhold til ejerskabet af Nemrefusion og KOMBIT A/S´s forpligtigelser i den forbindelse. Der foreslås ligeledes ingen ændringer i reglerne om finansieringen af Nemrefusion, i kommunernes og Udbetaling Danmarks grundlæggende forpligtigelser i forhold til Nemrefusion, eller i reglerne om tilsyn, regnskab og revision m.v.

Der er således alene tale om ændringer, som gør det muligt, at der fremover kan ske indberetninger fra arbejdsgivere, selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsløshedskasser på andre områder end syge- og barseldagpengeområdet.

2.3. Konsekvensændringer i sygedagpengeloven og barselloven

Forslaget om ændring af SDPI-lovens titel, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og ændringen overalt i SDPI-loven fra »SDPI-løsningen« til »Nemrefusion« medfører, at der skal foretages konsekvensrettelser i sygedagpengeloven og barselloven. Det skyldes, at der flere steder i de to love henvises til SDPI-løsningen, hvor der fremover bliver henvist til Nemrefusion. Det foreslås derfor, at der sker ændringer i sygedagpengeloven og barselloven, jf. lovforslagets § 3 og § 4.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 har KL og regeringen besluttet, at det skal »vurderes, hvordan blandt andet refusion for ansatte i fleksjob og løntilskud kan optimeres og automatiseres mest muligt gennem bedre it-understøttelse, genbrug af data, regelforenkling mv.«

Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal bidrage væsentligt til at sikre den holdbare samfundsøkonomi, der er forudsætningen for at bevare velfærdssamfundet i de kommende år.

I dette lovforslag gennemføres regelændringer, der gør det muligt at idriftsætte et it-system, der it-understøtter virksomhedernes anmodning om tilskud til fleksjob og løntilskud. Det er aftalt mellem regeringen og KL, at projektledelsen af arbejdet med at forberede den tekniske systemunderstøttelse på refusion af løntilskud og fleksjob varetages af kommunerne i fællesskab via KOMBIT og at implementeringsprojektet forudsættes finansieret af kommunerne. Det er endvidere aftalt, at de kommunale udgifter til udvikling og drift af systemet vil indgå i opgørelsen af besparelsespotentialet. Det er skønnet, at udgiften til udvikling af systemet vil udgøre 5,0 mio. kr. og at de årlige driftsudgifter vil udgøre 1,7 mio. kr. I de økonomiske beregninger er der taget højde for, at der vil være et faldende antal fleksjobsager efter gammel ordning som følge af fleksjobaftalen.

En ny obligatorisk løsning forventes at medføre kommunale nettomerudgifter for kommunen som myndighed på i alt 5,7 mio. kr. i 2013 og nettobesparelser for kommunen som myndighed på i alt 12,2 mio. kr. i 2014, 12,5 mio. kr. i 2015 og 11,2 mio. kr. årligt i 2016. Der er tale om administrative lettelser, som vil blive forhandlet med de kommunale parter. Herudover er der administrative lettelser af offentlige arbejdsgivere på samlet set 13,5 mio. kr. i 2014, 13,8 mio. kr. i 2015 og 12,5 mio. kr. i 2016. For staten er der lettelser på 2,4 mio. kr. i 2014, 2,4 mio. kr. i 2015 og 2,2 mio. kr. i 2016. For regionerne er der lettelser på 1,1 mio. kr. i 2014, 1,1 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i 2016. For kommunerne er der lettelser på 9,9 mio. kr. i 2014, 10,2 mio. kr. i 2015 og 9,3 mio. kr. i 2016.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal indgå i forhandlingerne om Aftalen om kommunernes økonomi for 2014 med de kommunale parter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet af brugen af den tilpassede Nemrefusionsløsning er estimeret til en årlig besparelse for erhvervslivet på 14,3 mio. kr. i 2014, 14,4 mio. kr. i 2015 og 12,8 mio. kr. i 2016.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Finansrådet, Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, SFR – danske revisorer, FTF, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening (KL), Kooperationen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, Landsforeningen for Arbejdsskadede (LFA), Rigsrevisionen, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningerne og Sundhedskartellet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser