Forarbejder til Sygedagpengeloven § 25

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er et led i udmøntningen af den del af aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om initiativer til sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsreformen), der vedrører senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Forslaget gennemfører en række konsekvensændringer i relevante love som følge af det af socialministeren samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om social pension (Gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v.), og det af beskæftigelsesministeren samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.).

I lovforslaget om ændring af lov om social pension (Gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v.) foreslås, at folkepensionsalderen gradvist forhøjes fra 2024, så den bliver 67 år i 2027, jf. forslag til ny § 1 a. Endvidere foreslås, at folkepensionsalderen indekseres, således at folkepensionsalderen også i fremtiden følger den stigende levetid, jf. forslag til ny § 1 a. I lovforslaget om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.), foreslås, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 2019, så den bliver 62 år i 2023. Endvidere foreslås, at efterlønsalderen fremover indekseres.

Det fremgår af den del af velfærdsaftalen, der vedrører senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, at den gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder medfører en række justeringer af forskellige lovfastsatte aldersgrænser, og at indekseringen af aldersgrænserne skal indarbejdes i alle relevante love. Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til konsekvensændringer i forskellige love på Beskæftigelsesministeriets, Finansministeriets, Indenrigs- og Sundhedsministeriets, Justitsministeriets, Miljøministeriets, Skatteministeriets, Socialministeriets, Statsministeriets, Undervisningsministeriets, og Økonomi- og Erhvervsministeriets ressortområder.

Der foreslås konsekvensændringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om arbejdsskadesikring, lov om tjenestemandspension, lov om tjenestemænd, lov om vederlag og pension m.v. for ministre, lov om lån til betaling af ejendomsskatter, lov om pas til danske statsborgere m.v., lov om planlægning, lov om forurenet jord, ejendomsværdiskatteloven, lov om indskud på etableringskonto, lov om påligning af indkomstskat til staten, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om social service, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, og lov om hjemmeservice.

Udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger kan i dag ske fra det 60. år. Aldersgrænsen er således den samme som efterlønsalderen. Ifølge velfærdsaftalen hæves den nuværende aldersgrænse for nytegnede pensionsordninger parallelt med efterlønsalderen. De konkrete regelændringer skal drøftes med pensionsbranchen, bl.a. med henblik på at sikre, at reglerne bliver så enkle og gennemskuelige som muligt. Ændringerne af de relevante regler i pensionsbeskatningsloven vil fremgå af et selvstændigt lovforslag, der senere fremsættes af skatteministeren.

Det foreslås, at der i de love, hvor der i dag refereres til den konkrete folkepensionsalder (65 år) eller efterlønsalder (60 år) fremover refereres til »folkepensionsalderen« eller »efterlønsalderen«. »Folkepensionsalderen«, og den konkrete aldersgrænse, som folkepensionsalderen refererer til, foreslås fastsat i § 1 a lov om social pension, jf. det af socialministeren samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om social pension (Gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v.). Tilsvarende foreslås »efterlønsalderen« og den konkrete aldersgrænse, efterlønsalderen referer til fastsat i § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. det af beskæftigelsesministeren samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.). Aldersgrænserne i de enkelte love vil dermed automatisk ændres, når folkepensionsalderen og efterlønsalderen gradvist forhøjes og i forbindelse med indeksering.

Vedrørende det nærmere indhold af de foreslåede konsekvensændringer henvises til bemærkningerne nedenfor om de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige og til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

De foreslåede ændringer af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.) har ingen betydning for nærværende lovforslag, som også foreslår ændringer af lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Udover konsekvensændringer indgår der forslag om, jf. forslagets § 9, at fleksydelsesmodtagere i lighed med efterlønsmodtagere får en selvstændig ret til at anvende sommerhuset til helårsbeboelse, når de har ejet det i 8 år. Aldersgrænsen i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. forslagets § 7, har været uændret 65 år siden ordningens indførelse. Der har således ikke hidtil været en nøjagtig kobling mellem aldersgrænsen i lov om lån til betaling af ejendomsskatter og folkepensionsalderen. Det findes imidlertid hensigtsmæssigt, at aldersgrænsen for lån til betaling af ejendomsskatter fremover følger aldersgrænsen for folkepension. I konsekvens heraf foreslås aldersgrænse på 65 år i bestemmelsen om lån til egenbetalingen ved oprydning i henhold værditabsordningen i jordforureningsloven, jf forslagets § 10, ændret tilsvarende, da denne aldersgrænse er fastsat under hensyn til aldersgrænsen i lov om lån til betaling af ejendomsskatter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Samfundsøkonomiske virkninger af aftalen om velfærdsreformen

Reformerne øger arbejdsstyrken og reducerer ledigheden. Samlet skønnes reformerne at styrke beskæftigelsen med 110.000 personer i 2025 og med 125.000 personer i 2040. Samlet skønnes reformerne at styrke beskæftigelsen med ca. 110.000 personer i 2025 og med ca. 125.000 personer i 2040.

De aftalte initiativer inden for arbejdsmarkeds- og integrationspolitik skaber grundlag for en stigning i beskæftigelsen, som skønsmæssigt er omkring 13.000 personer frem mod 2010, jf. nedenstående tabel.

Løft i beskæftigelsen ved velfærdsreformen

Anm.: Som følge af afrunding kan totalen afvige fra summen af de enkelte linier.

På længere sigt giver senere tilbagetrækning det største bidrag til fremgang i beskæftigelsen, ca. 85.000 personer i 2025 og op mod 100.000 i 2040.

Samlet skønnes reformerne at betyde, at væsentligt færre mennesker vil modtage offentlig forsørgelse. Det ventes, at det samlede antal overførselsmodtagere vil kunne falde med ca. 145.000 personer i 2025 og ca. 200.000 i 2040 set i forhold til en situation uden reformer.

Initiativerne på tilbagetrækningsområdet sigter på at gøre velfærdssamfundet og den offentlige økonomi mere robust over for stigende levetid. I de sidste 10 år er levetiden for 60-årige steget med ca. 2 år. Regulering af aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet sikrer, at længere levetid og bedre helbred også medfører flere aktive år på arbejdsmarkedet.

Den foreslåede reform af tilbagetrækningssystemet styrker samlet set de offentlige finanser med knap 1½ pct. af BNP (målt i holdbarhedstermer).

Tilbagetrækningsreformerne gør velfærdssamfundet og den offentlige økonomi robust over for stigende levetid. Reformerne medfører finanspolitisk holdbarhed forstået sådan, at de merudgifter, som vil optræde på længere sigt – bl.a. som følge af længere levetid (pension, ældrepleje og sundhedsvæsen) – kan finansieres, uden at den offentlige gæld vokser ukontrolleret. Det gælder under de anvendte forudsætninger omkring rente, levetid, fertilitet mv.

Den gennemsnitlige levetid for 60-årige kan stige hurtigere end forudsat i den anvendte befolkningsprognose. Med den aftalte indekseringsmekanisme sikres større robusthed i velfærdssamfundet over for ændringer i levetiden. Det skønnes, at omkring tre fjerdedele af den forringelse af de offentlige finanser, som længere levetid for 60-årige isoleret set kan føre med sig, kan blive modgået af reguleringen af aldersgrænserne i pensionssystemet i takt med den stigende levetid og bedre sundhedstilstand.

Virkningerne af de enkelte forslag

I afsnittet ovenfor er angivet de samlede virkninger af alle forslagene i velfærdsreformen, hvor der bl.a. er taget hensyn til, at en række af de enkelte forslag spiller sammen, ligesom der er indregnet effekterne af forventet ændret adfærd. Nedenfor beskrives de økonomiske konsekvenser for det offentlige af hvert enkelt forslag efter de sædvanlige retningslinier, hvor der ikke er indregnet adfærdseffekter, ligesom der heller ikke er indregnet effekter af evt. samspil mellem forslagene. De økonomiske skøn som er foretaget på de enkelte forslag er forbundet med betydelig usikkerhed i kraft af, at der er tale om et langt tidsperspektiv, omfattende ændringer og ændringer som man ikke har historiske erfaringer med.

1. Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Forslaget om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension antages ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige. Forhøjelse af udbetalingstidspunktet fra 65 år til 67 år vil medføre en udskydelse af skatteprovenuet af udbetalt ATP-pension med op til 2 år.

2. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

De økonomiske konsekvenser af forslaget om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er ikke opgjort særskilt, men indgår i den samlede samfundsøkonomiske opgørelse over velfærdsreformens virkninger, jf. ovenfor.

3. Lov om sygedagpenge

Forslaget om ændring af lov om sygedagpenge betyder, at aldersgrænsen for, hvornår man overgår fra at være omfattet af den almindelige varighedsbegrænsning på 52 uger i de forudgående 18 kalendermåneder til den særlige varighedsbegrænsning på 13 uger i de 12 forudgående kalendermåneder, gradvist hæves fra 65 år til 67 år. Når ændringen er fuldt indfaset (dvs. når aldersgrænsen er flyttet til 67 år), vil personer i aldersgruppen 65-66 år have ret til sygedagpenge i længere tid og med flere forlængelsesmuligheder end efter gældende regler.

Ændringen begynder at have økonomiske konsekvenser fra 2024, når personer født i 1. halvår af 1959 efter gældende regler ville være overgået til den særlige varighedsbegrænsning i løbet af 1. halvår 2024. Med de nye regler vil de først overgå til den særlige varighedsbegrænsning, når de fylder 65½ år i løbet af 2. halvår af 2024. Personer født i 2. halvår af 1959 ville efter gældende regler være overgået til den særlige varighedsbegrænsning i løbet af 2. halvår 2024. Med de nye regler vil de først overgå til den særlige varighedsbegrænsning, når de fylder 66 år i løbet af 2. halvår af 2025.

For hvert af årene 2024-2027 svarer ændringen til, at der sker en tilgang på en halv 1-års aldersklasse, der bliver omfattet af den almindelige varighedsbegrænsning frem for den særlige varighedsbegrænsning. Når ændringen er fuldt indfaset, skønnes der således at være sket en tilgang på 2 1-års aldersklasser berettiget til sygedagpenge og omfattet af den almindelige varighedsbegrænsning.

Ved skøn over de økonomiske konsekvenser er det antaget, at den halve 1-års aldersklasse ekstra, der i hvert af årene 2024-2027 bliver omfattet af den almindelige varighedsbegrænsning, vil modtage sygedagpenge i samme omfang, som en halv 1-års aldersklasse af 63-årige gjorde i 2005 svarende til ca. 215 helårspersoner. Det antages endvidere, at omfanget af helårspersoner, som modtager sygedagpenge under den særlige varighedsbegrænsning, vil være uændret – persongruppen vil blot være ældre.

Stigningen i antallet af helårspersoner på sygedagpenge skønnes at give anledning til øgede udgifter til sygedagpenge som vist i nedenstående tabel.

4. Lov om Arbejdsskadesikring

Forslaget om ændring af lov om arbejdsskadesikring skønnes at medføre en samlet merudgift på 139,9 mio. kr., når ændringen er fuldt indfaset. Det skønnes, at 42 mio. kr. kan henføres til det offentlige.

Forhøjelse af folkepensionsalderen vil betyde, at nogle tilskadekomne vil få udbetalt løbende ydelser i yderligere 2 år. Da den løbende ydelse er skattepligtig, vil det medføre et skatteprovenu.

Arbejdsskadestyrelsen skal genoptage ca. 2500-3000 sager, hvori der er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne til det fyldte 65. år, og hvor folkepensionsalderen nu forhøjes.

De økonomiske konsekvenser af denne del af lovforslaget fremgår i hovedtræk af tabellen nedenfor.

Merudgiften ved at folkepensionsalderen hæves fra 65 år til 67 år (mio. kr. 2007-niveau).

Merudgiften opstår for de forsikrede som en stigning i forsikringspræmierne på ulykkesområdet og som en stigning i bidraget til AES. For de selvforsikrede vil merudgiften opstå som en stigning i udgifterne til arbejdsskadeerstatninger samt en stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES).

Ændringen vil medføre et skatteprovenu fra den del af udgiften, som vedrører løbende ydelser, idet de løbende ydelser er skattepligtige.

Det er forudsat, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2009 samtidig med, at forslaget om den ændrede folkepensionsalder træder i kraft. For de sager som skal genoptages og omregnes pga. en højere folkepensionsalder er merudgiften indregnet i udgiften for 2009. Der er tale om sager, hvor der er truffet afgørelse om erstatning før 1. juli 2009. Udgiften til sager, der skal genoptages i 2009, udgør ca. 179,7 mio. kr. ud af de 211,4 mio. kr. i 2009.

5-6. Lov om tjenestemandspension og lov om tjenestemænd

De økonomiske konsekvenser af forslaget om ændring af lov om tjenestemandspension og lov om tjenestemænd er ikke opgjort særskilt, men indgår i den samlede samfundsøkonomiske opgørelse over velfærdsreformens virkninger, jf. ovenfor.

7. Lov om lån til betaling af ejendomsskatter

De økonomiske konsekvenser af forslaget om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter medfører en indsnævring af den berettigede personkreds efter loven på længere sigt. Ændringen vurderes dog at have meget begrænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige.

8. Lov om pas til danske statsborgere m.v.

Forslaget om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. vil ikke medføre økonomiske konsekvenser af betydning.

9. Lov om planlægning

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.

10. Lov om forurenet jord

Vedrørende den foreslåede gradvise ændring af alderskriteriet fra 65 til 67 år i bestemmelsen i jordforureningslovens § 33 om lån til egenbetalingen ved en oprydning i henhold til lovens værditabsordning bemærkes, at bestemmelsen i sin helhed har været anvendt i ca. 15 tilfælde siden ordningens start i 1993. Ændringens konsekvenser skønnes at være ubetydelige.

11-13. Ejendomsværdiskatteloven, etableringsloven og ligningsloven

Det er primært forslaget om lade aldersgrænsen for det særlige pensionistnedslag i ejendomsværdiskatten følge pensionsalderen, der har nævneværdige økonomiske konsekvenser.

Pensionistnedslaget er et indkomstgradueret nedslag i ejendomsværdiskatten på 4 promille af ejendomsværdien, dog maksimalt 6.000 kr. for helårsboliger og 2.000 kr. for fritidsboliger.

Når pensionistnedslaget reguleres med pensionsalderen, betyder det, at retten til pensionistnedslaget opstår senere, hvilket vil medføre en provenugevinst. Det er dog vanskeligt at skønne over den præcise effekt af forslaget, da effekten blandt andet vil afhænge af antallet af personer i alderen 65 år og derover, der bor i ejerbolig i 2024 og fremefter, samt deres indkomstforhold.

14. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Den foreslåede ændring af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. består i, at aldersgrænsen for førtidspension ændres fra »det fyldte 65. år« til »folkepensionsalderen«.

Ændring i udgifter til førtidspension som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder

Forslaget medfører, at antallet af førtidspensionsmodtagere - som følge ændringen i efterlønsalderen – skønnes at stige med 3.000 modtagere i 2019. Forslaget vil også i de efterfølgende år medføre en stigning i antallet af modtagere. Fra 2024 og frem vil en andel af stigningen skyldes forhøjelsen af folkepensionsalderen, idet personer, som ellers ville modtage folkepension, skal modtage førtidspension i længere tid. Således skønnes der i 2029 at være 39.000 flere førtidspensionister som følge af ændringerne. Forslaget vil medføre en stigning i udgifter til førtidspension på 476 mio.kr. i 2019 stigende til en merudgift på 5,7 mia.kr. i 2029.

15. Lov om social service

Merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100 ydes til personer mellem 18 og 65 år. Den øvre aldersgrænse foreslås fremover at følge folkepensionsalderen.

Ændring i udgifter til merudgiftsydelse som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder

Forslaget medfører, at antallet af merudgiftsydelsesmodtagere - som følge ændringen i efterlønsalderen – skønnes at stige med 1.000 modtagere i 2019. Forslaget vil også i de efterfølgende år medføre en stigning i antallet af modtagere – hvoraf en andel af stigningen fra 2025 og frem vil kunne henføres til forhøjelsen af folkepensionsalderen. Således skønnes der i 2029 at være 10.000 flere modtagere af merudgiftsydelse som følge af ændringerne. Forslaget vil medføre en stigning i udgifter til merudgiftsydelse på 21 mio.kr. i 2019 stigende til en merudgift på 255 mio.kr. i 2029.

Ændringen af aldersgrænsen i ledsager- og kontaktpersonordningen, vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. Det vurderes, at lovændringen ikke vil påvirke antallet af personer med betydelig og varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, og således ikke det antal personer der kan visiteres til ordningen.

16. Lov om vederlag og pension m.v. for ministre

De økonomiske konsekvenser af forslaget om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre er ikke opgjort særskilt, men indgår i den samlede samfundsøkonomiske opgørelse over velfærdsreformens virkninger, jf. ovenfor.

17. Lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslaget om at ændre lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) må antages at udløse en ubetydelig merudgift.

18. Lov om hjemmeservice

Forslaget om at ændre lov om hjemmeservice antages ikke at medføre en væsentlig ændring i størrelsen af den persongruppe, der vil bruge bidragsordningen. Den foreslåede lovændring forventes først på langt sigt at indebære visse administrative omkostninger for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som følge af systemmæssig validering. Omkostningerne kan derfor ikke angives nu.

Forhandling med kommunerne

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forud for det tidspunkt, hvor den gradvise forhøjelse af aldersgrænserne får virkning, forhandles med de kommunale parter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget til ændring af lov om arbejdsskadesikring skønnes at ville medføre merudgifter for de private arbejdsgivere på 97,9 mio. kr. Forslaget om at ændre sygedagpengeloven vil medføre, at arbejdsgivernes udgifter stiger på grund af ændringen, i det omfang en arbejdsgiver efter aftaler eller overenskomster er forpligtet til at udbetale løn i de tilfælde, hvor den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge. En sådan stigning må imidlertid antages at være ubetydelig.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Den foreslåede ændring af planloven vurderes ikke at have betydning for protokol nr. 16 til Traktaten om den Europæiske Union om ejendomserhvervelse i Danmark (»sommerhusprotokollen«). Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt til høring i Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriets, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Statsministeriet, Undervisningsministeriets, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ankestyrelsen, Den Sociale Sikringsstyrelse, KL, De Samvirkende Invalideorganisationer, Landsforeningen Ældre Sagen, Det Centrale Handicapråd, Ældremobiliseringen, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, ATP, Forsikring & Pension, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Finansrådet.

Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Beskæftigelsesministeriet