Forarbejder til Sygedagpengeloven § 24b

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 199 fremsat den 29. april 2015 (FT, 2014-2015, 1. samling). Ved genfremsættelsen er der foretaget enkelte ændringer, herunder er perioden med den midlertidige ordning foreslået til den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017. Derudover er det foreslået, at reglerne vedrørende fradrag for lønindtægt, når den pågældende påbegynder et ordinært arbejde i et jobafklaringsforløb, præciseres og at bestemmelserne i sygedagpengeloven om at se bort fra perioder med børnepasningsorlov ophæves. Endelig er de økonomiske konsekvenser af lovforslaget opdateret.

Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 18. december 2013 forlig om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats.

Med reformen, som udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, blev den gældende forlængelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, i lov om sygedagpenge ændret, idet forlængelsesmuligheden ikke kun skulle være begrænset til personer med en livstruende sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser, dvs. personer, for hvem man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Partierne bag sygedagpengereformen har efterfølgende gennemført en ændring i lov om sygedagpenge ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.). Ved ændringen blev § 24 a indsat i lov om sygedagpenge. § 24 a sikrer, at personer, der bliver syge igen efter en kortere periode som raskmeldte, og som har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, og som opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen, får ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Som opfølgning på reformen har partierne den 10. marts 2015 besluttet at udvide muligheden for, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge.

Med dette lovforslag foreslås det derfor at ændre reglerne for personer, som får en livstruende, alvorlig sygdom, således at:

– en person, som har en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen, får ret til sygedagpenge fra kommunen, uanset om personen på første fraværsdag har modtaget sygedagpenge i en periode på mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder.

– en person, der er overgået til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som under jobafklaringsforløbet får en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen, får ret til sygedagpenge fra kommunen.

Som det fremgår, er det i begge tilfælde en betingelse, at personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen. Det er endvidere en betingelse, at en læge har vurderet, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom.

Det foreslås, at reglerne indføres som en midlertidig ordning, der løber fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017. Det gør det muligt i sommeren 2017 at kvalificere et skøn over målgruppens størrelse, som vil kunne danne grundlag for en drøftelse af, om ordningen skal gøres permanent.

Lovforslaget indeholder herudover forslag til enkelte tilføjelser til og ændringer og præciseringer af bestemmelser i lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie. Det foreslås her, at:

– det tilføjes, at kommunen ud fra en konkret vurdering skal fastlægge, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats for personer, som har fået et jobafklaringsforløb, som forventes fuldt raskmeldt inden 8 uger regnet fra overgangen til jobafklaringsforløbet, eller for hvem der ikke allerede er iværksat en tværfaglig indsats som led i et sygedagpengeforløb.

– det tilføjes, at kommunens opfølgning skal kunne ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte forventes enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde eller at gå på barsel inden for 4 uger.

– det tilføjes, at antallet af dage med ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp skal trækkes fra antallet af dage med evt. uhævede feriepenge ved en udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb.

– det præciseres, at hverken ressourceforløb eller jobafklaringsforløb kan gives ud over det tidspunkt, hvor en person har nået folkepensionsalderen.

– reglerne ændres, så der alene skal ske fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter, der vedrører perioder, hvor personen er overgået til et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.

– reglerne vedrørende fradrag for lønindtægt, når den pågældende påbegynder et ordinært arbejde i et jobafklaringsforløb, præciseres.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende regler i lov om sygedagpenge

Der er i lov om sygedagpenge en række regler om betingelserne for at kunne få sygedagpenge, tidspunktet for berettigelsen til sygedagpenge, beregning og anmeldelse af sygedagpenge m.v., som har betydning for de foreslåede nye regler om ret til sygedagpenge for personer med en livstruende, alvorlig sygdom.

2.1.1. Beskæftigelseskrav

For at have ret til sygedagpenge skal et af beskæftigelseskravene i lov om sygedagpenge kapitel 11 for så vidt angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende være opfyldt.

Beskæftigelseskravet for en lønmodtager kan efter § 32 i lov om sygedagpenge opfyldes ved at personen:

1) er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned (løntimer, timer med ferie med løn/feriegodtgørelse, timer med syge- og barselsdagpenge og timer med arbejdsløshedsdagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse tæller med ved opgørelsen af de 240 timer),

2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse,

3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,

4) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller

5) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelseskravet for en selvstændig erhvervsdrivende kan efter § 42 i lov om sygedagpenge opfyldes ved, at personen inden for de seneste 12 måneder har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Hvis virksomheden har været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

En selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke opfylde beskæftigelseskravet i § 42, stk. 1, i lov om sygedagpenge for at have ret til sygedagpenge.

Endelig vil beskæftigelseskravet være opfyldt i de tilfælde, hvor en person pådrager sig en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringslovgivningen, jf. § 34 i lov om sygedagpenge.

2.1.2. Tidspunkt for ret til sygedagpenge

En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har som udgangspunkt ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. Lønmodtageren skal have været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og i denne periode have været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer, jf. § 30 i lov om sygedagpenge.

Efter § 33 i lov om sygedagpenge har en lønmodtager ret til sygedagpenge fra kommunen:

1) fra lønmodtagerens første fraværsdag,

2) fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt,

3) fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er ophørt, eller

4) fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge.

En selvstændig har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring, har den selvstændige erhvervsdrivende ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag, jf. § 41 i lov om sygedagpenge.

En person, der på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, hvorefter udbetalingen af sygedagpenge ophører, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder, er ikke berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset at den pågældende opfylder lovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.

Der er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden, uanset at den sygemeldte ikke er fri af tidsbegrænsningen på 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Denne ret forudsætter, at beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren samt lovens øvrige betingelser er opfyldt.

2.1.3. Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af sygefravær

Efter beregningsreglerne i kapitel 17-18 i lov om sygedagpenge og kapitel 5-8 i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. skal beregningen for lønmodtagere (herunder fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), som udgangspunkt ske på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og af timefortjenesten i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder. For en person, der er ansat i fleksjob inden den 1. januar 2013, beregnes sygedagpengene på grundlag af det timetal, der er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.

For lønmodtagere, der har været ansat i mindre end 8 uger hos den aktuelle arbejdsgiver, oplyser arbejdsgiver den aftalte løn til brug for kommunens opgørelse af timefortjeneste, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 5.

For ledige udgør sygedagpengene efter § 51 i lov om sygedagpenge som udgangspunkt samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis personen ikke havde været syg.

For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til sygedagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden, som udgangspunkt ud fra årsopgørelsen for det seneste regnskabsår. Selvstændige erhvervsdrivende er som udgangspunkt berettiget til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom. Den selvstændige erhvervsdrivende kan efter sygedagpengeloven tegne en forsikring, der giver ret til sygedagpenge under de første 2 ugers sygefravær. Den selvstændige erhvervsdrivende kan også vælge at være forsikret fra 3. fraværsdag. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har tegnet en forsikring, udbetales sygedagpengene med mindst 2/3 af sygedagpengenes højeste beløb (minimumsydelsen).

For en person, der opfylder det særlige beskæftigelseskrav i § 34 i lov om sygedagpenge (om at have pådraget sig en arbejdsskade) – men hvor personen ikke er fuldt ud beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse – bliver den indtægt, sygedagpengene beregnes efter, fastsat efter et skøn, jf. § 48 i lov om sygedagpenge.

Sygefravær skal anmeldes til kommunen inden for visse frister, jf. kapitel 12 i lov om sygedagpenge. Anmeldelse sker til kommunen via den digitale indberetningsløsning Nemrefusion. Arbejdsløshedskassen anmelder et ledigt medlems sygefravær, og arbejdsgiver anmelder ansattes fravær. Selvstændige anmelder eget sygefravær.

2.1.4. Opfølgning m.v.

Efter de gældende regler i § 8, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v. og iværksætte den relevante indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til arbejde, jf. § 8, stk. 3, i lov om sygedagpenge.

Kommunen anmoder til brug for den første opfølgning om en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, hvis den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, jf. § 11 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Lægeattesten skal indeholde lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde samt eventuelle behov for skånehensyn.

Kommunens opfølgning kan ske uden kontakt til den sygemeldte, jf. § 13 b, stk. 5, i lov om sygedagpenge. Denne ordning kaldes standby-ordningen. Ordningen er beregnet til situationer med alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation. Ved vurdering af om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Sygemeldte med en alvorlig, livstruende sygdom fra nedenstående diagnoseliste har ret til at vælge, om de vil deltage i kommunens opfølgning eller være omfattet af standby-ordningen. Sygemeldte med en diagnose, der fremgår af diagnoselisten, kan meddele kommunen, at de ønsker at blive omfattet af standby-ordningen. Kommunen sætter herefter sagen på standby.

Opfølgningen sker uden samtale og kontakt i øvrigt til den sygemeldte, og der gives heller ikke beskæftigelsesrettede tilbud. Opfølgningen sker på baggrund af sagens oplysninger, og kommunen indhenter de lægelige oplysninger i form af journaloplysninger eller en lægeattest uden konsultation.

Ordningen er beregnet til situationer med alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation. Følgende sygdomme er omfattet af diagnoselisten:

– Kræft - eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft

– Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion

– Hjertestop med efterfølgende hjerneskade

– Sværere hjertesvigt

– Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, f.eks. hjerteindgreb

– Hjerneblødning eller blodprop i hjernen

– Amyotrofisk lateralsklerose

– AIDS i udbrud

– Større organtransplantationer

– Svære psykoser

– Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning.

Diagnoselisten er ikke udtømmende. Det er kommunen, som tager stilling hertil, og det er den sygemeldtes samlede situation, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om opfølgningen skal sættes på standby. Den sygemeldtes psykiske tilstand skal således også indgå i vurderingen.

2.2. Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og som har en livstruende, alvorlig sygdom

2.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Det betyder, at en person, der på første fraværsdag er omfattet af denne tidsbegrænsning, ikke er berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset at den pågældende opfylder lovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.

Ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1486 af 23. december 2014 blev § 24 a indsat i lov om sygedagpenge. Derved er det sikret, at personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, får ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 66 i lov om aktiv socialpolitik.

Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at personen skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger, behov og helbredstilstand. Sigtet med jobafklaringsforløbet er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats skal bringe personen i arbejde eller i gang med en uddannelse. Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor efter kapitel 9 b - 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven. Hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren, herunder en gradvis tilbagevenden til jobbet.

Den tværfaglige indsats gives på baggrund af en indstilling fra rehabiliteringsteamet. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder den koordinerende sagsbehandler og personen rehabiliteringsplanens forberedende del med oplysninger om beskæftigelsesmål, personens ressourcer, udfordringer og de lægelige oplysninger. Personen og den koordinerende sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møde om personens sag. Efterfølgende udarbejder den koordinerende sagsbehandler og personen rehabiliteringsplanens indsatsdel, som indeholder personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger, der skal iværksættes for at bringe den enkelte person i et jobafklaringsforløb tættere på arbejdsmarkedet.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Partierne bag sygedagpengereformen ønsker, at personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom, og som ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal kunne få sygedagpenge.

Det foreslås - som en midlertidig ordning i perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 - at personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og som har en livstruende, alvorlig sygdom, får ret til at vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Forslaget omfatter således udelukkende personer, der er omfattet af § 24 i lov om sygedagpenge. Det betyder, at personer omfattet af § 25 i lov om sygedagpenge - herunder personer, der har nået folkepensionsalderen og personer, der modtager førtidspension - ikke er omfattet af forslaget, ligesom de ikke var omfattet af sygedagpengereformens bestemmelse om ret til et jobafklaringsforløb.

For at den sygemeldte kan overgå til sygedagpenge fra kommunen, skal de grundlæggende regler i lov om sygedagpenge være opfyldt. Det betyder, at beskæftigelseskravet i §§ 32, 34 eller 42 i lov om sygedagpenge, jf. ovenfor under 2.1.1., skal være opfyldt på tidspunktet for den nye sygemelding, hvor en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Ud over betingelsen om, at beskæftigelseskravet skal være opfyldt, er det et helt grundlæggende krav, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge.

2.2.2.1. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumentation

Det er et krav, at en læge har vurderet, at sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.

Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i lov om sygedagpenge ved § 1, nr. 27, i lov nr. 720 af 27. juni 2014, som udmønter sygedagpengereformen. Den dagældende forlængelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den sygemeldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder ansås for udtømte. Bestemmelsen blev udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen med ændringen er, at forlængelsesmuligheden ikke kun – som tidligere – skal være begrænset til personer med en livstruende sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser. Det vil sige også personer, for hvem man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 720 af 25. juni 2014, skal kommunens afgørelse om forlængelse af sygedagpengeydelsen som følge af en livstruende, alvorlig sygdom ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering af, om der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom. Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Som eksempel på diagnoser og sygdomme, der kan betragtes som sygdomme med livstruende og alvorligt forløb, kan nævnes sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere psykoser.

I principafgørelse 30-15 af 30. juni 2015 har Ankestyrelsen slået fast, at det er en forudsætning for forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, at borgeren aktuelt har en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom.

I den konkrete sag led borgeren af forkalkning af hovedkranspulsårerne og havde haft en blodprop i hjertet to gange. Borgeren ville livsvarigt være i meget høj risiko for at få en ny blodprop i hjertet og/eller anden hjertesygdom som følge af sygdommen. Det fremgik dog af de helbredsmæssige oplysninger, at sygdommen ikke var aktuelt livstruende, og at borgeren var stabil og klar til rehabiliteringsforløb.

2.2.2.2. Tidspunktet for retten til og ophør af sygedagpenge

Det foreslås, at de almindelige regler i § 33 i lov om sygedagpenge om, hvornår en lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, ligeledes skal finde anvendelse for personer med livstruende, alvorlig sygdom, jf. ovenfor under 2.1.2.

Det foreslås endvidere, at for selvstændige erhvervsdrivende skal der være ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag. Det svarer til, at selvstændige erhvervsdrivende efter de gældende regler om ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, der på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. Hvis der ikke bliver ret til sygedagpenge fra første fraværsdag for selvstændige erhvervsdrivende, vil det betyde, at ikke-forsikrede selvstændige først får ret til to uger med jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og forsikrede selvstændige erhvervsdrivende først i visse tilfælde får ret til 2 dage med jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse – og i begge tilfælde først derefter får ret til sygedagpenge på grund af en livstruende, alvorlig sygdom.

Formålet med den midlertidige ordning er at sikre ret til sygedagpenge for personer, som får en livstruende, alvorlig sygdom. Det foreslås, at når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, skal kommunen træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene. Hvis personen ved kommunens afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, vil der være ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Personen er dermed i tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed sikret det samme forsørgelsesgrundlag, som en person, der ikke havde en livstruende, alvorlig sygdom på sin første nye sygedag.

Da § 24 a ikke omfatter personkredsen i lovens § 25 – herunder personer, der har nået folkepensionsalderen og personer, der modtager førtidspension – betyder det, at disse personer ikke har ret til sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1. Hvis en person, der er berettiget til sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, bliver førtidspensionist eller når folkepensionsalderen, vil personen være omfattet af reglerne i § 25 i lov om sygedagpenge og således ikke længere være berettiget til sygedagpenge.

Idet der med forslaget er tale om en midlertidig periode for ret til sygedagpenge, som udløber den 31. december 2017, foreslås det, at sygemeldte, der efter forslaget får ret til at modtage sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, den 1. januar 2018 overgår til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Derved sikres, at formålet med den midlertidige ordning imødekommes, og at personen stilles ydelsesmæssigt som før den foreslåede midlertidige ordning.

2.2.2.3. Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af sygdom

Det foreslås, at beregningen af sygedagpenge i det nye sygeforløb sker efter de gældende beregningsregler i kapitel 17-18 i lov om sygedagpenge og kapitel 5-8 i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v., jf. ovenfor under 2.1.3.

Lønmodtagere, der har været raskmeldt og i arbejde (herunder fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), vil dog ikke altid have nået at få løn i 3 afsluttede kalendermåneder inden den nye sygemelding, eller være nyansatte hos en ny arbejdsgiver.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om beregningen af sygedagpenge for personer, der får ret til at vælge at modtage sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Hjemlen vil blandt andet kunne anvendes til at fastsætte regler om, at for lønmodtagere, der er nyansatte, eller som ikke har nået at få løn i 3 afsluttede kalendermåneder inden den nye sygemelding, beregnes sygedagpengene ud fra oplysninger fra arbejdsgiver om timefortjenesten.

Hjemlen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om, at for selvstændige erhvervsdrivende, der har en sygedagpengeforsikring og dermed har sikret sig ret til mindst 2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb, beregnes sygedagpengene fra første fraværsdag til at være mindst 2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb eller et højere beløb, hvis indtægten berettiger til det.

Forslaget ændrer ikke på, at anmeldelsen af det nye sygefravær skal ske efter de gældende anmeldelsesregler i kapitel 12 i lov om sygedagpenge.

2.2.2.4. Opfølgning m.v.

Kommunen skal også i sager om sygemeldte, som på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og som har en livstruende, alvorlig sygdom efter § 24 a, stk. 6, i lovforslagets § 1, nr. 5, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb med visitation og samtaler.

Under hensyn til sagernes særlige karakter med livstruende, alvorlig sygdom og med et længerevarende forudgående forløb med sygedagpengeopfølgning foreslås det, at kommunen i opfølgningen kan vælge ikke at indhente oplysningsskema fra den sygemeldte, hvis den enkelte sag er tilstrækkeligt belyst til kommunens opfølgning. Det foreslås endvidere, at kommunen kan vælge ikke at indhente lægeattesten til brug for den første samtale, hvis sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst, eller hvis der alene er behov for lægelige oplysninger om, hvorvidt der er tale om en livstruende, alvorlig sygdom.

Opfølgningen skal således tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredsforhold. Det vil derfor også bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om der skal iværksættes en beskæftigelsesrettet eller tværfaglig indsats. Det forudsættes, at hovedparten af de sygemeldte af helbredsmæssige grunde ikke vil kunne deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Der skal dog være fokus på at støtte de sygemeldte, der på trods af livstruende, alvorlig sygdom fastholder en tilknytning til deres arbejde evt. med ganske få timers arbejde.

Sygemeldte med sygdom, som er medtaget på diagnoselisten, kan vælge, om de vil anmode om at blive omfattet af standby-ordningen, så kommunens opfølgning kan ske uden kontakt til den sygemeldte, jf. ovenfor under 2.1.4.

2.3. Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som får en livstruende, alvorlig sygdom

2.3.1. Gældende regler

Sygemeldte, som deltager i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, har efter de gældende regler ikke ret til at overgå til sygedagpenge.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Partierne bag sygedagpengereformen ønsker, at personer, der er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som får en livstruende, alvorlig sygdom, skal kunne få sygedagpenge, hvis de opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen.

Det foreslås - som en midlertidig ordning i perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 - at en person, som er i et jobafklaringsforløb, og som får en livstruende, alvorlig sygdom, får ret til at vælge at overgå til at modtage sygedagpenge, såfremt personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen.

For at den sygemeldte kan overgå til sygedagpenge fra kommunen, foreslås det, at de grundlæggende regler i lov om sygedagpenge skal være opfyldt. Det betyder, at beskæftigelseskravet i §§ 32, 34 eller 42 i lov om sygedagpenge skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, jf. ovenfor under 2.1.1.

Opfyldelse af beskæftigelseskravet vil f.eks. kunne ske, hvis personen, såfremt personen ikke var uarbejdsdygtig på grund af sygdom, ville være berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge. Endvidere vil en person, som fortsat er i ansættelse og modtager løn under jobafklaringsforløbet, kunne opfylde beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, og en person ansat i fleksjob vil kunne opfylde beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 5, i lov om sygedagpenge.

Ud over betingelsen om, at beskæftigelseskravet skal være opfyldt, er det et helt grundlæggende krav, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge.

2.3.2.1. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumentation

Det er et krav, at der foreligger lægelig dokumentation for, at sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.

Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i lov om sygedagpenge ved § 1, nr. 27, i lov nr. 720 af 25. juni 2014, som udmønter sygedagpengereformen. Den dagældende forlængelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den sygemeldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder ansås for udtømt. Bestemmelsen blev udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen med ændringen er, at forlængelsesmuligheden ikke kun – som tidligere – skal være begrænset til personer med en livstruende sygdom i terminalfasen, men også skal omfatte personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser. Det vil sige også personer, for hvem man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 720 af 25. juni 2014, skal kommunens afgørelse om forlængelse af sygedagpengeydelsen som følge af en livstruende, alvorlig sygdom ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering af, om der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom. Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Som eksempel på diagnoser og sygdomme, der kan betragtes som sygdomme med livstruende og alvorligt forløb, kan nævnes sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere psykoser.

I principafgørelse 30-15 af 30. juni 2015 har Ankestyrelsen slået fast, at det er en forudsætning for forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, at borgeren aktuelt har en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom.

I den konkrete sag led borgeren af forkalkning af hovedkranspulsårerne og havde haft en blodprop i hjertet to gange. Borgeren ville livsvarigt være i meget høj risiko for at få en ny blodprop i hjertet og/eller anden hjertesygdom som følge af sygdommen. Det fremgik dog af de helbredsmæssige oplysninger, at sygdommen ikke var aktuelt livstruende, og at borgeren var stabil og klar til rehabiliteringsforløb.

2.3.2.2. Tidspunktet for retten til og ophør af sygedagpenge

Det foreslås, at der er ret til sygedagpenge fra kommunen fra det tidspunkt, hvor personen af en praktiserende eller anden behandlende læge vurderes at have en livstruende, alvorlig sygdom. Dette gælder såvel for lønmodtagere som for selvstændige erhvervsdrivende. Det er en betingelse, at personen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter lægen har vurderet, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Hvis personen indgiver anmodningen senere, bliver der først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor personen indgiver sin anmodning.

Formålet med den midlertidige ordning er at sikre, at personer, som – mens de er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse får en livstruende, alvorlig sygdom – får ret til sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse. Det foreslås, at når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, skal kommunen træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene. Hvis personen ved kommunens afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, vil der være ret til igen at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Personen er dermed i tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed sikret det samme forsørgelsesgrundlag, som hvis personen ikke var overgået fra jobafklaringsforløb til sygedagpenge på grund af livstruende, alvorlig sygdom.

Idet der alene er tale om en midlertidig periode for ret til sygedagpenge, som udløber den 31. december 2017, foreslås det endvidere, at sygemeldte, der er overgået til at modtage sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, den 1. januar 2018 overgår til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Derved sikres, at formålet med den midlertidige ordning imødekommes, og at personen stilles ydelsesmæssigt som før den midlertidige ordning.

2.3.2.3. Beregning af sygedagpenge

Det foreslås, at for personer, der får ret til at komme tilbage til sygedagpenge fra et jobafklaringsforløb, skal beregningen af sygedagpenge i det nye sygeforløb som udgangspunkt ske efter de gældende beregningsregler i lovens kapitel 17-18 og bekendtgørelsens kapitel 5-8, jf. ovenfor under 2.1.3.

Lønmodtagere, der får ret til at komme tilbage til sygedagpenge fra jobafklaringsforløb, vil i nogle tilfælde have få/færre løntimer, end de havde tidligere. Hvis det nuværende timetal lægges til grund for beregningen af sygedagpenge i det nye sygedagpengeforløb, kan de dermed få udbetalt sygedagpenge ud fra et lavt/lavere timetal end under deres sidste sygedagpengeforløb. Hvis en person f.eks. har genoptaget arbejdet delvist med 10 timer pr. uge, og derudover er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil personen opfylde beskæftigelseskravet, men vil kun have ret til sygedagpenge for 10 timer pr. uge.

En person, der fortsat er ansat i sit fleksjob, men som er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og ikke modtager løn eller sygedagpenge fra sin arbejdsgiver, vil opfylde beskæftigelseskravet (fordi vedkommende er ansat i fleksjob), men vil ikke have et aktuelt beregningsgrundlag i forhold til sygedagpenge.

Selvstændige erhvervsdrivende, der er eller har været i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil som udgangspunkt have haft en lavere indkomst i perioder med ressourceforløbsydelse. Hvis sygedagpengene beregnes ud fra deres seneste indkomstgrundlag, kan de derfor få udbetalt sygedagpenge ud fra et lavt/lavere indkomstgrundlag end i deres sidste sygedagpengeforløb.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om beregningen af sygedagpenge for personer, der får ret til at komme tilbage til sygedagpenge fra jobafklaringsforløb. Hjemlen skal anvendes, hvor gældende beregningsregler i lovens kapitel 17-18 og bekendtgørelsens kapitel 5-8 ikke er hensigtsmæssige.

Hjemlen vil blandt andet kunne anvendes til at fastsætte regler om, at for lønmodtagere, hvor det ugentlige timetal er lavere end i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen, lægges timetallet under det sygeforløb, hvor personen sidst fik udbetalt sygedagpenge fra kommunen, til grund for beregningen af sygedagpenge. Det gælder også for lønmodtagere i fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For lønmodtagere ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, beregnes sygedagpenge på grundlag af det timetal, der er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.

For personer i fleksjob, som ikke har en aktuel indkomst fra arbejdsgiveren, vil hjemlen desuden kunne anvendes til at fastsætte regler om, at sygedagpengene beregnes ud fra det samme beregningsgrundlag som i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen.

Hjemlen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om, at for selvstændige erhvervsdrivende, hvor indkomstgrundlaget er lavere end i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen, lægges i stedet indkomstgrundlaget fra det sygeforløb, hvor personen sidst fik udbetalt sygedagpenge fra kommunen, til grund for beregningen i det nye sygedagpengeforløb. Det gælder uanset, om den selvstændige erhvervsdrivende får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hjemlen vil desuden kunne anvendes til at fastsætte regler om, at for selvstændige erhvervsdrivende, der har en sygedagpengeforsikring og dermed har sikret sig ret til mindst 2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb, beregnes sygedagpengene fra første fraværsdag til at være mindst 2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb eller et højere beløb, hvis indtægten berettiger til det.

2.3.2.4. Opfølgning m.v.

Kommunen skal også i sager om sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom, som vælger at modtage sygedagpenge i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 b, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 6, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb med visitation og samtaler.

Under hensyn til sagernes særlige karakter med livstruende, alvorlig sygdom og med et længerevarende forudgående forløb med sygedagpenge og jobafklaringsforløb foreslås det, at kommunen i opfølgningen kan vælge ikke at indhente oplysningsskema fra den sygemeldte, hvis den enkelte sag er tilstrækkeligt belyst til kommunens opfølgning. Det foreslås endvidere, at kommunen kan vælge ikke at indhente lægeattesten til brug for den første samtale, hvis sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst, eller hvis der alene er behov for lægelige oplysninger om, hvorvidt der er tale om en livstruende, alvorlig sygdom.

Sygemeldte med sygdom, som er medtaget på diagnoselisten, kan vælge, om de vil anmode om at blive omfattet af standby-ordningen, så kommunens opfølgning kan ske uden kontakt til den sygemeldte, jf. ovenfor under 2.1.4.

2.4. Personer, som forventes raskmeldte inden 8 uger regnet fra overgang til jobafklaringsforløb, skal ikke i rehabiliteringsteamet

2.4.1. Gældende regler

Efter gældende regler skal en person senest 4 uger efter overgang fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet, medmindre personen har fået en tværfaglig indsats som led i sygedagpengeforløbet, og overgangen fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb sker ved revurderingstidspunktet. Ved overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige indsats efter reglerne i kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.4.2. Den foreslåede ordning

For en person, der har fået et jobafklaringsforløb, og hvor fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra overgang til jobafklaringsforløb, og der ikke allerede er iværksat en tværfaglig indsats som led i et sygedagpengeforløb, foreslås det, at kommunen ud fra en konkret vurdering fastlægger, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 eller virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Forslaget indebærer, at en person med et forventet kortvarigt jobafklaringsforløb ikke skal have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Forslaget skal bidrage til en hensigtsmæssig anvendelse af rehabiliteringsteamet. Kommunen kan altid vælge at anmode rehabiliteringsteamet om at give indstilling i en sag.

2.5. Opfølgningssamtale kan ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når borgeren forventes enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde eller at gå på barsel inden for 4 uger

2.5.1. Gældende regler

Efter gældende regler i § 13 b, stk. 4, i lov om sygedagpenge kan kommunens opfølgning ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når

1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,

2) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

3) sygdommen er til hinder for en individuel samtale.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunens opfølgning også kan ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte forventes enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger, eller den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger. Forslaget indebærer en bedre ressourceanvendelse for både kommunen og den enkelte sygemeldte.

2.6. Udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb

2.6.1. Gældende regler

En lønmodtager kan efter ferieårets udløb få udbetalt uhævede feriepenge, uden at ferien er holdt, hvis feriepengene enten vedrører den 5. ferieuge, eller feriepengene stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieårets udløb, jf. § 34 b, stk. 1 og 2, i lov om ferie. Udbetaling sker på baggrund af en ansøgning, som lønmodtageren sender til den, der skal udbetale feriepengene. Har lønmodtageren i ferieåret modtaget arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse eller kontanthjælp, skal antallet af dage med de nævnte ydelser trækkes fra antallet af dage med uhævede feriepenge, jf. § 34 b, stk. 3, i lov om ferie. Har lønmodtageren i ferieåret eksempelvis fået kontanthjælp i 20 dage og har uhævede feriepenge for 25 dage, kan lønmodtageren få udbetalt uhævede feriepenge for 5 dage. Lønmodtageren skal søge om udbetaling af de uhævede feriepenge senest den 30. september efter ferieårets udløb, jf. § 34 b, stk. 4, i lov om ferie.

2.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ydelserne i § 34 b, stk. 3, i lov om ferie også omfatter ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb blev indført ved lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love, og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb blev indført ved lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love.

Ved lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love, blev kontanthjælpssystemet ændret, således at unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover skal modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp.

Det foreslås, at ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik også skal medføre fradrag i uhævede feriepenge efter § 34 b, stk. 3, i lov om ferie, på samme måde som der i dag foretages fradrag i uhævede feriepenge for de ydelser, der er nævnt i bestemmelsen. Formålet med forslaget er at undgå, at en lønmodtager, der har optjent feriepenge til brug for afholdelse af ferie i ferieåret, skal kunne undlade at holde sin optjente ferie for i stedet at modtage offentlig forsørgelse i ferieåret og efter ferieårets udløb få udbetalt de uhævede feriepenge (sikring mod dobbeltforsørgelse).

Det antal dage, hvor lønmodtageren i ferieåret har modtaget ressourceforløbsydelse eller uddannelseshjælp eller en af de i bestemmelsen øvrige nævnte ydelser (arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse og kontanthjælp), skal trækkes fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til, før der kan ske udbetaling af feriepenge for eventuelle resterende feriedage efter ferieårets udløb.

2.7. Ændringer og præciseringer i reglerne om ressourceforløb og jobafklaringsforløb, herunder regler om ressourceforløbsydelse

2.7.1. Gældende regler

I de gældende regler er det for det første ikke præciseret, at ordningen med ressourceforløb og jobafklaringsforløb længst kan have en varighed frem til det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.

For det andet fremgår det af de gældende regler, at indtægter medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen. Det fremgår imidlertid ikke af reglerne, om indtægter, som er udbetalt for en periode forud for overgangen til ressource- eller jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, skal medføre fradrag i ressourceforløbsydelse.

Efter de gældende regler medfører lønindtægter fradrag i ressourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægten inkl. pension, når indtægten er på 13.648 kr. (2015) og derefter med 55 pct. af lønindtægt over dette beløb.

Efter de gældende regler om jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse har personen ret til ferie med ressourceforløbsydelse, når den pågældende har været i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i sammenhængende 12 måneder. Personen kan herefter holde 5 ugers ferie med ressourceforløbsydelse inden for de næste 12 måneder.

Det fremgår ikke direkte af reglerne i lov om aktiv socialpolitik, at personen i jobafklaringsforløbet kan holde ferie med ressourceforløbsydelse i udlandet. Dette fremgår alene for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Efter Ankestyrelsens praksis kan en person få udbetalt ledighedsydelse under ferieophold i udlandet i indtil 5 uger pr. ferieår. Begrundelsen er, at personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie. Modtageren skal ikke stå til rådighed for fleksjob i ferieperioder. Det samme vil formodentlig gøre sig gældende for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ferie, hvorfor personen kan opholde sig i udlandet under ferien. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse A-17-05.

2.7.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det præciseres, at et ressourceforløb ikke kan gives ud over det tidspunkt, hvor personen har nået folkepensionsalderen, og at varigheden af et jobafklaringsforløb ikke kan gå ud over det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.

Det foreslås endvidere, at der indføres regler om, at der ikke skal foretages fradrag for indtægter, som hidrører fra en periode forud for, at personen er påbegyndt et ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb. Baggrunden for forslaget er, at en del kommuner har foretaget fradrag for f.eks. sygedagpenge, som den pågældende har været berettiget til fra den 1. til den 10. i en måned, hvor den pågældende overgår til et ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra den 11. i måneden. Samtidig har Ankestyrelsen i sager, hvor der er klaget over kommunens afgørelse, jf. ovenstående, truffet afgørelse om, at der skal foretages fradrag i ressourceforløbsydelsen i denne situation.

Der skal således fremover alene ske fradrag for indtægter, der vedrører perioder, hvor personen er overgået til et ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb. Der foreslås endvidere indført regler om, at der ikke skal ske fradrag for indtægter i ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb, hvis indtægten hidrører fra en periode efter at den pågældende – f.eks. den 15. i en måned – overgår til sygedagpenge på grund af livstruende, alvorlig sygdom. De udbetalte sygedagpenge medfører således ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen i denne situation.

Der foreslås også indsat direkte i reglen om fradrag for lønindtægter, når den pågældende påbegynder et arbejde under et jobafklaringsforløb, at lønindtægten er inkl. pension. Dette fremgår direkte af bestemmelsen om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse, men ikke af bestemmelsen om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i forbindelse med indførelsen af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, at lønindtægten er inkl. pension. Der er således alene tale om en præcisering af bestemmelsen.

Samtidig foreslås det, at det kommer til at fremgå direkte af lov om aktiv socialpolitik, at en person i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, kan opholde sig i udlandet under ferien i lighed med, hvad der gælder for personer i ressourceforløb med ressourceforløbsydelse.

2.8. Forholdet til frikommuneforsøgene

Med hjemmel i § 80 i lov om sygedagpenge har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet bl.a. givet tilladelse til forsøg med visitation og opfølgning på sygedagpengeområdet i Vesthimmerland, Viborg, Odense, Vejle, Fredensborg, Gladsaxe og Gentofte kommuner. Forsøgsperioden løber til den 1. juli 2017.

Der vil blive iværksat en proces, der skal sikre, at frikommuneforsøgene kan videreføres i forhold til de personer, der med dette lovforslag foreslås at få ret til sygedagpenge.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget indebærer, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom ved en ny sygemelding får ret til sygedagpenge i stedet for jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Endvidere indebærer forslaget, at personer, som er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som får en livstruende, alvorlig sygdom, får ret til at overgå til sygedagpenge. Det skønnes, at ca. 400 berørte personer årligt vil blive omfattet af forslaget.

Forslaget indebærer øgede offentlige udgifter til sygedagpenge, men samtidig mindskede udgifter til ressourceforløbsydelse. Forslaget indebærer yderligere merudgifter til drift, herunder udgifter til indhentning af lægeerklæringer.

I nedenstående tabel ses de samlede direkte økonomiske konsekvenser af lovforslaget i 2016-2019. Da reglerne er foreslået som en midlertidig ordning, der løber frem til den 1. januar 2018, er udgifterne i 2018 og 2019 sat til 0.

Den skitserede løsning skønnes at indebære merudgifter på ca. 9,4 mio. kr. i 2016 og 2017, jf. tabel 1. Det skønnes, at merudgiften til staten udgør 2,7 mio. kr. i 2016 og 2017 (er afrundet fra 2,74 mio. kr.), mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 6,7 mio. kr. (heri indgår udgifter til drift) i 2016 og 2017. Der skønnes ingen udgifter til regionerne.

De samlede nettoudgifter er sammensat af merudgifter til sygedagpenge samt administration i forbindelse med revurdering og lægeerklæringer, hvilket delvist modsvares af mindreudgifter til ydelse under jobafklaringsforløb.

Tabel 2 giver en oversigt over de samlede udgifter til lovforslaget, når der er taget højde for skatter og tilbageløb. Det skitserede forslag forventes at medføre merudgifter på 4,5 mio. kr. i 2016 og 2017, heraf forventede udgifter på 0,3 mio. kr. til drift i form af merudgifter til administration i forbindelse med revurdering og indhentning af lægeerklæringer.

Som udgangspunkt skal de lempelser, partierne bag sygedagpengereformen ønsker at gennemføre, finansieres inden for sygedagpengeområdet.

Der lægges derfor op til at finansiere merudgifterne på 4,5 mio. kr. i 2016 og 2017 ved en omprioritering fra puljen til vidensudvikling i indsatsen for sygemeldte, som blev afsat som led i sygedagpengereformen.

Forslaget indebærer en udvidelse af loftet for indkomstoverførsler. Dette modsvares gennem den foreslåede finansiering af en tilsvarende reduktion af driftsloftet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der vil være meget begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom til en sygemeldt, der overgår fra jobafklaringsforløb til sygedagpenge, vil modtage refusion svarende til sygedagpenge i stedet for den mindre ydelse i jobafklaringsforløb.

Der vil være meget begrænsede økonomiske konsekvenser til finansiering af ATP for private arbejdsgivere.

Der vil være meget begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om, at kommunens opfølgning kan skulle ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte forventes enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller at gå på barsel inden for 4 uger, medfører en lettelse for ydelsesmodtageren, idet det ikke længere er nødvendigt at møde op i et rehabiliteringsteam.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. september 2015 til den 25. september 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, AK-Samvirke, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Patienter, Danske Seniorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, FerieKonto, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Fredensborg kommune, Fredericia Kommune, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte kommune, Gladsaxe kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen for førtidspensionister, Lægeforeningen, Odense kommune, Odsherred kommune, Pension Danmark, Producentforeningen, Rigsrevisionen, Vejle kommune, Vesthimmerland kommune, Viborg kommune og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser