Forarbejder til Sygedagpengeloven § 15

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance har den 5. november 2010 indgået aftale om nye rammer for sygefraværsindsatsen, hvori det bl.a. er aftalt, at grupper af syge fritages for aktive tilbud og samtaler.

Aftalen indgår i den samlede aftale om Finansloven for 2011.

Det fremgår bl.a. af aftalen, at partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat skal ydes en aktiv indsats over for sygemeldte. Indsatsen skal være individuelt tilpasset og have fokus på, at den sygemeldte vender tilbage i job. Kommunerne skal derfor kun yde en aktiv indsats over for de sygemeldte, der har behov for en indsats, og opfølgningen gøres mere fleksibel for alvorligt syge og syge, der snart vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Aftalepartierne er enige om en justeret sygefraværsindsats, der består af følgende tre elementer:

– En ny og effektiv refusionsmodel

– Et fælles rådighedsloft

– Større fleksibilitet i opfølgning og indsats (11 initiativer).

De to førstnævnte elementer i aftalen er udmøntet i lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af refusionssatser) L 67 og lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.) L 71, som begge er vedtaget den 17. december 2010.

Elementet om større fleksibilitet i opfølgning og indsats omfatter følgende initiativer:

1. Aktive tilbud kan kun gives, hvis det tjener tilbagevenden til arbejdet

2. De »mindst syge« sygemeldte skal ikke have aktive tilbud

3. Fritagelse/standby for de mest syge

4. Ikke krav om samtale ved fremmøde, hvis snarlig tilbagevenden til job

5. Ikke krav om samtale ved fremmøde, hvis der ventes på operation

6. Præcisering af at gradvis tilbagevenden altid går forud for aktive tilbud

7. Fleksibel kontakt til arbejdsgivere i tilknytning til første opfølgning

8. Inspirationsmateriale til god kommunikation til sygemeldte

9. Information til jobcentrene om standby-ordningen

10. Oplysningsskema skal give information om alvorlig sygdom

11. Et forbedret samarbejde med lægerne vil styrke jobcentrenes opfølgning.

Dette lovforslag udmønter 7 af de 11 ovennævnte initiativer om større fleksibilitet i opfølgning og indsats. Det drejer sig om nr. 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 10.

De resterende 4 initiativer (nr. 3, 8, 9 og 11) udmøntes administrativt. Initiativerne udarbejdes hurtigst muligt og iværksættes senest 1. maj 2011. De administrative initiativer indeholder:

– En liste til jobcentrene med diagnoser, der anvendes til standby-ordningen

– Inspirationsmateriale til kommunens breve til sygemeldte

– Informationsmateriale vedrørende standby-ordningen

– Spilleregler for samarbejdet mellem læger og jobcentre.

Med lovforslaget sikres en tilpasset indsats for alvorligt syge og syge, der snart vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at alvorligt syge ikke belastes af sygedagpengeopfølgningen. Sygemeldte, som er meget tæt på en raskmelding, skal ikke have aktive tilbud eller kontaktes unødvendigt. Det er centralt, at kommunernes ressourcer anvendes på de sager, hvor opfølgning og aktiv indsats gør en forskel.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Større fleksibilitet i opfølgning

2.1.1 Gældende ret

Efter gældende regler skal kommunen tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldte behov og forudsætninger.

Udgangspunkt er, at der ved alle opfølgninger holdes individuelle samtaler. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis

1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og tilbagevenden på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted,

2) den sygemeldte er i tilbud eller

3) den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvist.

Opfølgningen kan endvidere ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis sygdommen forhindrer en individuel samtale.

Herudover sker opfølgningen, i de tilfælde hvor alvorlig sygdom forhindrer enhver form for kontakt til den sygemeldte, uden kontakt til den sygemeldte (standby). Opfølgningen kan i stedet iværksættes ved hjælp af kontakt til fx læge, sygehuslæge og andre kommunale forvaltninger for at skaffe oplysninger i sagen om borgerens helbred og behandlingsforløb.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunen kan fravige kravet om personligt fremmøde i jobcentret for syge, der venter på en operation og syge, der snart vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Hvis den sygemeldte forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, eller hvis den sygemeldte skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, kan opfølgningen derfor foregå telefonisk, digitalt eller ved brev.

Med lovforslaget præciseres endvidere, at i de tilfælde, hvor der er tale om alvorlig sygdom, og hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, så foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af alvorlig sygdom indgår, om sygdommen er livstruende.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og nr. 3.

2.2. Større fleksibilitet i kontakt til arbejdspladsen

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler skal kommunerne i forbindelse med den første opfølgningssamtale, der afholdes inden udgangen af 8. sygeuge regnet fra første fraværsdag, tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog om arbejdspladsens muligheder for at tage den sygemeldte helt eller gradvist tilbage.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunens kontakt til arbejdspladsen gøres mere fleksibel, så der ikke skal tages kontakt i tilfælde, hvor der er tale om langvarig sygdom eller i tilfælde, hvor den sygemeldte står umiddelbart forud for tilbagevenden til arbejde.

Derfor kan kommunen undlade at tage kontakt til arbejdspladsen, hvis den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og der forventes tilbagevenden på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første opfølgningssamtale. Kommunen kan endvidere undlade at tage kontakt til arbejdspladsen, hvis sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (i form af tilbud om vejledning og opkvalificering, tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud).

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.

2.3. Større fleksibilitet i indsatsen

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler kan kommunen iværksætte en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding.

Ifølge sygedagpengeloven skal indsatsen tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Med forslaget præciseres det, at kommunen kun skal iværksætte en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis det kan fremme arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdet.

Desuden foreslås det præciseret, at gradvis tilbagevenden altid går forud for aktive tilbud. Der vil derfor ikke kunne iværksættes tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (i form af tilbud om vejledning og opkvalificering, tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud), hvis den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til arbejde. Dog kan et tilbud iværksættes i kombination med gradvis tilbagevenden, hvis tilbuddet understøtter en hurtigere tilbagevenden.

Forslaget skal endvidere sikre, at sygemeldte, som er meget tæt på en raskmelding ikke skal deltage i tilbud. Der vil derfor ikke kunne iværksættes nye tilbud til sygemeldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra opfølgningstidspunktet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget skønnes at udgøre 7,4 mio. kr. årligt ved fuld indfasning, som er kommunale sparede administrative udgifter.

Forslaget giver anledning til mindreudgifter for kommunerne, idet kommunerne for en række samtaler kan fravige kravet om fysisk fremmøde i jobcentret. I stedet vil opfølgningen kunne ske ved telefonsamtale, digitalt eller ved brev.

Dette er gældende for sygemeldte, der forudsættes at vende fuldt ud tilbage i arbejde inden for de første 13 ugers sygefravær og sygemeldte, der skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet.

Det skønnes, at ca. 9.000 samtaler årligt ikke vil ske ved personlig fremmøde fordi den sygemeldte forudsættes fuldt ud tilbage i arbejde inden for de første 13 ugers sygefravær. Dette giver anledning til en administrativ besparelse for kommunerne på 0,8 mio. kr. årligt.

Det skønnes, at ca. 15.000 samtaler årligt ikke længere vil finde sted med personlig fremmøde, idet den sygemeldte inden for 13 uger skal opereres. Dette indebærer en samlet administrativ besparelse for kommunerne på 1,3 mio. kr. årligt.

Forslaget indebærer også fritagelse for aktive tilbud for sygemeldte, som er meget tæt på en raskmelding. Besparelserne i forbindelse med det lavere aktiveringsomfang er indregnet i de økonomiske konsekvenser i lov nr. 1602 af 22. december 2010 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.).

Forslaget giver endvidere anledning til mindreudgifter for kommunerne, idet kommunerne ikke længere skal kontakte arbejdsgiverne i tilknytning til 1. samtale, hvis den sygemeldte står umiddelbart forud for tilbagevenden til arbejde, eller der er tale om et længerevarende sygdomsforløb. Det skønnes, at dette er tilfælde for omkring 60.000 forløb, hvorfor forslaget indebærer en administrativ besparelse for kommunerne på 5,3 mio. kr.

Loven træder i kraft 1. maj 2011, hvorfor mindreudgiften i 2011 svarer til mindreudgiften over 8 måneder.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indeholder en ubetydelig administrativ lettelse for erhvervslivet. Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Beskæftigelsesrådet, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ankestyrelsen, Danske Statsforvaltninger, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser