Fremsatte, men endnu ikke vedtagne, ændringsforslag til Sygedagpengeloven § 13c

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget udmønter den politiske Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og forligspartierne bag reformen af sygedagpengesystemet (Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) har indgået den 14. marts 2024.

Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne er enige om at gennemføre ændringer, der på den korte bane kan løse en række udfordringer i sygedagpengesystemet. Formålet er at bidrage til at forenkle og målrette systemet til gavn for den enkelte borger. Aftalen tager udgangspunkt i ”Afdækning af regler for meget alvorligt syge” udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet i 2023, Reformkommissionens anbefalinger samt gode erfaringer fra de nordjyske frikommuneforsøg.

Aftalen indeholder fire fokusområder, der skal sikre:

– En større målretning mod den enkelte borgers behov

– Mere værdighed i mødet med systemet

– Mere smidighed i samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger

– Sammenhæng med Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats.

Aftalen er det første skridt som led i en større ændring af beskæftigelsesindsatsen. Større strukturelle ændringer af den aktive indsats for sygedagpengemodtagere afventer ekspertgruppens anbefalinger.

Forligskredsen bag aftalen er enige om at lempe kravene til brug af rehabiliteringsteams i sager om jobafklaringsforløb.

Forligskredsen er derudover enige om, at kommunen fremover, ud fra en konkret vurdering, skal beslutte, hvilke fagområder der skal være repræsenteret i rehabiliteringsteamet i den enkelte sag. Der skal alene være krav om, at der altid deltager en repræsentant fra beskæftigelsesområdet og en repræsentant fra regionens kliniske funktion.

Forligskredsen er desuden enige om at afskaffe den generelle ret til at blive tilbudt mestringsforløb for sygemeldte i visitationskategori 2, så mestringsforløb i højere grad målrettes de sygedagpengemodtagere, som kan få gavn af forløbet. Sygemeldte, der af kommunen vurderes at have behov, vil fortsat kunne blive tilbudt et mestringsforløb.

Herudover ønsker forligskredsen at forenkle visitationskategorierne for sygemeldte ved at afskaffe kategori 3 (sygemeldte med behov for en tværfaglig indsats) for at lette kommunernes administration, så der fremover kun er to kategorier med dertilhørende regelsæt. Borgere vil fortsat kunne få en tværfaglig indsats, hvis der er behov for det.

Derudover er forligskredsen enige om at lempe reglerne for sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, så de ikke skal til unødig opfølgning i kommunen. For sygemeldte i beskæftigelse foreslås det at afskaffe krav om afholdelse af mindst fire opfølgningssamtaler inden for det første halve år, krav om anvendelse af »Min Plan« samt krav om kontakt til arbejdsgiver. Ydermere foreslås den nuværende trappemodel, som definerer hvilke indsatser, kommunen skal iværksætte hvornår, afskaffet for sygemeldte fra både beskæftigelse og ledighed. Kommunerne får således større frihed til at tilrettelægge indsatsen for alle sygemeldte, herunder også sygemeldte fra ledighed.

Endelig er forligskredsen enige om at afskaffe kravet om, at der skal indhentes en lægeattest i alle sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede er i sagen, danner tilstrækkeligt grundlag for sagens oplysning, kan kommunen således undlade at indhente lægeattesten. Det vil lette administrationen, bidrage til hurtigere sagsbehandling og understøtte, at lægernes ressourcer bruges bedre. Kommunerne undgår også at skulle betale for lægeattester, der ikke vurderes nødvendige.

Aftalen indeholder derudover en række elementer, der ikke kræver lovændringer, og som derfor ikke indgår i lovforslaget.

Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, der kræver lovændringer.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fleksibel brug af rehabiliteringsteamet for personer i jobafklaringsforløb

2.1.1. Gældende ret

Efter § 108, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal et jobafklaringsforløb give personen en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med henblik på, at personen bringes tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse. Indsatsen skal altid være tilpasset personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand.

Efter lovens § 108, stk. 2, kan jobafklaringsforløbet bestå af tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i mentorstøtte efter kapitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter denne lov og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

Det følger af lovens § 108, stk. 3, at hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.

Efter lovens § 108, stk. 4, kan kommunen, når personen forventes fuldt raskmeldt inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, og der ikke allerede er iværksat en tværfaglig indsats som led i sygedagpengeforløbet, ud fra en konkret vurdering beslutte, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller vejledning og opkvalificering efter kapitel 14.

Efter lovens § 109, stk. 1, skal sagen senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. dog stk. 2.

Efter lovens § 109, stk. 2, finder stk. 1 ikke anvendelse, når fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til et jobafklaringsforløb, eller når personen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge, hvis personen overgår fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Det er således ikke et krav, at personer med et forventet kortvarigt jobafklaringsforløb eller sygemeldte i visitationskategori 3, der allerede har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge, skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Kommunen kan dog altid vælge at anmode rehabiliteringsteamet om at give indstilling i en sag.

I kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er der fastsat regler om rehabiliteringsteamets opgaver og formål m.v.

Af lovens § 9, stk. 1, følger det bl.a., at rehabiliteringsteamet afgiver indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3.

Det fremgår af lovens § 9, stk. 3, at formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får tilknytning til arbejdsmarkedet.

Efter lovens § 11, stk. 1, skal rehabiliteringsteamet drøfte og afgive indstilling om, 1) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, jf. dog stk. 3, 2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der er nødvendige, for at den enkelte borger opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og 3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Efter lovens § 11, stk. 3, finder stk. 1, nr. 1, ikke anvendelse i sager, hvor en borger får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb, jf. § 107 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i sygedagpengesager, jf. § 9, stk. 1, 4. pkt., og i sager om ressourceforløb, der forelægges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Rehabiliteringsteamet skal ved overgangen til det første jobafklaringsforløb således ikke afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal have et jobafklaringsforløb, men alene afgive indstilling om indholdet i jobafklaringsforløbet og opfølgningen under forløbet.

Efter lovens § 11, stk. 2, træffer kommunen afgørelse i sagen på baggrund af teamets indstilling. Hvis kommunen ikke følger teamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet, at kravene til brug af rehabiliteringsteams i sager om jobafklaringsforløb skal lempes.

Jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse blev indført med sygedagpengereformen fra 2014. Jobafklaringsforløbene blev udformet med udgangspunkt i de ressourceforløb, der blev indført med reformen af førtidspension og fleksjob.

En evaluering af sygedagpengereformen har bl.a. vist, at tre år efter indførelsen af reformen havde mindre end 10 pct. af målgruppen behov for en social indsats, og dermed behov for at få behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet ved overgangen til jobafklaringsforløb. Kravet om, at alle sager skal behandles i rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter overgangen fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb, modsvarer derfor ikke målgruppens behov.

Det foreslås derfor, at en sag skal kunne behandles i rehabiliteringsteamet efter overgangen til et jobafklaringsforløb eller efter, at kommunen har truffet afgørelse om, at personen har ret til et jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at personen har behov for en tværfaglig indsats.

Forslaget vedrører det første jobafklaringsforløb, som personen har ret til, og hvor rehabiliteringsteamet alene skal afgive indstilling om indsatsen i jobafklaringsforløbet og opfølgningen på forløbet.

Forslaget indebærer, at det ikke længere vil være et krav, at alle sager om det første jobafklaringsforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet inden for en frist på 4 uger.

Forslaget indebærer endvidere, at kommunen vil kunne forelægge sagen for rehabiliteringsteamet ud fra en konkret vurdering af, om der er behov for, at rehabiliteringsteamet afgiver indstilling om, hvilken indsats der skal indgå i jobafklaringsforløbet.

Kommunen vil dermed kunne iværksætte indsatsen i jobafklaringsforløbet uden at afvente, at sagen har været behandlet i rehabiliteringsteamet, f.eks. hvis kommunen vurderer, at der alene er behov for at iværksætte en beskæftigelsesrettet indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget vil således give mulighed for, at sygemeldte i højere grad får en indsats tilrettelagt efter deres forudsætninger og behov, som kan igangsættes direkte ved overgang til jobafklaringsforløb. En del sygemeldte vil dermed undgå at skulle afvente rehabiliteringsteamet, som kan opleves som et unødvendigt stop i forløbet. Ændringen vil dermed kunne understøtte en kontinuerlig indsats for den sygemeldte.

Formålet med forslaget er at målrette brugen af rehabiliteringsteamet, så ressourcerne anvendes bedst muligt, så det alene er de sygemeldte, som kommunen vurderer vil have gavn af at få deres sag vurderet i rehabiliteringsteamet, der vil få det.

Hvis kommunen vurderer, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, vil kommunen til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen skulle udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte, ligesom i dag.

Den sygemeldte vil ligesom i dag altid kunne klage over de beskæftigelsesrettede tilbud, der indgår i jobafklaringsforløbet.

Forslaget ændrer ligeledes ikke på de gældende regler om, at en sag om jobafklaringsforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet i forbindelse med udløbet af det første jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for at få et nyt jobafklaringsforløb. Det skyldes, at i denne type sager skal rehabiliteringsteamet også afgive indstilling om, hvorvidt personen skal have et nyt jobafklaringsforløb eller eventuelt overgå til en anden ordning, eksempelvis fleksjob.

Det foreslås endvidere, at det udgår af beskrivelsen af jobafklaringsforløbet, at forløbet skal give personen en tværfaglig indsats.

Forslaget skal ses i lyset af, at størstedelen af de sygemeldte, der overgår til jobafklaringsforløb, ikke har behov for en tværfaglig indsats.

Forslaget ændrer ikke på hvilke indsatser, der kan indgå i et jobafklaringsforløb. Kommunen vil således fortsat kunne iværksætte en tværfaglig indsats i jobafklaringsforløbet med eksempelvis tilbud om virksomhedspraktik og mentorstøtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og indsats efter sociallovgivningen til de personer, som har behov for det.

2.2. Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteamet

2.2.1. Gældende ret

Efter § 10 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal rehabiliteringsteamet have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og socialområdet. Herudover skal undervisningsområdet være repræsenteret, når teamet behandler sager, hvor borgerne er under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Endelig skal der være en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion i rehabiliteringsteamet.

Det fremgår af lovens § 10, stk. 2, at borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne.

Det fremgår af lovens § 9, stk. 3, at formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får tilknytning til arbejdsmarkedet.

Rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den enkelte borger.

Det er kommunen der beslutter, hvilke personer fra de respektive forvaltninger, der skal sidde i rehabiliteringsteamet.

Kommunen kan efter behov inddrage kommunale eller eksterne eksperter til støtte for rehabiliteringsteamets arbejde og indstilling.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet, at kravene til rehabiliteringsteamets sammensætning skal lempes og gøres mere fleksible. Hensigten er at sikre en mere effektiv anvendelse af kommunens ressourcer, og at sammensætningen af rehabiliteringsteamet bedst muligt matcher borgerens behov.

Det foreslås derfor, at der altid skal deltage en repræsentant fra kommunens beskæftigelsesområde og en repræsentant fra regionen ved en sundhedskoordinator i rehabiliteringsteamet. Herudover skal der være repræsentanter fra andre relevante forvaltningsområder, herunder fra social- og sundhedsområdet, når det er relevant for borgernes sag.

Forslaget medfører, at kommunen fremover ud fra en konkret vurdering kan beslutte, hvilke repræsentanter, der skal deltage i sagens behandling i rehabiliteringsteamet.

Hvis kommunen eksempelvis vurderer, at det er relevant for borgeren at få en indsats, der hører under socialområdet, vil der ud over repræsentanten fra beskæftigelsesområdet og sundhedskoordinatoren, også skulle være en repræsentant fra socialområdet, når borgerens sag behandles i rehabiliteringsteamet.

Det forventes således, at rehabiliteringsteamet fortsat som udgangspunkt vil være tværfagligt sammensat, og at kommunen vil sammensætte teamet under hensyn til, hvad der er relevant for behandlingen af borgerens sag.

Forslaget medfører endvidere, at borgeren ikke vil skulle sidde over for unødvendigt mange personer til mødet i rehabiliteringsteamet. Derudover indebærer forslaget færre proceskrav til kommunerne og mindre ressourceforbrug til sagsbehandling.

Den foreslåede ordning vil gælde for samtlige sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, dvs. både sager om jobafklaringsforløb og sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, om borgeren skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

2.3. Afskaffelse af den generelle ret til mestringsforløb

2.3.1. Gældende ret

Efter § 13 c, stk. 6, i lov om sygedagpenge har alle sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, ret til et kursus i mestring af følger af sygdom med henblik på at fastholde et arbejde (mestringsforløb).

For en nærmere beskrivelse af visitationskategorierne henvises til pkt. 2.4.1.

Den sygemeldte skal oplyses om retten til mestringsforløb og om indholdet i tilbuddet. Kurserne har til hensigt at lære sygemeldte at håndtere udfordringer ved deres sygemelding for at kunne vende hurtigere tilbage i job.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet, at mestringsforløb i højere grad skal målrettes de sygedagpengemodtagere, som kan få gavn af forløbet, og at den generelle ret til at blive tilbudt mestringsforløb for sygemeldte i visitationskategori 2 skal afskaffes.

Det foreslås derfor, at den generelle ret til mestringsforløb for sygemeldte i visitationskategori 2 afskaffes.

Forslaget skal bl.a. ses på baggrund af en evaluering af et forsøg med mestringsforløbet ’Lær at tackle job og sygdom’. Evalueringen viste bl.a., at forløbene ikke har en virkning på beskæftigelsen for den samlede målgruppe i visitationskategori 2. Forløbene har vist en positiv effekt for tilbagevenden til arbejde for sygemeldte med en lav selvoplevet mestringsevne i forhold til at kunne håndtere udfordringer ved deres sygemelding. Omvendt viste evalueringen, at forløbene fastholder personer i sygedagpengesystemet, der ved kursusstart i høj grad er gode til at håndtere udfordringer ved deres sygemelding.

Hensigten med forslaget er, at mestringsforløb i højere grad målrettes sygemeldte, der efter en konkret vurdering vil have gavn af forløbet, og generelt at understøtte, at de sygemeldte vender tilbage i arbejde så hurtigt som muligt.

Forslaget medfører, at det vil være op til kommunen at vurdere, hvorvidt en sygemeldt vil have gavn af forløbet.

Kommunen vil således fortsat kunne tilbyde mestringsforløb ud fra en konkret vurdering. Forslaget vil dermed bidrage til forenkling af reglerne og give større frihed til kommunerne til at målrette indsatsen for den sygemeldte.

2.4. Forenkling af visitationskategorier

2.4.1. Gældende ret

Efter § 11, stk. 1, i lov om sygedagpenge skal kommunen have et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge.

Efter lovens § 11, stk. 2, skal den sygemeldte udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger, herunder om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og sygdommens karakter, til brug for kommunen. Udfyldelse af oplysningsskemaet skal ske ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.

Efter lovens § 12 i visiterer kommunen sygemeldte borgere til en af tre kategorier: kategori 1: sager, hvori en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, kategori 2: sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag og kategori 3: sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats.

Visitationen foretages på baggrund af oplysningsskemaet og sagens øvrige oplysninger. Hensigten er, at visitationen skal bidrage til, at den sygemeldte får en indsats, som bedst fremmer arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Visitationen til kategori 1 sker, når kommunen har modtaget den sygemeldtes oplysningsskema, og den sygemeldte har oplyst, at sygefraværet forventes at ophøre inden for de første 8 ugers sygefravær, og der ikke er omstændigheder, der peger i en anden retning.

Visitation til kategori 2 eller 3 sker i forbindelse med den første opfølgningssamtale, som afholdes senest inden udgangen af 8. fraværsuge regnet fra første fraværsdag. For en nærmere beskrivelse af, hvornår kommunen skal holde opfølgningssamtaler, henvises til lovforslagets pkt. 2.5.1.1.

I langt de fleste tilfælde med fravær over 8 uger bliver sagen visiteret til kategori 2. Det beror dog altid på en konkret vurdering, hvilken kategori der skal visiteres til. Hvis der er sociale udfordringer og behov for en tværfaglig indsats med en social indsats for at bringe den sygemeldte hurtigere tilbage i arbejde, skal der ikke visiteres til kategori 2, men til kategori 3.

Efter lovens § 13 c, stk. 1, skal sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, have en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden, tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand.

I lovens § 13 c, stk. 3-5, jf. stk. 1, er det nærmere beskrevet, hvilke indsatser kommunen skal iværksætte for sygemeldte i kategori 2 fra henholdsvis beskæftigelse og ledighed. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til lovforslagets pkt. 2.5.1.4.

Efter lovens § 13 d, stk. 1, skal sygemeldte i kategori 3 have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand med fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Efter lovens § 13 d, stk. 2, kan indsatsen efter stk. 1 bestå af tilbud efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning.

Det følger af lovens § 13 d, stk. 3, at inden kommunen iværksætter indsatsen efter stk. 1, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet senest 4 uger fra visitationen til kategori 3. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte.

Efter lovens § 13 d, stk. 4, skal kommunen udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3.

Efter lovens § 13 d, stk. 5, skal den koordinerende sagsbehandler sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov, samt bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

I §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er der fastsat regler om rehabiliteringsteamets opgaver m.v. Af lovens § 9 følger det bl.a., at rehabiliteringsteamet afgiver indstilling i sager, hvor personen er visiteret til kategori 3.

Efter lovens § 11, stk. 2, træffer kommunen afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.

Der er med hjemmel i lovens § 12 fastsat nærmere regler om rehabiliteringsteamets indstilling i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv. Af bekendtgørelsens § 7 fremgår det bl.a., at i sager om sygedagpenge visiteret til kategori 3 indstiller rehabiliteringsteamet, hvilken indsats personen skal have.

Det følger af § 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge, kan kommunen alene 1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge og 2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.

Efter § 43 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats består rehabiliteringsplanen dels af en forberedende del, der skal udarbejdes for alle, der skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet, dels af en indsatsdel, som bl.a. skal udarbejdes for sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3.

I lovens § 44 er der fastsat regler om, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde en række oplysninger om f.eks. personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige udfordringer.

Det følger af lovens § 45, stk. 1, at rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling og skal indgå i personens »Min Plan«. Indsatsdelen skal bl.a. andet indeholde en beskrivelse af de indsatser, der skal iværksættes.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet, at forligspartierne ønsker at forenkle de gældende visitationskategorier for sygedagpengemodtagere. Borgere skal fortsat kunne få en tværfaglig indsats, hvis der er behov for det.

De gældende visitationskategorier har vist sig at være komplekse og svære for kommunerne at anvende. Dertil har visitationskategori 3 været anvendt i meget begrænset omfang. I perioden oktober 2022 til september 2023 blev der afsluttet knap 747.000 sygedagpengeforløb. Heraf var blot 124 forløb i visitationskategori 3.

Det foreslås derfor, at de nuværende visitationskategorier forenkles, så visitationskategori 3 for sygemeldte med udfordringer af helbredsmæssig, beskæftigelsesmæssig og social karakter med behov for en tværfaglig indsats, afskaffes.

Forslaget vil lette kommunernes administration, da kommunerne fremadrettet kun vil skulle forholde sig til to kategorier, når de skal visitere sygemeldte borgere.

Det foreslås endvidere, at for sygemeldte, der bliver visiteret til kategori 2, som ud over de helbredsmæssige forhold har udfordringer i forhold til at kunne vende tilbage til arbejde, og som har behov for en tværfaglig indsats, vil indsatsen kunne bestå af tilbud og mentorstøtte efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning.

Sygemeldte, der bliver visiteret til kategori 2, vil således kunne få en tværfaglig indsats, eksempelvis med tilbud om virksomhedspraktik og mentorstøtte efter henholdsvis kapitel 11 og kapitel 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud efter sociallovgivningen, hvis den sygemeldte har behov for det.

Det foreslås endvidere, at inden kommunen iværksætter den tværfaglige indsats, kan kommunen forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Hvis sagen forelægges rehabiliteringsteamet vil kommunen skulle udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen i samarbejde med den sygemeldte.

Forslaget medfører, at det ikke vil være et krav, at sagen forelægges rehabiliteringsteamet, inden kommunen iværksætter en tværfaglig indsats. Forslaget medfører endvidere at kommunen vil kunne forelægge sagen for rehabiliteringsteamet ud fra en konkret vurdering af, om der er behov for, at rehabiliteringsteamet afgiver indstilling om hvilken tværfaglig indsats, der kan iværksættes for den sygemeldte.

Som følge af afskaffelsen af kategori 3 vil det heller ikke længere være et krav, at kommunen skal udpege en koordinerende sagsbehandler til sygemeldte med behov for en tværfaglig indsats. Kommunen vil fortsat kunne udpege en koordinerende sagsbehandler i det omfang, der er behov for det.

Der vil herudover ikke være krav om, at sygemeldte skal have rehabiliteringsplanens indsatsdel. Den tværfaglige indsats vil i stedet kunne beskrives i personens »Min Plan«.

Med forenklingen af visitationskategorierne vil det fortsat være kommunen, der vurderer og tilrettelægger indsatsen efter den sygemeldtes behov og forudsætninger.

2.5. Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Samtaler

Efter § 8, stk. 1, i lov om sygedagpenge skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.

Det følger af lovens § 13 b, stk. 1, at for sygemeldte med et forventet fravær på over 8 uger, skal der følges op mindst fire gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, medmindre der er tale om en sag, hvor arbejdsgiver eller den sygemeldte har anmodet om tidlig opfølgning. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen individuelt mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover følger kommunen op, hvis kommunen vurderer, at der er behov for en samtale med den sygemeldte.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det. Den første opfølgning sker som udgangspunkt ved en individuel samtale med personligt fremmøde. Efter den første opfølgning kan den sygemeldte vælge, om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Kommunen kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, såfremt kommunen vurderer, at der er behov for det.

2.5.1.2. »Min Plan«

Efter § 13 c, stk. 2, i lov om sygedagpenge skal kommunen ved første opfølgningssamtale indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, jf. dog § 13 e. Aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan« efter kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres løbende.

Efter § 40, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal personer omfattet af § 6, der kan få en indsats efter loven, have en »Min Plan« for indsatsen. Personer omfattet af lovens § 6 er bl.a. sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb.

De nærmere krav til indholdet af »Min Plan« følger af § 41 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 47, stk. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om indhold og udformning af »Min Plan« og rehabiliteringsplanen, om, hvilke oplysninger om mentorstøtte, der skal fremgå i »Min Plan«, om, hvordan rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i personens »Min Plan«, og om muligheden for at fravige disse regler, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Der er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv., fastsat nærmere regler om indhold og udformning af »Min Plan« og rehabiliteringsplanen, herunder hvordan rehabiliteringsplanen skal indgå i »Min Plan«.

2.5.1.3. Kontakt til arbejdsgiver

Efter § 15, stk. 7, i lov om sygedagpenge skal kommunen i forbindelse med første opfølgningssamtale tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog med arbejdspladsen om mulighederne for, at den sygemeldte kan vende tilbage i arbejde.

Efter bestemmelsen kan kommunen dog undlade at tage kontakt til arbejdspladsen, hvis den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og den sygemeldte forventes at kunne vende tilbage på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første samtale, eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Sigtet med dialogen med den sygemeldtes arbejdsgiver er, at kommunen får afklaret, hvornår og hvordan den sygemeldte kan vende tilbage, herunder om det kan ske som fuld tilbagevenden, gradvis tilbagevenden eller i virksomhedspraktik i en opstartsperiode. Hvis tilbagevenden ikke kan ske på fuld tid, afklares det, hvornår der kan ske en fuld tilbagevenden til arbejdet.

2.5.1.4. Tilrettelæggelse af indsats efter trappemodellen

Efter § 13 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge skal sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, nr. 2, have en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden, tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kategori 2 er sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag. For en nærmere beskrivelse af visitationskategorierne henvises til lovforslagets pkt. 2.4.1.

Sygemeldte i kategori 2, som er i et ansættelsesforhold, skal som udgangspunkt tilbydes en indsats med et klart, arbejdspladsbaseret fokus, der kan støtte dem i at fastholde deres job.

Det følger af lovens § 13 c, stk. 3, at for sygemeldte i et ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser: 1) gradvis tilbagevenden til arbejdet, 2) gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode med virksomhedspraktik, 3) virksomhedspraktik eller 4) iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Kommunens indsats skal således tage udgangspunkt i en model, som sikrer systematisk brug af relevante redskaber til at understøtte den enkelte sygemeldte i at bevare kontakten til sin arbejdsplads og fastholde sit job. I modellen er der fokus på, at der iværksættes gradvis tilbagevenden som det højest prioriterede redskab for sygemeldte i ansættelse, eventuelt efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik.

Det følger af lovens § 13 c, stk. 4, at for sygemeldte uden ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser: 1) påbegyndelse af arbejde eller ansættelse med løntilskud, eventuelt efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik, 2) virksomhedspraktik eller 3) iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

For sygemeldte fra ledighed er målet at fastholde et jobrettet fokus i indsatsen, og det højest prioriterede redskab er påbegyndelse af arbejde på nedsat tid eller i løntilskud. Indsatsen i modellen skal have fokus på tilbagevenden til arbejde gennem en virksomhedsrettet indsats efter kapitel 11, 12 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 13 c, stk. 5, kan kommunen som supplement til den arbejdspladsbaserede indsats, give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan også give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i særlige tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats efter lovens § 13 c, stk. 3 og 4.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet, at for at understøtte, at sygemeldte med et arbejde at vende tilbage til, ikke unødigt skal indgå i kommunens opfølgning samt for at undgå unødige proceskrav til opfølgningen, skal opfølgningen for sygemeldte fra beskæftigelse forenkles.

Det fremgår endvidere af aftalen, at kravet om afholdelse af mindst fire samtaler det første halve år afskaffes for sygemeldte med kortvarige og ukomplicerede forløb.

Sygemeldte fra beskæftigelse har ofte kortere forløb end sygemeldte fra ledighed, men der er i dag samme krav til opfølgning for alle sygemeldte.

Det foreslås på den baggrund at lempe kravene til opfølgningen for sygemeldte i et ansættelsesforhold med et forudsigeligt forløb, hvor den sygemeldte forventes raskmeldt inden for 13 uger fra første opfølgningssamtale, således at kommunen i disse sager vil skulle undlade yderligere opfølgning efter første opfølgningssamtale og alene følge op på, at den sygemeldte bliver raskmeldt.

Den sygemeldte vil dog stadig have ret til en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.

Kommunen vil fortsat skulle holde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte senest 8 uger efter første fraværsdag.

Forslaget medfører, at der ikke længere vil være krav om afholdelse af mindst fire samtaler det første halve år for denne gruppe af sygemeldte.

Forslaget medfører endvidere, at en sygemeldt i et ansættelsesforhold med et forudsigeligt sygdomsforløb, som bliver raskmeldt inden for 13 uger efter den første opfølgningssamtale, ikke behøver at deltage i yderligere opfølgningssamtaler med kommunen.

Formålet med forslaget er at forbedre forløbene for sygemeldte i ansættelsesforhold med kortvarige og forudsigelige sygdomsforløb, så de undgår unødig opfølgning hos kommunen, og kan fokusere på at komme tilbage til arbejdet.

Det foreslås endvidere, at hvis den sygemeldte ikke er fuldt raskmeldt eller bliver ledig inden for de 13 uger regnet fra første opfølgningssamtale, aftales opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte, også selvom der ikke er gået 6 måneder fra første fraværsdag.

Forslaget medfører, at den sygemeldte ikke vil blive omfattet af kravet om, at der skal følges op mindst 4 gange inden for det første halve år, selvom der ikke er gået 6 måneder fra første fraværsdag.

Forslaget ændrer ikke på, at kommunen altid kan tage kontakt til den sygemeldte i forbindelse med kommunens løbende vurdering af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed samt revurdering af den sygemeldtes ret til sygedagpenge.

Det foreslås endvidere, at der ikke skal være krav om jobmål og »Min Plan« for sygemeldte fra beskæftigelse. Hensigten med forslaget er at undgå unødige ekstra dokumentationskrav i indsatsen for sygemeldte der har en arbejdsgiver og et arbejde at vende tilbage til.

Forslaget medfører, at der fremover alene vil være et krav om, at kommunen ved den første opfølgningssamtale indgår en aftale med disse sygemeldte om beskæftigelsesindsatsen.

Forslaget vil bl.a. betyde, at kommunen ikke længere vil skulle udarbejde »Min Plan« eller indgå aftale om jobmål for sygemeldte fra beskæftigelse. Kommunen vil alene skulle indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesindsatsen, herunder at personen gradvist vender tilbage i arbejde, og der vil ikke blive fastsat nærmere krav til denne aftale.

Kommunen vil fortsat kunne udarbejde »Min Plan« for en sygemeldt fra beskæftigelse i det omfang, det giver mening i den konkrete sag, eksempelvis hvis den sygemeldte skal have et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i denne forbindelse, at hvis kommunen udarbejder »Min Plan« for en sygemeldt fra beskæftigelse, vil der ikke være krav til indholdet af »Min Plan«.

Det foreslås endvidere, at kommunen kan undlade at tage kontakt til arbejdsgiver som led i opfølgningen, hvis kommunen og den sygemeldte aftaler, at den sygemeldte varetager kontakten til arbejdsgiveren. Den sygemeldte vil have mulighed for at anmode kommunen om at tage kontakt til arbejdsgiveren.

Det foreslås endelig at afskaffe kravet om, at indsatsen for alle sygemeldte skal tilrettelægges efter ”trappemodellen”.

Forslaget medfører, at der ikke længere vil være krav om, at kommunen skal tilrettelægge indsatsen for den sygemeldte ud fra en model, der angiver hvilke indsatser og tilbud, der skal prioriteres højest i indsatsen for, at den sygemeldte kan genoptage arbejdet.

Forslaget vil derfor give kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen for den sygemeldte.

Kommunen vil således kunne give tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud, vejledning og opkvalificering og mentorstøtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ud fra en konkret vurdering af den enkeltes sygemeldtes behov for indsats.

Forslagene om forenkling af kravene til sygemeldte fra beskæftigelse vil give mere frihed til kommunerne samt bidrage til en målretning af ressourcerne, så de ikke anvendes på opfølgning over for sygemeldte, der ikke har et behov.

2.6. Afskaffelse af krav om lægeattester i alle sager

2.6.1. Gældende ret

Efter § 43 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der i alle sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grundlag for behandlingen i rehabiliteringsteamet.

Efter lovens § 44, stk. 1, skal rehabiliteringsplanens forberedende del i alle sager indeholde oplysninger om: 1) personens job- og uddannelsesmål, 2) personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder og 3) den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som foretages på baggrund af en konsultation.

Efter lovens § 47, stk. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om bl.a. indhold og udformning af rehabiliteringsplanen.

Efter lovens § 47, stk. 3, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 44, stk. 1, i sager, hvor: 1) det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, 2) personen søger om førtidspension, 3) personen overgår til jobafklaringsforløb eller 4) en sygedagpengemodtager er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.

Med hjemmel i lovens § 47, stk. 1 og 3, er der i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv., fastsat nærmere regler om, at kommunen skal indhente den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, på en lægeattest. Der er udarbejdet en landsdækkende lægeattest efter forhandling mellem KL og Lægeforeningens Attestudvalg (LÆ 265). Kommunen afholder udgiften til lægeattesten.

I bekendtgørelsen er der endvidere fastsat regler, som fraviger kravet om indhentelse af lægeattesten (LÆ 265). Af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, fremgår, at sager om overgang til jobafklaringsforløb og sager om sygedagpenge, hvor borgeren er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge, kan behandles i rehabiliteringsteamet på grundlag af lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale efter § 11 a i lov om sygedagpenge.

Det er en betingelse, at lægeattesten til brug for første opfølgningssamtale og de eventuelle øvrige relevante helbredsoplysninger, der foreligger hos kommunen, efter kommunens vurdering kan danne grundlag for rehabiliteringsteamets vurdering af, hvilken tværfaglig indsats borgeren skal have.

I bekendtgørelsens §§ 12 og 13 er der endvidere fastsat regler, der i visse sager om førtidspension fraviger kravet om, at kommunen skal indhente lægeattesten (LÆ 265).

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet, at kravet om, at der skal indhentes en lægeattest i alle sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, afskaffes.

Der er i aftalen bl.a. henvist til Reformkommissionens anbefalinger i ’Nye reformveje 3’ fra 2023, hvor det anbefales at afskaffe kravet om, at kommunen skal indhente en bestemt lægeerklæring (LÆ 265), inden en sag kan behandles i rehabiliteringsteamet, også selvom den nødvendige helbredsmæssige dokumentation allerede er kendt.

Det foreslås på den baggrund at udvide bemyndigelsen i § 47, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af kravet om indhentelse af lægeattest i alle sager, der skal forelægges rehabiliteringsteamet, dvs. også sager, der behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at borgeren skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Med hjemmel i den udvidede bemyndigelsesbestemmelse vil der blive fastsat regler om, at kommunen kan undlade at indhente attesten med den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde (LÆ 265), hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede er i sagen, danner tilstrækkeligt grundlag for rehabiliteringsteamets vurdering af sagen.

Forslaget medfører, at kommunerne efter en konkret vurdering vil kunne undlade at indhente den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde (LÆ 265) i sager om jobafklaringsforløb og i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på, at borgeren skal have ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Formålet med forslaget er at lette kommunernes administration, bidrage til hurtigere sagsbehandling og understøtte, at lægernes ressourcer bruges bedre. Herudover er formålet at undgå, at kommunerne betaler for lægeattester, der ikke vurderes nødvendige.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre offentlige mindreudgifter på 79,4 mio. kr. årligt i hvert af årene 2025-2028 og 79,6 mio. kr. varigt, jf. tabel 5.

Forslaget om fleksibel brug af rehabiliteringsteamet indebærer, at det ikke længere vil være et krav, at alle sager om det første jobafklaringsforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet inden for en frist på 4 uger. Det er skønnet, at kommunerne vil undlade at inddrage rehabiliteringsteamet i 25 pct. af sagerne. Den reducerede brug af rehabiliteringsteamet skønnes at medføre årlige mindreudgifter på 16,6 mio. kr., efter skat og tilbageløb.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af fleksibel brug af rehabiliteringsteamet, efter skat og tilbageløb

Det er vurderet, at muligheden for at sammensætte rehabiliteringsteamet fleksibelt vil betyde, at der ved møderne vil være færre fra sundheds- og socialforvaltningen, der deltager. Det er skønnet, at dette vil reducere kommunernes udgifter til møder i rehabiliteringsteamet med 3,0 mio. kr. årligt, efter skat og tilbageløb.

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteamet, efter skat og tilbageløb

Forslaget om færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse skønnes med betydelig usikkerhed at betyde, at ca. 60.000 samtaler med sygemeldte fra beskæftigelse vil bortfalde. Det skønnes, at dette vil medføre kommunale mindreudgifter på 52,2 mio. kr. årligt, efter skat og tilbageløb.

Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse, efter skat og tilbageløb

Forslaget om at afskaffe kravet om lægeattest (LÆ 265) i alle sager, der skal i rehabiliteringsteamet, skønnes at betyde, at kommunerne vil rekvirere ca. 4.200 færre attester. Dette skønnes at medføre en kommunal mindreudgift på 7,8 mio. kr. om året, efter skat og tilbageløb.

Tabel 4. Økonomiske konsekvenser af afskaffelse af krav om lægeattester i alle sager, efter skat og tilbageløb

Hertil kommer statslige merudgifter til it på 0,2 mio. kr. årligt i hvert af årene 2025-2028 og 0,1 mio. kr. i 2029.

Tabel 5. Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser, efter skat og tilbageløb.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale og regionale parter.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Det er beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovforslaget i det væsentligste er i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler, da formålet med lovforslaget er at forenkle og målrette kommunens opfølgning og indsats for sygemeldte borgere. En række regler og processer forenkles, så det i højere grad vil blive op til kommunen at vurdere, hvilken opfølgning og indsats den sygemeldte konkret har behov for. De foreslåede regler er dog i højere grad end i dag baseret på skønsmæssige vurderinger end på objektive kriterier, hvilket dels udgør en risiko for kommunale forskelle i administrationen af reglerne, og dels betyder at reglerne vil være vanskelige at digitalisere.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med princip 2 og 6 om digital kommunikation og anvendelse af eksisterende offentlig infrastruktur, idet kommunikationen mellem de relevante aktører i sygedagpengesager (kommunerne og henholdsvis borgere, arbejdsgiver, læger m.v.) forudsættes at ske inden for eksisterende systemer og selvbetjeningsløsninger, herunder kommunernes egne fag- og ydelsessystemer (herunder systemkommunikationen med DFDG) samt Nemrefusion, Mit Sygefravær og Jobnet, der alle kan tilgås via MitID.

For de sygemeldte, hvor kommunen efter lovforslaget indgår aftaler om opfølgning og indsats med sygemeldte på anden vis end via »Min Plan« på Jobnet, stilles der ingen formkrav til, hvordan sådanne aftaler skal indgås. Afholdte opfølgningssamtaler vil blive vist på Jobnet, uanset om kommunen fravælger at anvende »Min Plan«. Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at eksisterende infrastruktur fortsat vil blive anvendt.

Lovforslaget vurderes at være delvist i overensstemmelse med princip 3 om automatisk sagsbehandling. Nogle af de proceskrav vedrørende opfølgningen i sygedagpengesager, som foreslås ændret, forudsættes at foregå digitalt, f.eks. muligheden for at registrere sygemeldte fra beskæftigelse i kommunens sagsbehandlingssystem, så de automatisk bliver fritaget fra de almindelige opfølgningskrav. Tilsvarende gælder virkningsbestemmelsen om, at sygemeldte i kategori 3 automatisk visiteres til kategori 2 ved lovens ikrafttræden, idet Beskæftigelsesministeriet forventer, at denne omvisitering kan ske automatisk i DFDG, der herefter kommunikerer ændringen til jobcentrenes fagsystemer.

Andre dele af lovforslaget handler om forenkling af krav til opfølgningen og indsats for sygemeldte borgere, som giver kommunernes sagsbehandlere større frihed til at træffe afgørelse om, hvilke indsatser, der gives til den enkelte borger. Der er tale om afgørelser, der bygger på fagprofessionelle skøn og hvor automatisk sagsbehandling ikke er ønskelig. Til gengæld er store dele af den sagsoplysning, der ligger til grund for kommunens afgørelser automatiseret, herunder bl.a. oplysninger fra arbejdsgiver om den sygemeldte via Nemrefusion samt sygemeldtes egne oplysninger i oplysningsskemaet til brug for første opfølgningssamtale, der udfyldes via den digitale selvbetjeningsløsning ”Mit Sygefravær”.

Lovforslaget er i det væsentligste i overensstemmelse med princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data, da sagsbehandlingen delvist vil ske på baggrund af eksisterende oplysninger, som kommunerne enten har i forvejen eller indhenter hos f.eks. ansøger selv, arbejdsgiver, praktiserende læge, sygehus m.v. De foreslåede regler indebærer i det væsentlige brug af eksisterende begreber, men introducerer også nye begreber, som f.eks. ”sygemeldte i et ansættelsesforhold med et forudsigeligt sygeforløb og forventet raskmelding senest inden udgangen af 13. uge regnet fra første opfølgningssamtale”. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at dette vil kunne understøttes ved tilpasning og videreudvikling af kommunernes eksisterende fag- og ydelsessystemer.

Forslaget lever derudover op til princip 5 om tryg og sikker datahåndtering, idet kommunerne i forvejen foretager sikker og lovlig behandling af data på bl.a. sygedagpengeområdet og i øvrigt som dataansvarlig for de kommunale fag- og ydelsessystemer vil skulle overholde de databeskyttelsesretlige regler, herunder krav til it-sikkerhed. Tilsvarende vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fortsat skulle overholde databeskyttelsesreglerne i forbindelse med behandlingen af oplysninger i bl.a. DFDG og Jobnet.

Princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl vurderes ikke at være relevant.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører forenklinger og lempelser af en række proceskrav til kommunernes behandling af sager om sygemeldte borgere. Det vurderes, at lovforslaget også vil have den positive konsekvens, at mange borgere i sygedagpengesystemet vil opleve en mere enkel og målrettet indsats og opfølgning under deres sygeforløb.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 28. juni 2024 til og med den 22. august 2024 (56 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Cabi, Centralorganisationernes Fællesudvalg – CFU, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Handicapforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, FSR – Danske Revisorer, Faglige Seniorer, Finansrådet/Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Kommunale Velfærdschefer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie – a-kasse og fagforening, Frivilligrådet, HK Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Kristelig Fagbevægelse, Kommunernes Landsforening, LAFS - Landsforeningen Fleksjob, Landsforeningen af førtidspensionister, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Lederforeningen (VUC), Producentforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, SMV Danmark, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser