2. I § 13 b, stk. 1, indsættes som 7. og 8. pkt.:
»Efter de første 6 måneder kan den sygemeldte vælge, om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Kommunen kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, såfremt kommunen vurderer, at der er behov for det, jf. dog stk. 5.«
Bemærkninger til lovforslaget
|
1. Indledning
Som led i ’Aftale om en ny ret til tidlig pension’ (2020) blev aftalepartierne (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) enige om, at finansieringen af aftalen blandt andet skulle findes fra ændringer af den kommunale beskæftigelsesindsats.
På den baggrund har aftalepartierne den 19. juni 2021 indgået ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’. Med dette lovforslag tilvejebringes den første besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde, der skal realiseres fra januar 2022. Den resterende del af besparelsen vil blive forhandlet i 2022.
Med aftalen nytænkes beskæftigelsesindsatsen, så det understøttes, at jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.
Lovforslaget har til formål at udmønte aftalen, der handler om at proceskrav i indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere lempes, så der er mere fleksible rammer for at tilrettelægge den rette indsats. Derudover handler aftalen om, at unge får bedre rettigheder og støtte i deres overgang til uddannelse. Der blev med aftalen også fulgt op på de positive erfaringer, der er gjort med at afholde digitale samtaler i jobcentre og arbejdsløshedskasser under covid-19. Ligeledes får ledige med lovforslaget mulighed for at afholde samtaler telefonisk eller over video efter seks måneders ledighed.
Det foreslås for det første at lempe proceskravene for indsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere. Fra den 1. januar 2022 må der være fire måneder mellem hvert tilbud, hvor der i dag højst må være fire uger mellem hvert tilbud. Den unge skal fortsat have første tilbud inden for den første måned, så den tidlige hjælp til den unge fastholdes. Forslaget vil understøtte, at de unge i højere grad oplever, at de får indsatser, som er med til at forberede dem til at påbegynde en uddannelse, og at kommunerne får mere fleksible rammer for at igangsætte tilbud med afsæt i den enkelte unges behov og ressourcer.
For det andet foreslås det, at uddannelseshjælpsmodtagere vil få ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud. Dermed vil uddannelseshjælpsmodtagere få bedre muligheder for at tage et større ansvar for deres eget forløb. Forslaget gælder ikke åbenlyst uddannelsesparate.
For det tredje vil den unges overgang fra uddannelseshjælp til uddannelse blive styrket, da der for unge kan være svære overgange, når de påbegynder en uddannelse. Derfor foreslås det, at uddannelseshjælpsmodtagere vil få ret til mentorstøtte i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse for at understøtte, at den unge fastholdes i uddannelsen. I forlængelse heraf foreslås det for det fjerde, at jobcentrene forpligtes til at reagere på beskeder om risiko for frafald, der kommer fra uddannelsesinstitutionerne inden for de første seks måneder efter studiestart. Begge forslag vil bidrage til at etablere en styrket og entydig ramme for samarbejdet om fastholdelse af udsatte unge, som overgår til uddannelse.
Endelig foreslås det, at ledige efter seks måneders ledighed får mulighed for at vælge, om samtaler med jobcenter eller arbejdsløshedskasse skal afholdes ved personligt fremmøde, over video eller telefonisk.
Lovforslaget indeholder endvidere en række mindre ændringer, der ikke er en del af ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’.
I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. overføres en række statslige opgaver pr. 1. januar 2022 fra Workindenmark til kommuner udpeget som International Citizen Service kommuner, jf. ’Aftale om kommunernes økonomi for 2022’ mellem regeringen og KL.
Lovforslaget indeholder endvidere en mindre ændring af en overgangsregel vedrørende indsatsgarantien i lov om ændring af blandt andet lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Bedre ressourceforløb m.v.). Ændringen betyder, at der kommer til at gælde samme regler for en person, der er omfattet af overgangsreglen, som for en person, der påbegynder et ressourceforløb efter lovens ikrafttræden 1. januar 2022 for så vidt angår opgørelse af indsatser i ressourceforløbet m.v.
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres reglerne, så kommunerne oversender de mest relevante oplysninger om den unge til uddannelsesinstitutionerne samt udveksler relevante kontaktoplysninger mellem jobcenteret og uddannelsesinstitutionen. Ændringerne følger af anbefalingerne fra ’Eftersyn af understøttelsen af den digitale ungeindsats’.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Færre proceskrav til indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere
2.1.1. Gældende ret
Reglerne om ret og pligt til tilbud for uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uden for introduktionsprogrammet efter lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) blev indført ved lov nr. 895 af 4. juli 2013 om lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, med senere ændringer (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelsespålæg, uddannelsesrettet indsats til unge, jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere, helhedsorienteret indsats til udsatte m.v. ).
De personer, der er omfattet af § 6, nr. 4 og 5, er uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Personer omfattet af § 6, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, omfatter både uddannelsesparate og åbenlyst uddannelsesparate. Det fremgår af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 4, stk. 3, at en person er uddannelsesparat, hvis det vurderes, at personen med den rette støtte og aktive indsats, kan påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at have nogen barrierer, og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, er personen åbenlyst uddannelsesparat.
Personer omfattet af § 6, nr. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er aktivitetsparate. Det fremgår af § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 2006 af 11. december 2020 om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person er aktivitetsparat, hvis personen vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår. Efter den gældende § 105 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, hurtigst muligt og senest efter 1 måned ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14 og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår. Det betyder, at personen på den ene side har ret til et tilbud, og på den anden side også pligt til at tage imod et tilbud. Den kontinuerlige aktivering betyder, at der højst må være 4 uger mellem hvert tilbud, jf. § 105, stk. 2.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med ’Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats’ (2018), blev det besluttet, at der skulle igangsættes en analyse af mulighederne for at forenkle de gældende regler for indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere. ’Analyse af beskæftigelsesindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet’ (2019), der undersøgte beskæftigelsesindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet, viste bl.a., at kommunerne vurderer, at den tidlige og kontinuerlige aktivering understøtter den unges vej mod uddannelse. Dog kan der ifølge kommunerne med fordel lempes på rettidigheden, blandt andet fordi kravet kan lægge unødigt pres på kommunerne og resultere i, at der etableres tilbud, som i mindre grad understøtter den unges plan. I forlængelse heraf viste Rigsrevisionens beretning ’Indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse’ (2020), at kommunerne har udfordringer med at overholde fristen for, at der maksimalt må være fire uger mellem tilbud.
Med ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’ er aftalepartierne enige om at lempe og forenkle kravene til uddannelseshjælpsmodtageres deltagelse i intensiv, kontinuerlig aktivering. Med lovforsalget foreslås det, at der for personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven fremover må være 4 måneder svarende til 17 uger mellem hvert tilbud. Det skal understøtte, at de unge i højere grad oplever, at de får indsatser, som er med til at forberede dem til at påbegynde en uddannelse - og at de ikke får tilbud for tilbuddets skyld. Forslaget giver kommunerne bedre og mere fleksible rammer for at igangsætte tilbud for de unge med afsæt i den enkelte unges behov og ressourcer.
Den foreslåede ændring giver ligeledes kommunerne mere fleksibilitet til at tilrettelægge indsatsen for de unge, der har parallelle sociale og/eller sundhedsmæssige indsatser.
De øvrige regler for tilbud og kontaktforløbet til personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven ændres ikke. Den unge skal således fortsat have første tilbud inden for 1 måned efter henvendelse til kommunen, så den tidlige hjælp til den unge fastholdes. Den unge har også ret til en læse-, skrive- og regnetest efter de gældende regler, og unge, der ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes senest 1 måned efter første henvendelse til kommunen om hjælp. Med forslaget fastholdes fokus på en tidlig hjælp til unge, men rammerne for den efterfølgende indsats lempes, så indsatsen ikke styres af ufleksible proceskrav.
Beskæftigelsesministeriet vil medio 2023 følge op på erfaringerne med færre proceskrav for personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, herunder forelægge disse for aftalepartierne.
2.2. Ret til mentorstøtte i overgangen til uddannelse
2.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 167 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der med henblik på at fremme, at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, gives mentorstøtte i en periode på højst 6 måneder. Personen kan efter en konkret vurdering gives mentorstøtte i en ny periode på op til 6 måneder ved udløb af en periode.
Det betyder, at jobcentrene efter en konkret vurdering kan give mentorstøtte som understøttende indsats til personer, der har brug for en personlig støtte for at kunne opnå eller fastholde en aktivitet, et tilbud, en ansættelse eller en uddannelse. Mentorstøtten kan anvendes alene eller sammen med andre redskaber og understøttende indsatser. Personen har således efter de gældende regler ikke en ret til mentorstøtte, men jobcenteret kan tildele personen mentorstøtte efter en konkret vurdering.
Jobcenteret har også mulighed for at give mentorstøtte til personer, der har brug for mentorstøtte til at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ordinær ansættelse. Jobcenteret har endvidere mulighed for at tilbyde unge mentorstøtte i den periode, hvor den unge går fra at modtage uddannelseshjælp, til de påbegynder en uddannelse på ordinære vilkår. Der kan tillige gives mentorstøtte til unge i uddannelse, så risikoen for at frafalde uddannelsen mindskes.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven skal efter gældende regler have en indsats, der understøtter, at de kan påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Flere undersøgelser peger på, at der er store udfordringer i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse. Der er en risiko for, at de unge ikke får den støtte, de har behov for. Det kan være en vanskelig overgang for den unge at påbegynde en uddannelse og gennemføre den.
Det fremgår af den politiske aftale, ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’, at aftalepartierne er enige om, at indsatsen til unge, der overgår fra uddannelseshjælp til uddannelse skal styrkes. Det fremgår endvidere, at uddannelseshjælpsmodtagere, der påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, skal have ret til mentorstøtte, der kan understøtte, at den unge fastholdes i uddannelse.
Det foreslås derfor, at personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som optages på en erhvervskompetencegivende uddannelse, får ret til mentorstøtte i 6 måneder fra tidspunktet, hvor den unge optages på en uddannelse med henblik på at understøtte, at den unge fastholdes i uddannelsen. Med den foreslåede ændring vil unge have ret til mentorstøtte i overgangen til uddannelse. Mentorstøtten kan tilrettelægges efter den unges behov, dvs. den kan igangsættes allerede, når den unge er optaget på uddannelsen, således at den unge også får mentorstøtte i perioden op mod uddannelsesstart. Perioden med ret til mentorstøtte kan også iværksættes ved uddannelsens start eller senere i uddannelsesforløbet, hvis behovet for mentorstøtte først viser sig efter uddannelsens start.
Mentorstøtten kan gives i en periode på op til 6 måneder, som løber fra det tidspunkt, hvor den unge benytter sig af retten til mentorstøtte, dvs. fra det tidspunkt, hvor støtten iværksættes. Det betyder f.eks., at hvis en ung beder om mentorstøtte 5 måneder efter, at uddannelsen er påbegyndt, vil mentorstøtten løbe i 6 måneder fra iværksættelsen. Hvis der er behov for mentorstøtte i en længere periode end 6 måneder, kan jobcenteret efter en konkret vurdering forlænge perioden med mentorstøtte i op til 6 måneder.
Retten gælder også, hvis den unge i en periode frem til studiestart forsørger sig selv. Det vil f.eks. kunne aftales, at hvis den unge bliver optaget på en uddannelse i juni måned, skal den unge modtage mentorstøtte ved uddannelsesstart i august/september, selvom den unge forsørger sig selv i mellemtiden.
Jobcenteret har i øvrigt altid mulighed for at bevilge mentorstøtte, hvis det vurderes relevant, både før og efter perioden, hvor den unge har ret til mentorstøtte.
Forslaget betyder, at kommunen skal oplyse den unge om, at den unge har ret til mentorstøtte i op til 6 måneder fra det tidspunkt, hvor den unge er optaget på uddannelsen. Hvis den unge starter på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse uden at gøre kommunen opmærksom herpå, foreslås det, at kommunen skal oplyse den unge om retten til mentorstøtte, hvis kommunen senere i forløbet bliver opmærksom på, at den unge skal starte på en uddannelse. Oplysningen om retten til mentorstøtte følger af den vejledningsforpligtelse, der følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det er kommunen, der vurderer, hvem der har de rette kompetencer til at varetage mentorstøtten for den enkelte unge. Borgerens primære kontaktperson spiller en central rolle i forhold til at hjælpe den unge i uddannelse eller job. Mange skift af den primære kontaktperson kan påvirke borgerens jobchancer negativt. Kommunen skal derfor i videst muligt omfang finde en mentor, som den unge i forvejen har en tillidsbaseret relation til. For unge, der har fået tildelt en kontaktperson efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kan mentorrollen varetages af den samme person, hvis det vurderes relevant. For unge under 25 år, der allerede har en kontaktperson efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år, vil støtte i form af mentor kunne være relevant, hvis den unge eksempelvis selv giver udtryk for at have brug for yderligere støtte i overgangen til uddannelse.
Retten til mentorstøtte erstatter ikke uddannelsesinstitutionernes egne fastholdelsesindsatser, men skal ses som et supplement til uddannelsesinstitutionernes indsats for at fastholde unge i uddannelse.
Det foreslås endvidere, at der laves en overgangsbestemmelse således, at personer, som er optaget på eller påbegyndt en uddannelse i perioden fra og med den 1. juli 2021 til og med den 31. december 2021, og som på tidspunktet for optagelse for uddannelsen var under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og modtog uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke var omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, også får ret til mentorstøtte i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022. Perioden med mentorstøtte kan forlænges efter gældende regler om forlængelse af mentorstøtte.
Hensigten med forslaget er at understøtte, at unge der er optaget på eller påbegyndt en uddannelse før den 1. januar 2022 også kan få ret til mentorstøtte i overgangen til eller fastholdelse i uddannelse, hvis de er i risiko for at frafalde uddannelsen.
Forslaget betyder, at jobcenteret skal oplyse den unge om retten til mentorstøtte, hvis jobcenteret ved underretning fra uddannelsesinstitutionen bliver gjort opmærksom på, at den unge er i risiko for frafald, eller hvis den unge selv retter henvendelse til jobcenteret.
Det foreslås, at retten til mentorstøtte skal vare i 6 måneder fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022. Mentorstøtten kan gives når som helst i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022, uanset hvornår i anden halvdel af 2021 personen er optaget eller påbegyndt en uddannelse. Mentorstøtten kan dog ikke bevilliges længere end til den 30. juni 2022, da intentionen netop er, at understøtte den unge i overgangen til uddannelsen.
Beskæftigelsesministeriet vil medio 2023 følge op på anvendelsen af og erfaringerne med retten til mentorstøtte for unge, der overgår til en uddannelse, herunder forelægge erfaringerne for aftalepartierne.
2.3. Jobcenterets forpligtelse til at reagere på underretninger om risiko for frafald
2.3.1. Gældende ret
Efter den gældende § 30, stk. 7, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal uddannelsesinstitutionen underrette jobcenteret, når en person med et uddannelsespålæg efter § 30, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, optages på en uddannelse, og hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald. Uddannelsesinstitutionen skal i dag underrette kommunen, hvis unge, der er påbegyndt uddannelsen med et uddannelsespålæg, er i risiko for frafald. Der er i dag ingen opfølgningsforpligtigelse i jobcenteret, og der er ikke fastsat en konkret handlepligt i forlængelse af en underretning om, at en ung er i risiko for at falde fra en uddannelse.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Uddannelsesinstitutionerne skal allerede i dag underrette jobcenteret, hvis de vurderer, at unge med et uddannelsespålæg, er i risiko for at frafalde deres uddannelse.
Det fremgår af ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’, at aftalepartierne ønsker at forpligte jobcentrene til at reagere på de beskeder om risiko for frafald, der kommer fra uddannelsesinstitutionerne inden for de første seks måneder efter studiestart. Forslaget skal bidrage til at etablere en styrket og entydig ramme for samarbejdet om fastholdelse af udsatte unge, som overgår til uddannelse.
For at sikre, at der sker en opfølgning på en underretning om risiko for frafald fra uddannelsen, foreslås det, at jobcenteret forpligtes til at tage kontakt til den unge ved underretninger fra uddannelsesinstitutionen om risiko for frafald de første 6 måneder efter studiestart.
Kontakten til den unge kan f.eks. være en telefonopringning eller en e-mail, men det kan også være en samtale, hvis jobcenteret vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt. Med forslaget tydeliggøres ansvarsfordelingen mellem jobcenter og uddannelsesinstitution. Forslaget vil betyde, at jobcenteret på baggrund af underretningen om risiko for frafald skal gå i dialog med den unge. Jobcenteret skal herefter tage stilling til, om der skal iværksættes fastholdelsesinitiativer. Det betyder, at jobcenteret hurtigst muligt efter, at de har modtaget en underretning, skal inddrage den unge og evt. uddannelsesinstitutionen og vurdere, om der skal iværksættes fastholdelsesinitiativer. For unge under 25 år vil det være den kommunale ungeindsats, der skal tage stilling til, om der skal iværksættes fastholdelsesinitiativer, da jobcenterets opgaver er omfattet af den kommunale ungeindsats for disse unge, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Får jobcenteret underretning om risiko for frafald efter de første 6 måneder efter uddannelsesstart, skal jobcenteret vurdere, om der skal tages kontakt til den unge på baggrund af underretningen, men jobcenteret er ikke forpligtiget til at tage kontakt til den unge.
Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvad der er relevante fastholdelsesinitiativer for den enkelte unge. Selvom forpligtelsen til at reagere på underretninger om risiko for frafald ligger hos jobcenteret, skal opgaven med at fastholde den unge ske i et samarbejde mellem den unge, jobcenteret og evt. uddannelsesinstitutionen.
Får jobcenteret underretning om risiko for frafald for en ung, som f.eks. allerede har mentorstøtte, skal jobcenteret også i disse tilfælde reagere på underretninger om risiko for frafald, herunder vurdere om det er den rigtige støtte, der allerede er iværksat, eller om der skal iværksættes yderligere initiativer.
Forslaget omfatter alle personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som påbegynder en uddannelse. Forslaget omfatter endvidere personer under 25 år, der modtager dagpenge, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har hjemmeboende børn, og som vurderes at kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, og som påbegynder en uddannelse. Forslaget ændrer ikke på de forpligtelser, som kommunen i øvrigt har i forhold til unge under 25 år i regi af den kommunale ungeindsats, og forslaget skal således ses som et supplement til eksisterende indsatser.
Beskæftigelsesministeriet vil medio 2023 følge op på erfaringerne med overgangen til uddannelse for de unge under 30 år, herunder forelægge dette for aftalepartierne.
2.4. Ny ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud for uddannelseshjælpsmodtagere
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Virksomhedspraktik
Efter den gældende § 57, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har personer omfattet af lovens § 6, nr. 1-3, ret til tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har fundet, hvis betingelserne i lovens kapitel 11 om virksomhedspraktik og regler fastsat i medfør heraf er opfyldt.
De personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, er personer, som modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Personer omfattet af § 6, nr. 2, er jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Personer, omfattet af § 6, nr. 3, er aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af forløbet, dog højst den maksimale varighed, der er fastsat for de forskellige målgrupper angivet i § 61.
Der er tale om en ret for personen. De generelle regler for tildeling af virksomhedspraktik om, at jobcenteret skal foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, skal dermed ikke være opfyldt for selvfunden virksomhedspraktik. Jobcenteret skal alene påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik og rimelighedskravet. Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret give tilbuddet og kan ikke i stedet give personen et andet tilbud.
Jobcenteret har mulighed for at give et supplerende tilbud om f.eks. vejledning og opkvalificering sideløbende med den selvfundne virksomhedspraktik, forudsat at det ikke hindrer, at personen kan deltage i den selvfundne virksomhedspraktik. Et supplerende tilbud kan f.eks. gives, hvis det selvfundne tilbud er på få timer dagligt. Under deltagelse i et selvfundet tilbud vil en person desuden fortsat kunne formidles et ordinært job.
2.4.1.2. Løntilskudansættelse
Efter den gældende § 66, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har personer omfattet af § 6, nr. 1-3, ret til tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i lovens kapitel 12 og regler fastsat i medfør heraf samt de overordnede betingelser for tilbud i lovens kapitel 10 er opfyldt. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af ansættelse med løntilskud. Der kan dog højest aftales den maksimale varighed, der er fastsat for de forskellige målgrupper i § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
De personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, er personer, som modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Personer omfattet af § 6, nr. 2, er jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Personer, omfattet af § 6, nr. 3, er aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Der er tale om en ret for personen. Jobcenteret skal derfor ikke foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætninger eller arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret skal alene påse, at betingelserne i kapitel 12 i øvrigt samt de overordnede betingelser for tilbud i kapitel 10 er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen for løntilskudsansættelse, merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet. Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret give tilbuddet om løntilskud og kan ikke i stedet give personen et andet tilbud.
Jobcenteret har mulighed for at give et supplerende tilbud om f.eks. virksomhedspraktik sideløbende hermed, forudsat at det ikke hindrer, at personen kan deltage i det selvfundne tilbud. Et supplerende tilbud kan f.eks. gives, hvis det selvfundne tilbud er på få timer dagligt. Under deltagelse i et selvfundet tilbud vil en person desuden fortsat kunne formidles et ordinært job.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud anvendes i dag til uddannelseshjælpsmodtagere for bl.a. at understøtte uddannelsesmål og understøtte de unges vej mod uddannelse eller job. Unge, der er visiteret åbenlyst uddannelsesparate kan dog efter den gældende § 66 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke få tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det fremgår af ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’, at aftalepartierne ønsker at udvide retten til selvfunden virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, som i dag gælder for personer omfattet af § 6, nr. 1-3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så retten også omfatter personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Dermed får den unge bedre muligheder for at tage et større ansvar for deres eget forløb.
Med forslaget får personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven ret til selvfunden virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud på samme betingelser, som de øvrige målgrupper. Åbenlyst uddannelsesparate får dog ikke ret til selvfunden virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.
Hvis personen ønsker at gøre brug af retten til selvfunden virksomhedspraktik, skal jobcenteret ikke foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret skal alene påse, at betingelserne i kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik og rimelighedskravet. Dette betyder f.eks., at tilbuddet om virksomhedspraktik skal bringe personen tættere på sit uddannelsesmål. Hvis ikke formålet er opfyldt, vil jobcenteret kunne afslå at give tilbud om selvfunden virksomhedspraktik.
Hvis en person omfattet af den nævnte målgruppe ønsker at gøre brug af retten til selvfunden ansættelse med løntilskud, skal jobcenteret ikke foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret skal alene påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen for løntilskudsansættelse, merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet. Hvis ikke betingelserne er opfyldt, vil jobcenteret kunne afslå at give tilbud om selvfunden ansættelse med løntilskud.
Jobcenteret har mulighed for at give et supplerende tilbud sideløbende med selvfunden virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, forudsat at det ikke hindrer, at personen kan deltage i det selvfundne tilbud. Et supplerende tilbud kan f.eks. gives, hvis det selvfundne tilbud er på få timer dagligt.
2.5. Samtaler over video eller telefon
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Jobsamtaler og rådighedssamtaler
De gældende regler om det fleksible kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler, samtalernes formål, indhold, form og selvbooking fremgår af kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dagpengemodtagere deltager desuden i rådighedssamtaler i deres arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til beskrivelsen i pkt. 2.5.1.1.2.
For sygedagpengemodtagere fremgår kontaktforløbet/opfølgningsforløbet af lov om sygedagpenge. Der henvises til beskrivelsen i pkt. 2.5.1.2.
2.5.1.1.1. Jobsamtaler
Efter gældende regler i § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et fleksibelt kontaktforløb for dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender. Der er i §§ 31 og 32 regler om antallet af jobsamtaler inden for de første 6 måneder og om jobsamtaler herefter.
Derudover gælder der for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, at jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning skal tilbyde personen en jobsamtale. Førtidspensionister har desuden ret til mindst tre jobsamtaler med jobcenteret.
Med hjemmel i lovens § 39, er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om, at visse persongrupper er undtaget for kontaktforløbet. Det gælder f.eks. kontanthjælpsmodtagere m.v., som er på barsel, eller som modtager kontanthjælp m.v. alene fordi de ikke opfylder optjeningsbetingelserne for at få folkepension eller førtidspension.
Antallet af jobsamtaler er fastlagt i lovens §§ 31 og 32. For personer omfattet af kontaktforløbet holdes der mindst fire jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed og for dagpengemodtagere to ekstra jobsamtaler, hvor personens arbejdsløshedskasse deltager, medmindre personen ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager (fælles jobsamtaler).
Efter de første 6 måneders ledighed aftales kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, der er behov herfor, eller hvis personen anmoder om en samtale. For dagpengemodtagere holdes desuden en fælles jobsamtale, senest når personen har været ledig i 16 måneder, hvor arbejdsløshedskassen deltager, medmindre personen ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager.
Opgørelsen af ledighed sker efter lovens § 9 og de med hjemmel i § 10, stk. 1, fastsatte regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. For dagpengemodtagere sker opgørelsen af ledighed som sammenlagt ledighed i timer, hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12. For de øvrige målgrupper sker opgørelsen af ledighed som en sammenhængende periode, hvor personen har modtaget samme offentlige forsørgelsesydelse i form af enten kontanthjælp, overgangsydelse, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, ledighedsydelse eller revalideringsydelse eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12. For revalidender anses perioden fortsat for sammenhængende, når personen har modtaget sin hidtidige forsørgelsesydelse under forrevalidering. En periode er sammenhængende, medmindre den afbrydes af en periode på en kalendermåned, hvor personen hverken modtager forsørgelsesydelse eller deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.
Hovedreglen om jobsamtalernes form fremgår af lovens § 33 stk. 1, hvorefter jobsamtaler holdes ved personligt fremmøde, med en række undtagelser i stk. 2-5. Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret.
Der er en række undtagelser til hovedreglen om fysisk fremmøde:
– Jobcenteret kan beslutte, at jobsamtaler holdes telefonisk eller digitalt med revalidender og førtidspensionister (§ 33, stk. 2).
– For personer, der deltager i tilbud, kan jobcenteret beslutte, at jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, og tilsvarende for personer, der er i job eller driver selvstændig virksomhed, og som er i et jobafklaringsforløb, og dermed er vendt delvist tilbage til jobbet eller virksomheden (§ 33, stk. 3).
– For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtager, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, skal jobsamtalen inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom (§33, stk. 4).
– Opfølgning på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag kan foregå uden kontakt til en sygemeldt, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurderingen af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende (§ 33, stk. 5).
Efter lovens § 33, stk. 6, kan arbejdsløshedskassen deltage ved personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde.
Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen, dvs. video.
Efter lovens § 34 skal personerne under kontaktforløbet selv booke jobsamtalerne digitalt. Jobcenteret indkalder dog til den første jobsamtale for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, som skal holdes inden for 1 uge. Derudover indkalder jobcenteret til de fælles jobsamtaler med dagpengemodtagere og arbejdsløshedskasser.
Med hjemmel i lovens § 39 er der fastsat nærmere regler om selvbooking af jobsamtaler i kapitel 7 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.5.1.1.2. Rådighedssamtaler
Efter den gældende regel i § 62, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, kan der kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er blandt andet en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og hos en anden aktør.
Efter den gældende regel i § 62, stk. 10, i loven er der hjemmel til at fastsætte nærmere regler om de betingelser en person, der er medlem af en arbejdsløshedskasse skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsesindsats.
Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen er der i § 41, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om rådighed fastsat regler om, at arbejdsløshedskassen skal vurdere et medlems rådighed ved to personlige samtaler i arbejdsløshedskassen inden for medlemmets første 6 måneders sammenlagte ledighed. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at når medlemmet har haft 6 måneders sammenlagt ledighed, skal arbejdsløshedskassen herefter i resten af ledighedsperioden undersøge og vurdere medlemmets rådighed ved en personlig samtale, når arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for det. Opgørelsen af sammenlagt ledighed sker efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de med hjemmel heri udstedte administrative regler. Det betyder f.eks., at perioder med sygedagpenge ved op til 6 ugers sygdom medregnes i opgørelsen af sammenlagt ledighed efter disse regler modsat opgørelsen af sammenlagt ledighed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen er der endvidere i § 12, stk. 1, i bekendtgørelsen fastsat regler om, at et medlem har pligt til selv at booke 2 rådighedssamtaler inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed i arbejdsløshedskassens digitale selvbookingsystem.
2.5.1.2. Opfølgningssamtaler
Efter den gældende § 8, stk. 2, i lov om sygedagpenge, skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.
En del af opfølgningen i sygedagpengesager består af samtaler med den sygemeldte.
Efter lovens § 12, stk. 1, visiterer kommunen en sygemeldt til kategori 1, 2 eller 3 med henblik på opfølgning på baggrund af sagens oplysninger.
Efter lovens § 13 a, stk. 1, skal kommunen i sager, der er visiteret til kategori 1, iværksætte en opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation til kategori 2 eller 3, hvis sygdommen varer mere end 8 uger.
Efter lovens § 13 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal kommunen i sager, der er visiteret til kategori 2 og 3, følge op mindst 4 gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, medmindre der er tale om en sag, hvor arbejdsgiver eller den sygemeldte har anmodet om tidlig opfølgning, jf. § 7 c eller § 7 e. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover følger kommunen op, når der vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det. Opfølgningen skal som udgangspunkt foregå som individuel samtale med personligt fremmøde.
Efter lovens § 13 b, stk. 4, kan samtalen dog foregå telefonisk, digitalt eller skriftligt, når
1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist,
2) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,
3) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger,
4) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
5) sygdommen er til hinder for, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde.
Efter lovens § 13 b, stk. 5, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby), hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation. Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.
Efter den gældende § 13 b, stk. 7, skal sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 og 3, efter den første opfølgningssamtale selv booke samtaler digitalt.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2.1. Jobsamtaler og rådighedssamtaler efter 6 måneder
Det fremgår af den politiske aftale ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’, at aftalepartierne er enige om, at borgerne skal have større fleksibilitet og mulighed for selv at vælge, hvilken form en samtale i jobcenteret eller arbejdsløshedskassen skal have.
Aftalepartierne er enige om, at personen skal have mulighed for at vælge samtaleform efter 6 måneders ledighed, da borgerens valg i endnu højere grad end i dag skal kunne lægge op til en fleksibel og individuel løsning gennem en personlig samtale, en telefonisk samtale eller en digital samtale over video, så længe den valgte form bidrager positivt til borgerens mulighed for job og uddannelse. Aftalepartierne er endvidere enige om, at jobcenter og arbejdsløshedskasse kan ændre samtaleformen fra video eller telefonisk til personligt fremmøde, såfremt de vurderer, at der er behov for det.
Det foreslås derfor, at personen efter 6 måneders ledighed som udgangspunkt selv vælger, om jobsamtaler skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video). De personer, det drejer sig om, er dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og førtidspensionister.
Med forslaget vil hovedreglen om personligt/fysisk fremmøde blive ændret, således at personen vil få mulighed for selv at bestemme, om samtalen skal foregå ved personligt fremmøde, telefonisk, eller ved personligt digitalt fremmøde i jobcenteret i de tilfælde, hvor personen har været ledig i mindst 6 måneder.
Personligt digitalt fremmøde betyder som hidtil, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).
Det foreslås dog, at jobcenteret ud fra en konkret vurdering kan beslutte at ændre personens ønskede samtaleform fra telefonisk eller video til personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det.
Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at der er behov for personligt fremmøde, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for at personen kan vejledes på bedste vis, og man i dialog kan drøfte og planlægge den videre indsats, herunder hvis der skal igangsættes længerevarende uddannelses- eller aktiveringsforløb. Det kan også være i tilfælde, hvor der er tvivl om personen står til rådighed for indsatsen.
Personen får dermed en ret til som hovedregel at bestemme formen på jobsamtaler efter 6 måneders ledighed.
Antallet af jobsamtaler efter 6 måneders ledighed vil fortsat blive aftalt mellem personen og jobcenteret i kontaktforløbet. Som hidtil kan jobsamtaler endvidere afholdes, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor, og når personen anmoder herom, jf. de gældende regler.
Den gældende ret foreslås videreført, således at kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtager, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, og hvor jobcenteret skal tilbyde dem en jobsamtale inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning, fortsat har ret til at bestemme, at jobsamtalen skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder om det.
Derudover foreslås det videreført, at kontaktforløbet for en sygemeldt fortsat kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).
Arbejdsløshedskassen kan ligeledes fortsat vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i den fælles jobsamtale, som skal holdes senest, når personen har været ledig i 16 måneder, medmindre personen anmoder om, at alle parter deltager i jobsamtalen ved personligt fremmøde.
For jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed ændres der ikke på, at hovedreglen er, at de holdes ved personligt fremmøde og med de undtagelsesmuligheder, der er efter gældende regler.
Med lovforslaget videreføres opgørelsen af ledighed. Der ændres heller ikke på, at dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender selv skal booke jobsamtaler.
Beskæftigelsesministeren vil med hjemmel i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætte regler om, at medlemmer, som vil have mere end 6 måneders sammenlagt ledighed, skal kunne vælge, om samtaler med arbejdsløshedskassen skal afholdes med personligt fremmøde, telefonisk eller med personligt digitalt fremmøde. Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved rådighedssamtalen (video).
Der forventes endvidere fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen kan bestemme, at samtalen skal afholdes med personligt fremmøde, hvis arbejdsløshedskassen vurderer, at medlemmet har behov for en fysisk samtale. Det vil f.eks. kunne være i de situationer, hvor medlemmet har behov for særlig vejledning i forbindelse med medlemmets jobsøgning, eller der er tvivl om medlemmets rådighed.
2.5.2.2. Opfølgningssamtaler efter 6 måneder
Det fremgår af den politiske aftale ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’, at aftalepartierne er enige om, at borgerne skal have større fleksibilitet og mulighed for selv at vælge, hvilken form en samtale i jobcenteret eller arbejdsløshedskassen skal have.
Aftalepartierne er enige om, at personen skal have mulighed for at vælge samtaleform efter 6 måneders ledighed, da borgerens valg i endnu højere grad end i dag skal kunne lægge op til en fleksibel og individuel løsning gennem en personlig samtale, en telefonisk samtale eller en digital samtale over video, så længe den valgte form bidrager positivt til borgerens mulighed for job og uddannelse. Aftalepartierne er endvidere enige om, at jobcenter og arbejdsløshedskasse kan ændre samtaleformen fra video eller telefonisk til personligt fremmøde, såfremt de vurderer, at der er behov for det.
Det foreslås derfor, at den sygemeldte efter 6 måneder som udgangspunkt selv vælger, om opfølgningssamtaler skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.
Personligt digitalt fremmøde betyder, at der som hidtil vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).
Ved opfølgningssamtaler, jf. lov om sygedagpenge, § 13 b, stk. 1, der skal afholdes 4 gange inden for det første halve år, regnet fra første fraværsdag, vil der som hidtil blive afholdt individuelle samtaler med fysisk fremmøde.
Med forslaget vil den sygemeldte få mulighed for selv at bestemme, om samtalen skal foregå ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde i de tilfælde, hvor personen har været sygemeldt i mindst 6 måneder.
Det foreslås dog, at kommunen ud fra en konkret vurdering kan beslutte, at ændre personens ønskede samtaleform fra telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (video) til personligt fremmøde såfremt kommunen vurderer, at der er behov for det.
Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er behov for personligt fremmøde, hvis det vurderes nødvendigt for at give den bedste vejledning, og kommunen i dialog med borgeren kan drøfte og planlægge den videre indsats, hvis der er tale om en sygemeldt med komplekse problemstillinger, eller hvis der er tvivl om personen er uarbejdsdygtig, jf. lovens § 7.
Personen får dermed en ret til som hovedregel at bestemme formen på opfølgningssamtaler, når vedkommende har været sygemeldt mere end 6 måneder.
Opfølgningen vil fortsat blive tilrettelagt med inddragelse af den sygemeldte. Som hidtil kan der endvidere indkaldes til samtaler, når kommunen vurderer, at der er behov herfor, og hvis den sygemeldte anmoder herom, jf. lovens § 13 b, stk. 1, 4. og 5. pkt.
Derudover gælder endvidere stadig, at opfølgningssamtalerne for en sygemeldt fortsat kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby), jf. lovens § 13 b, stk. 5.
Med lovforslaget ændres der ikke på, at sygedagpengemodtagere i visitationskategori 2 og 3 efter første opfølgningssamtale har pligt til selv at booke opfølgningssamtaler.
2.6. Videreudvikling af International Citizen Service (ikke en del af ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’)
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Workindenmarks opgaver i relation til udenlandske borgere
Efter gældende regler i § 22 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., varetager Workindenmark (WIDK) sagsbehandlingen for så vidt angår jobsøgere fra EU-lande, der får dagpenge fra hjemlandet. Behandlingen sker efter artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
WIDK blev etableret 1. oktober 2008 som led i ’Aftale om en jobplan’ fra juni 2008 mellem den daværende VK-regering, DF, RV og Ny Alliance. WIDK har til opgave at understøtte danske virksomheders rekruttering af international arbejdskraft primært i form af EU-arbejdskraft.
WIDK er organisatorisk en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og har til formål at understøtte danske virksomheders rekruttering af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. WIDK varetager den operationelle danske indsats under rekrutteringsnetværket European Employment Services (EURES).
WIDK’s opgaver er, jf. ’Aftale om en jobplan’ fra 2008, at: a) Synliggøre ledige danske jobs internationalt, b) Finde relevante kandidater, der matcher ledige job, og præsentere kandidaterne for virksomhederne, c) Formidle virksomhedernes jobopslag på jobmesser i udlandet, d) Rådgive virksomhederne om forhold vedr. rekruttering af nye medarbejdere fra udlandet (rekruttering, etableringsproces, myndighedskontakt), e) Tilbyde information og vejledning til udenlandske jobsøgere om danske arbejdsmarkedsforhold og hjælpe jobsøgerne med at finde job i Danmark og f) Hjælpe internationale studerende med at finde job i Danmark under uddannelsen og efter endt uddannelse med henblik på fastholdelse.
Siden 2012 har WIDK været ansvarlig for modtagelse og registrering af EU/EØS-borgere, der har arbejdsløshedsydelse med fra hjemlandet. Dette relaterer sig til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/04/EU om koordinering af sociale sikringsordninger. Inden 2012, hvor WIDK overtog opgaverne, blev de varetaget af kommunerne.
2.6.1.2. Myndighedsssamarbejdet International Citizen Service
International Citizen Service (ICS) er et statsligt-kommunalt samarbejde, som understøtter, at nytilkomne udenlandske arbejdstagere, studerende og medfølgende familie kan foretage registreringer m.m. ét sted.
Samarbejdet er grundlagt i 2011 på baggrund af regeringsinitiativet Styrkelse af den internationale rekruttering fra 16. april 2010, hvor det indgik som en indsats at etablere fysiske ‘one-stop-shops’ i de fire største universitetsbyer (København, Århus, Odense, Aalborg). De fire one-stop-shops er etableret som kontorfællesskaber, og de deltagende myndigheder kan ikke træffe afgørelse på hinandens vegne. Intentionen er at give en nem og samlet indgang til de danske myndigheder, så udenlandske medarbejdere og studerende mest effektivt får foretaget de nødvendige registreringer ved indrejse og får kendskab til relevante offentlige services. Tilbuddet har siden sin start desuden mindsket virksomheders og uddannelsesinstitutioners administrative byrder i forbindelse med modtagelse af nye udenlandske medarbejdere og studerende, da de undgår at bruge tid på at hjælpe medarbejdere rundt mellem myndigheder.
ICS findes i København, Århus, Odense og Aalborg og består af de fire kommuner, Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), Skattestyrelsen og Workindenmark (WIDK).
I ICS-samarbejdet tilbyder WIDK udenlandske arbejdstagere og jobsøgere vejledning om det danske arbejdsmarked og hjælp til jobsøgning.
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Brugerne, kommunerne og erhvervslivet har haft et ønske om forbedringer af ICS-centrenes ydelser. På den baggrund har Regeringen og KL i ’Aftale om kommunernes økonomi for 2022’ aftalt at overdrage en række af de statslige opgaver i de fire International Citizen Service Centre (ICS) til kommunerne pr. 1. januar 2022. Det gælder bl.a. for de opgaver, som i dag varetages af WIDK.
Opgaverne overdrages til de fire ICS-kommuner København, Århus, Odense og Aalborg på baggrund af økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2022. Heraf fremgår det, at: ”Regeringen og KL er enige om, at en række af de statslige opgaver i de fire International Citizen Service Centre (ICS) pr. 1. januar 2022 overgår til kommunerne med det nuværende serviceniveau. Det gælder for de opgaver, som i dag varetages af Work in Denmark og Skattestyrelsen. Opgaver i relation til udstedelse af opholdsbeviser til udenlandske borgere løses uændret af Styrelsen for Integration og Rekruttering (SIRI), som fortsat vil være en del af myndighedssamarbejdet. ”
Denne del af lovforslaget vedrører derfor ikke den politiske aftale om ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’.
Udover WIDK’s opgaver med at vejlede udenlandske arbejdstagere om det danske arbejdsmarked og tilbyde hjælp til jobsøgning, er det aftalt, at ansvaret for modtagelse og registrering af EU/EØS-borgere, der har arbejdsløshedsydelse med fra hjemlandet, overdrages til kommunerne pr. 1. januar 2022.
Det foreslås derfor, at kommuner, som er blevet udnævnt som ICS-kommuner (København, Århus, Odense og Aalborg), fremadrettet forestår opgaver i medfør af artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/04/EU om koordinering af sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning nr. 883/2004/EU.
Dette indebærer, at kommunerne skal forestå dialogen med europæiske jobsøgere og europæiske myndigheder i jobsøgernes hjemlande, administrere relevante EU-blanketter m.m. med henblik på at kontrollere, at den udenlandske jobsøgende reelt er jobsøgende og dermed overholder de krav, der gælder i hjemlandet for at modtage ydelser.
Med lovforslaget overgår opfyldelsen af de EU-retlige forpligtelser fra staten til kommunerne. Der sker ikke materielle ændringer i opfyldelsen af de EU-retlige forpligtelser.
2.7. Mere struktureret og bedre kommunikation om unge der starter på en uddannelse (ikke en del af ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’)
2.7.1. Gældende ret
Efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret give et uddannelsespålæg til alle personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Jobcenteret skal ligeledes vurdere, om dagpengemodtagere under 25 år, uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Hvis dette er tilfældet, skal jobcenteret også give dem et uddannelsespålæg.
Et uddannelsespålæg består af tre trin, der tilsammen forpligter personen til 1) at vælge en uddannelse, 2) søge optagelse på uddannelsen samt 3) påbegynde og gennemføre uddannelsen.
Efter § 30 stk. 5, er personer med et uddannelsespålæg, som optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.
Efter den gældende § 30, stk. 7, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret underrette uddannelsesinstitutionen om, at en person er pålagt at begynde og gennemføre en uddannelse, jf. stk. 5, herunder oplyse uddannelsesinstitutionen om de aktiviteter og indsatser, personen har fået af jobcenteret, og eventuelle test- og prøveresultater, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at personen kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. I dag sker underretningen ved at der i det fælles it-baserede datagrundlag dannes et brev, der automatisk sendes til uddannelsesinstitutionens digitale postkasse (Offentlig Digital Post).
Efter den gældende § 30, stk. 7, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal uddannelsesinstitutionen underrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at personen er i risiko for frafald.
For unge under 25 år er jobcenterets opgaver en del af den kommunale ungeindsats, jf. § 2 j, stk. 5, nr. 10, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for etableringen heraf, hvorfor der for unge under 25 år kan være tale om andre organisatoriske rammer end jobcenterets. I lovforslagets bemærkninger bruges dog konsekvent termen ”jobcenter”, da forpligtelserne gælder alle unge, uagtet den kommunale organisering. Lovforslaget ændrer i øvrigt ikke på de kommunale forpligtelser, kommunerne har via lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I kontanthjælpsreformen fra 2014 var det en central intention, at flere unge uden en uddannelse skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen i jobcenteret skal være uddannelsesrettet og bringe de unge hurtigst muligt videre til at påbegynde en uddannelse, og det er samtidig en intention, at den unge skal gennemføre uddannelsen.
Analyser peger dog på, at der eksisterer betydelige udfordringer med at fastholde unge med et uddannelsespålæg i uddannelse, og at størstedelen af de unge frafalder deres uddannelse. Rigsrevisionen har i deres beretning ’Indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse’ (2020) peget på, at understøttelsen af den unges overgang til uddannelse fra jobcenteret ikke fungerer, hvilket bl.a. resulterer i, at centrale oplysninger om de unges vanskeligheder kun i begrænset omfang videregives i tide til uddannelsesinstitutionerne, som det er forudsat i de gældende regler. Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet har gennemført en særskilt analyse af den digitale understøttelse af ungeindsatsen (2021), som bekræfter udfordringerne, og som ligeledes indeholder en række centrale anbefalinger til, hvordan den digitale understøttelse af den unges overgang til uddannelse kan styrkes. Analysen er gennemført med fokus på brugerinddragelse af kommuner og borgere, herunder løbende tests og drøftelser af anbefalinger og prototyper.
Samlet set peger Rigsrevisionens beretning (2020) og analysen af den digitale understøttelse af ungeområdet (2021) på, at der er tre centrale udfordringer ift. at styrke understøttelsen af de unges overgang til uddannelse.
For det første er det en udfordring, at jobcentrene i dag alene er forpligtet til at underrette uddannelsesinstitutionerne om personer med et uddannelsespålæg, der overgår til uddannelse, hvis vedkommende er forpligtet til at begynde og gennemføre pågældende uddannelse, fordi jobcenteret f.eks. har vurderet, at uddannelsen er realistisk og relevant. Analyserne viser, at der er en gruppe unge der overgår til en uddannelse, som vedkommende ikke er forpligtiget til at begynde og gennemføre, f.eks. fordi den ikke vurderes realistisk at gennemføre for vedkommende. Det betyder, at der i disse tilfælde som udgangspunkt ikke er nogen understøttelse eller dialog mellem jobcenter og uddannelsesinstitution.
For det andet viser analyserne, at de underretninger, der i dag oversendes fra jobcenteret til uddannelsesinstitutionen, når de unge overgår til uddannelse, i begrænset omfang er brugbare og anvendelige for uddannelsesinstitutionerne i deres dialog med de unge og stillingtagen til evt. fastholdelsesstøtte. Der eksisterer betydelig usikkerhed hos uddannelsesinstitutionen om, hvordan informationerne skal bruges, og hvad de kan bidrage med ift. den enkelte unges fastholdelse i uddannelse.
For det tredje har uddannelsesinstitutionerne i begrænset omfang viden om, hvem de kan kontakte i jobcenteret, når den unge starter på uddannelsen, såfremt der er behov for dialog og koordination. Dette medvirker til, at en indledende dialog mellem den unge og de rette fagprofessionelle om den unges eventuelle vanskeligheder og støttebehov besværliggøres eller ikke finder sted.
Det foreslås derfor at udvide målgruppen for, hvem jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, jf. § 30, stk. 7, så den også omfatter personer som optages på en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, som de ikke er pålagt at begynde og gennemføre, men alene såfremt jobcenteret vurderer, at personen har et støttebehov. Ændringen skal sikre, at for alle unge, som starter på en uddannelse, og hvor der vurderes at være et støttebehov i forhold til at gennemføre den pågældende uddannelse, skal der oversendes en underretning til uddannelsesinstitutionen, som skal understøtte en smidigere overgang mellem to systemer.
Det foreslås endvidere at gøre indholdet af de underretninger, som jobcenteret oversender til uddannelsesinstitutionerne, mere målrettede og anvendelige for uddannelsesinstitutionerne. Jobcentrene skal fremover foretage en konkret og fremadrettet vurdering af, om den unge har støttebehov i forbindelse med gennemførelse af den pågældende uddannelse, som personen er optaget på. Dette skal danne grundlag for, at uddannelsesinstitutionerne hurtigt i dialog med den unge og evt. jobcenteret kan vurdere, om der er behov for støtte under uddannelsen. Vurderingen i jobcenteret bør i videst mulige omfang ske med afsæt i dialog med den pågældende unge og inddrage den unges perspektiver, ligesom den unge skal orienteres om, hvilke oplysninger, der videregives.
Det ændrede indhold i den digitale kommunikation forventes udmøntet således, at når jobcenteret har vurderet og registreret, om der er støttebehov samt de relevante kontaktoplysninger, vil oplysningerne automatisk blive gjort tilgængelige for uddannelsesinstitutionen via det allerede eksisterende system det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) og Børne - og Undervisningsministeriets Ungedatabase. Det bemærkes, at Ungedatabasen ikke må indeholde følsomme personoplysninger.
Hvis uddannelsesinstitutionen eller jobcenteret vurderer, at der er behov for at udveksle øvrige relevante oplysninger om den unge, som ikke er en del af den konkrete vurdering af den unges støttebehov m.v., herunder følsomme personoplysninger, skal dette ske via den videre dialog om den unges opstart og gennemførelse af uddannelsen således, at der i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne alene registreres og videregives nødvendige oplysninger. Dette kan ske via opstartsmøder, telefonisk kontakt, sikker post m.v. Øvrige oplysninger kan eksempelvis være dokumentation for så vidt angår den unges læse-, skrive- og regnefærdigheder, ordblindhed eller eventuelt øvrige barrierer af betydning for gennemførelse af uddannelsen og bevilling af hjælpemidler under uddannelsen m.v. Såfremt uddannelsesinstitutionen har behov for, at jobcenteret videregiver oplysninger til brug for, at uddannelsesinstitutionen kan vurdere, om der skal ansøges om SPS-støtte til den unge, udveksles disse oplysninger på tilsvarende vis, f.eks. via sikker post m.v.
Der ændres ikke på uddannelsesinstitutionernes eksisterende pligt til at underrette jobcenteret om risiko for frafald.
Det foreslås endvidere, at jobcenteret fremover forpligtes til at angive relevante kontaktoplysninger på en person eller et team, som uddannelsesinstitutionen kan tage den indledende dialog med om den unges støttebehov. Jobcenteret skal angive hvem i jobcenteret, der kan kontaktes af uddannelsesinstitutionen.
Det betyder, at jobcenteret skal beslutte, hvem i jobcenteret der skal være ansvarlig for dialogen med uddannelsesinstitutionen om den pågældende unge. Dette vil bl.a. være afhængigt af de lokale organiseringer og jobcenterets arbejdsgange. Det betyder, at det både kan være en navngiven medarbejder i jobcenteret, f.eks. en mentor, sagsbehandler eller en kontaktperson tildelt efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Det kan også være et specifikt team, der er indgang for henvendelserne fra uddannelsesinstitutionen m.v.
Det foreslås, at uddannelsesinstitutionerne også får pligt til oplyse jobcenteret om relevante kontaktinformationer i forlængelse af jobcenterets underretning om den enkelte unge. På samme måde som det gælder for jobcentrene, skal uddannelsesinstitutionerne angive, hvem der i uddannelsesinstitutionen kan kontaktes i forbindelse med opstart og gennemførelse af uddannelsen, hvor besked om dette returneres til jobcenteret. Intentionen er, at der fra start udveksles relevante kontaktinformationer mellem jobcenter og uddannelsesinstitution. Det vil betyde, at uddannelsesinstitutionen skal beslutte, hvem på uddannelsesinstitutionen, der bliver ansvarlig for en eventuel dialog med kommunen om den pågældende unge. Det vil være op til den enkelte uddannelsesinstitution, hvem den ansvarlige skal være, så de har mulighed for at tage højde for lokale organiseringer og uddannelsesinstitutionens arbejdsgange. I øvrigt gælder fortsat reglerne om underretninger for unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, der skal foretages fra hhv. uddannelsesinstitutioner, kommuner og andre myndigheder, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år § 12 c, stk.1. Det betyder, at uddannelsesinstitutionerne skal foretage de relevante indberetninger som hidtil, og at der – foruden angivelse af de relevante kontaktoplysninger på uddannelsesinstitutionen for den unge – ikke skal foretages flere underretninger.
Jobcenterets pligt til at underrette uddannelsesinstitutionen om støttebehov m.v. gælder, mens den unge modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse og i overgangen til uddannelsen, dvs. i op til en kalendermåned efter ophør af uddannelseshjælp eller overgangsydelse.
Det skal parallelt hermed bemærkes, at Beskæftigelsesministeriet i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet optimerer den tekniske it-understøttelse af de underretninger, der udveksles mellem kommunerne og uddannelsesinstitutioner. Dvs. at udvekslingen af oplysninger fremover understøttes struktureret og overførslen af data sker mere effektivt og målrettet til de rette modtagere via DFDG og Ungedatabasen. I dag sker udvekslingen af underretninger fra jobcenter til uddannelsesinstitutionen eksempelvis pr. brev til uddannelsesinstitutionens digitale postkasse (Offentlig Digital Post).
Der vil indtil medio marts 2022 være en overgangsperiode, hvor underretningen fortsat sendes pr. brev til uddannelsesinstitutionens digitale postkasse for at sikre, at underretningen sker, indtil at alle leverandører er tilsluttet den nye løsning. For den nye målgruppe (jf. ovenstående afsnit om udvidelse af målgruppen for underretning), hvor jobcenteret fremover også skal underrette uddannelsesinstitutionerne om støttebehov m.v., understøttes underretningen først teknisk, når den enkelte uddannelsesinstitution har tilsluttet sig den nye tekniske it-understøttelse. Derfor skal jobcenteret i denne periode sørge for, at underretningen sker på anden vis, f.eks. via sikker post, telefon eller lignende. Dette gør sig tilsvarende gældende ift. uddannelsesinstitutionens oversendelse af relevante kontaktoplysninger til jobcenteret for den samlede målgruppe.
2.8. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og for ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«), og at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«). Derudover er det fastsat, at personoplysninger skal behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«), og at oplysningerne skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtighed«).
I databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, findes behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger. Der kan bl.a. ske behandling af almindelige personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter databeskyttelsesforordningen er det dermed muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.
Oplysninger om selvbooking af samtaler, jf. forslaget til 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 2, og registrering og videregivelse af oplysninger om støttebehov for unge omfattet af reglerne om uddannelsespålæg, jf. forslaget til § 1, nr. 1, vil i vid udstrækning kunne ske i medfør af behandlingsreglerne i forordningens artikel 6, hvor behandlingen af oplysninger konkret vil skulle ske i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e.
Behandling af følsomme personoplysninger er som udgangspunkt forbudt, jf. forordningens artikel 9, stk. 1. Der gælder imidlertid en række undtagelser til dette forbud, jf. stk. 2 og 3. Følsomme personoplysninger er udtømmende opregnet i forordningens artikel 9 og omfatter bl.a. oplysninger om helbred.
Efter databeskyttelseslovens § 7, stk. 1, gælder forbuddet mod behandling af følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke i tilfælde, hvor betingelserne for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, c, d, e eller f, er opfyldt. Efter § 7, stk. 4, i samme lov kan behandling af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, ske, hvis behandling af oplysninger er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g.
I forbindelse med tilrettelæggelsen af indsatser for unge omfattet af reglerne om uddannelsespålæg kan det forudsætningsvis være nødvendigt, at der behandles oplysninger om personers helbredsmæssige forhold for at kunne understøtte, at personen søger optagelse på og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Formålet med behandlingen er, at understøtte, at den unge kan gennemføre uddannelsen under hensyntagen til den enkeltes eventuelle støttebehov, der bl.a. kan være begrundet i helbredsmæssige forhold.
En sådan behandling af oplysninger om helbredsforhold vil være omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 om behandling af særlige kategorier af personoplysninger (følsomme personoplysninger).
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at denne behandling af helbredsoplysninger vil kunne ske i medfør af forordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Efter artikel 9, stk. 2, litra g kan behandlingen af oplysninger ske, hvis den er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser. Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at behandlingen efter de anførte bestemmelser vil kunne ske i medfør af databeskyttelseslovens § 7, stk. 1 og 4.
Jobcentrene vil skulle registrere støttebehov i egne fagsystemer og via disse indberettes støttebehovet til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering således, at den enkelte unge kan se støttebehovene på Jobnet, og således, at støttebehovene kan kommunikeres til den unges uddannelsesinstitution via Ungedatabasen i Børne- og Undervisningsministeriet.
Behandlingen af personoplysninger vil skulle ske under iagttagelse af de registreredes rettigheder. Det gælder bl.a. i forhold til oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, retten til indsigt, jf. artikel 15, retten til berigtigelse, jf. artikel 16, retten til sletning, jf. artikel 17, retten til begrænsning af behandlingen af personoplysninger, jf. artikel 18, og retten til indsigelse, jf. artikel 21. Der henvises til Datatilsynets "Vejledning om de registreredes rettigheder", hvori disse rettigheder er nærmere beskrevet. Vejledningen fremgår på tilsynets hjemmeside.
Den digitale kommunikation via webservices mellem myndighedernes it-systemer, uddannelsesinstitutionernes og arbejdsløshedskassernes it-systemer skal fortsat overholde sikkerhedsreglerne, herunder i forhold til kryptering, anvendelse af certifikater og logning, og at der alene er arbejdsbetinget adgang til de nødvendige oplysninger. Endvidere skal personer, der logger på selvbetjeningsløsninger og får adgang til læsning og registrering af oplysninger, være sikkert identificerede.
Lovforslagets øvrige indhold giver i forhold til eksisterende regler og behandling af personoplysninger ikke anledning til behandling af nye oplysningstyper eller nye former for behandling. Jobcenteret får med forslaget til § 1, nr. 2, dog pligt til at reagere på underretninger om uge, hvor uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald. Pligten til underretningen er en videreførelse af gældende regler.
Behandlingen af personoplysninger vil i øvrigt fortsat skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Det er herunder i forhold til digital afholdelse af samtaler som hidtil kommunerne og arbejdsløshedskasserne, der hver især er dataansvarlige for at anvende løsninger, der opfylder databeskyttelsesreglerne.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige mindreudgifter før skat og tilbageløb på 352,6 mio. kr. i 2022, 381,5 mio. kr. i 2023, 381,3 mio. kr. i 2024 og 382,6 mio. kr. i 2025, jf. tabel 1 nedenfor. De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslagene skal forhandles med de kommunale parter.
|
|
3.1. Færre proceskrav til indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere
Forslaget indebærer en lempelse af proceskravene for indsatsen til personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, så der fremadrettet må gå maksimalt fire måneder mellem hvert tilbud, jf. afsnit 2.1. De skønnede økonomiske konsekvenser af denne del af forslaget beror på forudsætning om, at de mere lempelige proceskrav fuldt indfaset vil føre til en reduktion på ca. 40 procent i antallet af aktive tilbud til uddannelseshjælpsmodtagere set i forhold til niveauet i 2019. Forslaget skønnes på den baggrund at medføre en reduktion i kommunernes driftsudgifter til aktivering og løntilskud samt merudgifter til uddannelseshjælp, som følge af at færre aktiveres i løntilskud og derfor i stedet vil modtage passiv ydelse. Der er derudover en kommunal administrativ besparelse, som følge af den forudsatte reduktion i antallet af aktive tilbud. Den administrative besparelse er ikke afspejlet i økonomien. Samlet set skønnes denne del af forslaget at medføre offentlige mindreudgifter på 346,8 mio. kr. i 2022, 374,7 mio. kr. i 2023, 374,4 mio. kr. i 2024 og cirka 375,8 mio. kr. i 2025, jf. tabel 2 nedenfor.
|
|
3.2. Ret til selvfunden virksomhedsrettet indsats
Forslaget indebærer indførsel af ret til selvfunden virksomhedsrettede indsatser for personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Det skønnes med betydelig usikkerhed at forslaget fuldt indfaset vil øge antallet af løntilskud for målgruppen med ca. 25 pct. årligt set ift. et forventet niveau med de mere lempelige proceskrav. Forslaget medfører merudgifter til løntilskud og mindreudgifter til uddannelseshjælp som følge af en forventet stigning i antallet af personer i løntilskud og deraf færre personer på passivydelse. På den baggrund forventes denne del af forslaget at medføre offentlige merudgifter på 2,3 mio. kr. i 2022 og herefter 2,5 mio. kr. årligt.
|
|
3.3. Styrket understøttelse af overgang til og gennemførelse af uddannelse
Forslaget indebærer, at personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der påbegynder en uddannelse, får ret til mentorstøtte, der kan understøtte, at den unge fastholdes i uddannelse jf. afsnit 2.2. Forslaget skønnes at øge antallet af uddannelseshjælpsmodtagere, der påbegynder en uddannelse med et uddannelsespålæg, som får bevilliget mentorstøtte.
Forslaget indebærer desuden, at jobcenteret forpligtes til at reagere på beskeder om risiko for frafald fra uddannelsesinstitutionerne de første 6 måneder efter studiestart. Dette forslag gælder for personer med et uddannelsespålæg. Forslaget skønnes at medføre merudgifter til mentorer samt kommunernes administration af reglerne. Samlet set skønnes denne del af forslaget at medføre kommunale merudgifter på 11,5 mio. kr. i 2022 og herefter 10,4 mio. kr. årligt. Udgiftsprofilen i 2022 indbefatter udgifter til overgangsbestemmelsen om, at retten til mentorstøtte for personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, ligeledes gælder for personer, der er optaget på eller påbegyndt en uddannelse i perioden fra og med den 1. juli 2021 til og med den 31. december 2021. Retten til mentorstøtte for disse personer gælder i 6 måneder fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30 juni 2022.
|
|
3.4. Samtaler over telefon eller video
Forslaget indebærer, at samtaler med personer der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, overgangsydelse, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt personer, der modtager førtidspension som har minimum seks måneders ledighed/forløb på ydelsen, kan afvikles digitalt eller telefonisk, jf. afsnit 2.5. Forslaget skønnes at reducere ressourceforbruget ved samtaler i jobcentrene og dermed medføre kommunale administrative mindreudgifter. Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige mindreudgifter på 19,5 mio. kr. årligt fra 2022 før skat og tilbageløb. Initiativet skønnes at medføre kommunale administrative mindreudgifter på 39,5 mio. kr. årligt som følge af et forventet reduceret ressourceforbrug til digitale samtaler. Heraf er der afsat en reserve på 19,5 mio. kr. årligt for de mindreudgifter der er forbundet med modtagere af hhv. sygedagpenge (7,4 mio. kr. årligt) og dagpenge (12,1 mio. kr.), hvorved de samlede offentlige mindreudgifter udgør 19,3 mio. kr. Det skal ses i lyset af, at tiltagene for dagpenge- og sygedagpengemodtagere er omfattet af hhv. forliget om beskæftigelsesreformen (S, DF, V, RV og K) og sygedagpengereformen (S, DF, V, LA, RV, SF og K). Mindreudgifter forbundet med modtagere af hhv. arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge indarbejdes på en reserve på §17.19.79.15 på finansloven for 2022. Forslaget medfører statslige IT-udgifter til understøttelse af registrering/booking af den digitale samtaleform. Der er til den statslige it-understøttelse tale om it-konsulentudgifter for ca. 2 mio. kr. i 2022 (fordelt med omkostninger på 0,5 mio. kr. i 2022, 0,4 mio. kr. i 2023 og 0,3 mio. kr. årligt i 2023-2027).
|
|
3.5. Videreudvikling af International Citizen Service
Regeringen og KL blev i Kommunernes Økonomiaftale 2022 enige om, at en række af de statslige opgaver i de fire International Citizen Service Centre (ICS) pr. 1. januar 2022 overgår fra Workindenmark (WIDK) til kommunerne med det nuværende serviceniveau. Kommunerne kompenseres med i alt 3,5 mio. kr. årligt for de opgaver, der overflyttes fra WIDK til de fire International Citizen Service Centre.
Ordningen vedrører et begrænset antal personer, og således skønnes forslaget at medføre ubetydelige økonomiske konsekvenser for de kommuner, der modtager jobsøgende fra europæiske lande. WIDK’s overtagelse af opgaven fra kommunerne i 2012, udløste ligeledes ikke økonomisk kompensation. I 2020 registrerede WIDK i alt 185 udenlandske jobsøgere med dagpenge fra hjemlandet. I gennemsnit har tallet ligget på ca. 250 årligt siden 2012.
|
|
3.6 Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med disse principper med nedenstående bemærkninger vedrørende lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 3-5 og 10.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at risiciene ved den tekniske implementering af regelændringerne er begrænsede, da der i væsentlig omfang er tale om videreudvikling af eksisterende og fungerende tekniske snitflader.
I forbindelse med lovforslagets § 1, nr. 1, der omhandler en mere struktureret og bedre kommunikation om unge, der starter på en uddannelse, er der behov for videreudvikling af den eksisterende system- og dataunderstøttelse. Konkret betyder det, at der kommer en ny funktionalitet til deling af oplysninger mellem fagsystemerne i kommunen og på uddannelsesinstitution, herunder blandt andet støttebehov og kontaktoplysninger. Dataudvekslingen understøttes, som i dag, af Beskæftigelsesministeriets fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) og Børne- og Undervisningsministeriets ungedatabase (UDB).
Udpegningen af en ”kontaktperson” skal senest ske i forbindelse med, at jobcenteret registrerer, at den unge er omfattet af uddannelsespålæggets trin 3, og der lægges i de almindelige bemærkninger op til, at organiseringen af dette skal være fleksibelt, afhængig af den enkelte kommunes organisering. Det betyder, at data om kontaktpersonen både kan være oplysninger om en konkret person eller et team.
Der henvises til afsnit 2.7 i de almindelige bemærkninger.
I forbindelse med lovforslagets § 1, nr. 2, der omhandler forslaget om, at jobcenteret forpligtes til at reagere på beskeder om risiko for frafald, er der følgende bemærkninger.
For at sikre, at der altid sker en opfølgning på en underretning om risiko for frafald fra uddannelsen, foreslås det, at jobcenteret forpligtes til at tage kontakt til den unge ved underretninger fra uddannelsesinstitutionen om risiko for frafald de første 6 måneder efter studiestart. Med forslaget benyttes den eksisterende it-understøttelse mellem jobcenteret og uddannelsesinstitutionen i forhold til kommunikation af beskeden om risiko for frafald. Når jobcenteret skal tage kontakt til den unge ved underretninger om risiko for frafald, kan det ske via telefonopkald, e-mail eller indkaldelse til en samtale. Jobcenterets kontakt til den unge efter uddannelsens påbegyndelse monitoreres ikke i dag, og det er heller ikke intentionen, at dette skal ske fremover. Datagrundlaget for beskeder om risiko for frafald, der går fra uddannelsesinstitutionen til jobcenteret er automatiseret, og det kan i dag følges, men det anvendes i nuværende form ikke til at føre tilsyn med jobcentrene fra Beskæftigelsesministeriets side. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at kommunerne i egne fagsystemer vil have datagrundlag til rådighed, der muliggør lokal opfølgning på, om der reageres på beskederne.
Der henvises til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.
For lovforslagets § 1, nr. 3-5, der omhandler samtaler telefonisk eller over video efter seks måneders ledighed, er der følgende bemærkninger.
Målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, som selv skal booke samtaler, kan via den nuværende it-understøttelse selvbooke samtaler i jobcenteret og arbejdsløshedskassen. Når borgeren i dag selvbooker et møde i jobcenteret, kan borgeren vælge mellem de mødetyper og de ledige tider, som det enkelte jobcenter stiller til rådighed. For at give borgere, der omfattes af de foreslåede nye muligheder for selv at vælge mødeform, en bedre service og for at lette jobcentrenes administrative opgaver forbundet med borgernes selvbooking af samtaler opgraderes it-systemerne i løbet af 1. halvår 2022 således, at borgerne lettere aktivt ved den enkelte selvbooking af en samtale kan vælge, om der inden for jobcenterets aktuelle ledige mødetilbud ønskes en samtale med fysisk fremmøde, et digitalt møde eller et telefonisk møde. Den bedre understøttelse af valg af ønsket mødeform i forbindelse med selvbooking giver anledning til ændringer i jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes it-systemer og i de statslige systemer.
Det vil lige som i dag være jobcentrene, der løbende skal sørge for, at der er relevante mødetyper og tider til rådighed for borgernes selvbooking af job- og opfølgningssamtaler. I perioden fra loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2022 og frem til, it-systemerne er opgraderet, forventet medio 2022, kan jobcenteret i titlen på de enkelte selvbookingstilbud angive mødeformen. Hermed vil borgeren tidligere i selvbookingflowet kunne se og vælge den ønskede mødeform.
Der henvises til afsnit 2.5 i de almindelige bemærkninger.
Endelig er der for lovforslagets § 1, nr. 10, der omhandler færre proceskrav for indsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere, følgende bemærkninger.
Med forslaget ændres deltagelse i kontinuerlig aktivering for personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, så der fremover må være 4 måneder (17 uger) mellem hvert tilbud, hvor der i dag må være 4 uger mellem hvert tilbud. Der er ikke behov for videreudvikling af den eksisterende system- og dataunderstøttelse til denne ændring.
Der henvises til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. september til den 7. oktober 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Cabi, Danmarks Frie Fagforening, Dansk handicapforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie, Funktionærer, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Kristelig Fagbevægelse, LAFS – Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af førtidspensionister, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte og SIND.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. oktober til den 15. oktober 2021 været sendt i høring i Beskæftigelsesrådet.
10. Sammenfattende skema
|
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Efter den gældende § 13 b, stk. 4, i lov om sygedagpenge, kan opfølgningssamtalen foregå telefonisk, digitalt eller skriftligt, når
1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,
2) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,
3) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger,
4) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
5) sygdommen er til hinder for en individuel samtale med personligt fremmøde.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 2.5.2.3. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
Det foreslås i § 13 b, stk. 1, 7. pkt., at den sygemeldte efter de første 6 måneder kan vælge, om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.
Forslaget betyder, at den sygemeldte som udgangspunkt efter de første 6 måneder vil få mulighed for at vælge, hvilken form opfølgningssamtalen skal have, dvs. om opfølgningssamtalen skal ske som en individuel samtale ved personligt fremmøde, eller samtalen skal afholdes ved personligt digitalt fremmøde eller telefonisk.
Det foreslås i § 13 b, stk. 1, 8. pkt., at kommunen dog efter en konkret vurdering kan beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, hvis det vurderes, at der er behov for dette.
Forslaget ændrer ikke på, at opfølgningen fortsat vil kunne ske uden kontakt til den sygemeldte, hvis den sygemeldte har en alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby-ordningen), jf. lovens § 13 b, stk. 5.
Forslaget betyder, at kommunen efter en konkret vurdering vil have mulighed for at beslutte, at det er mest hensigtsmæssigt for opfølgningsforløbet, at opfølgningssamtalen sker med personligt fremmøde. Det kan f.eks. være hvis kommunen vurderer, at der er behov for personligt fremmøde hvis det vurderes nødvendigt for at give den bedste vejledning, og man i dialog kan drøfte og planlægge den videre indsats, hvis der er tale om en sygemeldt med komplekse problemstillinger, eller hvis der er tvivl om personen er uarbejdsdygtig, jf. lovens § 7.
Dato: 01. januar 2022
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.