Forarbejder til Sygedagpengeloven § 25

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Lovforslaget udmønter de lovgivningsmæssige dele af aftalen af 5. november 2008 om nedbringelse af sygefravær mellem regeringen og partierne bag jobplanen (Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance). Aftalen indgår som en del af finansloven for 2009.

Med aftalen fik regeringen politisk opbakning til den trepartsaftale om sygefravær, som regeringen indgik med arbejdsmarkedets parter den 29. september 2008.

Regeringen nedsatte i slutningen af 2007 et tværministerielt udvalg om sygefravær som led i regeringens målsætning om at reducere sygefraværet.

Som et led i udvalgsarbejdet udarbejdede Beskæftigelsesministeriet »Analyse af sygefravær«, som blev offentliggjort i april 2008. Analysens hovedresultater viser:

– Sygefravær koster hvert år mindst 37 milliarder kroner, når 150.000 medarbejdere svarende til fem procent af arbejdsstyrken er syge.

– Sygefravær reducerer den i forvejen knappe arbejdsstyrke. De langvarige sygeforløb stiger, og mange langvarigt sygemeldte ender på førtidspension.

– Sygemeldte med delvise raskmeldinger bliver i højere grad på arbejdsmarkedet, når sygdomsforløbet er afsluttet, end sygemeldte på fuld tid.

– Sygefraværet ville kunne nedbringes med 7.500 helårspersoner, hvis hver kommune nedbragte sit sygefravær til niveauet for den bedste kommune med tilsvarende rammebetingelser. Det ville spare samfundet for 1,3 mia. kr. til sygedagpenge.

– Erfaringer fra flere projekter viser, at det bedste for den enkelte syge i mange tilfælde er at holde sig i gang - enten på arbejde eller på anden vis.

På baggrund af udvalgsarbejdet præsenterede regeringen i juni 2008 handlingsplanen »Sygefravær – en fælles udfordring« med 30 forslag til at nedbringe sygefraværet.

Den 29. september 2008 indgik regeringen en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om handlingsplanen. Regeringen fik den 5. november 2008 politisk opbakning til aftalen fra Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Initiativerne i aftalen omfatter alle syge - både syge, der modtager kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse og sygedagpengemodtagere samt personer, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse og særlig ydelse.

Initiativerne er bygget op om 4 temaer:

– Sygefravær skal forebygges - Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær.

– En tidlig indsats er afgørende - En tidlig indsats øger syges chancer for at komme tilbage i arbejde.

– Aktiv under sygemelding - Syge, der er aktive, kan lettere vende tilbage til arbejde.

– Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen - Hurtig afklaring og behandling hjælper syge hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet.

Aftalen omfatter i alt 39 initiativer, der bl.a. styrker opfølgning og dialog under sygefravær, afklaring og udredning af sygemeldte samt fastholdelse af den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Samlet set vil aftalen betyde 4.000 ekstra par hænder på arbejdsmarkedet hver dag.

Aftalen indebærer nye initiativer for ca. 170 mio. kr. årligt. Hertil kommer 280 mio. kr. til et forsøg med afklaring og arbejdsfastholdelse, der løber over tre år.

Med lovforslaget gennemføres initiativer, der bidrager til at nedbringe sygefraværet og øge beskæftigelsen. Initiativerne sigter på at styrke virksomhedernes, arbejdsløshedskassernes, kommunernes, de praktiserende lægers og den sygemeldtes egen indsats for fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Aftalepartierne vil følge op på implementeringen af aftalen og dens resultater.

1.1 Forslag om afbureaukratisering indgår i lovforslaget

Regeringens forslag om at afbureaukratisere regler og administration i kommunernes sygeopfølgning indgår i regeringens handlingsplan, trepartsaftalen og den politiske aftale for at nedbringe sygefraværet.

Anbefalingerne fra rapporten om afbureaukratisering på sygefraværsområdet indgår i følgende af trepartsaftalens forslag:

– Kommunerne kan give aktive tilbud til alle sygemeldte.

– Statens refusion lægges om, så kommunerne får større incitament til at give sygemeldte aktive tilbud.

– Kommunernes kontakt med sygemeldte skal harmoniseres.

– Afbureaukratisering af mistet refusion ved for sen opfølgning.

– Kommunerne får større mulighed for at benytte andre aktører i sygeopfølgningen.

– Lempede konsekvenser, når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgningen.

– Modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og ledighedsydelse skal sygemelde sig.

– Bedre og mere effektive it-systemer på sygeområdet.

– Kommunale medarbejdere skal kompetenceudvikles.

– Kommunerne kan selv bestemme, om ydelses- eller jobcenteret modtager oplysningsskemaet.

– Kommunernes brug af arbejdsevnemetoden skal evalueres og videreudvikles.

– Guide til bedre samarbejde mellem jobcentrene og de praktiserende læger.

– Guide om jobcentrenes funktion som tovholder i sygeopfølgningen.

2. Forslag, der udmøntes i lovforslaget

2.1 En tidlig indsats er afgørende - En tidlig indsats øger syges chancer for at komme tilbage i arbejde

– Arbejdsgiveren skal inden fire uger holde samtale med medarbejdere, der er syge, og efter behov udarbejde en fastholdelsesplan.

– Arbejdsløshedskasserne skal medvirke i sygeopfølgningen over for syge forsikrede ledige.

– Modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, ledighedsydelse og særlig ydelse skal sygemelde sig.

– Lempeligere konsekvenser, når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgningen.

2.2 Aktiv under sygemelding - Syge, der er aktive, kan lettere vende tilbage til arbejde

– Jobcentrene vurderer mulighed for gradvis tilbagevenden efter 8 ugers sygdom.

– Jobcentrene kan give aktive tilbud til alle sygemeldte.

– Statens refusion lægges om, så jobcenteret får større incitament til at give sygemeldte aktive tilbud.

– Jobcenterets kontakt med sygemeldte.

– Jobcenteret får større mulighed for at benytte andre aktører i sygeopfølgningen.

– Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale sygedagpenge stopper, når ansættelsen slutter.

– Sygedagpenge til førtidspensionister og personer på 65 år og derover.

– Refusionsbestemmelsen i sygedagpengeloven afbureaukratiseres.

2.3 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen - Hurtig afklaring og behandling hjælper syge hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet

– Ny lægeerklæring om arbejdsfastholdelse.

3. Forslag, der udmøntes administrativt

3.1 Sygefravær skal forebygges - Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær

– Kampagne: Fokus på, at syge bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

– Styrket vejledning for at fastholde medarbejdere i nedslidningstruede brancher.

– Sygefravær inddrages mere i Arbejdstilsynets vejlednings- og informationsmaterialer.

– Bedre viden om sygefravær på virksomhederne.

– Bedre viden om sygefravær blandt flygtninge og indvandrere.

– Årlig drøftelse af sygefravær i BER.

– Bedre viden om sygefravær blandt forsikrede ledige.

– Viden om sygefravær blandt gravide.

– Help-desk om sygefravær.

3.2 En tidlig indsats er afgørende - En tidlig indsats øger syges chancer for at komme tilbage i arbejde

– Vejledning til arbejdsgivere/ledere og medarbejdere om, hvordan de kan tale om sygdom og tilbagevenden til job.

– Guide til virksomheder om, hvordan arbejdsgiver/leder og medarbejder bedst kan håndtere sygefravær.

– Kursus til chefer om sygefravær.

– Guide til jobcentrene om, hvordan de bedst kan håndtere sygefravær.

– Kommunale medarbejdere skal kompetenceudvikles.

– Kommunerne kan selv bestemme, om ydelses- eller jobcenteret modtager oplysningsskemaet.

– Arbejdsskadestyrelsen skal hurtigere kunne indhente oplysninger fra kommunerne til sager om arbejdsskade.

– Samspillet mellem forsikringsselskaber og Arbejdsskadestyrelsen skal effektiviseres.

– Bedre og mere effektive it-systemer på sygeområdet.

– Forslag om udvidet adgang til psykologhjælp.

3.3 Aktiv under sygemelding - Syge, der er aktive, kan lettere vende tilbage til arbejde

– Jobcenterets brug af arbejdsevnemetoden skal evalueres og videreudvikles.

– Forsøg med forebyggende og afklarende tilbud.

– Bedre samarbejde, dialog og koordinering via de lokale beskæftigelsesråd.

3.4 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen - Hurtig afklaring og behandling hjælper syge hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet

– Praktiserende læger tilbydes kurser om stress.

– Større forsøg med tidlig, målrettet og tværfaglig indsats.

– Guide til bedre samarbejde mellem jobcentrene og de praktiserende læger.

– Et analysearbejde om, hvordan indsatserne i beskæftigelses- og sundhedsvæsenet kan koordineres bedre.

4. Lovforslagets indhold

4.1. En tidlig indsats øger syges chance for at komme tilbage i arbejde

En tidlig og aktiv indsats er en central del af det nye fokus på sygefravær. Jo længere tid man er syg, jo større er risikoen for aldrig at komme tilbage til en dagligdag med arbejde igen. Allerede efter tre måneders sygdom stiger risikoen for at ende på førtidspension, og knap hver femte, der har været sygemeldt i et år, ender på førtidspension.

Det har stor betydning for, om den syge kommer tilbage til arbejdspladsen, at arbejdspladsen gør en aktiv indsats for at fastholde kontakten med den syge medarbejder. Også gennem kommunernes indsats er der store muligheder for at mindske sygefraværet, og flere kommuner har allerede vist, at det hjælper at sætte tidligt og aktivt ind.

Når en medarbejder bliver syg, er arbejdspladsen som regel den første, der får det at vide. Arbejdspladsen er dermed som regel også den første, som har mulighed for sammen med den sygemeldte medarbejder at sætte ind. Arbejdspladsen og medarbejderen kender hinanden. Det kan lette den nødvendige løbende dialog mellem medarbejderen og arbejdspladsen om, hvornår og hvordan det er muligt for medarbejderen at vende tilbage til arbejde.

De fleste gange er det ukompliceret, når en medarbejder bliver syg. Men nogen gange kan sygeforløb være længere og mere komplicerede, og flere aktører kan blive involveret i opfølgningen. Nogle sygemeldte kan vende tilbage til en hverdag og et arbejdsliv, som er nøjagtig ligesom før, de blev syge. Andre kan vende tilbage til deres arbejdsplads, men ikke til de kendte arbejdsopgaver, mens andre igen må indstille sig på at skifte til en anden arbejdsplads og måske en anden branche.

I komplicerede sygeforløb kan en rundbordssamtale med de involverede aktører være en mulig vej til hurtigt at få afklaret den syges situation. Rundbordssamtalen kan også være et godt redskab i det forebyggende arbejde - fx hvis den syge tidligere har været syg, og der er risiko for, at det udvikler sig til et længere forløb.

Lovforslaget indeholder følgende elementer, der styrker en tidlig indsats:

4.1.1 Arbejdsgiveren skal inden fire uger holde samtale med medarbejdere, der er syge, og efter behov udarbejde en fastholdelsesplan

Når en medarbejder bliver syg, er det vigtigt, at kontakten med virksomheden fortsætter. Det kan være svært, når medarbejderen ikke længere dagligt er på arbejdspladsen.

For at styrke dialogen mellem arbejdsgiver og en syg medarbejder foreslås det, at arbejdsgiveren senest i fjerde sygeuge skal holde en samtale med en medarbejder, der er sygemeldt. Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Hvis den sygemeldte ikke deltager i samtalen, har det ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge. På baggrund af samtalen skal arbejdsgiveren svare på nogle få spørgsmål, herunder om sygemeldingen forventes at vare mere end otte uger. Svarene skal videregives til kommunen samtidigt med anmeldelsen af sygefraværet, og skal give kommunen en indikation af, om den syge medarbejder har brug for en særlig indsats, fx fordi der er risiko for at miste arbejdsevnen.

Hvis den sygemeldte medarbejder ikke forventes at kunne vende tilbage inden for otte sygeuger, kan medarbejderen anmode om, at arbejdsgiveren og medarbejderen sammen udarbejder en fastholdelsesplan for, hvordan medarbejderen hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdspladsen - helt eller delvist. Arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke er behov for det. Sygemeldte medarbejdere med en fastholdelsesplan skal tage den med til den første samtale hos kommunen, så kommunen kan bruge oplysningerne i den videre indsats. Hvis arbejdsgiveren og den syge medarbejder ikke har udarbejdet en fastholdelsesplan, kan kommunen opfordre den syge medarbejder til at få udarbejdet en fastholdelsesplan sammen med sin arbejdsgiver.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

4.1.2 A-kasser skal medvirke i sygeopfølgningen over for syge forsikrede ledige

Syge ledige står mere alene med deres sygefravær end sygemeldte beskæftigede. Ledige er ikke tilknyttet en virksomhed, der kan følge tidligt op på sygefraværet og sikre, at de bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

For at sikre, at også ledige får en hurtig indsats, foreslås det, at arbejdsløshedskasserne får pligt til at holde en samtale med den sygemeldte forsikrede ledige senest i fjerde sygeuge. Samtalen skal fokusere på, hvornår og hvordan den sygemeldte ledige igen kan stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet.

På baggrund af samtalen med den syge ledige skal arbejdsløshedskassen svare på nogle spørgsmål, herunder om sygemeldingen forventes at vare mere end otte uger. Arbejdsløshedskassen skal indsende svaret til kommunen. Svaret giver kommunen et første fingerpeg om, hvorvidt den sygemeldte har brug for en særlig indsats.

Den sygemeldte får pligt til at deltage i samtalen, hvis sygdommen tillader det. Hvis den sygemeldte ikke møder til samtalen, skal arbejdsløshedskassen indberette dette til kommunen med angivelse af årsagen. Kommunen træffer beslutning om, at retten til sygedagpenge bortfalder så længe, den sygemeldte uden rimelig grund undlader at deltage i samtalen i arbejdsløshedskassen. Hvis sygdommen ikke giver mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk.

Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 1.

4.1.3 Modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, ledighedsydelse og særlig ydelse skal sygemelde sig

Efter gældende regler har personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse, ikke pligt til at sygemelde sig til kommunen. Det kan betyde, at ledige, der bliver syge, kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.

Forsikrede ledige og modtagere af kontant- og starthjælp, der kun har ledighed som problem, har efter gældende regler pligt til at melde sig syge til staten i jobcenteret, hvis de ikke står til rådighed for formidlet arbejde på grund af sygdom.

Personer, der modtager integrationsydelse, har også efter gældende regler pligt til at meddele til staten i jobcenteret, kommunen, arbejdsgiveren eller anden aktør om sygdom i tilfælde, hvor de pågældende skal møde til en jobsamtale hos en arbejdsgiver eller et tilbud som led i introduktionsprogrammet.

For at skabe et bedre overblik over omfanget af sygefravær, og for at give kommunen bedre mulighed for, når der er behov for det, at sætte sygeopfølgning i gang tidligt for alle, der bliver syge, foreslås det, at de nævnte persongrupper får pligt til straks at melde sygdom, der medfører, at de ikke står til rådighed for formidlet arbejde eller ikke kan deltage i tilbud.

Sygemeldingen kan ske telefonisk eller ved fremmøde og vil på sigt også kunne ske via jobnet.dk, og oplysningerne vil blive registreret i det fælles datagrundlag.

Omfanget af sygdom blandt modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der ikke har andre problemer end ledighed, herunder også personer visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, særlig ydelse og introduktionsydelse vil, ligesom det allerede sker for sygemeldte forsikrede ledige og modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der kun har ledighed som problem, blive offentliggjort på jobindsats.dk.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 22 og § 3, nr. 3 og 4.

4.1.4 Lempeligere konsekvenser, når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgningen

Efter gældende regler bortfalder retten til sygedagpenge helt, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved opfølgningen - fx hvis den sygemeldte sender oplysningsskemaet om sygdommen for sent ind til kommunen. Tilsvarende kan arbejdsgiveren ikke få refusion fra kommunen til udgiften til den sygemeldtes løn i hele sygeperioden, hvis den syge sender skemaet for sent ind.

Kommunerne har oplyst, at de i dag bruger tid på at vurdere og sende klagesager om for sent indsendt oplysningsskema videre til beskæftigelsesankenævnene - og jo mere gnidningsløst administrationen fungerer, jo mere tid får sagsbehandlerne til at koncentrere sig om den egentlige opgave med at hjælpe sygemeldte tilbage i job.

Det foreslås, at modtagere af sygedagpenge fremover alene mister retten til sygedagpenge for den periode, der går, fra det tidspunkt, den sygemeldte skulle have medvirket ved opfølgningen, og til det tidspunkt, hvor den sygemeldte efterfølgende medvirker ved opfølgningen. Dog begrænses fortrydelsesperioden til 4 uger efter underretningen om bortfaldet af sygedagpenge.

Arbejdsgiveren mister ligeledes alene retten til refusion i samme periode.

Formålet med denne ændring er dels, at den sygemeldte får et økonomisk incitament til igen at medvirke i opfølgningen, dels at fastsætte en sanktion, der er mere rimelig i forhold til den manglende medvirken.

Derudover vil kommunerne og beskæftigelsesankenævnene få færre klagesager, og sagsbehandlerne kan have fokus på indsatsen med at hjælpe sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet.

Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 13.

4.2. Syge, der er aktive, kan lettere vende tilbage til arbejdet

Det er vigtigt at have fokus på, at den sygemeldte er så aktiv som muligt under sygdomsforløbet.

Undersøgelser og erfaringer i både Danmark og andre lande viser, at en tæt kontakt med arbejdspladsen og en beskæftigelsesrettet indsats kan afkorte fraværsperioden, og øger den syges muligheder for at komme tilbage i arbejde. Derfor er det vigtigt at se den syges muligheder frem for begrænsninger, og det er vigtigt at fastholde fokus på arbejdsmarkedet - ikke mindst, når det gælder langvarige sygeforløb, hvor der er risiko for, at syge ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriets analyse af sygefraværet fra 2008 viser, at medarbejdere, der er delvist raskmeldte, på længere sigt opnår en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, end personer, der er sygemeldt på fuld tid. Analysen viser, at delvise raskmeldinger anvendes bredt på tværs af diagnoser, og at næsten hver tredje langvarigt sygemeldte havde en delvis raskmelding. I de tilfælde, hvor diagnosen er uafklaret, benyttes delvise raskmeldinger mindst lige så ofte, som når diagnosen kendes. Det tyder på, at der er store muligheder i at bruge delvise raskmeldinger mere - uanset hvilken diagnose den syge har, men også uanset om den syges diagnose overhovedet er afklaret. I nogle tilfælde er det ikke muligt at afklare, hvad den syge præcis fejler, og det vigtige i denne sammenhæng er at finde ud af, hvad den syge kan klare med sin sygdom.

Den afgørende gevinst ved en delvis raskmelding er, at medarbejderen bruger sin arbejdsevne, har sin gang på arbejdspladsen og dermed bevarer sin tilknytning til arbejdsmarkedet. I undersøgelsen »Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven« fra SFI 2008 vurderer sygemeldte, der er vendt tilbage til arbejde, at blandt andet en overgangsperiode med nedsat arbejdstid og mulighed for fleksibel arbejdstid i høj grad har medvirket til, at de kom tilbage til arbejde efter sygeperioden.

Følgende forslag støtter sygemeldte i at være aktive under sygemeldingen:

4.2.1 Jobcentrene vurderer mulighed for gradvis tilbagevenden efter 8 ugers sygdom

Kommunen skal efter gældende regler løbende vurdere, om den sygemeldte er hel eller delvis uarbejdsdygtig. Det betyder, at kommunen bl.a. i forbindelse med opfølgningen skal vurdere sygemeldtes arbejdsevne.

Som led i at fremme arbejdsfastholdelse og gradvis tilbagevenden foreslås det præciseret, at kommunen ved hver samtale med den sygemeldte skal vurdere sygemeldtes uarbejdsdygtighed og mulighederne for, at den sygemeldte kan vende helt eller gradvist tilbage til arbejdspladsen. Hvis kommunen vurderer, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, skal dette begrundes i sagen.

Det foreslås endvidere, at kommunen i forbindelse med den første opfølgningssamtale senest i 8. sygeuge skal tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog om arbejdspladsens mulighed for at tage den sygemeldte helt eller gradvist tilbage. Kommunen kan vejlede virksomheden og den sygemeldte om mulighederne for støtte til arbejdsfastholdelse efter beskæftigelseslovgivningen. Kommunen kan endvidere henvise til muligheden for, at arbejdspladsen kan inddrage arbejdsmiljørådgivere eller andre, der kan bistå arbejdspladsen i indsatsen for at fastholde en sygemeldt medarbejder.

Som en del af aftalen er det foreslået, at Arbejdstilsynet etablerer en help-desk. Denne help-desk kan kommunerne endvidere henvise til. Ved help-desken kan virksomheden få en telefonisk dialog om, hvordan en virksomhed kan arbejde med at forebygge sygefravær, fastholde medarbejdere med begyndende helbredsproblemer samt fremme hurtig tilbagevenden til arbejde. Virksomheden kan ligeledes få information om den nyeste viden om sygefravær og arbejdsfastholdelse samt oplysninger om, hvilke andre aktører der kan bidrage med råd og vejledning. Help-deskens vejledning om sygefravær bygger på gældende regler samt på, hvad virksomhederne frivilligt kan sætte i værk.

Efter de gældende regler i sygedagpengeloven er delvist sygemeldte lønmodtagere, hvis arbejdsgiver ikke kan beskæftige dem på nedsat tid, berettiget til fulde sygedagpenge. De er således også berettiget til sygedagpenge for det antal timer, som de vurderes at kunne arbejde. Denne bestemmelse gælder imidlertid kun for lønmodtagere, der ikke modtager løn under sygdom. Arbejdsgivere, der udbetaler løn til en lønmodtager, der er delvist sygemeldt, kan således ikke efter de gældende regler få sygedagpengerefusion.

Det foreslås, at arbejdsgivere, der ikke kan beskæftige delvis sygemeldte lønmodtagere på nedsat tid, fx på grund af arbejdspladsens indretning eller arbejdets karakter, får ret til sygedagpengerefusion også for de timer, som lønmodtageren ellers ville kunne arbejde.

Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 10.

4.2.2 Jobcentrene kan give aktive tilbud til alle sygemeldte

Efter gældende regler kan kommunen ikke give personer, der modtager sygedagpenge, tilbud om en aktiv indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre deres arbejdsevne er så begrænset, at de er berettiget til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, og der skal ske en afklaring af deres arbejdsevne.

Efter gældende regler kan kommunen ikke give tilbud til personer på ledighedsydelse eller særlig ydelse medmindre det er i forbindelse med afprøvning af personens rådighed.

Kommunen kan efter gældende regler give tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til modtagere af kontant- og starthjælp, også når de er sygemeldte.

Kommunens mulighed for at arbejde tidligt og målrettet med at hjælpe syge tilbage til arbejdsmarkedet afhænger således af, hvilken ydelse personen modtager.

For at styrke kommunernes mulighed for en tidlig og målrettet indsats over for alle sygemeldte foreslås det, at kommunen får hjemmel til at give tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til alle sygemeldte uanset, hvilken ydelse de modtager. Under tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik bevarer den sygemeldte den ydelse, som personen allerede modtager efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge. Desuden foreslås det, at også personer på ledighedsydelse og særlig ydelse fremover kan få tilbud.

Syge, der er i beskæftigelse, vil ikke kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud. De har i stedet mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen med en delvis raskmelding.

Fleksjobvisiterede vil som hidtil kunne få tilbud om ansættelse i fleksjob.

Syge forsikrede ledige, der får tilbud, mens de modtager sygedagpenge, vil i forhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. være stillet på samme måde, som hvis de ikke modtog tilbud. De gældende regler betyder, at for en forsikret ledig, der bliver sygemeldt, forbruger kun de første 6 uger af hver periode med sygedagpenge af retten til dagpenge i dagpengeperioden, mens den del af perioden med sygedagpenge, der måtte overstige de 6 uger, derimod forlænger den periode på 6 år, inden for hvilken den ledige kan modtages dagpenge i sammenlagt op til 4 år, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For sygemeldte forsikrede ledige vil disse regler fortsat gælde, uanset om den pågældende bliver pålagt at deltage i en aktiv indsats.

Kommunen kan give et tilbud, når det kan fremme, at den sygemeldte eller fleksjobvisiterede hurtigt kan vende tilbage til arbejdspladsen eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Den sygemeldte eller fleksjobvisiterede får pligt til at tage imod et rimeligt tilbud, der kan være med til at bringe vedkommende tilbage til arbejdsmarkedet.

Når kommunen giver tilbud til sygemeldte beskæftigede, skal kommunen have fokus på tilbud, der kan hjælpe den sygemeldte til at blive fastholdt på sin hidtidige arbejdsplads. Kommunen kan fx give tilbud om at komme i virksomhedspraktik på arbejdspladsen. Det kan være et middel til at fastholde den syge på arbejdspladsen i tilfælde, hvor den syge ikke har arbejdsevne nok til at kunne vende gradvist tilbage med nedsatte sygedagpenge, men den syge godt kan være på arbejdet og medvirke til at løse mindre opgaver og deltage i det kollegiale fællesskab.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 - 10, § 2, nr. 1, 2, 4-9, 12-21 og § 3, nr. 1.

4.2.2.1 Mentor

Efter gældende regler kan der i forbindelse med et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads eller til en uddannelse. Mentorfunktionen varetages, som udgangspunkt af en medarbejder i virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen, men på uddannelsesinstitutionen og i mindre virksomheder kan der benyttes en ekstern konsulent. Antallet af timer for en mentor fastsættes ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos de personer, der har brug for en mentor.

Som led i den aktive indsats foreslås det, at mentorordningen gøres mere fleksibel, således at der skal kunne ydes støtte til mentorfunktion i alle tilfælde, hvor der er brug for en mentor, for at en person kan opnå eller fastholde et beskæftigelsesrettet forløb eller et job. Det betyder, at kommunen kan benytte mentor til personer, der deltager i kontaktforløb, beskæftigelsesrettede tilbud eller er ansat i fleksjob, er delvis raskmeldte, er ordinært ansatte eller er selvforsørgende.

Med forslaget åbnes der for, at mentorfunktionen også kan bruges til opgaver, der ligger uden for arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen m.m., hvis det er nødvendigt for at understøtte den beskæftigelsesrettede indsats.

Det afgørende er, at mentorfunktionen understøtter, at den enkelte får fodfæste på arbejdsmarkedet, dvs. er målrettet opnåelse eller fastholdelse af et ordinært job eller et fleksjob.

For yderligere at gøre ordningen fleksibel foreslås det, at en mentor ikke behøver være en medarbejder på en virksomhed, men at mentorfunktionen også kan varetages af eksterne konsulenter, som virksomheden, uddannelsesinstitutionen eller kommunen indgår aftale med eller af ansatte i kommunen. Derudover foreslås det, at give mulighed for at aftale et timetal for en mentorfunktion pr. plads i stedet for til hver enkelt person, hvis der løbende ydes støtte til flere personer i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 10, 24, 26-28, 30, 31, 36 og § 4, nr. 1-5.

4.2.2.2 Jobplan

Som noget nyt skal kommunen i de situationer, hvor en forsikret ledig, der har fået udarbejdet en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bliver sygemeldt op til eller under et tilbud om en aktiv indsats, så hurtigt som muligt tage stilling til, om den sygemeldte kan fortsætte i tilbuddet - eventuelt med få justeringer. Hvis den syge kan fortsætte i det tilbud, der er givet i jobplanen, skal kommunen anvende jobplanen til at udarbejde en sygeopfølgningsplan.

Som følge af finanslovsaftalen for 2009 om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem er der ikke behov for regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at staten i jobcenteret skal orientere kommunen om jobplanen. Det fastsættes derfor i stedet i sygedagpengeloven, at kommunen skal vurdere, om jobplanen kan videreføres som en sygeopfølgningsplan.

Der henvises til forslaget i § 1, nr. 10.

4.2.3 Statens refusion lægges om, så jobcenteret får større incitament til at give aktive tilbud

For at fremme fokus på den aktive indsats får kommunerne i dag 65 pct. i refusion for kontanthjælp, når de giver en kontanthjælpsmodtager et tilbud om en aktiv indsats, og 35 pct., når kontanthjælpsmodtageren går passiv uden at være i aktiv indsats. Der gælder ikke en tilsvarende regel ved tilbud til sygedagpengemodtagere. Efter gældende regler afholder kommunen 50 pct. af udgifterne fra 5. til 52. uge regnet fra 1. sygedag og herefter afholder kommunen samtlige udgifter.

I tilknytning til forslaget om øgede muligheder for at give sygedagpengemodtagere aktive tilbud foreslås det, at statens refusion for kommunernes udgift til sygedagpenge ændres fra 50 pct. til 65 pct., hvis den sygemeldte er vendt gradvist tilbage i arbejde eller er i et tilbud i minimum 10 timer om ugen - ellers nedsættes refusionen til 35 pct. Timetallet kan være mindre, hvis det kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal. Timetallet på 10 timer vil dog kunne blive ændret, hvis erfaringer viser, at et andet timetal er mere hensigtsmæssigt.

Kommunerne får dermed et økonomisk incitament til at fremme, at flere sygemeldte vender gradvist tilbage i arbejde eller får tilbud om at være aktive, som kan lette vejen tilbage til arbejde. Forslaget om ændringen af refusionen gælder fra 9. uge og til og med 52. uge. Kommunen har som hidtil den fulde sygedagpengeudgift uden statsrefusion fra og med 53. sygeuge.

Det foreslås endvidere, at hvis arbejdsgiveren ikke tager en delvis uarbejdsdygtig sygemeldt lønmodtager tilbage på deltid, afholder staten 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at jobcentrene kan give aktive tilbud til alle sygemeldte.

4.2.3.1 Refusion af ledighedsydelse og særlig ydelse

Efter gældende regler afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse. Fordelingen af udgifterne mellem staten og kommunen er uafhængig af, om modtagere af ledighedsydelse eller særlig ydelse får aktive tilbud. Efter 18 måneder afholder kommunen 100 pct. af udgifterne til ledighedsydelse og særlig ydelse.

Det foreslås i tilknytning til forslaget om udvidet adgang til at give tilbud til modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse, at staten afholder 65 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse, når modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse er i aktive tilbud. Er modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse ikke i tilbud, afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse.

4.2.3.2 Bemyndigelse

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion ved aktive tilbud.

I disse regler kan det fastsættes, at tilbud og arbejde sammenlagt som udgangspunkt i gennemsnit skal være på minimum 10 timer om ugen for, at kommunen kan få 65 pct. i refusion. Det skal dog være muligt, at det gennemsnitlige ugentlige timetal er mindre end 10 timer om ugen, hvis kommunen redegør for, at det kun er muligt for den sygemeldte eller modtageren af ledighedsydelse eller særlig ydelse at deltage på et lavere timetal. Timetallet på 10 timer vil dog som nævnt kunne blive ændret, hvis erfaringer viser, at et andet timetal er mere hensigtsmæssigt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22-24.

4.2.4 Jobcenterets kontakt med sygemeldte

Jobcentrene skal i dag være i kontakt med sygemeldte på sygedagpenge med andre intervaller, end de skal være i kontakt med sygemeldte, der modtager kontanthjælp og starthjælp og ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. De forskellige regler for kontaktforløbet og for sygeopfølgning gør reglerne besværlige at håndtere for jobcentrene.

Det foreslås, at jobcentrenes kontakt med sygemeldte, der modtager sygedagpenge ændres for sygemeldte, som meget snart kan vende tilbage til arbejdet (kategori 1), eller hvor man på forhånd ved, at sygdommen medfører et længerevarende sygefravær (kategori 3). Forslaget betyder, at der for disse to kategorier skal ske opfølgning første gang inden udgangen af 8. sygeuge og anden gang inden 3 måneder regnet fra 1. fraværsdag. Derefter skal der følges op senest hver 3. måned, og der vil således fra dette tidspunkt være tale om opfølgning for sygedagpengemodtagere med samme interval som kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for syge, der modtager kontanthjælp eller starthjælp.

Sygeopfølgningen i sager, hvor der er risiko for, at den syge helt mister kontakten til arbejdsmarkedet (kategori 2), ændres ikke, og der skal fortsat følges op første gang senest i 8. uge og derefter hver 4. uge.

Efter gældende regler kan opfølgningssamtalen enten være telefonisk eller individuel. For at styrke opfølgningen foreslås det, at alle opfølgningssamtaler skal være individuelle medmindre sygdommen forhindrer det, fx på grund af hospitalsindlæggelse.

Det foreslås, at de registreringer, som jobcentrene i dag foretager i sagsbehandlingssystemer eller i den enkelte sag om, hvornår opfølgningssamtalen er afholdt, og om hvilken kategori en sygemeldt, der modtager sygedagpenge, er visiteret til, skal videregives til staten til jobindsats.dk. Herved kan jobcentrene få et samlet overblik over deres opfølgningsindsats.

4.2.4.1 Syge, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse

Efter gældende regler sker opfølgning over for syge, der modtager ledighedsydelse efter reglerne for opfølgning i sygedagpengeloven, dvs. mindst hver 8. uge. Der er ikke fastsat regler om opfølgning ved sygdom over for personer, der modtager særlig ydelse.

Det foreslås, at opfølgningen over for personer, der er syge og modtager ledighedsydelse og særlig ydelse harmoniseres med reglerne for opfølgning over for syge, der modtager kontanthjælp eller starthjælp.

Det betyder, at kommunen fremover skal foretage sygeopfølgningen som led i det individuelle kontaktforløb for personer, der modtager ledighedsydelse og særlig ydelse, dvs. senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget ledighedsydelse eller særlig ydelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3-7 og § 3, nr. 3 og 4.

4.2.5 Jobcenteret får større mulighed for at benytte andre aktører i sygeopfølgningen

Efter gældende regler kan andre aktører ikke træffe afgørelse og forpligte den sygemeldte til at møde til samtale eller deltage i en indsats iværksat af andre aktører. Andre aktører kan efter gældende regler ikke udarbejde en opfølgningsplan, men kan først inddrages, når kommunen har udarbejdet en opfølgningsplan, hvori fastsættes andre aktørers indsats mv.

Jobcentrene kan have brug for at inddrage andre aktører som led i sygeopfølgningen for hurtigst og bedst muligt at hjælpe den enkelte syge tilbage til arbejde. Behovet opstår i situationer, hvor kommunen ikke har mulighed for at give den enkelte den indsats, som han eller hun har brug for, eller hvor en anden aktør mere effektivt kan stille indsatsen til rådighed.

Brugen af andre aktører skal være så fleksibel som mulig. Jobcentrene kan allerede i dag bruge andre aktører i sygeopfølgningen, men andre aktører kan ikke som i den øvrige beskæftigelsesrettede indsats udføre myndighedsopgaver for personer på sygedagpenge. Selvom kommunen har gode erfaringer med at bruge en anden aktør til at følge op over for og give tilbud til sygemeldte kontanthjælpsmodtagere, kan kommunen ikke bruge den anden aktør til en sygedagpengemodtager, der står i samme situation, da der ikke i sygedagpengeloven er hjemmel til, at andre aktører kan udføre myndighedsopgaver.

Det foreslås, at kommunen får bedre mulighed for at inddrage andre aktører i sygeopfølgningen for at hjælpe den enkelte syge bedst og hurtigst muligt tilbage til arbejde, fx ved at holde opfølgningssamtaler og give aktive tilbud. Det foreslås derfor, at der bliver hjemmel til, at andre aktører får kompetence til at udføre myndighedsopgaver. På samme måde som kommunen kan en anden aktør, der har fået til opgave at varetage opfølgningsindsatsen over for sygemeldte, forpligte den sygemeldte til at møde op til opfølgningssamtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Det kan ikke overlades til andre aktører at træffe afgørelse om ydelsen.

Kommunen har fortsat det overordnede ansvar for indsatsen og for, at lovgivningen overholdes. Kommunen vælger selv, hvor stor en del af opfølgningsindsatsen for sygedagpengemodtagere, de vil overlade til andre aktører. Jobcentrene kan fx inddrage andre aktører til opgaverne med at indhente oplysninger fra læger, vurdere de sygemeldtes arbejdsevne og udarbejde ressourceprofil.

Det foreslås samtidig, at der i lov om aktiv socialpolitik bliver hjemmel til, at andre aktører kan udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter i forbindelse med revalidering og forrevalidering efter §§ 46, 47, stk. 1 og 2 og § 50. Det er relevant i forhold til at gøre brugen af anden aktør så smidig som muligt. Er ressourceprofilen efter sygedagpengeloven udarbejdet af anden aktør i forbindelse med stillingtagen til ophør af sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen, vil ressourceprofilen med den foreslåede hjemmel i lov om aktiv socialpolitik også kunne anvendes i forbindelse med en stillingstagen til, om der skal iværksættes revalidering eller forrevalidering.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 og 25 og § 3, nr. 2.

4.2.6 Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale sygedagpenge stopper, når ansættelsen slutter

Efter gældende regler skal en arbejdsgiver betale sygedagpenge til en medarbejder i arbejdsgiverperioden, som er de første 21 sygedage. Arbejdsgiveren skal også betale sygedagpenge, selvom ansættelsesforholdet ophører i løbet af denne periode. Hvis lønmodtageren fx sygemelder sig den sidste dag på arbejdet, skal arbejdsgiveren betale sygedagpenge i 20 dage til en sygemeldt, som ikke længere er ansat i virksomheden.

Det foreslås, at arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden ophører, hvis ansættelsen ophører i arbejdsgiverperioden. Forslaget betyder således, at arbejdsgiverne ikke – som efter de gældende regler – er forpligtet til at udbetale sygedagpenge ud over ansættelsesperioden. Forslaget får bl.a. betydning i de tilfælde, hvor lønmodtagere måtte melde sig syge i forbindelse med en afskedigelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16.

4.2.7 Forlængelse af sygedagpengeperioden for førtidspensionister og personer på 65 år og derover

Efter de gældende regler er varigheden af sygedagpenge til en særlig persongruppe begrænset til 13 uger. Det drejer sig om personer, der modtager førtidspension, opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne modtage førtidspension, eller har nået folkepensionsalderen (i dag er fyldt 65 år). Udbetalingen af sygedagpengene standser derfor som udgangspunkt, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 13 uger i de 12 forudgående måneder.

Det foreslås, at varighedsbegrænsningen for denne persongruppe, fremover forlænges fra 13 til 26 uger.

Formålet med dette forslag er dels at øge incitamentet for lønmodtagere og selvstændige til at fortsætte på arbejdsmarkedet, uanset at de er førtidspensionister, eller har nået folkepensionsalderen, dels at styrke kommunens indsats for at fastholde disse personer på arbejdsmarkedet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 15.

4.2.8 Refusionsbestemmelsen i sygedagpengeloven afbureaukratiseres

Efter gældende regler i sygedagpengeloven er der fastsat en bestemmelse om, at der ikke kan ydes statsrefusion så længe kommunen ikke opfylder sin pligt efter sygedagpengeloven til at følge op i sygedagpengesager. Det er en forudsætning for bortfald af statsrefusionen, at den manglende opfølgning kan tilregnes kommunens administration. Kommunen mister således ikke statsrefusionen, hvis opfølgningen forsinkes på grund af for sen anmeldelse af sygefraværet, og kommunen i øvrigt har foretaget opfølgning så hurtigt, som det kunne forventes.

Refusionen bortfalder fra det tidspunkt, hvor opfølgningen skulle have fundet sted og frem til det tidspunkt, hvor der sker opfølgning.

Kommunerne har i forbindelse med afbureaukratiseringsrapporten peget på, at bestemmelsen har medført, at fokus i opfølgningen har været hæftet mere på rettidighed end på fastholdelse af sygemeldte.

Det foreslås, at reglen om, at der ikke kan ydes statsrefusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op på en sygedagpengesag afbureaukratiseres. Det sker ved at suspendere reglen i en 2-årig periode fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2011. Formålet er at afprøve kommunernes indsats uden reglen.

Kommunen skal som hidtil følge de almindelige revisionsbestemmelser, og der vil blive ydet refusion efter de almindelige regler for statsrefusion til kommunerne. Det indebærer, at kommunen som udgangspunkt alene skal anmode om statsrefusion til udgifter til sygedagpenge i de sager, hvor der er fulgt op efter reglerne, idet disse udgifter er refusionsberettigende. Den kommunale revision påser ved revisionen, om der sker opfølgning, og om refusionen er opgjort efter reglerne. Dette sker dels ved gennemgang af forretningsgange, og dels ved gennemgang af enkeltsager.

Hvis revisionen konstaterer manglende opfølgning i sygedagpengesager, der kan tilskrives kommunens administration, foretager kommunen en opgørelse af, hvor meget refusion, der er modtaget uretmæssigt i den periode, hvor der ikke har fundet opfølgning sted, og foretager en berigtigelse heraf. Revisionen påser efterfølgende, at berigtigelsen er foretaget korrekt og anfører dette i revisionsberetningen. Den enkelte kommune redegør i forbindelse med behandlingen af beretningen i kommunalbestyrelsen for de initiativer, der er taget for, at reglerne på området fremover kan efterleves.

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil følge op på kommunernes indsats i forhold til opfølgningssamtaler. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil fremover modtage data om, hvornår samtalerne er afholdt og hvilke kategorier, de sygemeldte er visiteret til.

Inden udgangen af den 2-årige periode vil det blive vurderet, om kommunerne generelt som helhed har overholdt opfølgningspligten. Vurderingen drøftes med parterne.

Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 1.

4.3. Hurtig afklaring og behandling hjælper syge hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet

Langt det meste sygefravær er kortvarigt og ukompliceret, men i længere og mere komplicerede sygeforløb, hvor flere aktører ofte er involveret, er det vigtigt, at den sygemeldte får en indsats, hvor sundheds- og beskæftigelsesindsatsen spiller sammen. Sygemeldte har brug for hurtigt at få afklaret deres arbejdsevne og få afklaret, hvordan de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Følgende forslag skal hjælpe syge hurtigere tilbage til arbejde:

4.3.1 Ny lægeerklæring om arbejdsfastholdelse

Efter gældende regler kan arbejdsgiveren, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmodtageren. Erklæringen skal indeholde oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og om, hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører. Funktionsoplysningerne forudsættes afgivet ud fra en dialog mellem den sygemeldte og den praktiserende læge. Denne lægeerklæring »Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed«, som arbejdsgiveren kan forlange, fungerer ikke efter hensigten.

Meningen med lægeerklæringen var oprindeligt, at den dels skulle dokumentere sygdommen, og dels give arbejdsgiveren information om de funktioner, som en sygemeldt medarbejder ikke kan udføre. Men lægen har ofte ikke mulighed for at give et kvalificeret bidrag til virksomheden om, hvilken betydning medarbejderens sygdom har for det arbejde, medarbejderen udfører, og da lægen ikke har oplysninger om medarbejderens arbejdsplads og arbejdsfunktioner, har lægen også svært ved at vurdere, hvilke arbejdsopgaver medarbejderen eventuelt kan varetage.

Det foreslås derfor, at der indføres en ny lægeerklæring, en mulighedserklæring, med fokus på de muligheder, som lønmodtageren har for at udføre arbejdsfunktioner på trods af sygdommen. Som konsekvens heraf foreslås den nuværende lægeerklæring til virksomheden »Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed« afskaffet.

Mulighedserklæringen anvendes som led i indsatsen for at fastholde en sygemeldt lønmodtager og for at øge muligheden for hel eller gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen.

Mulighedserklæringen anvendes, hvis der i dialogen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren er usikkerhed om, hvilke arbejdsfunktioner lønmodtageren kan varetage. Arbejdsgiveren kan forlange erklæringen ved såvel kortvarigt, gentaget som langvarigt sygefravær.

Mulighedserklæringen består af to dele. Den første del indeholder arbejdsgivers og lønmodtagers vurdering af sygdommens betydning for lønmodtagerens arbejde, og den anden del indeholder lægens vurdering.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17-20.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget er 90,1 mio. kr. i 2009 samt 171,3 mio. kr. i hvert af årene 2010-2012, jf. det sammenfattende skema i afsnit 11.

Den samlede økonomiske ramme til gennemførelse af aftalen om nedbringelse af sygefraværet er på 118,6 mio. kr. i 2009, 176,3 mio. kr. i 2010, 171,3 mio. kr. i 2011 og 175,8 mio. kr. i 2012.

Øvrige udgifter til aftalen er således på 28,5 mio. kr. i 2009, 5,0 mio. kr. i 2010 og 4,5 mio. kr. i 2012 til bl.a. en kampagne, statistikomlægning, udarbejdelse af guides, kurser, it-udvikling, analyser og evalueringer mv. Implementeringen af denne del af aftalen kræver ikke lovændringer. Udgifterne er statslige.

Aftalen indeholder forslag om, at der afsættes 20 mio. kr. til forsøg med forebyggende og afklarende tilbud samt 12 mio. kr. til kompetenceudvikling for kommunale medarbejdere. Initiativerne finansieres via de afsatte midler på den satspuljefinansierede ordning: Særlige indsatser, jf. konto 17.49.08.

Endelig foreslås det, at der i alt afsættes 280 mio. kr. til forsøg med tidlig, målrettet og tværfaglig indsats, der kan afklare den enkelte sygemeldtes situation og bevare hans eller hendes kontakt til arbejdsmarkedet. Til finansiering heraf er der afsat 40 mio. kr. i 2009, som foreslås anvendt i sammenhæng med aftalte midler til samme formål i regi af Forebyggelsesfonden. De resterende 240 mio. kr. finansieres via midler i Forebyggelsesfonden.

Der afholdes ikke administrative udgifter herudover.

Der forventes mindreudgifter for stat, region og kommuner som arbejdsgivere på 14,3 mio. kr. i 2009 og 28,4 mio. kr. i hvert af årene 2010-2012 som følge af lovforslaget.

De dele af lovforslaget, der har kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Aftalen udmøntes på Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Integrationsministeriets områder.

5.1. En tidlig indsats øger syges chance for at komme tilbage i arbejde

5.1.1 Arbejdsgiveren skal inden fire uger holde samtale med medarbejdere, der er syge, og efter behov udarbejde en fastholdelsesplan

Det foreslås, at der afsættes 0,2 mio. kr. i 2009 til afholdelse af it-udgifter i staten i forbindelse med tilretning af blanketter mv. Forslaget træder i kraft 4. januar 2010.

5.1.2 Arbejdsløshedskasserne skal medvirke i sygeopfølgningen over for syge forsikrede ledige

Forslaget vurderes at betyde merudgifter på skønsmæssigt 2 mio. kr. for staten til udarbejdelse af en guide til arbejdsløshedskasserne.

Arbejdsdirektoratet vil desuden have omkostninger forbundet med at føre tilsyn med, om arbejdsløshedskasserne afholder sygesamtalerne. Dertil kommer it-understøtning af indhentning af data om arbejdsløshedskassernes afholdelse af sygesamtalerne på skønsmæssigt 1 mio. kr.

Forslaget træder i kraft 5. oktober 2009.

5.1.3 Modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og ledighedsydelse skal sygemelde sig

Samlet skønnes der ikke at være merudgifter forbundet med forslaget for kommunerne.

Forslaget indebærer merudgifter for staten til it-understøtning af registreringen af sygemeldinger fra modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, ledighedsydelse og særlig ydelse på skønsmæssigt 0,3 mio. kr. i 2009.

5.1.4 Lempeligere konsekvenser, når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgningen

Med lovforslaget bortfalder sygedagpengene kun i den periode, hvor den sygemeldte ikke medvirker i opfølgningen. Dette indebærer merudgifter for kommunerne og staten, da der skal udbetales sygedagpenge i en længere periode end før.

Forslaget indebærer, at de sygemeldte, der før mistede sygedagpengene som følge af manglende medvirken i opfølgningen, nu vil kunne få sygedagpenge i skønsmæssigt 23 ekstra uger, hvis de efterfølgende medvirker i opfølgningen.

Lovforslaget betyder en samlet merudgift til sygedagpenge på 74,5 mio. kr. I 2010 vil merudgifterne til sygedagpenge være 43,5 mio. kr. for kommunerne og 31 mio. kr. for staten.

Samtidig vil kommunerne og staten få mindreudgifter til kontanthjælp for skønsmæssigt 300 personer, der efter de nye regler i stedet modtager sygedagpenge. Den samlede mindreudgift til kontanthjælp er på 14,5 mio. kr. årligt. Med en statslig refusion på 35 pct. betyder den nye regel mindreudgifter til kontanthjælp på 9,4 mio. kr. for kommunerne og 5,1 mio. kr. for staten.

Samlet set vurderes forslaget at indebære merudgifter til forsørgelse på 60 mio. kr. årligt. Kommunerne vil få merudgifter til forsørgelse på 34,1 mio. kr. og staten får merudgifter til forsørgelse på 25,9 mio. kr. i 2010 og frem.

Kommunerne vil desuden have administrative merudgifter i forbindelse med udsendelse af breve til arbejdsgiverne om, at deres ansatte ikke har returneret oplysningsskemaet, ikke deltager i opfølgningen eller ikke ønsker at deltage i en aktiv indsats, og at sygedagpengerefusionen derfor risikere at bortfalde. Det skønnes samlet at indebære merudgifter til administration i kommunerne på årligt 0,3 mio. kr.

Forslaget træder i kraft den 6. juli 2009, hvorfor de samlede udgifter i 2009 svarer til halvdelen af de årlige udgifter i 2010.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 5.1.4.1. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om lempeligere konsekvenser, når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgningen

Desuden vil kommunerne og regionerne som arbejdsgivere have mindreudgifter, fordi der igen vil kunne opnås refusion for sygedagpengene, når en person begynder at deltage i opfølgningen. Det antages, at der skal udbetales refusion af sygedagpengene til arbejdsgivere svarende til 75 pct. af de samlede merudgifter til sygedagpenge.

Kommunernes, regionernes og statens andel af mindreudgiften til sygedagpenge opgøres på baggrund af en vægtet andel af beskæftigelsen og sygefraværet.

Tabel 5.1.4.2. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune, region og stat som følge af forslag om lempeligere konsekvenser, når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgningen

5.2. Syge, der er aktive, kan lettere vende tilbage til arbejdet

5.2.1 Jobcentrene vurderer muligheden for gradvis tilbagevenden efter 8 ugers sygdom

Forslaget forventes at medføre ekstra administration i kommunerne.

Det foreslås, at der afsættes 5,0 mio. kr. fra 2010 og frem til dækning af ekstra administration i kommunerne som følge af forslaget. Indeholdt heri er dækning af eventuelle merudgifter til refusion til arbejdsgiver, såfremt denne ikke kan tage den sygemeldte gradvist tilbage. Da forslaget træder i kraft 5. oktober 2009, foreslås der afsat 1,3 mio. kr. i 2009.

Tabel 5.2.1. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om at jobcentrene vurderer mulighed for gradvis tilbagevenden efter otte ugers sygdom.

5.2.2 Jobcentrene kan give aktive tilbud til alle sygemeldte

Der foreslås afsat i alt 88 mio. kr. årligt til finansiering af merudgifter til en aktiv indsats og administration mv. Hvis udgifterne væsentlig overstiger dette niveau, skal initiativerne tages op til revision med henblik på at reducere udgifterne til det forudsatte niveau. Forslaget træder i kraft 6. juli 2009, hvorfor der forventes halvårseffekt i 2009.

Kommunerne vil som følge af forslaget få øgede udgifter til en aktiv indsats.

Merudgifterne til en aktiv indsats af sygedagpengemodtagere skønnes at udgøre 67,6 mio. kr., mens merudgifterne til en aktiv indsats af ledighedsydelsesmodtagere skønnes at udgøre 7,6 mio. kr.

Desuden forventes der merudgifter til tilbud om jobtræning med løntilskud til sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere på 1,1 mio. kr., ligesom der forventes merudgifter til befordringsgodtgørelse på 0,4 mio. kr. Udgifterne til mentorordning for sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, som deltager i aktive tilbud forventes at udgøre 3 mio. kr. Udgifterne til mentorordningen er omfattet af budgetgarantien.

Som følge af muligheden for at give aktive tilbud til sygedagpengemodtagere m.fl. forventes kommunerne i den sammenhæng at få merudgifter til administration på 8,6 mio. kr. årligt fra 2010. Forslaget træder i kraft den 6. juli 2009, hvorfor der er forventet halvårs effekt i 2009.

I 2009 foreslås desuden afsat 0,5 mio. kr. til it med henblik på at skabe bedre samspil mellem statslige og kommunale it-systemer.

Samlet vurderes det, at de kommunale merudgifter til beskæftigelsesrettet indsats mv. vil være 39,5 mio. kr., mens de statslige merudgifter til beskæftigelsesrettet indsats mv. vil være 39,8 mio. kr. Finansieringen af udgifterne til beskæftigelsesrettet indsats vil ikke være omfattet af de gældende bestemmelser om rådighedsbeløbet efter § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Tabel 5.2.2. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om, at jobcentrene kan give aktive tilbud til alle sygemeldte

5.2.3 Statens refusion lægges om, så jobcenteret får større incitament til at give sygemeldte aktive tilbud

Med lovforslaget omlægges refusionen for sygedagpengeforløb med en varighed på mellem 9 og 52 uger, så refusionen er 65 pct. for personer, der er delvist raskmeldt eller deltager i et aktivt tilbud og 35 pct. for personer, der ikke er dette.

I forhold til kommunernes udgifter i dag hvor der er 50 pct. refusion i ugerne mellem 9. og 52. uge, vurderes det, at kommunerne vil have merudgifter til sygedagpenge på ca. 723 mio. kr. i 2010 og statens udgifter vil blive reduceret tilsvarende.

Lovforslaget betyder samtidig, at staten fra 2010 yder 65 pct. refusion af kommunernes udgifter til ledighedsydelse, hvis modtageren deltager i aktive tilbud. Dermed får kommunerne mindreudgifter til ledighedsydelse på ca. 68 mio. kr. i 2010 og statens udgifter vil øges tilsvarende. De kommunale merudgifter vil indgå i beregningen af bloktilskuddet.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 5.2.3. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om, at statens refusion lægges om, så jobcenteret får større incitament til at give sygemeldte aktive tilbud

5.2.4 Jobcenterets kontakt med sygemeldte

Forslaget indebærer en harmonisering af reglerne for sygedagpengeopfølgning.

Forslaget vurderes at medføre en mindreudgift i kommunerne på 4,0 mio. kr. årligt pga. mindre administration. Da forslaget foreslås at træde i kraft pr. 5. oktober 2009 vil mindreudgiften til administration dog kun være 1,0 mio. kr. i 2009.

I 2009 foreslås det desuden at afsætte 0,5 mio. kr. til dækning af it-udgifter i staten i forbindelse med systemtilpasninger.

Tabel 5.2.4. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om jobcenterets kontakt med sygemeldte

5.2.5 Jobcenteret får større mulighed for at benytte andre aktører i sygeopfølgningen

Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige.

5.2.6 Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale sygedagpenge stopper, når ansættelsen slutter

Afskaffelse af arbejdsgivers pligt til at betale sygedagpenge efter ansættelsens ophør vil betyde øgede statslige udgifter, idet forpligtelsen vil overgå i den periode hvor den statslige refusion er 100 pct. Statens øgede udgifter til sygedagpenge vurderes derfor at være ca. 10,2 mio. kr. årligt.

Desuden indebærer forslaget, at der skal indhentes dokumentation for, hvor længe hvert enkelt sygdomsforløb har strakt sig ud over ansættelsesforholdet. Der skønnes øgede administrative udgifter i kommunerne på 0,3 mio. kr. årligt.

Forslaget træder i kraft den 6. juli 2009, hvorfor der er forventet halvårseffekt i 2009.

Tabel 5.2.6.1. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om at arbejdsgiverens forpligtigelse til at betale sygedagpenge stopper, når ansættelsen slutter.

Desuden indebærer forslaget mindreudgifter for kommunerne og regionerne som arbejdsgivere i den resterende del af arbejdsgiverperioden for ansatte, der fortsat er syge når ansættelsen ophører.

Kommunernes, regionernes og statens andel af mindreudgiften til sygedagpenge opgøres på baggrund af en vægtet andel af beskæftigelsen og sygefraværet.

Forslaget træder i kraft den 6. juli 2009, hvorfor der er forventet halvårseffekt i 2009.

Tabel 5.2.6.2. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune, region og stat som følge af forslag om at arbejdsgiverens forpligtigelse til at betale sygedagpenge stopper, når ansættelsen slutter.

5.2.7 Sygedagpenge til førtidspensionister og personer på 65 år og derover

Med lovforslaget udvides perioden, hvor personer, der er førtidspensionister eller har nået folkepensionsalderen (i dag 65 år) kan modtage sygedagpenge, fra 13 til 26 uger.

Samlet vil forslaget betyde en merudgift til sygedagpenge på ca. 11,6 mio. kr. årligt. Merudgiften vil delvist blive modgået af en mindreudgift til folkepension. Størrelsen af udgiften er usikker, da den afhænger af personernes samlede indtægter samt hvilken aftrapning disse vil medføre i folkepensionen.

De kommunale merudgifter til sygedagpenge skønnes, at være 7 mio. kr. årligt fra 2010 og statens merudgifter skønnes at blive ca. 4,6 mio. kr. årligt fra 2010.

Forslaget træder i kraft den 6. juli 2009, hvorfor der er forventet halvårseffekt i 2009.

Tabel 5.2.7. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune, region og stat som følge af forslag om sygedagpenge til personer på 65 år og derover.

5.2.8 Refusionsbestemmelsen i sygedagpengeloven afbureaukratiseres

Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige.

5.3. Hurtig afklaring og behandling hjælper syge hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet

5.3.1 Ny lægeerklæring om arbejdsfastholdelse

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes, at en lang række forslag indebærer en forbedring af erhvervslivet vilkår for fastholdelse af medarbejdernes tilknytning til virksomheden under sygdom og håndtering af sygefravær. Det vedrører især følgende forslag:

– Arbejdsgiverne skal inden fire uger holde samtale med medarbejdere, der er syge og efter behov udarbejde en fastholdelsesplan

– Lempeligere konsekvenser når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgningen

– Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale sygedagpenge stopper, når ansættelsen slutter

– Sygedagpenge til førtidspensionister og personer på 65 år og derover

– Mulighedserklæringen

Følgende skal i øvrigt bemærkes:

Vedr. 5.1.4 vurderes det, at erhvervslivet får mindreudgifter på ca. 30 mio. kr. i forbindelse med muligheden for at få sygedagpengeudgifterne refunderet for medarbejdere, der igen deltager i opfølgningen.

Vedr. 5.2.6 vurderes det, at erhvervslivet får mindreudgifter på ca. 6 mio. kr. i forbindelse med, at arbejdsgiverforpligtelsen stopper, når ansættelsen stopper.

Vedr. 5.3.1 vurderes det, at erhvervslivet får mindreudgifter på ca. 38,5 mio. kr. i forbindelse med udarbejdelse af færre lægeerklæringer.

Samt:

– Styrket vejledning for at fastholde medarbejdere i nedslidningstruede brancher

– Bedre viden om sygefravær på virksomhederne

– Help-desk om sygefravær

– Vejledning til arbejdsgivere/ledere og medarbejdere om, hvordan de kan tale om sygdom og tilbagevenden

– Guide til virksomheder om, hvordan arbejdsgiver/leder og medarbejder bedst kan håndtere sygefravær

– Kursus til chefer om sygefravær

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om, at arbejdsgiveren skal indkalde til samtale inden udgangen af 4. sygeuge med en sygemeldt medarbejder, indebærer en samtale mellem den sygemeldte medarbejder og arbejdsgiveren.

Forslaget om, at arbejdsløshedskassen skal holde samtale inden udgangen af 4. sygeuge med sygemeldte forsikrede ledige indebærer, at den sygemeldte forsikrede ledige skal deltage i en samtale med arbejdsløshedskassen.

Forslaget om sygemelding medfører, at kontant- og starthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed samt personer, som er visiteret til fleksjob, og som modtager kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse eller introduktionsydelse, skal sygemelde sig til jobcentret.

Forslaget om kommunens kontakt med sygemeldte medfører som udgangspunkt, at sygemeldte skal deltage i flere samtaler på jobcentret.

Forslaget om ny lægeerklæring om arbejdsfastholdelse til virksomheden betyder, at den sygemeldte skal deltage i en samtale med arbejdsgiveren for at udfylde den del af lægeerklæringen, hvor arbejdsgiver og sygemeldte sammen oplyser om mulighederne for at arbejde.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været sendt i høring hos:

Advokatrådet, Amnesty International, Beskæftigelsesrådet, KL, KTO, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Lægeforeningen, Sundhedskartellet, Danske Handicaporganisationer, Ankestyrelsen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for frivilligt Socialt arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Statsforvaltningerne, Center for Ligebehandling af Handicappede, Jobrådgivernes Brancheforening, Rådet for Etniske Minoriteter, ATP, UNHCR.

11. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser