Forarbejder til Sygedagpengeloven § 21a

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 18. december 2013 forlig om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats.

Med reformen, som udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, blev der indført en to-årig forsøgsordning, hvor borgere kan afvise at tage imod lægebehandling, uden at det kan få betydning for retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse eller for kommunens vurdering af, om der er grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension.

Hvis en borger afviser en lægebehandling, skal sagen forelægges klinisk funktion, som skal vurdere, om en anden behandling vil kunne anbefales i stedet. Hvis der kan anbefales en anden behandling, men borgeren heller ikke ønsker denne, kan borgeren fortsat afvise lægebehandling, uden at det kan få indflydelse på borgerens forsørgelsesgrundlag.

Intentionen med ordningen er at sikre, at en borger ikke skal føle sig tvunget til at tage imod en behandling, som vedkommende er utryg ved, samtidig med at det i sådanne tilfælde vil blive afdækket, om der er andre behandlingsmuligheder.

Forsøgsordningen vedrører alene retten til at afvise lægebehandling, og således er f.eks. genoptræning efter operation eller behandling hos fysioterapeut ikke omfattet.

Forsøgsperioden udløber den 1. juli 2016.

Der er foretaget en evaluering af forsøgsordningen for perioden fra ikrafttrædelsestidspunktet den 1. juli 2014 til den 1. november 2015.

Evalueringen viser, at forsøgsordningen anvendes i begrænset omfang. I perioden den 1. juli 2014 til den 1. november 2015 er det samlede antal sager på landsplan estimeret til at udgøre 150-200 sager. Det er typisk følgende tre typer lægebehandling, der afvises: medicinsk behandling mod psykiske lidelser, f.eks. antidepressiva, rygoperationer, f.eks. i forbindelse med diskusprolaps, og smertestillende medicinsk behandling, f.eks. i forbindelse med kroniske lidelser.

På denne baggrund har forligspartierne bag sygedagpengereformen aftalt, at ordningen forlænges og justeres således, at det i en 3-årig forsøgsperiode alene er sundhedskoordinatoren, der bliver inddraget, når en borger ikke ønsker en given behandling.

Lovforslaget indeholder forslag om ændringer i lov om sygedagpenge, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension, med henblik på at sikre den ønskede ændring. Det foreslås, at ændringerne skal træde i kraft med virkning fra den 1. juli 2016.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om mulighed for omberegning af sygedagpengetimesatsen i den situation, hvor en lønmodtager indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning.

Lovforslaget indeholder endelig forslag om, at der sker en sproglig tilpasning i lov om aktiv socialpolitik, så det klart fremgår, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i perioden fra en person efter sygedagpengelovens bestemmelse har ret til at overgå til et jobafklaringsforløb, og frem til kommunen træffer afgørelse om, at personen har denne ret. Endvidere foreslås præciseret, at fristen på 4 uger for, at sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet, i denne situation skal regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har vurderet, at personen skal i et jobafklaringsforløb.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler i lov om sygedagpenge kan kommunen stoppe udbetalingen af sygedagpenge, hvis en sygemeldt ikke deltager i lægebehandling.

Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) kan kommunen anmode borgere, der ansøger om eller får hjælp efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik, om at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen, hvis borgerens helbred har betydning for, om borgeren er berettiget til at modtage den hjælp, som den pågældende ønsker.

Helbredsmæssige forhold har betydning for en række sociale ydelser f.eks. sygedagpenge, førtidspension og fleksjob.

Behandling kan også være en betingelse for at få hjælp. Det er et krav, at behandlingen efter al erfaring med rimelig sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for personens liv og førlighed.

Efter gældende regler i lov om social pension kan kommunalbestyrelsen ikke tilkende førtidspension, før det er dokumenteret, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb, eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, herunder deltagelse i lægeligt anbefalet behandling. Hvis en borger afviser at tage imod lægeligt anbefalet behandling, kan det derfor betyde, at der ikke kan tilkendes førtidspension.

Efter gældende regler har den enkelte borger i en to-årig forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2016 fået ret til at afvise at tage imod lægebehandling, uden at det kan få betydning for retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse eller for kommunens vurdering af, om der er grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension, så længe borgeren medvirker til, at kommunen kan indhente en ekstra lægefaglig vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling.

Hvis en borger afviser en lægebehandling, skal sagen forelægges regionens kliniske funktion til en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandlingsmulighed end den, som borgeren er blevet tilbudt. Klinisk funktion yder sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet.

Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler, får det ikke konsekvenser for borgerens ret til ydelse eller mulighed for at få bevilget fleksjob eller tilkendt førtidspension.

Forsøget omfatter alene lægebehandling i snæver forstand, det vil sige behandlinger foretaget af en læge, eksempelvis operationer og behandling med lægeordineret medicin. Forsøget omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forsøget ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Hvis borgeren i forsøgsperioden ikke ønsker at modtage tilbudt lægebehandling, og borgeren heller ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges klinisk funktion, vil dette dog kunne få betydning for retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse eller for kommunens vurdering af, om der er grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension.

Forsøget skal sikre, at borgeren ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved, eksempelvis operation for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-behandling.

Ordningen er indført som et to-årigt forsøg og er blevet evalueret med henblik på tilvejebringelse af vurderingsgrundlag for, om den bør permanentgøres.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Evalueringen har vist, at det kun i begrænset omfang er muligt at anbefale borgerne anden behandling. Det foreslås derfor at justere forsøgsordningen, således at det fremover alene er sundhedskoordinatoren, der skal komme med en udtalelse om, hvorvidt der kan anbefales anden type behandling. Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funktion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den lægelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.

Formålet med justeringen er dels at sikre en mere hensigtsmæssig brug af klinisk funktion, herunder at borgeren ikke skal til unødvendige undersøgelser i klinisk funktion, dels at sikre, at der i de tilfælde, hvor borgeren afviser at deltage i lægebehandling, fortsat foretages en kvalificeret sundhedsfaglig vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling.

Det foreslås at forlænge forsøgsordningen, således at manglende deltagelse i lægebehandling i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 fortsat ikke kan føre til, at kommunen stopper sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse eller beslutter ikke at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension.

Justeringen af ordningen betyder, at hvis en borger afviser en lægebehandling, skal sagen forelægges sundhedskoordinatoren, som skal afgive en udtalelse om, hvorvidt der kan anbefales en anden behandlingsmulighed end den, som borgeren er blevet tilbudt. Borgeren skal give samtykke til, at sagen forelægges for sundhedskoordinatoren.

Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i en lægebehandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får det ikke konsekvenser for borgerens ret til ydelse eller mulighed for at få bevilliget fleksjob eller tilkendt førtidspension.

Borgeren vil fortsat have pligt til at bidrage til sin egen helbredelse, og det vil derfor kunne få betydning for borgerens ret til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse m.v., hvis borgeren ikke ønsker at modtage tilbudt lægebehandling, og borgeren heller ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges sundhedskoordinatoren. Som udgangspunkt må det antages, at alle borgere ønsker at deltage i behandling, der kan forbedre deres helbredssituation.

Med forslaget vil borgeren således fortsat have ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behandlingsmulighed i en 3-årig forsøgsperiode. Forslaget skal sikre, at borgeren i forsøgsperioden ikke føler sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved, eksempelvis operation for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-behandling.

Borgeren har pligt til at lade sig undersøge, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

Med forslaget vil det blive en forudsætning for, at der kan ses bort fra, at borgeren ikke ønsker at deltage i lægebehandling, at sagen har været forelagt sundhedskoordinatoren til vurdering af, om der kan peges på andre behandlingsmuligheder. Der vil således blive tale om specialbestemmelser, som indebærer en fravigelse af § 11 b, jf. § 11, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter den kompetente myndighed kan behandle en sag på det foreliggende grundlag, hvis en borger ikke ønsker at medvirke til oplysning af sin sag, herunder afslår at deltage i lægebehandling.

Forslaget om retten til at afvise lægebehandling omfatter, som i det nuværende forsøg, alene lægebehandling i snæver forstand, det vil sige behandlinger foretaget af en læge, eksempelvis operationer og behandling med lægeordineret medicin. Forslaget omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Hvis sundhedskoordinatoren anbefaler en behandling, der ikke er lægelig behandling i snæver forstand, eksempelvis behandling hos en fysioterapeut, vil det få betydning for borgerens ret til sygedagpenge m.v., hvis borgeren afviser at deltage i den tilbudte behandling.

Den sundhedsfaglige behandling af borgeren vil som hidtil ske efter reglerne i sundhedslovgivningen. Det er således ikke sundhedskoordinatoren, der skal tilbyde borgeren den behandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler.

En 3-årig forlængelse af forsøgsordningen giver mulighed for at afprøve den justerede model i praksis samt at fastslå, om den begrænsede anvendelse af den nuværende ordning er udtryk for et stabilt niveau, forud for en evt. beslutning om permanentgørelse af ordningen.

2.2. Omberegning af sygedagpengetimesatsen ved ekstra indbetaling på pensionsordning

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1898 af 29. december 2015 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v., jf. sygedagpengelovens § 47, bliver der ved beregningen af timesatsen for sygedagpenge fratrukket indbetaling til arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Det betyder, at en meget stor frivillig indbetaling til pensionsordning kan medføre, at lønmodtageren får en meget lav timeberegning, idet indbetalinger til en arbejdsgiverbetalt pensionsordning ikke medregnes ved beregning af sygedagpengetimesatsen.

Dermed vil en eventuel arbejdsgiver tilsvarende have ret til lavere refusion pr. time, selvom arbejdsgiveren ikke har en lavere udgift end for en person, der ikke indbetaler ekstra på en pensionsordning.

Det bemærkes, at denne situation ikke er omfattet af retten til omberegning af sygedagpenge i særlige tilfælde i sygedagpengelovens § 47, stk. 2, nr. 5. Det fremgår af bemærkningerne til ændringen af § 47 ved indførslen af en ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom mv., at der som udgangspunkt ikke ændredes på opgørelsen af timefortjenesten i forhold til gældende regler, og at pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensionsbidrag) fratrækkes ved beregningen af timefortjenesten. Det fremgår endvidere, at hjemlen til omberegning af sygedagpengene i særlige tilfælde ville blive anvendt til at fastsætte regler om, at der f.eks. når en ungarbejder fylder 18 år under en sygeperiode kan ske omberegning af sygedagpengene, så de bliver omberegnet ud fra den fremtidige løn, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 194 som fremsat, side 34 og 63.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det forekommer urimeligt, at en lønmodtagers store frivillige indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning kan medføre, at arbejdsgiver får en meget lav refusion pr. time, selvom arbejdsgiveren ikke har en lavere udgift end for en person, der ikke indbetaler ekstra på en pensionsordning. Endvidere kan denne beregningsregel eventuelt afholde lønmodtager selv fra at spare ekstra op til pension.

Formålet med bestemmelsen er således primært at sikre, at arbejdsgiver og lønmodtager i disse situationer får samme sygedagpengeberegning og refusion, som hvis der ikke blev indbetalt ekstra til pension. Som følge heraf foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om beregning af sygedagpenge for lønmodtagere, der får mindre end det maksimale timebeløb, og som frivilligt indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing. Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan fremlægge dokumentation for, at der bliver indbetalt ekstra, kan der ske omberegning af timefortjenesten. Bestemmelsen får kun betydning i de sager, hvor sygedagpengetimesatsen er blevet beregnet til mindre end det aktuelle timemaks (for 2016: 112,97 kr.).

Beregningen skal ske, så der korrigeres for forskellen mellem den aktuelle indbetaling og den indbetaling, der fremgår af ansættelseskontrakten. Hvis der ikke er oplysninger herom i ansættelseskontrakten, sker beregningen så der korrigeres for forskellen mellem den aktuelle indbetaling og overenskomsten for det pågældende område.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.3. Præcisering af retten til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb samt fastsættelse af tidspunktet for beregning af 4 ugers fristen for, at sagen skal til rehabiliteringsteamet

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 68 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har en person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge, ret til et jobafklaringsforløb, og dermed ret til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b, i lov om aktiv socialpolitik.

Tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet fremgår af sygedagpengelovens § 24, stk. 2-5, og afhænger af, om der er tale om en lønmodtager, en ledig eller en selvstændig erhvervsdrivende.

For lønmodtagere er der som hovedregel ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden (30 kalenderdage). Arbejdsgiveren skal anmelde sygefraværet til kommunen senest 5 uger efter første fraværsdag, jf. § 40 i lov om sygedagpenge.

I følgende tilfælde har en lønmodtager ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et tidligere tidspunkt:

1) For lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. Arbejdsgiveren skal anmelde sygefraværet til kommunen senest 14 dage efter første fraværsdag.

2) For lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den periode, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge. Arbejdsgiveren skal anmelde sygefraværet til kommunen senest en uge efter ophør af udbetaling af løn eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren.

For et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Arbejdsløshedskassen skal anmelde sygefraværet til kommunen senest 3 uger efter første fraværsdag, jf. § 40 a i lov om sygedagpenge.

For et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, fordi medlemmet er delvist ledig, eller fordi medlemmet bliver syg inden tilmelding som jobsøgende på Jobnet på første ledighedsdag, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. Arbejdsløshedskassen skal anmelde sygefraværet til kommunen senest en uge efter sygemeldingen, jf. § 40 a i lov om sygedagpenge.

For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. Den selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde sygefraværet til kommunen senest tre uger efter første fraværsdag. Har den selvstændige erhvervsdrivende tegnet en sygedagpengeforsikring, skal anmeldelsen ske senest en uge efter første fraværsdag, jf. § 43 i lov om sygedagpenge.

Kommunen afgør, på baggrund af arbejdsgiverens, arbejdsløshedskassens eller den selvstændige erhvervsdrivendes anmeldelse af sygefraværet, om den sygemeldte opfylder beskæftigelseskravet og er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og derfor ikke har ret til sygedagpenge, men derimod har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 a.

Efter de gældende regler udbetales ressourceforløbsydelsen efter reglerne i kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. Det følger af § 69 k, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet.

På grund af sygedagpengelovens anmeldelsesregler vil der være en periode fra den pågældende har ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 24 a, stk. 2-5, i sygedagpengeloven, hvor sygefraværet ikke er anmeldt til kommunen, således at kommunen ikke kan træffe afgørelse om, at pågældende er berettiget til et jobafklaringsforløb. I denne periode er det ikke afklaret, om personen skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge eller betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse. Den pågældende vil derfor ikke opfylde betingelsen om at deltage aktivt i jobafklaringsforløbet, frem til det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at personen har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Der kan i den forbindelse opstå spørgsmål om, hvorvidt personen vil være berettiget til ressourceforløbsydelse frem til kommunen træffer afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, da den pågældende ikke deltager aktivt i jobafklaringsforløbet.

Samtidig stilles der efter de gældende regler i § 68 d, stk. 2, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats krav om, at kommunen senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Dette vil i nogle tilfælde ikke kunne nås på grund af anmeldelsesreglerne i sygedagpengeloven.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det har i forbindelse med ændringen af lov nr. 1486 af 23. december 2014, hvor ændringen af reglerne om sygedagpenge og jobafklaringsforløb med ressourceforløb indgik, været forudsat, at borgere skulle kunne modtage ressourceforløbsydelse fra tidspunktet, som fremgår af § 24 a, stk. 2-5, i sygedagpengeloven, dvs. fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til andre ydelser.

Det foreslås derfor, at det kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb til denne persongruppe, uanset at de ikke opfylder betingelsen om at stå til rådighed fra første fraværsdag, hvor de ikke har ret til at modtage sygedagpenge efter sygedagpengeloven, og dermed er berettiget til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og frem til det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om retten til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Fra tidspunktet for kommunens afgørelse skal borgeren stå til rådighed efter reglerne i kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

Formålet med ændringen af § 68 k, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, er at undgå tvivl om, hvorvidt der kan udbetales ressourceforløbsydelse for perioden fra overgangen til jobafklaringsforløb efter § 24 a, stk. 2-5, og frem til kommunen træffer afgørelsen om, at personen har ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 a, idet det i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter § 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Endvidere foreslås at ændre lov om en aktiv beskæftigelsesindsats således at fristen for, at sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb, regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har vurderet, at personen skal i et jobafklaringsforløb.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

Forslaget skønnes alene at indebære øgede offentlige udgifter for personer på sygedagpenge. Det beror på, at det typisk vil dreje sig om behandlingsforslag forud for f.eks. visitation til fleksjob eller tilkendelse af førtidspension, hvor borgeren netop typisk vil være sygedagpengemodtager. På baggrund af en evaluering estimeres der samlet at have været 150-200 sager på sygedagpenge-, ressourceforløbs-, fleksjob- og førtidspensionsområdet i perioden fra den 1. juli 2014 til den 1. november 2015, hvor borgeren har afvist lægebehandling. Det svarer til ca. 150 sager årligt.

Det skønnes, at udgiften i forbindelse med, at sundhedskoordinator fremover skal gennemgå en borgers sag og efter behov møde borgeren, vil medføre en merudgift på 2.500 kr. pr. sag. De samlede merudgifter til sundhedskoordinator skønnes at udgøre 0,4 mio. kr. årligt.

Det skønnes, at forslaget vil betyde, at der i gennemsnit udbetales 3 ugers sygedagpenge til personer berørt af forslaget. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at en behandling ikke gennemføres, kun i helt særlige tilfælde vil kunne antages at have betydning for afgørelser om førtidspension. I relation til førtidspension er det afgørende, at der ikke i øvrigt foreligger andre muligheder for at udvikle arbejdsevnen, og at arbejdsevnen – uden den gennemførte behandling – må anses for at være varigt nedsat i et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension. Forslaget skønnes at medføre en årlig merudgift på ca. 1,5 mio. kr. til sygedagpenge.

Det skønnes, at merudgiften til staten udgør 0,3 mio. kr. i 2016, 0,6 mio. kr. i 2017 og 2018, og 0,3 mio. kr. i 2019. Det skønnes, at merudgiften til kommunerne udgør 0,7 mio. kr. i 2016, 1,3 mio. kr. i 2017 og 2018, og 0,7 mio. kr. i 2019. Heri indgår udgifter til sundhedskoordinator svarende til 0,2 mio. kr. i 2016, 0,4 mio. kr. i 2017 og 2018, og 0,2 mio. kr. i 2019. Der skønnes ikke at være økonomiske udgifter for regionerne. Det skønnes således i alt, at forslaget vil medføre merudgifter på op til 1,9 mio. kr. årligt, svarende til ca. 1,1 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb af afgifter.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil blive forhandlet med KL.

3.2. Omberegning af sygedagpengetimesatsen ved ekstra indbetaling på pensionsordning og præcisering af retten til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb samt fastsættelse af tidspunktet for beregning af 4 ugers fristen for at sagen skal til rehabiliteringsteamet

Det vurderes, at forslagene har ubetydelige administrative samt økonomiske konsekvenser og dermed ikke vil have konsekvenser for det kommunale bloktilskud.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. marts 2016 til den 30. marts 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, AK-Samvirke, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, DUKH, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen for førtidspensionister, LEV, Lægeforeningen, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Pension Danmark, Producentforeningen, Rigsrevisionen, SAND – De hjemløses landsorganisation, Udbetaling Danmark, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune, Viborg Kommune og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser