Forarbejder til Sygedagpengeloven § 13c

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

1.1. Lovforslagets baggrund og indhold

Nogle borgere og familier med komplekse problemstillinger – som modtager indsatser fra flere forskellige sektorlovgivninger – mødes af ukoordinerede forløb. Der kan i disse tilfælde være behov for at koordinere og sammentænke de indsatser, som borgeren modtager, således at borgeren oplever at have et mere gennemsigtigt og sammenhængende forløb.

Mange kommuner arbejder i dag på at skabe bedre sammenhænge i disse borgeres forløb og indsatser. Regeringen ønsker at understøtte denne udvikling ved at give kommunerne bedre forudsætninger for at kunne tilrettelægge en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse behov – på tværs af de kommunale forvaltninger.

Bedre sammenhæng på tværs af sektorområder og myndighedsgrænser indgår derfor som et centralt mål i regeringens Sammenhængsreform. Dette indebærer bl.a. et styrket samspil mellem indsatser på tværs af lovområder og et opgør med, at den samme borger har flere forskellige handleplaner. Samtidig har regeringen og KL med aftalen om kommunernes økonomi for 2018 aftalt at arbejde for at give kommunerne bedre muligheder for at tilbyde helhedsorienterede indsatser på tværs af forvaltninger.

Regeringen har med Frikommuneforsøg II (2016-2020) givet ni kommuner i netværket om »En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren« (Allerød, Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød Kommune) mulighed for at afprøve nye måder at samle og sammentænke indsatser i en sammenhængende plan for borgere, der har komplekse og sammensatte problemer, og som derfor har flere indgange i kommunen.

Med dette lovforslag foreslås det at styrke alle kommuners mulighed for at kunne tilbyde borgere en helhedsorienteret plan. Der tages udgangspunkt i regelsættet fra frikommuneforsøget. Den helhedsorienterede plan vil kunne omfatte indsatser og tilhørende planer på hhv. social-, integrations-, undervisnings- samt på beskæftigelsesområdet. Herudover vil øvrige indsatser, hvortil der f.eks. ikke er et plankrav, ligeledes kunne indarbejdes i/fremgå af en helhedsorienteret plan. Således er ambitionen, at borgeren kan få én samlet plan, der går på tværs af borgerens indsatser og erstatter øvrige sektorspecifikke planer. Forslaget skal dermed skabe større gennemsigtighed og overskuelighed i målsætninger og indsatser for borgerne. I praksis omtales den helhedsorienterede plan også som Én plan.

Udgangspunktet for den helhedsorienterede plan kan være forskellig afhængig af borgerens situation. For borgere omfattet af integrationskontrakten vil integrationskontrakten udgøre rammen for den helhedsorienterede plan. For unge under 25/30 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, vil uddannelsesplanen/uddannelsespålægget udgøre rammen for den helhedsorienterede plan, jf. afsnit 2.1.3.1.

Med lovforslaget ændres ikke på gældende regler om borgerens rettigheder og klageadgang. Der ændres ligeledes ikke på, hvordan kommunerne er forpligtet til at udrede borgeren og træffe afgørelse om indsatser.

Lovforslagets enkelte elementer hører under henholdsvis Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet.

1.2. Opfølgning på arbejdet med en helhedsorienteret plan

Dette lovforslag sigter til at nedbryde nogle af de strukturelle barrierer, der er for, at kommunerne kan tilrettelægge en helhedsorienteret indsats for – og i samarbejde med – borgerne. Regeringen vil arbejde videre med initiativer, der kan understøtte mere sammenhængende indsatser for borgere med komplekse og sammensatte problemer. I den forbindelse kan det bl.a. være relevant at undersøge mulighederne for at udvide rammerne for, hvilke planer der kan indgå i en helhedsorienteret plan, herunder med f.eks. regionale sundhedsplaner.

Lovforslaget indebærer ikke et særskilt krav om, at den helhedsorienterede plan skal udarbejdes og varetages af én koordinerende sagsbehandler. For personer i et ressourceforløb, jobafklaringsforløb og for sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 3 vil den helhedsorienterede plan dog skulle udarbejdes og varetages af én koordinerende sagsbehandler. For øvrige borgere, som får en helhedsorienteret plan, vil det være op til de enkelte kommuner, hvordan det koordinerede forløb tilrettelægges. Regeringen vil tage initiativ til at drøfte med bl.a. KL, hvordan der kan arbejdes for at minimere antallet af kontaktpersoner og dermed forenkle forløbet generelt for de borgere, som får en helhedsorienteret plan.

Samtidig vil regeringen tage initiativ til, at der efter lovforslagets vedtagen udarbejdes inspirationsmateriale, som kan vejlede om arbejdet med en helhedsorienteret plan. Dette materiale kan f.eks. indeholde et eksempel til skabelon for planen.

Med henblik på at samle op på erfaringer med arbejdet med helhedsorienterede planer, findes det hensigtsmæssigt, at der efter en passende periode foretages en evaluering af arbejdet. Hvis lovforslaget vedtages, vil der derfor frem mod 2021 blive udarbejdet en evaluering af erfaringerne med lovforslaget til Folketinget. Evalueringen vil bl.a. kunne have fokus på borgernes oplevelser af og kommunernes erfaringer med arbejdet med helhedsorienterede planer. Finansministeriet vil oversende evalueringen til Folketinget inden udgangen af 2021. I forbindelse med denne evaluering vil det være relevant at overveje, hvorvidt kommunerne fremadrettet skal udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med sammensatte og komplekse problemer, hvorved borgere i målgruppen for en helhedsorienteret plan vil få ret hertil.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tværgående overvejelser

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Overordnet om sektorlovgivningen

Gældende ret på beskæftigelses-, social- og integrationsområdet har til hensigt at understøtte, at kommunerne tilrettelægger og koordinerer borgerens indsatser efter en sektorlovgivning med indsatser fra andre sektorområder. Formålet med indsatser og hjælp efter sektorlovgivningerne er reguleret i de enkelte sektorlove. I mange af de enkelte formålsbeskrivelser indgår der et tværfagligt fokus. F.eks. er hovedformålet med hjælp efter lov om social service at »fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten«. Formålene med indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er bl.a. at »bistå arbejdssøgende med at få arbejde samt at støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har behov for at få hjælp til at få arbejde«.

I lov om social service, lovbekendtgørelse nr. 102 af 29. januar 2018 med senere ændring, lov om sygedagpenge, lovbekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2018, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, lov om aktiv socialpolitik, lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017 med senere ændringer, og lov om integration af udlændinge i Danmark, lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. oktober 2017, er der fastlagt regler og krav til, hvornår og hvordan kommunerne kan eller skal udarbejde planer for borgernes indsatser. Disse planer har således ophæng i særskilte sektorlovgivninger. På trods af at der i sektorlovgivningerne i høj grad lægges op til et tværfagligt fokus på borgerens behov, indebærer opdelingen i sektorspecifikke planer, at mange borgere oplever at have forskellige indsatser og planer herfor, som ikke er tilstrækkeligt koordineret.

De forskellige planer beskriver bl.a. borgerens indsatser, formålet med indsatserne, varighed m.v. Borgere med komplekse og sammensatte problemer, som indebærer støtte og indsatser efter forskellig lovgivning, kan derfor efter gældende ret have flere forskellige planer for deres indsatser. Efter gældende ret i de nævnte sektorlovgivninger er det forskelligt, om kommunerne, uagtet organisering, bør eller skal koordinere indsatsen for borgere, der får eller skal have mere end én indsats. Kommunerne skal eller kan dog stadig udarbejde særskilte planer for borgerens indsatser på eksempelvis beskæftigelses- og socialområdet.

Dette lovforslag omhandler »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg og rehabiliteringsplanens indsatsdel efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, aftaler om sygedagpengeopfølgning efter lov om sygedagpenge, planen for støtte til forældre med anbragte børn, de dele af handleplanen for udsatte børn og unge, der vedrører forældrene, handleplanen for unge mellem 16 og 23 år med behov for særlig støtte eller efterværn og handleplanen for voksne efter lov om social service samt integrationskontrakten efter lov om integration af udlændinge i Danmark.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1., 2.2.2.1. og 2.2.3.1. for uddybning af gældende ret på de enkelte sektorområder.

2.1.2. Finansministeriets overvejelser

Formålet med den helhedsorienterede plan er at understøtte en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Hensigten er således, at indsatserne – i samarbejde med borgeren – tilrettelægges og koordineres med henblik på så vidt muligt at understøtte en samlet virksom indsats.

I dette arbejde udgør varig beskæftigelse det overordnede og langsigtede mål for unge og voksne borgere. Indsatserne skal således – ud fra borgerens forudsætninger og konkrete behov og i dialog med borgeren – have beskæftigelse som overordnet og langsigtet mål. For nogle borgere vil varig beskæftigelse i mindre grad være inde for rækkevidde. For andre borgere vil de forskellige indsatsers timing og koordinering være afgørende for at nå et mål på sigt om varig beskæftigelse. For forældre til børn og unge, som har behov for støtte, skal det langsigtede mål om beskæftigelse samtidig ses under hensyn til barnets eller den unges samlede behov for støtte, så indsatser over for forældrene tager højde for f.eks. forældrenes nødvendige deltagelse i familiebehandling eller i møder om barnets eller den unges behov.

Det er ministeriernes vurdering, at de gældende formålsbestemmelser i sektorlovgivningerne allerede rummer mulighed for en sådan sammentænkning med beskæftigelse som overordnet og langsigtet mål. Derfor foretages der ikke med dette lovforslag ændringer i sektorlovgivningernes formålsbestemmelser.

Sektorlovgivningernes regler for udarbejdelse af planer medvirker imidlertid ikke altid til at sikre en koordineret og helhedsorienteret indsats for borgerne. Samtidig er der i dag begrænsede muligheder for at lave én samlet plan for familien.

Der er derfor et ønske om at understøtte kommunernes mulighed for dels at koordinere og sammentænke borgerens og/eller familiens indsatser og dels at skabe større gennemsigtighed i forløbet for borgeren og/eller familien. En helhedsorienteret plan kan udgøre et redskab til at koordinere borgerens og/eller familiens indsatser og til at understøtte et sammenhængende og helhedsorienteret forløb for borgeren og/eller familien.

Målgruppen for en helhedsorienteret plan er borgere og familier med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, jf. afsnit 2.1.3.2. Det er for denne gruppe af borgere og familier, at indsatserne med fordel kan tilrettelægges ud fra et helhedsorienteret perspektiv, da problemerne ofte hænger sammen. Borgerens udfordringer på f.eks. beskæftigelsesområdet kan ikke nødvendigvis løses tilstrækkeligt uden blik for de udfordringer, borgeren har på det sociale område. Det er for denne målgruppe, at der er størst behov for at understøtte kommunernes mulighed for at tilbyde helhedsorienterede og sammenhængende indsatser.

For at understøtte kommunernes mulighed for at koordinere borgerens indsatser, gives der i forhold til beskæftigelsesindsatsen øgede muligheder for at organisere indsatsen for borgere, der har flere indgange til kommunen og skal have en helhedsorienteret plan, jf. afsnit 2.1.3.5. Det vurderes, at de eksisterende rammer for organisering af kommunernes sociale og integrationsmæssige indsats er tilstrækkeligt fleksible til at kunne understøtte et tværgående arbejde med helhedsorienterede planer, og der ændres derfor ikke i de organisatoriske rammer på social- og integrationsområdet.

For at understøtte kommunernes mulighed for at koordinere borgerens indsatser kan der endvidere være behov for mere fleksible processuelle rammer for tilrettelæggelsen af indsatserne. I nærværende lovforslag indgår der ikke tiltag, som adresserer dette. Muligheden for øget frihed for kommunerne på beskæftigelsesområdet søges understøttet bl.a. via den kommende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. Regeringens udspil til en forenklet beskæftigelsesindsats.

Der er endvidere behov for, at kommunerne kan arbejde systematisk med at identificere og udsøge målgruppen af personer med sammensatte og komplekse problemer samt dele de nødvendige data på tværs af forvaltninger til at kunne udarbejde en helhedsorienteret plan sammen med borgeren. Om ministeriernes overvejelser vedrørende deling af data henvises til afsnit 3.3 nedenfor.

2.1.3. Generelt om den foreslåede ordning

Med henblik på at understøtte kommunernes muligheder for at tilrettelægge en helhedsorienteret indsats til borgeren på tværs af kommunale forvaltninger og inden for samme lovgivning, foreslås det med dette lovforslag at give kommunerne hjemmel til at erstatte borgerens sektorspecifikke planer med en helhedsorienteret plan.

Den helhedsorienterede plan udarbejdes med borgerens samtykke. Samtykket kan bidrage til en generel accept fra borgeren af, at kommunen foretager en tværgående koordinering af indsatser og i den forbindelse deler nødvendige oplysninger om borgeren til udarbejdelsen af planen. Samtidig er samtykket et vigtigt element i dialogen med borgeren. Såfremt borgeren ikke samtykker til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan, vil kommunen skulle udarbejde de særskilte planer efter gældende sektorlovgivning. Om samtykke henvises nærmere til afsnit 2.1.3.4.

Den helhedsorienterede plan udarbejdes i samarbejde med borgeren og skal på den måde medvirke til at sikre borgeren og myndighederne et fælles overblik over og sammenhæng mellem borgerens indsatser f.eks. på tværs af det sociale område, undervisnings- og uddannelsesområdet eller beskæftigelsesområdet.

2.1.3.1. En helhedsorienteret plan

Det foreslås, at kommunerne får hjemmel til – efter samtykke fra borgeren – at erstatte borgerens sektorspecifikke planer med en helhedsorienteret plan for den samlede indsats til borgeren. Vurderingen af, om der skal udarbejdes en helhedsorienteret plan, beror som udgangspunkt på en konkret og individuel vurdering, jf. nærmere herom afsnit 2.1.3.3. I praksis omtales den helhedsorienterede plan også som Én plan.

Den helhedsorienterede plan vil kunne omfatte indsatser og tilhørende planer på hhv. social-, integrations-, undervisnings- samt på beskæftigelsesområdet. Herudover vil øvrige indsatser, hvortil der f.eks. ikke er et plankrav, ligeledes kunne inddrages i den helhedsorienterede plan. Således er ambitionen, at borgeren kan få én samlet plan, der går på tværs af borgerens indsatser og erstatter øvrige sektorspecifikke planer. For uddybning af snitfladen mellem den kommunale sundhedsindsats og den helhedsorienterede plan se afsnit 2.1.3.6. og afsnit 3.

Der kan være borgere, hvor forskellige kommuner har pligt til at yde hjælp efter sektorlovgivningen. I disse tilfælde vil det bero på en konkret vurdering, om det vil være relevant at tilbyde borgene en helhedsorienteret plan. Bestemmelsen giver ikke personen et retskrav på at få tilbudt en helhedsorienteret plan, jf. afsnit 2.1.3.3.

Udgangspunktet for den helhedsorienterede plan kan være forskellig afhængig af borgerens situation. For borgere omfattet af integrationskontrakten vil integrationskontrakten udgøre rammen for den helhedsorienterede plan. Hermed vil indsatser på f.eks. det sociale område kunne indgå i integrationskontrakten, således at den erstatter planer på f.eks. socialområdet.

For unge under 25/30 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, vil uddannelsesplanen/uddannelsespålægget udgøre rammen for den helhedsorienterede plan. Dette skal ses i lyset af undervisningsministerens forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år) (lovforslag nr. L 201 af 21. marts 2018), som fastlægger regler for den kommunale ungeindsats, herunder at unge under 25 år skal have en helhedsorienteret indsats. Med lovforslaget skal uddannelsesplanen/uddannelsespålægget udgøre én samlet plan for den unge. Dette understøttes via nærværende lovforslag, hvor der bl.a. gives mulighed for, at indsatser på det sociale område kan indgå i en helhedsorienteret plan, herunder f.eks. i uddannelsesplanen.

2.1.3.1.1. Indhold af den helhedsorienterede plan

Med lovforslaget fastlægges ikke særskilte krav til, hvilke oplysninger der skal indgå i den helhedsorienterede plan. Indholdet af den helhedsorienterede plan skal samlet set leve op til de krav, der er til sektorspecifikke planer, som den helhedsorienterede plan erstatter for den enkelte borger. I mange af de sektorspecifikke planer er der f.eks. et krav om, at der skal angives et formål med og den forventede varighed af indsatsen. På den måde vil planen f.eks. kunne indeholde formål, delmål, aktiviteter, tilbud, information om aftaler, der er indgået med borgeren m.v. Disse elementer vil så vidt muligt kunne udarbejdes på tværs af de indsatser, som borgeren modtager, således at borgeren oplever f.eks. ét samlet mål for indsatserne. Indholdet vil afhænge af den enkelte borgers situation, hvilke indsatser borgeren skal have, og af de specifikke krav, der kan følge heraf i de enkelte sektorlovgivninger.

I arbejdet med den helhedsorienterede plan udgør varig beskæftigelse et overordnet og langsigtet mål for unge og voksne borgere. Tilrettelæggelse af indsatserne ud fra dette overordnede og langsigtede mål vil skulle foretages ud fra borgerens forudsætninger og konkrete behov for støtte. For nogle borgere vil varig beskæftigelse i mindre grad være inde for rækkevidde. For andre borgere vil de forskellige indsatsers timing og koordinering være afgørende for at nå et mål på sigt om varig beskæftigelse. For forældre til børn og unge, som har behov for støtte, skal det langsigtede mål samtidig ses under hensyn til barnets eller den unges samlede behov for støtte, så indsatser over for forældrene tager højde for f.eks. forældrenes nødvendige deltagelse i familiebehandling eller møder om barnets eller den unges behov.

Kommunerne vil fortsat skulle overholde eksisterende krav om udredning, afgørelse og indsatser.

Tilbud og aktiviteter, der afgives efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til borgere som har fået udarbejdet en sammenhængende og helhedsorienteret plan, vil fortsat skulle indberettes til Det fælles datagrundlag. Det samme gør sig gældende for jobmål og aftaler.

2.1.3.1.2. Én samlet familieplan

Det foreslås endvidere, at kommunerne får mulighed for – efter samtykke fra borgeren – at udarbejde en helhedsorienteret plan som en samlet familieplan, der omfatter flere personer i en familie, og som erstatter de af lovforslaget omfattede sektorspecifikke planer. Vurderingen af, om der skal udarbejdes en helhedsorienteret plan, beror som udgangspunkt på en konkret og individuel vurdering, jf. nærmere herom afsnit 2.1.3.3. Indsatserne i en families plan vil altid være individuelt henførbare på et eller flere familiemedlemmer med henblik på at sikre, at indsatserne lever op til kravene i sektorlovgivningerne.

Muligheden er tiltænkt familier, hvor familiemedlemmernes problemer og behov f.eks. er svære at adskille eller håndtere separat. Den helhedsorienterede plan for familien kan omfatte fælles mål for familien og omhandle indsatser både for forældre og børn.

Det er kommunen, der vurderer, om det er meningsfuldt for den enkelte familie at få tilbudt en helhedsorienteret plan. Det er ligeledes kommunen der i samarbejde med familien vurderer, hvordan den enkelte familie skal afgrænses. Er der et familiemedlem, som ikke ønsker at være en del af planen, kan kommunen – i samarbejde med familien – afgrænse planen, således at den pågældende ikke er omfattet af den helhedsorienterede plan.

I de tilfælde hvor et barn eller en ung i familien har en handleplan efter reglerne i servicelovens § 140, kan barnets eller den unges handleplan indgå som et element i familiens samlede plan, når det vurderes at være relevant for at sikre sammenhæng i indsatserne for hele familien.

Det vil dog være en forudsætning, at barnets eller den unges del af familiens plan fortsat kan udskilles særskilt, bl.a. af hensyn til barnets eller den unges selvstændige rettigheder efter serviceloven. Disse rettigheder indebærer bl.a., at handleplanen skal udleveres til et barn eller en ung over 12 år i forbindelse med en afgørelse om foranstaltninger, der er omfattet af servicelovens §§ 167 og 168 om klageadgang.

2.1.3.2. Målgruppen: Borger og familie

Målgruppen for en helhedsorienteret plan er borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, som med fordel kan varetages gennem en helhedsorienteret plan. Planerne kan både være hjemlet i forskellige love om indsatser på social- og beskæftigelsesområdet og i samme lov.

Målgruppen for en helhedsorienteret plan er endvidere borgere, hvis nære familie har komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan understøttes gennem én samlet plan for familien. Det er kommunen, der vurderer, om det er meningsfuldt for den enkelte familie at lave en helhedsorienteret plan. Det er ligeledes kommunen der i samarbejde og dialog med familien skal vurdere, hvordan den enkelte familie skal afgrænses.

Komplekse og sammensatte problemer kan f.eks. dække over, at borgeren har flere samtidige udfordringer, der skal tages højde for (f.eks. psykisk sygdom, arbejdsløshed, hjemløshed og misbrugsproblemer), at der er tale om udfordringer, som har betydning for flere områder af borgerens tilværelse, og at borgerens behov f.eks. medfører kontakter med flere forvaltninger, myndigheder eller tilbud mv.

For borgere som har eller kan få én sektorspecifik plan – og som dermed falder uden for målgruppen for en helhedsorienteret plan – kan kommunerne inden for gældende regler koordinere og sammentænke borgerens indsatser i den konkrete sektorspecifikke plan. Eksempelvis er der i »Min Plan« mulighed for, at øvrige indsatser kan indskrives i »fritekst« og således koordineres i planen.

2.1.3.3. Kommunernes vurdering

Lovforslaget giver kommunerne mulighed for som led i deres konkrete og individuelle vurdering af borgerens udfordringer at tage stilling til, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt for arbejdet med den enkelte borger at tilbyde denne en helhedsorienteret plan. Forslaget indebærer ikke et retskrav på en helhedsorienteret plan. Loven giver således mulighed for, men ikke pligt til, at udarbejde en helhedsorienteret plan. Borgeren kan ytre ønske om at få sine indsatser koordineret i en helhedsorienteret plan, hvorefter det er op til kommunen at vurdere, om dette findes hensigtsmæssigt.

Kommunens vurdering af, om en borger med fordel kan tilbydes en helhedsorienteret plan, beror som udgangspunkt på en konkret vurdering og skal bl.a. baseres på, om borgeren vurderes at have komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret plan. Der kan for eksempel være tale om en jobparat kontanthjælpsmodtager, som får en beskæftigelsesrettet indsats i »Min Plan« og også modtager støtte efter serviceloven, og hvor det vil være hensigtsmæssigt at samle indsatserne i en helhedsorienteret plan. Se også ovenstående afsnit 2.1.3.2 for nærmere beskrivelse af, hvad der forstås ved sammensatte og komplekse problemer. Derudover kan andre personlige forhold for borgeren, f.eks. borgerens motivation, samarbejdsvilje, egne og familiemæssige ressourcer mv. indgå i vurderingen af, hvordan indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, herunder også hvorvidt borgeren bør tilbydes en helhedsorienteret plan. Samtidig kan administrative hensyn, herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriteringsmæssige forhold, indgå i kommunernes vurdering af, om borgeren kan tilbydes en helhedsorienteret plan.

Kommunerne vil på baggrund af administrative hensyn, herunder f.eks. prioriteringsmæssige hensyn, kunne beslutte at målrette arbejdet med helhedsorienterede planer mod en eller flere grupper af borgere, således at der for disse borgere foretages en konkret vurdering af, om de kan tilbydes en helhedsorienteret plan. I så tilfælde vil kommunen – uden at foretage en konkret vurdering – kunne afvise at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere, som ikke falder inden for disse grupper. Kommunens eventuelle prioritering af, hvilke borgere der som udgangspunkt er i målgruppen, vil naturligvis kunne ændre sig over tid, f.eks. som følge af ændringer i demografien, politiske prioriteringer samt ressourcemæssige og organisatoriske ændringer mv.

Et eksempel på et tilfælde, hvor borgeren ikke tilbydes en helhedsorienteret plan, kan være en borger, som kommunen vurderer, har komplekse og sammensatte problemstillinger, men hvor kommunen vælger ikke at give en helhedsorienteret plan, idet kommunen har prioriteret at arbejde med helhedsorienterede planer til voksne misbrugere, og derfor ikke organisatorisk er gearet til at udarbejde en helhedsorienteret plan til den konkrete borger, der ikke har et misbrugsproblem.

Et andet eksempel kan være en borger med komplekse problemstillinger, hvor kommunen vurderer, at der er et koordineringsbehov, men hvor kommunen ikke tilbyder en helhedsorienteret plan, idet kommunen i den konkrete situation ikke organisatorisk har rammerne til at foretage et tværgående samarbejde om borgeren i en helhedsorienteret plan.

Vurderingen vil kunne indgå som en naturlig del ift. at forholde sig til borgerens udfordringer og indsatser. Vurderingen vil som udgangspunkt ikke skulle begrundes skriftligt, da vurderingen ikke er en afgørelse. Der kan dog være situationer, hvor vurderingen bør begrundes. Kommunens beslutning om at tilbyde borgeren en helhedsorienteret plan er en processuel beslutning og ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, da udarbejdelsen ikke har selvstændige retsvirkninger og dermed ikke fastsætter, hvad der er eller skal være ret i forhold til den eller de pågældende borgere. Udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan berører således ikke de rettigheder, som borgeren har efter de berørte sektorlove. Tilbydes borgeren ikke en helhedsorienteret plan, vil borgeren som hidtil være berettiget til de relevante planer i de sektorspecifikke love.

Da borgeren ikke har et retskrav på at få tilbudt en helhedsorienteret plan, kan borgeren ikke klage over ikke at blive tilbudt en helhedsorienteret plan. Borgeren vil efter de almindelige regler kunne klage til kommunen over kommunens administration. En borger har således mulighed for at klage til de ansvarlige i kommunen, hvis borgeren er utilfreds med det kommunale personale eller kommunens tilrettelæggelse af sagsbehandlingen. Som udgangspunkt har borgmesteren den øverste daglige ledelse af kommunens administration. En klage over disse forhold skal derfor indgives til borgmesteren i kommunen - i kommuner med magistratsstyre indgives klagen til rådmanden.

Kommunerne kan alene udarbejde en helhedsorienteret plan, hvis borgeren samtykker hertil. Se også afsnit 2.1.3.4. om borgerens samtykke til en helhedsorienteret plan.

Ved at give kommunerne mulighed for at vurdere, om borgeren skal have tilbudt, at de sektorspecifikke planer erstattes af en helhedsorienteret plan, sikres kommunernes råderum til lokalt at definere, hvilke borgere der vurderes at have størst gavn af at få en helhedsorienteret plan.

Borgerens rettigheder i henhold til de enkelte sektorlove berøres ikke af, om kommunen vurderer, at borgerens planer med fordel kan erstattes af en helhedsorienteret plan, da udarbejdelsen af den samlede og helhedsorienterede plan forudsætter borgerens samtykke. I tilfælde af at borgeren ikke samtykker til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan vil kommunerne skulle udarbejde de særskilte planer, som efter gældende sektorlovgivninger.

2.1.3.4. Borgernes samtykke til en helhedsorienteret plan

Den helhedsorienterede plan udarbejdes med borgerens samtykke. På samme vis vil borgerne skulle samtykke til, at der udarbejdes en samlet plan for familien. Samtykket kan bidrage til en generel accept fra borgeren af, at kommunen foretager en tværgående koordinering af indsatser og i den forbindelse deler oplysninger om borgeren til udarbejdelsen af planen.

Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre borgerens ejerskab til og involvering i arbejdet med en helhedsorienteret og koordineret indsats gennem en helhedsorienteret plan. Med samtykket igangsættes en dialog med borgeren, som er afgørende for udviklingen af samarbejdet om og borgerens inddragelse i arbejdet med en helhedsorienteret plan.

Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitionen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.

Et samtykke vil skulle fortolkes i overensstemmelse med betingelserne i artikel 7 i databeskyttelsesforordningen. Det følger bl.a. heraf, at den dataansvarlige kunne påvise, at den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger, og at den registrerede til enhver tid har ret til at trække sit samtykke tilbage.

2.1.3.5. Organisering

Med den foreslåede lovændring får kommunerne bedre muligheder for at indrette det tværgående arbejde med borgeren. Det foreslås at give kommunerne organisatorisk frihed til at tilrettelægge arbejdet med borgere i en helhedsorienteret plan i forhold til beskæftigelsesindsatsen, så borgeren i højere grad oplever at have én indgang til kommunen. Dette indebærer f.eks., at jobcentrets opgavevaretagelse for en helhedsorienteret plan kan henlægges i en anden enhed i kommunen. Det vil således være op til den enkelte kommune at organisere det tværgående arbejde for borgere med komplekse og sammensatte behov.

Det vurderes, at de eksisterende rammer for organisering af kommunernes sociale og integrationsmæssige indsats er tilstrækkeligt fleksible til at kunne understøtte et tværgående arbejde med en helhedsorienteret plan, og der foreslås derfor ikke ændringer af de organisatoriske rammer på social- og integrationsområdet.

2.1.3.6. Snitflader til den kommunale sundhedsindsats m.v.

Kommunerne udarbejder også planer for aktiviteter m.v. på det kommunale sundhedsområde. Der er imidlertid ikke krav om, at disse skal udarbejdes som særskilte planer. I det omfang der udarbejdes en plan for kommunens sundhedsindsats for en borger, vil oplysninger om patientens helbredsforhold m.v. fra denne plan kunne indgå i en helhedsorienteret plan, hvis betingelserne i sundhedslovens regler om tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger m.v. overholdes.

Det følger således af sundhedslovens § 43, stk. 1, at det som udgangspunkt kræver patientens samtykke, hvis sundhedspersoner skal kunne videregive oplysninger om helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder m.v. til andre formål end patientbehandling. Videregivelse af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan dog bl.a. ske uden patientens samtykke i medfør af sundhedslovens § 43, stk. 1, nr. 1, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.

Det følger af sundhedslovens § 44, stk. 1, at samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen. Det følger endvidere af sundhedslovens § 44, stk. 2, at samtykket bortfalder senest 1 år efter, at det er givet.

I § 5, stk. 3, i justitsministerens forslag til databeskyttelsesloven foreslås endvidere fastsat begrænsninger i forhold til videreanvendelse af helbredsoplysninger og genetiske oplysninger, som er indsamlet i medfør af sundhedslovgivningen eller i medfør af § 7, stk. 3, i forslag til databeskyttelsesloven. Forholdet til de persondataretlige regler er nærmere beskrevet i lovforslagets afsnit 3.

På samme måde kan der være behov for tværgående koordinering for børn og unge med funktionsnedsættelse, der modtager indsatser eller støtte efter flere regelsæt eller sektorområder, men ikke er omfattet af et plankrav. Såfremt forældremyndighedsindehaver samtykker hertil, er der ikke lovgivningsmæssige barrierer for, at der for disse børn og unge og deres familier udarbejdes en helhedsorienteret plan, eventuelt i form af en samlet plan for familien.

2.2. De konkrete områder omfattet af lovforslaget

2.2.1. Foreslåede ændringer på Beskæftigelsesministeriets område

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.1.1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Efter gældende § 1 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats varetages kommunalbestyrelsens opgaver efter loven i jobcentre, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. I loven dækker begrebet jobcenter også en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.

Reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. beskriver, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, at jobcenteret varetager indsatsen bortset fra visse tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kan vælge, at indsatsen eller en funktion varetages eller henlægges til en anden eller særskilt enhed end jobcenteret.

Efter gældende § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal personer omfattet af lovens § 2, have en »Min Plan«, inden der igangsættes en indsats efter loven. Lovens § 2 definerer de målgrupper, som kan få eller skal have en indsats efter loven og omfatter bl.a. personer, der modtager ydelser som følge af hel eller delvis ledighed og sygdom samt personer, som visiteres til et ressourceforløb, jobafklaringsforløb m.v. Indsatsen kan bl.a. være aktiviteter og tilbud efter lovens kapitel 9 b-12 om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats samt ansættelse med løntilskud.

For dagpengemodtagere under 25 år, modtagere af uddannelseshjælp og integrationsydelsesmodtagere, som er under 30 år og ikke har erhvervskompetencegivende uddannelse og som skal have et uddannelsespålæg, fremgår uddannelsespålægget som en del af »Min Plan«. Dette gælder også integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, der får indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsen.

Kommunalbestyrelsen kan dog vælge at anvende »Min Plan« på Jobnet, når der skal udarbejdes og følges op på en integrationskontrakt. Anvender kommunalbestyrelsen »Min Plan«, skal beskæftigelses- og uddannelsesmål, planer for tilbud, uddannelsespålæg, sanktioner m.v. fremgå heraf.

»Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, beskriver, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres. Planen beskriver desuden personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål afhængig af, om formålet med indsatsen for personen er beskæftigelse eller uddannelse, og i planen angives de tilbud, der gives til personen samt begrundelse herfor, medmindre personen er enig i tilbuddet, eller tilbuddet er inden for områder med behov for arbejdskraft. »Min Plan« skal revideres, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.

Efter gældende § 28 i loven kan planen tillige indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov. Muligheden gælder for en række målgrupper, som ikke er job- eller uddannelsesparate.

Det fremgår af § 28, stk. 2, at for revalidender kan planen indeholde en beskrivelse af mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis revalidendens plan indeholder virksomhedsrettede tilbud, skal planen tillige angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet, samt jobcenterets bistand til virksomheden.

Efter gældende §§ 29-30 i loven, skal der udarbejdes en »Min Plan«, inden der afgives et tilbud efter loven, og en allerede udarbejdet plan skal revideres, hvis der gives et nyt tilbud.

En person har ret til at få udarbejdet en »Min Plan«, hvis personen beder om det. Dagpengemodtagere, som har opbrugt deres ret til jobrettet uddannelse efter lovens kapitel 8 a, har desuden ret til at få udarbejdet en »Min Plan« med henblik på yderligere uddannelse, hvis personen ønsker det.

Efter gældende § 30 a i loven skal personer, som skal have behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet have en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle og dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb, et jobafklaringsforløb eller sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.

Kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grundlag for sagens behandling i teamet.

Den forberedende del skal indeholde uddannelses- og beskæftigelsesmål, en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder samt den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation.

Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler udarbejder i samarbejde med personen rehabiliteringsplanens indsatsdel, som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstilling. Indsatsdelen skal indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder, der skal iværksættes for at bringe den enkelte person i et ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 3 tættere på arbejdsmarkedet.

Med hjemmel i lovens § 10 a er der fastsat nærmere regler om bl.a. digital kommunikation mellem personer omfattet af lovens målgrupper og jobcenteret, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller en anden landsdækkende portal for nogle målgrupper. Der er endvidere fastsat regler om, at jobcenteret kan sende digitale meddelelser, herunder indkaldelser til samtaler, »Min Plan«, rehabiliteringsplaner og udstede afgørelser m.v. uden underskrift, hvis det indeholder identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.

Med hjemmel i lovens § 31 er der fastsat nærmere regler om bl.a. indhold og udformning af »Min Plan« og rehabiliteringsplanen, herunder om indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1297 af 9. november 2016 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer og i bekendtgørelse nr. 996 af 29. juni 2016 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

2.2.1.1.2. Lov om aktiv socialpolitik

Efter § 50 i lov om aktiv socialpolitik udarbejder kommunen i samarbejde med revalidenden »Min Plan«, når revalidendens erhvervsmæssige sigte er afklaret. Revalidendens »Min Plan« skal indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis »Min Plan« indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen tillige angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet, samt jobcenterets bistand til virksomheden.

Det fremgår af § 51, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for revalideringsydelsen, løn m.v., at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende § 53 i lov om aktiv socialpolitik har revalidenden kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende revalidend følger »Min Plan«.

Den gældende § 69 i lov om aktiv socialpolitik omhandler betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, når personen deltager i et ressourceforløb efter reglerne i kapitel 6 a. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at det er en betingelse for at modtage ydelsen, at personen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af personens rehabiliteringsplan. Hvis personen ikke opfylder betingelserne for ressourceforløbsydelse, skal kommunen vurdere, om personen skal have en sanktion.

Den gældende § 69 k i lov om aktiv socialpolitik omhandler betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, når personen deltager i et jobafklaringsforløb efter reglerne i kapitel 6 b. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at kommunen har pligt til at vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, hvis personen ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen. Hvis personen ikke opfylder betingelserne for ressourceforløbsydelse, skal kommunen vurdere, om personen skal have en sanktion.

Den gældende § 74 a i lov om aktiv socialpolitik omhandler ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, nr. 3, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob deltager i revalidering efter en »Min Plan« efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.2.1.1.3. Lov om sygedagpenge

Det fremgår bl.a. af § 1 i lov om sygedagpenge, at formålet med loven er at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

Efter § 13 c i lov om sygedagpenge skal sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, have en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden. Dette kan være tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen for sygemeldte skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og heldbredstilstand. Kommunen skal ved første opfølgningssamtale indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats. Denne aftale justeres løbende. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 og som får en beskæftigelsesrettet indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal have en »Min Plan« for indsatsen, inden indsatsen iværksættes, jf. § 27 og §§ 29-30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 13 d i lov om sygedagpenge skal sygemeldte, der er visiteret til kategori 3 (langvarigt sygemeldte med komplekse problemer), have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand. Indsatsen skal have fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning. Inden kommunen iværksætter indsatsen, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte, jf. § 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3. Sammen med den sygemeldte skal den gennemgående og koordinerende sagsbehandler udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for at indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov samt bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

2.2.1.1.4. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Efter § 6, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. varetager jobcenteret beskæftigelsesindsatsen over for borgerne, jf. dog stk. 2-6. I indsatsen skal der være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed. Målet for jobcenterets indsats er således at understøtte, at den enkelte borger kommer hurtigst muligt direkte i job. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og i, hvor tæt den enkelte er på arbejdsmarkedet. For unge ydelsesmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse går vejen til beskæftigelse via uddannelsespålæg.

Efter § 6, stk. 2-6, kan kommunalbestyrelsen dog beslutte, at indsatsen eller en funktion varetages eller henlægges til en anden eller særskilt enhed end jobcenteret.

Efter stk. 2 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse kan varetages af en særskilt enhed, som kan etableres som en tværgående ungeforvaltning.

Efter stk. 3 kan kommunalbestyrelsen beslutte, om opfølgningen over for sygedagpengemodtagere i sager, hvor der er en dato for forventet raskmelding som ligger inden for 8. uge fra første fraværsdag, skal varetages af jobcenteret eller ydelsescenteret.

Efter stk. 4 og 5 kan kommunalbestyrelsen endvidere vælge at henlægge funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler i en anden eller særskilt enhed. Det gælder for borgere i ressourceforløb og borgere i jobafklaringsforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sygemeldte borgere efter lov om sygedagpenge samt modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og som vurderes aktivitetsparate. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

Efter stk. 6 kan kommunalbestyrelsen endelig vælge at overdrage funktionen som koordinerende forvaltning efter integrationsloven til en anden forvaltning i kommunen end jobcenteret. Er den koordinerende forvaltning en anden end jobcenteret, kan den dog ikke træffe afgørelser om beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationslovgivningen.

Det fremgår af § 52 i loven, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og udveksling af data i lovens § 42.

Efter § 42 skal offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger, indberette nødvendige oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag og til det statistiske datavarehus til brug for:

1) forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, herunder tilsyn og kontrol,

2) selvbetjening på Jobnet, jf. § 33, eller andre landsdækkende løsninger,

3) borgernes indsigt i egne oplysninger, jf. § 36, stk. 1, og

4) statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.

Dette er udmøntet i kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 1451 af 11. november 2017 om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. Det fremgår bl.a., at kommunen har pligt til at registrere og indberette oplysninger vedrørende »Min Plan«, aftaler med sygedagpengemodtagere i kategori 2 om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, uddannelsespålæg og beskæftigelsesforanstaltninger, herunder uddannelse, efter følgende:

1) Kapitlerne 9 og 9 b - 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2) §§ 21 b og 98 b - 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3) § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

4) §§ 21 og 23 a - 23 d i integrationsloven.

5) Lov om kontantydelse.

2.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Lovforslaget har til formål at understøtte, at der i samarbejde med borgeren kan udarbejdes en helhedsorienteret plan for indsatser til borgere med komplekse og sammensatte problemer. Den helhedsorienterede plan skal medvirke til at sikre borgeren og myndighederne overblik over og sammenhæng mellem borgerens indsatser f.eks. på tværs af det sociale område, undervisnings- og uddannelses- eller beskæftigelsesområdet. Med det samlede lovforslag styrkes kommunernes muligheder for at koordinere indsatser og planer på tværs af sektorer og dermed for at skabe større sammenhæng i indsatserne for borgerne.

Der henvises i øvrigt til de tværgående overvejelser i lovforslagets afsnit 2.1.2. og afsnit 2.1.3.

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ændres, således at der kan udarbejdes en helhedsorienteret plan for borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Derudover foreslås det, at indsatsen for disse personer kan henlægges til en anden enhed. Den anden enhed kan dermed udføre opgaver og træffe afgørelser om beskæftigelsesindsatsen. Herved får kommunerne organisatorisk fleksibilitet til at kunne organisere og tilrettelægge den tværgående indsats i en forvaltningsenhed og at tilbyde at udarbejde en tværgående og helhedsorienteret plan for disse borgere. Dermed kan borgere med komplekse og sammensatte problemer, som skal have en helhedsorienteret plan, få én indgang til kommunen.

Det foreslås, at personen skal samtykke til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan i stedet for de sektorspecifikke planer. Samtykke kan bidrage til en generel accept fra personen af, at kommunen foretager en tværgående koordinering af indsatser og i den forbindelse deler oplysninger om borgeren til udarbejdelsen af planen.

Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre personens ejerskab til og deltagelse i arbejdet med at sikre en sammenhængende og koordineret indsats gennem den helhedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en dialog med personen, som er afgørende for udviklingen af samarbejdet mellem kommunen og personen om den helhedsorienterede plan.

Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitionen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.

I det tilfælde at borgeren ikke ønsker at samtykke til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan, vil personen således fortsat være berettiget til planer efter lovgivningen, som f.eks. »Min Plan« eller rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Det foreslås, at det i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsættes, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen over for personer, som har komplekse og sammensatte problemer, kan varetages af en anden enhed i kommunen, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Det foreslås videre, at der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes regler om, at begrebet jobcenter også omfatter en anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for personer i lovens målgrupper, som har komplekse og sammensatte problemer og som skal have en helhedsorienteret plan. Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen for disse personer kan flyttes til en anden enhed, herunder også funktionen som koordinerende sagsbehandler. Der kan således træffes afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i den nye enhed.

Det foreslås, at det i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes, at reglerne om »Min Plan« kan fraviges for personer med komplekse og sammensatte problemer, når jobcenteret i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejder en helhedsorienteret plan for personen, hvori personens indsatser efter denne lov indgår.

Det foreslås ligeledes, at der indsættes en lignende bestemmelse i lov om sygedagpenge, hvor sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 2 får mulighed for at få udarbejdet en helhedsorienteret plan.

Det betyder, at jobcenteret kan fravige de krav, der i gældende regler stilles til udarbejdelse og revision af »Min Plan« og andre særskilte planer, hvis jobcenteret i stedet udarbejder en helhedsorienteret plan for personen. Det gælder bl.a. reglerne om indhold i »Min Plan« og andre særskilte planer, f.eks. at planen skal angive de tilbud, som personen skal have efter loven og om, at tilbud skal begrundes. Det vil sige, at oplysningerne om personens indsats fremover indgår i en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan« og andre særskilte planer efter loven.

I overensstemmelse med de almindelige krav til afgørelser m.v. i bl.a. forvaltningsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal en afgørelse om indsats m.v. være skriftlig og begrundet, medmindre afgørelsen fuldt ud giver personen medhold. Disse krav gælder ligeledes, når personen har samtykket til få udarbejdet en helhedsorienteret plan, der skal medvirke til at sikre en sammenhængende indsats på tværs af forvaltninger og lovgivning.

Med hjemmel i gældende §§ 10 a og 31 vil der i fornødent omfang blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at reglerne vedrørende »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, fraviges for personer med en helhedsorienteret plan. Det gælder bl.a. regler om pligt til at modtage »Min Plan« digitalt og om indhold og udformning af »Min Plan«. Det samme gør sig gældende for reglerne om rehabiliteringsplanens indsatsdel i bekendtgørelse nr. 996 af 29. juni 2017 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Målet er, at indsatsen for personer som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan indgå i en helhedsorienteret plan og samles i en enhed eller forvaltning i kommunen. For udlændinge, der er omfattet af § 16 i lov om integration af udlændinge i Danmark, kan integrationskontrakten udgøre den helhedsorienterede plan. For unge vil uddannelsesplanen udgøre rammen for den helhedsorienterede plan, jf. også afsnit 2.1.3.1.

Det foreslås også, at kommunen fortsat har pligt til at registrere og indberette oplysninger om indsatser m.v. i overensstemmelse med kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 1451 af 11. november 2017 om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. Dog fritages kommunerne fra at indberette data om planbeskrivelse, jf. § 42, stk. 1, nr. 9, i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet i en helhedsorienteret plan.

På baggrund af de foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der ske konsekvensrettelser i lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås derfor, at der i de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik, hvor der henvises til »Min plan« eller til rehabiliteringsplanen sker en tilføjelse om, at en helhedsorienteret plan kan erstatte »Min plan« eller rehabiliteringsplanens indsatsdel.

I forhold til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik vil det også fremover være en forudsætning for at modtage revalideringsydelse, at der erhvervsmæssige sigte er afklaret, jf. § 51, stk. 1, jf. § 50, i loven. Det foreslås, at det fortsat er en betingelse for revalideringsydelsen, at en helhedsorienteret plan skal indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. De indsatser, som skal indgå i revalideringen, skal indgå i »Min plan« eller en helhedsorienteret plan.

I forhold til sanktionering af modtagere af ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a og 6 b i lov om aktiv socialpolitik vil det alene være de tilbud, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. som kan gives efter gældende regler på beskæftigelsesområdet, som fremover med forslaget kan medføre sanktionering, hvis en helhedsorienteret plan ikke følges.

I forhold til personer som er visiteret til fleksjob, foreslås det, at en person som har en helhedsorienteret plan i lighed med personer som har »Min Plan«, bliver berettiget til ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.1.3.

2.2.2. Foreslåede ændringer på Børne- og Socialministeriets område

2.2.2.1. Gældende ret

Efter serviceloven har kommunalbestyrelsen pligt til at yde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer og til at tilbyde ydelser og støtte, der kan have et forebyggende sigte eller tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hjælp efter serviceloven tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel helhedsorienteret vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

I forhold til børn og unge, der har behov for særlig støtte, er formålet med støtten at sikre, at disse børn og unge kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtte til børn og unge skal derfor ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste, jf. servicelovens § 46, og være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtte til børn og unge skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.

I servicelovens § 48 er der fastsat regler om børnesamtale, inden der træffes afgørelse efter en række bestemmelser i serviceloven. Ligeledes er det fastsat, at samtalen kan undlades, hvis der umiddelbart forinden er gennemført en samtale med barnet eller den unge i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50, eller hvis barnets modenhed og sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Det fremgår videre, at samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, har kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 52, stk. 2, pligt til at træffe afgørelse om støtte til forældrene under anbringelsen. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, der har været årsagen til anbringelsen og dermed støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en særskilt plan for støtten til forældrene i forbindelse med anbringelsen.

Kommunen skal efter servicelovens § 52 træffe afgørelse om foranstaltninger, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barn eller en ungs særlige behov for støtte. I servicelovens § 68 er der fastsat nærmere regler om, hvornår foranstaltninger efter § 52 skal ophøre, og herunder regler for behandling af anmodning om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiode, når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet og begæres hjemgivet. Der er endvidere fastsat regler om kommunalbestyrelsens pligt til at revidere og oversende handleplanen, jf. § 140, i forbindelse med hjemgivelse, inden ophør af en anbringelse, når den unge fylder 18 år, ved afgørelse om efterværn eller ved opretholdt anbringelse efter servicelovens §§ 76 eller 76 a og ved skift i opholdskommune, når den unge fylder 18 år.

I servicelovens § 70 er der fastsat regler om opfølgning, når der er iværksat foranstaltninger om særlig støtte over for et barn, en ung eller vordende forældre, og herunder om tidsfrister for kommunalbestyrelsens pligt til at vurdere, om indsatsen skal ændres, og om der er behov for at revidere handleplanen, jf. § 140 i serviceloven. Der er desuden fastsat særlige regler, når vurderingen af indsatsen og behovet for revision af handleplanen vedrører anbragte børn og unge, eller unge der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a.

I servicelovens § 140 er der fastsat nærmere regler for kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens §§ 52, 76 eller 76 a, når en ung under 18 år visiteres til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter servicelovens § 101 eller idømmes en sanktion efter straffelovens § 74 a. Der er herunder fastsat regler om indholdet af handleplanen, samarbejdet med barnet, den unge eller familien om handleplanen og om frister for udarbejdelsen af handleplanen. Der er videre fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen kan udarbejde en samlet handleplan for flere børn i en familie under forudsætning af, at den samlede handleplan tager højde for børnenes individuelle forhold. Det er endeligt fastsat, at relevante dele af en handleplan skal udleveres til tilbuddet, når et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter servicelovens § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter servicelovens § 101.

I servicelovens § 141 er der fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen som led i indsatsen kan skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen og de nærmere betingelser herfor. Der er videre fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke, eller kun med betydelig støtte, kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Der er yderligere fastsat regler om indholdet af handleplanen og om samarbejdet med borgeren om handleplanen. Endelig er det fastsat, at relevante dele af handleplanen kan udleveres til tilbuddet, når en person visiteres til et socialt døgntilbud efter §§ 107-110 i serviceloven eller et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter § 101 i serviceloven, med mindre der er tale om borgere der tilbydes anonym, ambulant behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101 a.

Det er i medfør af § 8 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fastsat i bekendtgørelse nr. 642 af 14. juni 2006 om kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med kriminalforsorgen for visse persongrupper, at kommunerne har pligt til at koordinere handleplaner efter § 140, stk. 1 og 3, samt § 141 i lov om social service med kriminalforsorgen med henblik på at understøtte en langsigtet indsats og sikre kontinuitet i samarbejdet overfor fælles klienter. Bekendtgørelsen omfatter bl.a. visse grupper af dømte unge 15-17-årige, samt voksne indsatte i fængsler m.v., hvor kommunerne har pligt til at tilbyde en handleplan efter servicelovens § 141. Initiativpligten til at koordinere handleplanerne for personkredsen påhviler efter bekendtgørelsen Kriminalforsorgen.

2.2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Lovforslaget har til formål at understøtte, at der i samarbejde med borgeren kan udarbejdes en helhedsorienteret plan for indsatser til borgere med komplekse og sammensatte problemer. En helhedsorienteret plan skal medvirke til at sikre borgeren og myndighederne overblik over og sammenhæng mellem borgerens indsatser f.eks. på tværs af det sociale område, undervisnings- og uddannelses- eller beskæftigelsesområdet. Med det samlede lovforslag styrkes kommunernes muligheder for at koordinere indsatser og planer på tværs af sektorer og dermed for at skabe større sammenhæng i indsatserne for borgerne.

Der henvises i øvrigt til de tværgående overvejelser i lovforslagets afsnit 2.1.2. og 2.1.3.

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne om handleplaner og kravet om en særskilt plan for støtte til forældre til anbragte børn og unge i lov om social service ændres, således at der gives mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i stedet for flere forskellige planer og handleplaner kan udarbejdes en helhedsorienteret plan for borgere med komplekse og sammensatte problemer. Planerne kan både være hjemlet i forskellige love og inden for den samme lov. I vurderingen af, om en person har komplekse og sammensatte problemer, kan bl.a. indgå personens behov for indsatser på tværs af sektorområder. Det kan tillige indgå i vurderingen, om personens familie har komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan understøttes gennem en helhedsorienteret plan for familien. Om kommunernes vurdering henvises nærmere til lovforslagets afsnit 2.1.3.3.

Det foreslås, at borgeren skal samtykke til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan og dermed til, at de sektorspecifikke planer erstattes af en helhedsorienteret plan. Om samtykkebegrebet henvises nærmere til lovforslagets afsnit 2.1.3.4.

Efter serviceloven vil adgangen til en helhedsorienteret plan omfatte unge mellem 16 og 23 år, der modtager særlig støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, eller i øvrigt er omfattet af retten til at få udarbejdet en handleplan efter de gældende regler i servicelovens § 140, forældre til anbragte børn og unge, der har ret til en plan for støtte efter servicelovens § 54, stk. 2, og voksne, der er omfattet af reglerne om handleplaner efter servicelovens § 141. Videre foreslås der givet mulighed for, at de dele af børn- og unges handleplan efter servicelovens § 140, der vedrører forældrene, kan indgå i en helhedsorienteret plan for forældrene eller familien.

For børn og unge, som modtager særlig støtte og derfor har en handleplan efter servicelovens § 140, vil elementerne i handleplanen også kunne indgå i en samlet plan for familien, når det vurderes at være relevant for at sikre sammenhæng i indsatserne for hele familien. Det er dog en forudsætning herfor, at barnets eller den unges del af familiens plan fortsat kan udskilles særskilt, bl.a. af hensyn til barnets eller den unge, der er fyldt 12 år, selvstændige rettigheder efter serviceloven og herunder retten til at klage over en afgørelse om særlig støtte.

Lovforslaget indebærer ikke ændringer i borgernes adgang til støtte efter serviceloven eller adgangen til at klage over kommunens afgørelser efter servicelovens kapitel 30, herunder i den særskilte adgang til at klage over en afgørelse om særlig støtte for børn og unge, der er fyldt 12 år, jf. servicelovens §§ 167 og 168. I overensstemmelse med de almindelige krav til afgørelser m.v. i bl.a. forvaltningsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal en afgørelse om støtte fortsat være skriftlig og begrundet, medmindre afgørelsen fuldt ud giver personen medhold. Disse krav gælder ligeledes, når borgeren er tilbudt og samtykker til at få udarbejdet en helhedsorienteret plan, der skal medvirke til at sikre en sammenhængende indsats på tværs af forvaltninger og lovgivning.

Målet er, at indsatsen for borgere, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan indgå i en helhedsorienteret plan. For udlændinge, der er omfattet af § 16 i lov om integration af udlændinge i Danmark, kan integrationskontrakten udgøre den helhedsorienterede plan. For unge vil uddannelsesplanen kunne udgøre rammen for den helhedsorienterede plan, jf. også afsnit 2.1.3.1.

På baggrund af de foreslåede ændringer i §§ 54 og 140 i lov om social service skal der samtidig ske konsekvensrettelser i servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge, hvor der henvises til en særskilt plan for støtten til forældre til anbragte børn og unge, til handleplaner for indsatsen til unge mellem 16 og 18 år, og til de dele af barnets eller den unges handleplan, der vedrører forældrene. Det foreslås derfor, at der i de gældende regler i serviceloven, hvor der henvises til en særskilt plan eller en handleplan sker en tilføjelse om, at en helhedsorienteret plan kan erstatte disse planer for borgere, der er omfattet af lovforslagets § 5, nr. 1-11, dog således at kravene til indholdet af planen fortsat skal opfyldes.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.1.3.

2.2.3. Foreslåede ændringer på Udlændinge- og Integrationsministeriets område

2.2.3.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen skal efter integrationslovens § 16 tilbyde alle voksne, nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge et integrationsprogram.

Integrationsprogrammet består af danskuddannelse, jf. integrationslovens § 21, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. integrationslovens § 23. De beskæftigelsesrettede tilbud kan være tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. integrationslovens § 23 a, tilbud om virksomhedspraktik, jf. integrationslovens § 23 b, og tilbud om ansættelse med løntilskud, jf. integrationslovens § 23 c.

Integrationsprogrammets indhold fastlægges i en integrationskontrakt, som skal være indgået inden en måned efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for udlændingen jf. integrationslovens § 19. Integrationskontrakten indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt, og så vidt muligt inden for 1 år, opnår ordinær beskæftigelse. I vurderingen skal bl.a. indgå udlændingens individuelle færdigheder og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Hvis opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er et realistisk mål, tilrettelægges indholdet af kontrakten med henblik på, at udlændingen forbedrer sine muligheder for senere at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Integrationskontrakten udgør den koordinerende ramme for indsatsen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere tilbyde integrationskontrakten til unge, uledsagede flygtninge under 18 år, jf. integrationslovens § 16, stk. 8.

Kontrakten skal beskrive udlændingens beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opfyldes. Af kontrakten skal det fremgå, i hvilket omfang udlændingen skal have tilbud i medfør af integrationsprogrammet, og hvordan forholdet mellem danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud skal være.

Det skal endvidere fremgå af integrationskontrakten, hvilke sanktioner der efter lovgivningen gælder over for udlændingen, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at tage imod arbejde, eller hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt eller fastsat i kontrakten.

Integrationskontrakten skal angive, hvilken forvaltning i kommunen der er den koordineringsansvarlige forvaltning. Der skal angives en koordinerende forvaltning, der skal understøtte, at de fastsatte mål og iværksatte indsatser i integrationskontrakten tager udgangspunkt i udlændingens samlede situation jf. integrationslovens § 20 a.

En integrationskontrakt gælder indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter udløbet af integrationsprogrammet kan kontrakten dog ikke længere indeholde tilbud, da disse skal gives efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indsatsen dermed skal fastsættes efter reglerne i den almindelige beskæftigelsesindsats.

Den integrationsansvarlige kommune har ansvaret for integrationsindsatsen i op til 5 år.

2.2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Lovforslaget har til formål at understøtte, at der i samarbejde med borgeren kan udarbejdes en helhedsorienteret plan for indsatser til borgere med komplekse og sammensatte problemer. En helhedsorienteret plan skal medvirke til at sikre borgeren og myndighederne overblik over og sammenhæng mellem borgerens indsatser f.eks. på tværs af det sociale område, undervisnings- eller beskæftigelsesområdet. Med det samlede lovforslag styrkes kommunernes muligheder for at koordinere indsatser og planer på tværs af sektorer og dermed for at skabe større sammenhæng i indsatserne for borgerne.

Integrationskontrakten er og skal fortsat være en central del af integrationsindsatsen. Kontrakten skal sikre kvaliteten af integrationsprogrammet, således at de enkelte dele af programmet er konkret og individuelt tilpasset den enkelte udlændings kvalifikationer og ressourcer, og samtidig er direkte målrettet mod ordinær beskæftigelse. I integrationskontrakten fastlægges omfanget og indholdet af integrationsprogrammets enkelte elementer i en individuel kontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen.

For at understøtte kommunernes arbejde for at tilrettelægge en tværgående indsats for flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationslovens regler om et integrationsprogram foreslås det, at der etableres mulighed for, at kommunerne kan indarbejde mål og indsatser fra andre sektorområder i integrationskontrakten, når der er tale om borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Herved får kommunerne mulighed for at tilbyde at udarbejde en tværgående og helhedsorienteret plan for disse udlændinge i integrationskontrakten, der således kan samle indsatser på tværs af lovgivning og kommunale forvaltninger i en helhedsorienteret plan.

Der henvises i øvrigt til de tværgående overvejelser i lovforslagets afsnit 2.1.2. og 2.1.3.

2.2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der gives hjemmel til, at kommunerne kan indarbejde indsatser og mål på andre sektorområder i integrationskontrakten. Der ændres ikke ved indsatserne og proceskravene for integrationskontrakten og integrationsprogrammet. Det vil sige, at det overordnede mål med integrationsprogrammet fortsat er, at udlændingen hurtigst muligt skal opnå ordinær beskæftigelse.

Det foreslås, at en udlænding skal samtykke til, at mål og indsatser fra andre sektorområder indarbejdes i integrationskontrakten. Om samtykkebegrebet henvises nærmere til lovforslagets afsnit 2.1.3.4.

Målet er, at indsatsen for borgere som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan indgå i en helhedsorienteret plan. For udlændinge, der er omfattet af § 16 i lov om integration af udlændinge i Danmark, kan integrationskontrakten udgøre den helhedsorienterede plan, jf. også afsnit 2.1.3.1. Dette kan understøtte en bred og sammenhængende indsats for borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvilket også gør sig gældende for nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, hvor der kan være behov for flere forskellige indsatser i kommunen.

Det betyder, at kommunen i forbindelse med udarbejdelsen af integrationskontrakten for den enkelte udlænding forpligtes til at anlægge et helhedsorienteret syn, når mål og indsatser for den enkelte skal besluttes.

Det indebærer, at i de tilfælde, hvor kommunen vælger at tilbyde en udlænding med komplekse og sammensatte problemer, at andre kommunale indsatser og mål kan indarbejdes i integrationskontrakten, skal integrationskontrakten understøtte en sammenhængende indsats, hvor den beskæftigelsesrettede indsats skal tage hensyn til de andre indsatser, som iværksættes på andre forvaltningsområder i form af f.eks. social støtte, sundhedsrettede tilbud m.v.

Hvis der er tale om en familie, hvor flere medlemmer af familien modtager indsatser i kommunen, skal der i videst muligt omfang tages højde for den samlede families forhold og behov, herunder også mindreårige børns og unges behov for særlig støtte. I de tilfælde, hvor der f.eks. er eller skal iværksættes foranstaltninger for et barn eller en ung i medfør af servicelovens § 52, og der i den forbindelse udarbejdes en handleplan efter servicelovens § 140, kan mål og indsatser herfra, der vedrører forældrene, indarbejdes i integrationskontrakten for forældrene. Der skal i den forbindelse tages hensyn til barnets eller den unges behov for særlig støtte og de fastsatte mål for barnet eller den unge, jf. servicelovens § 140, når indsatsen for udlændingen fastlægges i integrationskontrakten. Det bemærkes, at integrationskontrakten efter integrationslovens § 19 vedrører den enkelte udlænding, men ikke direkte et evt. barn eller en ung i familien. Det betyder, at integrationskontrakten alene kan omfatte de elementer af en handleplan, der vedrører forældrene og dermed aldrig kan erstatte en handleplan efter servicelovens § 140 vedrørende barnet eller den unge.

Med kommunernes mulighed for, at indsatser og mål fra andre sektorområder kan indarbejdes i integrationskontrakten, skal der i forbindelse med tilrettelæggelsen af integrationskontrakten tages hensyn til og i videst muligt omfang gøres plads til igangsatte eller kommende indsatser på andre sektorområder.

I overensstemmelse med de almindelige krav til afgørelser m.v. i bl.a. forvaltningsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal en afgørelse være skriftlig og begrundet, medmindre afgørelsen fuldt ud giver personen medhold. Disse krav gælder ligeledes, når borgeren er tilbudt og har samtykket til at få udarbejdet en helhedsorienteret plan, der skal medvirke til at sikre en sammenhængende indsats på tværs af forvaltninger og lovgivning.

Der henvises i øvrigt til overvejelserne i lovforslagets afsnit 2.1.2 og 2.1.3.

3. Forholdet til forvaltningsloven og reglerne om persondatabeskyttelse

3.1. Forvaltningsloven og persondataloven

Kommunernes behandling af oplysninger er bl.a. omfattet af reglerne i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014.

Det følger i dag af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at for videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 i lov om behandling af personoplysninger (persondataloven), jf. lovens § 1, stk. 3. Herudover gælder de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder sagligheds- og proportionalitetsprincipperne. Det betyder, at kommunerne kun kan behandle oplysninger, hvis det er sagligt og proportionalt, og at kommunerne i dag er omfattet af det såkaldte finalité-princip i persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter en behandling ikke må være uforenelig med de formål, der har begrundet indsamlingen af de pågældende oplysninger.

Forvaltningslovens § 28, stk. 1, foreslås nyaffattet med § 2, nr. 2, i justitsministerens forslag til lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.) (lovforslag nr. L 69 af 25. oktober 2017), der foreslås at træde i kraft den 25. maj 2018. Den foreslåede justering skal ses i lyset af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).

Med den foreslåede nye affattelse af forvaltningslovens § 28, stk. 1, vil reglerne for manuel videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed blive omfattet af den foreslåede nye databeskyttelseslovs §§ 6-8, § 10 og § 11, stk. 1, samt databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9, artikel 10 og artikel 77, stk. 1, jf. databeskyttelseslovens § 2, stk. 1. For videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, vil reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven finde anvendelse, medmindre videregivelsen er reguleret af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

Der kan i den forbindelse navnlig henvises til databeskyttelseslovens § 5, stk. 1, der fastslår, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Der er med lovens § 5, stk. 3, mulighed for i et vist omfang at undtage offentlige myndigheder fra denne bestemmelse. Der henvises nærmere til lovforslagets afsnit 3.2.

Endvidere følger det af forvaltningslovens § 28, stk. 2, at oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er omfattet af stk. 1, kun må videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når 1) den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke, 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, eller 3) det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Forvaltningslovens § 28, stk. 2, tager sigte på fortrolige oplysninger om juridiske personer og fortrolige oplysninger, som hverken angår juridiske personer eller identificerbare fysiske personer.

I forvaltningslovens § 31 er det fastsat, at i det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Bestemmelsen er ikke begrænset til at omfatte fortrolige oplysninger og gælder både for personoplysninger og andre oplysninger. Det fremgår endvidere af forvaltningslovens § 32, at personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, ikke i den forbindelse må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Kommunernes behandling af personoplysninger er i øvrigt i dag generelt omfattet af reglerne i persondataloven.

Det bemærkes, at databeskyttelsesforordningen vil finde anvendelse fra og med den 25. maj 2018. Forordningen vil have direkte virkning i Danmark. Om forholdet til reglerne i databeskyttelsesforordningen og den foreslåede nye databeskyttelseslov (justitsministerens lovforslag nr. L 68 af 25. oktober 2017), som vil skulle erstatte den nuværende persondatalov, herunder om de administrative regler, som forventes udstedt i medfør af § 5, stk. 3, i den foreslåede nye databeskyttelseslov henvises til afsnit 3.2 nedenfor.

3.2. Databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler om behandling af personoplysninger

Kommunernes behandling af personoplysninger er i dag omfattet af persondataloven. Det foreslås imidlertid i nærværende lovforslags § 7, at den foreslåede lov træder i kraft den 1. juli 2018. Ved den foreslåede lovs ikrafttrædelsestidspunkt vil reglerne for kommunernes behandling af personoplysninger være omfattet af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen, der vil finde anvendelse fra og med den 25. maj 2018.

Justitsministeren har endvidere den 25. oktober 2017 fremsat forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) (lovforslag nr. L 68 af 25. oktober 2017). Lovforslaget, der således supplerer databeskyttelsesforordningen, foreslås at træde i kraft den 25. maj 2018, jf. forslaget til databeskyttelseslovens § 46, stk. 1, hvor den nuværende persondatalov samtidig foreslås ophævet, jf. § 46, stk. 2, i forslaget til databeskyttelsesloven.

Det følgende tager derfor udgangspunkt i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovens regler om behandling af personoplysninger.

Databeskyttelsesforordningen finder ifølge forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling og på anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling af personoplysninger forstås ifølge forordningens artikel 4, nr. 2, enhver aktivitet eller række af aktiviteter – med eller uden brug af automatisk behandling – som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse.

Samkøring er en særlig form for behandling, som bl.a. personoplysninger kan gøres til genstand for. Samkøring er en fælles betegnelse for forskellige tekniske løsninger, som vedrører sammenkobling af oplysninger, der kommer fra forskellige registre. Under samkøring hører maskinelle overførsler, hvorved et register tilføres oplysninger fra et andet register, således at det modtagende register udvides med disse oplysninger. Til begrebet samkøring henregnes endvidere maskinelle sammenstillinger af oplysninger fra forskellige registre, hvorved der dannes et nyt »uddata-produkt«, f.eks. et nyt register.

Databeskyttelsesforordningens kapitel II indeholder de såkaldte behandlingsregler. I forordningens artikel 5 er der fastsat en række grundlæggende principper, der gælder for alle behandlinger af personoplysninger, som omfattes af forordningen. Bestemmelsen fastsætter således, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Det fastsættes endvidere, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Personoplysninger skal også være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«). Endvidere gælder, at personoplysninger skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtighed«). Det fastlægges tillige i artikel 5, at personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles (»opbevaringsbegrænsning«). Endelig skal personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).

I databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastsættes de generelle betingelser for, hvornår behandling af oplysninger må finde sted. Af bestemmelsen følger, at behandling kun er lovlig, hvis mindst en af betingelserne i litra a-f er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. litra c, eller som er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. litra e. Vedrørende forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, fremgår det af præambelbetragtning nr. 45, at hvis behandling foretages i overensstemmelse med en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller hvis behandling er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, bør behandlingen have et retsgrundlag i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. Der henvises nærmere til side 129-130 i Justitsministeriets betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen.

Videregivelse og behandling af følsomme personoplysninger er i øvrigt reguleret i forordningens artikel 9 og 10. De oplysninger, der omfattes af artikel 9, er personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering. Forordningens artikel 10 omfatter behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1.

3.3. Hjemmel til datadeling til en helhedsorienteret plan

For at kommunerne kan arbejde systematisk med en helhedsorienteret plan, er der behov for dels at kunne identificere borgere, der er i målgruppen for at få tilbudt en helhedsorienteret plan, dels at kunne dele data på tværs af kommunale forvaltninger med henblik på at kunne udarbejde en helhedsorienteret plan i samarbejde med borgeren.

3.3.1. Hjemmel til identifikation af målgruppen til en helhedsorienteret plan

Det påtænkes at give kommunerne mulighed for at kunne samkøre eksisterende data for at identificere målgruppen af borgere, der modtager indsatser fra forskellige kommunale forvaltninger for derefter at kunne vurdere, om det er hensigtsmæssigt at borgerens forløb i højere grad sammentænkes og koordineres og herunder, at borgeren får tilbud om at få udarbejdet en helhedsorienteret plan i stedet for sektorspecifikke planer.

En sådan behandling skal ske i overensstemmelse med behandlingsreglerne i databeskyttelsesforordningen, herunder navnlig artikel 6 og 9. Det følger bl.a. af forordningens artikel 6, at behandling af personoplysninger er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse. Forordningens artikel 9 indeholder nærmere regler om behandling af særlige kategorier af personoplysninger.

Udgangspunktet efter databeskyttelsesforordningens artikel 5 er, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (formålsbestemthed). Det betyder, at en oplysning som kommunen lovligt har indsamlet i en anden sammenhæng kun efter en konkret vurdering og såfremt det er forenelige formål må behandles med henblik på at finde ud af, om den pågældende er i målgruppen for at kunne få tilbudt en helhedsorienteret plan.

Det påtænkes, at der skabes hjemmel til at fravige de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen om formålsbestemthed ved at benytte den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 5, stk. 3, i forslaget til databeskyttelseslov, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 68 som fremsat, til at udstede en bekendtgørelse om samkøring af personoplysninger i forbindelse med udsøgning af målgrupper.

En regulering på bekendtgørelsesniveau vil både sikre et klart retligt grundlag for kommunernes udveksling af personoplysninger og sikre en så konkret og agil regulering af kommunernes interne samkøring af personoplysninger som muligt. Det vurderes, at et samtykke ikke på samme måde ville kunne sikre agile og hensigtsmæssige rammer for identifikation af målgruppen. Et forudgående samtykke fra borgerne til identifikationen af målgruppen ville kræve, at kommunerne skulle indhente samtykke fra samtlige borgere, hvilket ville være en omfattende opgave og svær realiserbar i praksis. Således ville et samtykke være en hindring ift. at identificere de borgere, som vil kunne få tilbud om en helhedsorienteret indsats via en helhedsorienteret plan og dermed for arbejdet med en helhedsorienteret plan. Samtidig bemærkes det, at identifikation af målgruppen ville have som formål at identificere en gruppe borgere, som efterfølgende kan få tilbud om at få integreret sine indsatser i en helhedsorienteret plan. Borgerne vil herefter skulle samtykke til at få udarbejdet en helhedsorienteret plan og til den datadeling, der vil være forbundet med udarbejdelsen af planen, jf. nedenstående afsnit 3.3.2.

Det fremgår af § 5, stk. 3, 1 pkt., i forslaget til databeskyttelsesloven, at vedkommende minister efter forhandling med justitsministeren og inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23 som udgangspunkt kan fastsætte nærmere regler om, at personoplysninger af offentlige myndigheder må viderebehandles til andre formål, end de oprindeligt var indsamlet til, uafhængigt af formålenes forenelighed. Den foreslåede bestemmelse kan ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-2018, A, L 68 som fremsat, side 174 f anvendes til eksempelvis videregivelse af oplysninger indenfor en kommune og udsøgning af borgere, der modtager ydelser på tværs af forvaltninger.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 5, stk. 3, i forslaget til databeskyttelsesloven kan således bruges til – inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23 – at fravige formålsbestemthedsprincippet i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Forordningens artikel 23, stk. 2, fastslår, at enhver lovgivningsmæssig foranstaltning, der begrænser bl.a. formålsbestemthedsprincippet som minimum, hvor det er relevant, navnlig skal indeholde specifikke bestemmelser vedrørende: a) formålene med behandlingen eller kategorierne af behandling, b) kategorierne af personoplysninger, c) rækkevidden af de indførte begrænsninger, d) garantierne for at undgå misbrug eller ulovlig adgang eller overførsel, e) specifikation af den dataansvarlige eller kategorierne af dataansvarlige, f) opbevaringsperioder og de gældende garantier under hensyntagen til behandlingens karakter, omfang og formål eller kategorier af behandling, g) risiciene for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, og h) de registreredes ret til at blive underrettet om begrænsningen, medmindre dette kan skade formålet med begrænsningen.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil således kunne anvendes til at fravige formålsbestemthedsprincippet, hvilket vil ske i relation til at udsøge borgere, der er i målgruppen for at få tilbudt en helhedsorienteret plan. Der påtænkes ikke foretaget øvrige begrænsninger i de registreredes rettigheder.

Der henvises i øvrigt om anvendelsen af forordningens artikel 23 om begrænsning af rettighederne til s. 396-404 i Justitsministeriets betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen.

Den foreslåede bestemmelse i databeskyttelseslovens § 5, stk. 3, 2. og 3. pkt., indeholder enkelte undtagelser hertil. Det følger således af § 5, stk. 3, 2. pkt., at 1. pkt. ikke finder anvendelse på behandling af oplysninger i medfør af § 10 (vedrørende særlige kategorier af personoplysninger og personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser). Det følger endvidere af 3. pkt., at for så vidt angår helbredsoplysninger og genetiske data som nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, som er indsamlet i medfør af lovens § 7, stk. 3, eller i medfør af sundhedslovgivningen, finder 1. pkt. alene anvendelse i det omfang, formålet med den videre anvendelse af disse oplysninger er foreneligt med det formål, disse personoplysninger oprindeligt var indsamlet til. Det bemærkes i den forbindelse, at helbredsoplysninger m.v., som er indsamlet efter sundhedslovgivningen eller i medfør af § 7, stk. 3, i forslaget til databeskyttelsesloven, ikke på nuværende tidspunkt indgår i en helhedsorienteret plan. En kommende bekendtgørelse vil således ikke omfatte helbredsoplysninger m.v., som er indsamlet efter sundhedslovgivningen eller efter § 7, stk. 3, i databeskyttelsesloven.

Det bemærkes endelig, at en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i § 5, stk. 3, i forslaget til databeskyttelsesloven vedrørende identifikation af målgruppen i forbindelse med en helhedsorienteret plan i overensstemmelse med § 28 i forslaget til databeskyttelsesloven vil blive sendt i høring hos bl.a. Datatilsynet.

3.3.2 Hjemmel til dele data på tværs af kommunale forvaltninger med henblik på at kunne udarbejde en helhedsorienteret plan i samarbejde med borgeren

Til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan skal kommunerne have mulighed for at dele oplysninger om borgeren på tværs af forvaltninger og myndighedsområder med det formål at kunne koordinere indsatserne og tilbyde en mere helhedsorienteret indsats. Dette vil efter omstændighederne kunne indebære, at personoplysninger behandles til et andet formål end det, de oprindeligt er indsamlet til. Denne smidige deling af data vil bidrage til, at kommunen vil kunne levere en bedre og mere sammenhængende offentlig service.

Som beskrevet i afsnit 2.1.3.4 skal borgeren samtykke til at få udarbejdet en helhedsorienteret plan, fremfor særskilte planer, og til at oplysninger om borgerens indsatser og tilbud m.v. deles mellem kommunale forvaltninger og myndighedsområder til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan. Deling af data til brug for udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan vil således altid ske med borgerens samtykke.

I overensstemmelse med sundhedslovens gældende regler om tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger m.v. kan der via samtykke fra borgeren gives adgang til, at helbredsoplysninger m.v., som er indsamlet efter sundhedslovgivningen, kan deles og indgå i en helhedsorienteret plan, jf. afsnit 2.1.3.6. ovenfor. Om samtykkebegrebet i øvrigt henvises nærmere til lovforslagets afsnit 2.1.3.4.

Al behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, herunder de heri indeholdte krav til god databehandlingsskik i forhold til f.eks. opbevaring og sletning af data samt behandlingssikkerhed.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer i sig selv ikke administrative konsekvenser for det offentlige. De kortsigtede administrative omkostninger for kommunerne vil afhænge af omfanget og måden, hvorpå kommunerne vælger at arbejde med en helhedsorienteret plan.

I takt med øget brug af og erfaring med en helhedsorienteret plan kan arbejdet med en helhedsorienteret plan – foruden et væsentligt kvalitetsløft for borgeren – have en betydelig positiv administrativ konsekvens for det offentlige, idet kommunerne vil kunne udarbejde en helhedsorienteret plan, frem for flere forskellige sektorspecifikke planer. Muligheden for at systemunderstøtte en helhedsorienteret plan vil blive afdækket nærmere, hvilket vil være et helt centralt element ift. at styrke arbejdet med en helhedsorienteret plan og indfri det fulde potentiale af en helhedsorienteret plan.

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne eller staten.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Der forventes positive administrative konsekvenser for borgeren. Borgeren vil skulle forholde sig til en helhedsorienteret plan, fremfor flere adskilte sektorspecifikke planer.

7. Miljømæssige konsekvenser

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. februar til den 12. marts 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

3F – Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikerne, Allerød Kommune, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, A2B, Ballerup Kommune, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Bedre Psykiatri BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Business Danmark, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Børnerådet, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lærerforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Psykologforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Den Danske Dommerforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, DUKH, Erhvervsstyrelsen, Fabu, FADD – Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Forbrugerrådet TÆNK, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Flygtningenævnet, FOA – Fag og Arbejde, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af kommunale social-, sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Forening for ledere af sundhedsordninger for børn og unge, ForældreLANDSforeningen (FBU), Fredensborg Kommune, Frederikssund Kommune, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, FTF, Furesø Kommune, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gribskov Kommune, Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Hillerød Kommune, HK/kommunal, Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Justitia, KFUM’s Sociale Arbejde, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, LAFS- Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningen BoPaM, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for førtidspensionister, Lederforeningen for VUC, Livsværk, LO – Landsorganisationen i Danmark, LOKK – Landsorganisationen af kvindekrisecentre, LOS, Lægeforeningen, Mødrehjælpen, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Pension Danmark, Plejefamiliernes Landsforening, Politiforbundet, Private Gymnasier og Studenterkurser, Producentforeningen, Produktionsskoleforeningen, Psykiatrifonden, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, SIND, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Statsforvaltningen, Sundhedskartellet, TABUKA, Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet, Ungdomsringen, Ungdommens Røde Kors og UNHCR Regional Representation for Northern Europe.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser