Forarbejder til Sygedagpengeloven § 24c

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gøre den ordning, som i perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 giver ret til sygedagpenge til personer med en livstruende, alvorlig sygdom, permanent.

Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), indgik den 18. december 2013 forlig med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats.

Med reformen, som blev udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, blev den gældende forlængelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, i lov om sygedagpenge ændret, idet forlængelsesmuligheden ikke skulle være begrænset til personer med en livstruende sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser, dvs. personer, for hvem man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Partierne bag sygedagpengereformen gennemførte ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) en ændring af reglerne. Ved ændringen blev § 24 a indsat i lov om sygedagpenge. § 24 a betyder, at personer, der bliver syge igen efter en kortere periode som raskmeldte, og som på første nye sygedag allerede har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder – og dermed er omfattet af lovens tidsbegrænsning for sygedagpenge – får ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, hvis de opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen.

Partierne bag reformen besluttede den 10. marts 2015 at udvide muligheden for, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge fremfor et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Dette skete ved at indføre en midlertidig ordning med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom. Den midlertidige ordning løber fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017.

Den midlertidige ordning blev gennemført ved en ændring i lov om sygedagpenge ved § 1, nr. 5 - 7, i lov nr. 1868 af 29. december 2015 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.).

Ved ændringen blev § 24 a, stk. 6 og 7, indsat i lov om sygedagpenge. Ændringen betyder, at en person, som får en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen, får ret til sygedagpenge fra kommunen, uanset om personen på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen, fordi personen allerede har modtaget sygedagpenge i en periode på mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder.

Ved ændringen blev endvidere indsat §§ 24 b og 24 c i lov om sygedagpenge. § 24 b sikrer – også som en midlertidig ordning – at en person, der er overgået til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som under jobafklaringsforløbet får en livstruende, alvorlig sygdom, får ret til sygedagpenge fra kommunen. § 24 c regulerer ophøret af sygedagpenge, når personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, eller ved ophøret af den midlertidige ordning pr. 31. december 2017.

Det er i begge tilfælde en betingelse, at personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen. Det er endvidere en betingelse, at en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom.

Det foreslås ved dette lovforslag, at reglerne i § 24 a, stk. 6, og § 24 b, stk. 1, ændres fra at være en midlertidig ordning, der gælder i perioden 1. januar 2016 - 31. december 2017, til en permanent ordning, og at reglerne om ophør af sygedagpenge ved ophøret af den midlertidige ordning ligeledes ændres. Derudover foretages ingen andre ændringer i retten til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Midlertidig ordning med ret til sygedagpenge for personer, som på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og som har en livstruende, alvorlig sygdom

Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Det betyder, at en person, der på første fraværsdag er omfattet af denne tidsbegrænsning, ikke er berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset at den pågældende opfylder lovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.

Efter § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har en sådan person ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved § 1, nr. 5, i lov nr. 1868 af 29. december 2015 blev der indført en midlertidig ordning, således at personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom, og som ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, kunne få sygedagpenge.

Det fremgår således af § 24 a, stk. 6, i lov om sygedagpenge, at i perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 kan en person, der er omfattet af lovens § 24 a, stk. 1, i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse vælge at modtage sygedagpenge, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom.

Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse tilfælde forudsætter, at der er en konkret, individuel lægelig dokumentation for, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering.

Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i lov om sygedagpenge ved § 1, nr. 27, i lov nr. 720 af 25. juni 2014, som udmønter sygedagpengereformen. Den dagældende forlængelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den sygemeldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder ansås for udtømte. Bestemmelsen blev udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen med ændringen var, at forlængelsesmuligheden ikke kun – som tidligere – skal være begrænset til personer med en livstruende sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser. Det vil sige også personer, for hvem man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 720 af 25. juni 2014, skal kommunens afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen som følge af en livstruende, alvorlig sygdom ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering af, om der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom. Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Som eksempel på diagnoser og sygdomme, der kan betragtes som sygdomme med livstruende og alvorligt forløb, kan nævnes sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere psykoser. Der henvises til Folketingstidende 2013-2014, A, L 194 som fremsat, side 58.

I principafgørelse 30-15 har Ankestyrelsen slået fast, at det er en forudsætning for forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, at borgeren aktuelt har en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom.

I principafgørelse 68-16 har Ankestyrelsen slået fast, at kommunens afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge som følge af en livstruende, alvorlig sygdom skal ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering, som ikke udelukkende baserer sig på en diagnose. I tilfælde af alvorlig sygdom med et fremadskridende forløb, som over en årrække kan eller vil få et dødeligt udfald, kan der ikke ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge, hvis sygdommen er på et sådant tidligt stadie, at den ikke kan anses som livstruende. Ligeledes kan der ikke ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge i tilfælde, hvor den sygemeldte ikke aktuelt er ramt af en livstruende, alvorlig sygdom, men hvor der er risiko for tilbagefald af en livstruende, alvorlig sygdom.

Retten til sygedagpenge for lønmodtagere, som er omfattet af den midlertidige ordning, jf. § 24 a, stk. 6, indtræder efter reglerne i § 33 i lov om sygedagpenge om, hvornår en lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen. For selvstændige erhvervsdrivende indtræder retten til sygedagpenge fra første fraværsdag, jf. den gældende § 24 a, stk. 7, i lov om sygedagpenge.

2.1.2. Midlertidig ordning med ret til sygedagpenge for personer, som er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som får en livstruende, alvorlig sygdom

Ved § 1, nr. 6, i lov nr. 1868 af 29. december 2015 blev der indført en midlertidig ordning, således at personer, som er i et jobafklaringsforløb, og som får en livstruende, alvorlig sygdom, har ret til at vælge at overgå til at modtage sygedagpenge, hvis personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen.

Det fremgår således af § 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at en person med en livstruende, alvorlig sygdom, der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 kan vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, og personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.

Opfyldelse af beskæftigelseskravet vil f.eks. kunne ske, hvis personen – såfremt personen ikke var uarbejdsdygtig på grund af sygdom – ville være berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge. Endvidere vil en person, som fortsat er i ansættelse og modtager løn under jobafklaringsforløbet, kunne opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, og en person ansat i fleksjob vil kunne opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 6.

Ud over betingelsen om, at beskæftigelseskravet skal være opfyldt, er det et helt grundlæggende krav, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge.

Det fremgår af de gældende regler i § 24 b, stk. 2, i lov om sygedagpenge, at en person har ret til sygedagpenge fra kommunen fra det tidspunkt, hvor personen af en praktiserende eller anden behandlende læge vurderes at have en livstruende, alvorlig sygdom. Dette gælder såvel for lønmodtagere som for selvstændige erhvervsdrivende. Det er en betingelse, at personen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter lægen har vurderet, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Hvis personen indgiver anmodningen senere, bliver der først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor personen indgiver sin anmodning.

2.1.3. Ophør af retten til sygedagpenge, når personer, der er omfattet af den midlertidige ordning, ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom

Efter de gældende regler skal kommunen træffe afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge til en person, der er omfattet af den midlertidige ordning, når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, jf. § 24 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der nu ikke længere er livstruende og alvorlig, ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 24 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om sygedagpenge. Dermed er personen i tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed sikret det samme forsørgelsesgrundlag som en person, der ikke havde en livstruende, alvorlig sygdom på første nye sygedag, eller efter overgangen til jobafklaringsforløb.

Det fremgår ligeledes af de gældende regler, at når den midlertidige ordning udløber den 31. december 2017, skal personer, som er omfattet af den midlertidige ordning, overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 24 c, stk. 1, 3 pkt., i lov om sygedagpenge. Derved er det sikret, at formålet med den midlertidige ordning imødekommes, og at personen stilles ydelsesmæssigt som før indførelsen af den midlertidige ordning.

2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af kommunernes registreringer, at der i 2016 var knap 50 personer, som var omfattet af den midlertidige ordning med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom.

Partierne bag sygedagpengereformen ønsker at ordningen videreføres. Derfor foreslås det, at ordningen med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom gøres permanent.

Det foreslås således, at de nugældende regler i sygedagpengelovens § 24 a, stk. 6, om at en person, der har en livstruende, alvorlig sygdom, og som ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen havde været fri af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, kan vælge at modtage sygedagpenge i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, gøres permanente. Det er fortsat et krav, at en læge har vurderet, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom.

Det foreslås endvidere, at de nugældende regler i sygedagpengelovens § 24 b, stk. 1, hvorefter en person, der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, og personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom, gøres permanente.

Som en konsekvens af at gøre den midlertidige ordning permanent, mister § 24 c, stk. 1, 3. pkt., sit indhold. Derfor foreslås det, at § 24 c, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

Det foreslås, at ordningen gøres permanent fra tidspunktet for udløbet af den midlertidige ordning den 31. december 2017.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget indebærer, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom ved en ny sygemelding på et tidspunkt, hvor de er omfattet af sygedagpengelovens tidsbegrænsning, får ret til sygedagpenge i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Endvidere indebærer forslaget, at personer, som er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som får en livstruende, alvorlig sygdom, får ret til at overgå til sygedagpenge, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt.

Det skønnes ud fra de kommunale registreringer over antallet af personer, som i 2016 har været omfattet af den midlertidige ordning, at ca. 50 berørte personer årligt vil blive omfattet af forslaget.

Forslaget indebærer øgede offentlige udgifter til sygedagpenge, men samtidig mindskede udgifter til ressourceforløbsydelse. Forslaget indebærer yderligere marginale merudgifter til drift, herunder udgifter til indhentning af lægeerklæringer.

I nedenstående tabel ses de samlede direkte økonomiske konsekvenser af lovforslaget i 2018-2021.

Den skitserede løsning skønnes at indebære merudgifter på ca. 0,9 mio. kr. i 2018 og fremover, jf. tabel 1. Det skønnes, at merudgiften til staten udgør 0,2 mio. kr. i 2018 og fremover, mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 0,7 mio. kr. i 2018 og fremover. Der skønnes ingen udgifter til regionerne.

De samlede nettoudgifter indeholder offentlige merudgifter til sygedagpenge på 4,6 mio. kr. samt administration i forbindelse med revurdering og lægeerklæringer. De administrative konsekvenser forventes dog at være marginale og dermed falde under bagatelgrænsen for administrative udgifter. De samlede nettoudgifter indeholder endvidere offentlige mindreudgifter på 3,6 mio. kr. til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Tabel 2 giver en oversigt over de samlede udgifter til lovforslaget, når der er taget højde for skatter og tilbageløb. Det skitserede forslag forventes at medføre merudgifter på 0,4 mio. kr. efter skat og tilbageløb i 2018 og frem.

De offentlige merudgifter på 0,9 mio. kr. i 2018 og fremover finansieres ved midler fra satspuljeforhandlingerne for 2018.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil blive forhandlet med KL.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der vil være meget begrænsede positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom til en sygemeldt medarbejder, der overgår fra jobafklaringsforløb til sygedagpenge, vil modtage refusion svarende til sygedagpenge i stedet for den mindre ydelse i jobafklaringsforløb.

Der vil være meget begrænsede økonomiske konsekvenser til finansiering af ATP for private arbejdsgivere.

Der vil være meget begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 11. september 2017 til og med den 9. oktober 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, BDO Kommunernes Revision, Business Danmark, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Patienter, Danske Seniorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Fredensborg kommune, Fredericia Kommune, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte kommune, Gladsaxe kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen for førtidspensionister, Lægeforeningen, Odense kommune, Odsherred kommune, Pension Danmark, Producentforeningen, Rigsrevisionen, Vejle kommune, Vesthimmerland kommune, Viborg kommune og Ældre Sagen.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 11. oktober 2017 til og med den 23. oktober 2017 været sendt i høring hos Beskæftigelsesrådet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser