Forarbejder til Sygedagpengeloven § 25

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Med dette lovforslag indføres en ny seniorpension. Samtidig ophæves de gældende regler om seniorførtidspension.

Lovforslaget har til formål at give personer, der har mange års beskæftigelse bag sig og er nedslidte, bedre muligheder for at forlade arbejdsmarkedet.

Lovforslaget udmønter en del af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte indgået i maj 2019 af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, og tiltrådt af regeringen (Socialdemokratiet), herefter ”forligskredsen”.

Forligskredsen finder, at det er nødvendigt at sikre, at danskerne nu og i fremtiden har bedre muligheder for at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, hvis de er nedslidte.

Forligskredsen er derfor enige om at indføre en ny og lempeligere, helbredsbetinget tilbagetrækningsordning for seniorer med langvarig beskæftigelse.

Ordningen skal erstatte de gældende regler om seniorførtidspension, som blev indført i forbindelse med Aftale om en senere tilbagetrækning fra 2011, idet seniorførtidspension ikke har haft det forudsatte omfang.

Ordningen skal give ret til seniorpension for personer, der har 6 år eller mindre til folkepensionsalderen, der har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, og som har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre i deres seneste job, uanset branche. For at sikre, at ordningen kommer de nedslidte til gavn, skal der ved tilkendelse foretages en individuel konkret vurdering primært på grundlag af helbredsmæssige oplysninger.

Seniorpension bliver en ny form for pension. Personer, der tilkendes seniorpension, får udbetalt en ydelse svarende til førtidspension frem til folkepensionsalderen.

Den nye ordning skal have lempeligere tilkendelseskriterier end førtidspension, men førtidspensionsordningens regler om henholdsvis indfødsret, bopæl, optjening, beregning, indtægtsregulering, udbetaling, betaling til arbejdsmarkedets tillægspension, betaling til supplerende arbejdsmarkedspension og indbetaling til obligatorisk pensionsordning, skal finde tilsvarende anvendelse på seniorpensionen.

Den lovgivning, der i dag gælder for førtidspensionister, vil i langt de fleste tilfælde fremover gælde for seniorpensionister. Det gælder dog fx ikke regler, der vedrører indsatser, der har til formål at udvikle arbejdsevnen eller at hjælpe førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet, fx ressourceforløb og virksomhedspraktik.

Seniorpensionister får pension efter lov om social pension, og de bliver derfor omfattet af lovgivning og anden regulering, der gælder for personer, der modtager pension efter lov om social pension.

Forligskredsen er enige om, at kommunerne midlertidigt får opgaven med at træffe afgørelse om, hvem der skal have seniorpension. Forligskredsen er endvidere enige om, at det kun er en midlertidig ordning indtil opgaven overgår til en central myndighed i statsligt regi. Myndigheden skal etableres så hurtigt som muligt, og den igangværende proces med at etablere myndigheden fortsætter.

Forligskredsen er også enige om, at hvis en borger får afslag på seniorpension af kommunen, kan borgeren få genoptaget deres sag hos den centrale myndighed.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af reglerne om seniorførtidspension

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om seniorførtidspension blev indført med lov nr. 1386 af 28. december 2011, som udmøntede Aftale om senere tilbagetrækning. Seniorførtidspension er ikke en selvstændig ydelse, men en særlig ansøgningsprocedure i forhold til vurdering af ret til førtidspension.

Efter § 17, stk. 3, i lov om social pension, kan personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen ansøge om seniorførtidspension. I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse.

Kommunalbestyrelsen forelægger sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Forelæggelse for rehabiliteringsteamet kan dog undlades, i sager hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, jf. § 17, stk. 4, i lov om social pension.

Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, hvorvidt sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension.

Der er tale om en enklere sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension til denne persongruppe.

I sager, der skal behandles efter reglerne om seniorførtidspension, skal der alene tages stilling til, om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til de erhverv, den pågældende vil kunne varetage, uden at der iværksættes tiltag, der har til formål at udvikle arbejdsevnen. Det skal således ikke vurderes, om ansøgeren ville være i stand til at udvikle sin arbejdsevne eller kunne blive i stand til at anvende sin restarbejdsevne efter fx deltagelse i virksomhedspraktik, revalidering eller deltagelse i ressourceforløb.

Med hjemmel i lov om social pension § 17, stk. 6, har beskæftigelsesministeren fastsat regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i bekendtgørelse nr. 1555 af 18. december 2013 om seniorførtidspension.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at retten til at få behandlet en ansøgning om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension er betinget af, at ansøgeren sammenlagt har haft arbejdsmarkedstilknytning svarende til mindst 25 års fuldtidsbeskæftigelse. Hvis ansøgeren har haft arbejdsmarkedstilknytning svarende til 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse, kan betingelsen om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet anses for opfyldt efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering. I vurderingen indgår karakteren og omfanget af arbejdet i nuværende og tidligere arbejdsforhold.

Det følger videre af bekendtgørelsen, at omfanget af den hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet skal dokumenteres eller sandsynliggøres. Dette kan ske med udgangspunkt i oplysninger fra ATP om indbetalte ATP-bidrag, oplysninger fra SKAT (nu Skatteforvaltningen) om hidtidig arbejdsindkomst, oplysninger fra nuværende og tidligere arbejdsgivere, herunder oplysninger fra udenlandske arbejdsgivere og myndigheder, ansøgerens egne oplysninger m.v.

Det følger desuden af bekendtgørelsen, at selvstændige erhvervsdrivende kan sandsynliggøre eller dokumentere omfanget af beskæftigelsen i selvstændig virksomhed ud fra oplysninger om arten og omfanget af virksomheden, ansøgerens personlige arbejdsopgaver og arbejdstid, ansat arbejdskraft, virksomhedens omsætning, indtjening samt ansøgerens årlige selvstændige erhvervsindtægt opgjort på grundlag af årsopgørelser fra SKAT (nu Skatteforvaltningen), eller på anden måde.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, at seniorførtidspensionsordningen ikke har haft det forudsatte omfang.

Det foreslås, at reglerne om seniorførtidspension ophæves.

Ophævelse af reglerne om seniorførtidspension, som er sagsbehandlingsregler, skal ses i sammenhæng med, at der samtidig indføres en ny tilbagetrækningsordning – seniorpension, jf. hertil afsnit 2.2. Det forudsættes, at personer, der efter de gældende regler om seniorførtidspension, opfylder betingelserne for at få tilkendt førtidspension, ligeledes vil være berettiget til at få tilkendt seniorpension efter den nye ordning.

Personer, der allerede er tilkendt førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, berøres ikke af ophævelsen, idet de forsætter uændret med at modtage førtidspension.

Personer, der før den 1. januar 2020 har ansøgt om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, og hvis sag endnu ikke er afgjort, kan få deres sag behandlet færdig efter reglerne om seniorførtidspension, men de kan også vælge at få deres sag behandlet færdig efter reglerne om seniorpension. Kommunen skal vejlede ansøgerne herom.

Personer, der tilkendes seniorpension, vil få udbetalt en sats svarende til gældende satser for førtidspension frem til folkepensionsalderen, og beregning af seniorpension skal ske efter de regler, der gælder for beregning af førtidspension, jf. hertil afsnit 2.2.2.3. Det er således uden betydning for ydelsesniveauet, om der sker tilkendelse af førtidspension efter de almindelige regler om førtidspension, de gældende regler om seniorførtidspension, eller om der tilkendes seniorpension.

2.2. Indførelse af seniorpension

2.2.1. Gældende ret

I lov om social pension er fastsat regler om tilbagetrækning på grund af varigt nedsat arbejdsevne benævnt førtidspension, herunder reglerne om seniorførtidspension.

Det følger af lov om social pension § 16, stk. 1, at førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen.

Det følger af lov om social pension § 16, stk. 2, at personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

I den gældende tilbagetrækningsordning – førtidspension – er det således en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende, uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, jf. lov om social pension § 16, stk. 3, nr. 1 og 2.

Som beskrevet under afsnit 2.1.1 kan personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen ansøge om seniorførtidspension, og i sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen.

Uanset om en sag behandles efter de almindelige regler om førtidspension eller reglerne om seniorførtidspension, er det en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension skal være hvilende, jf. lov om social pension § 43 a, stk. 1.

Efter det fyldte 60. år kan førtidspension ikke frakendes uden pensionistens samtykke, jf. lov om social pension § 44, stk. 3.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. Ret til seniorpension

Som udmøntning af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte foreslås det, at der indføres en helt ny seniorpensionsordning, som er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning for nedslidte seniorer.

Det foreslås, at der tilkendes seniorpension til personer, som har 6 år eller mindre til folkepensionsalderen, som har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, og som har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre.

Tidspunktet for ret til seniorpension skal følge den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Ved langvarig arbejdsmarkedstilknytning forstås 20-25 års sammenlagt beskæftigelse, hvor en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer betragtes som fuldtidsbeskæftigelse. Deltidsbeskæftigelse kan omregnes forholdsmæssigt til fuldtidsbeskæftigelse.

Arbejdsevnen skal vurderes i forhold til seneste job uanset branche. Der skal alene foretages en vurdering af borgerens nuværende arbejdsevne. Det betyder, at der ikke skal iværksættes beskæftigelsesrettede indsatser. En person, der er nedslidt som murer, kan dermed ikke henvises til i stedet at arbejde fx i butik.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og kravet om nedsat arbejdsevne i forhold til seneste job.

Det foreslås, at reglerne for vurdering af opfyldelse af kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet skal svare til det krav om langvarig tilknytning, der i dag gælder for at kunne ansøge om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, jf. § 17, stk. 3, i lov om social pension, som udmøntet i §§ 2, 4 og 5 i bekendtgørelse nr. 1555 af 18. december 2013 om seniorførtidspension, jf. beskrivelsen i afsnit 2.1.1.

Vurderingen af arbejdsevnen skal foretages med udgangspunkt i personens nuværende arbejdsevne, hvilket betyder, at der ikke skal iværksættes indsatser, der har til formål at udvikle arbejdsevnen.

Det seneste job, vil være det job af mindst ca. 12 måneders varighed, som ansøgeren senest har haft. Ved job forstås lønmodtagerbeskæftigelse, beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende og ansættelse i fleksjob m.v. Det betyder, at borgerens arbejdsevne skal vurderes efter det job, som borgeren senest har været i stand til at varetage i en længere periode. Bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte reglerne i overensstemmelse hermed.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 13.

2.2.2.2. Administration af seniorpensionsordningen

Forligskredsen er enige om, at opgaven med at træffe afgørelse om seniorpension skal placeres hos en central myndighed i statsligt regi så hurtigt som muligt, og at kommunerne i en overgangsperiode fra den 1. januar 2020 og indtil opgaven kan varetages af en central myndighed, skal træffe afgørelse om seniorpension.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen tillægges kompetencen til at træffe afgørelse i sager om seniorpension, og at ansøgning om seniorpension indgives til kommunen.

Det foreslås, at grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bestå af:

1) Dokumentation for personens langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet.

2) Beskrivelse af de arbejdsfunktioner personen har udført i seneste job.

3) Dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i seneste job.

4) Den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i seneste job.

For at sikre, at seniorpensionsordningen kommer nedslidte personer til gavn, skal der ved afgørelsen foretages en individuel konkret vurdering primært på grundlag af helbredsmæssige oplysninger.

Det foreslås, at omfanget af den langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet skal dokumenteres eller sandsynliggøres. Det kan ske med udgangspunkt i oplysninger fra ATP om indbetalte ATP-bidrag, oplysninger fra SKAT om hidtidig arbejdsindkomst, oplysninger fra nuværende og tidligere arbejdsgivere, herunder oplysninger fra udenlandske arbejdsgivere og myndigheder, ansøgerens egne oplysninger m.v.

Det foreslås, at der laves en beskrivelse af de arbejdsfunktioner, som personen har udført, med henblik på at vurdere arbejdsevnen i forhold til seneste job.

Det foreslås, at der skal foreligge dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i seneste job. Der vil typisk være tale om dokumentation i form af lægeerklæringer, hvor personens helbredsmæssige udfordringer og funktionsevne beskrives.

Vurderingen af arbejdsevnen vil primært skulle ske på baggrund af oplysninger om ansøgerens helbred og helbredets betydning for arbejdsevnen. Ved vurderingen kan der tages udgangspunkt i de oplysninger, der allerede foreligger, fx lægeerklæringer og -attester. Der kan også foreligge en beskrivelse af funktionsevnen i eget hjem. Lige som støtteforanstaltninger i form af hjælpemidler eller hjælp til praktiske gøremål i hjemmet, også kan indgå i dokumentationen for personens helbredsmæssige begrænsninger.

Det foreslås, at der – ligesom i sager om førtidspension – skabes hjemmel til, at der, mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunalbestyrelser, kan ske udveksling af sagsoplysninger med det formål at indhente og videregive oplysninger, der er relevante for vurdering af borgerens arbejdsevne, jf. hertil de almindelige bemærkninger i afsnit 2.18.2 om ændring af retssikkerhedsloven.

Det foreslås, at kommunen – ligesom ved førtidspension – ved behandlingen af sager om seniorpension – kun kan benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om det ovnnævnte samarbejde mellem kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.

Det foreslås, at den person, som afgørelsen vedrører – ligesom ved førtidspension – inden der træffes afgørelse, skal have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelse om seniorpension.

Det foreslås, at der indsættes en frist i loven svarende til fristen for behandling af sager efter reglerne om seniorførtidspension. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af en ansøgning.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ikke kan frakende seniorpension uden pensionistens samtykke.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal kunne træffe afgørelse om, at retten til seniorpension skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis pensionisten i en længere periode har en arbejdsindkomst af en vis størrelse, som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvornår seniorpension skal gøres hvilende, og det foreslås, at reglerne skal adskille sig fra de gældende regler om muligheden for at gøre førtidspension hvilende. Fastsættelsen af reglerne skal tage hensyn til det forhold, at målgruppen for seniorpension har en potentielt større restarbejdsevne i seneste job end målgruppen for førtidspension, og at de potentielt kan have en væsentlig arbejdsevne i andre job end deres seneste.

2.2.2.3. Generelle betingelser, beregning, udbetaling m.v.

Det foreslås, at reglerne om seniorpension indarbejdes i lov om social pension, og at »pension« efter lov om social pension fremover bliver folkepension, førtidspension, seniorpension og tillæg efter kapitel 2, 2 a og 11, jf. § 1 i loven.

Det betyder, at seniorpension vil blive omfattet af den regulering, der henviser til pension efter lov om social pension med mindre andet er anført.

Med lovforslaget foreslås det at sidestille seniorpension med førtidspension, og det foreslås, at der som konsekvens heraf foretages ændringer i relevant lovgivning.

Det foreslås, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, jf. §§ 2-10 i loven, er opfyldt.

Det fremgår af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, at personer, der tilkendes seniorpension, får udbetalt en sats svarende til satsen for førtidspension frem til folkepensionsalderen. Det foreslås derfor, at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning, reguleres på samme måde som førtidspension.

Udbetaling Danmark varetager en række opgaver på førtidspensionsområdet (beregning, udbetaling, international pension m.v.), jf. §§ 56 a og 62, stk. 1 og 2, i lov om social pension. Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal varetage tilsvarende opgaver på seniorpensionsområdet, og at afregning til Udbetaling Danmark skal ske via det kommunale administrationsbidrag.

2.3. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.3.1. Gældende ret

Efter § 116, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er fleksjob en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

En person, der modtager førtidspension, kan blive visiteret til og ansat i et fleksjob, jf. § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personen kan imidlertid ikke være ansat i et fleksjob og samtidig modtage førtidspension, jf. princippet om dobbeltforsørgelse. Ved ansættelse i fleksjob skal førtidspensionen derfor gøres hvilende eller frakendes.

Det følger af § 126, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet.

Det følger videre, at en række persongrupper ikke kan modtage denne støtte. Det gælder blandt andet personer, der modtager førtidspension, jf. § 126, stk. 1, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at personer, der modtager seniorpension, i lighed med personer, der modtager førtidspension, skal have mulighed for at blive visiteret til og ansat i et fleksjob. For at blive visiteret til fleksjob vil det være en betingelse, at personen ikke modtager seniorpension. Hvis personen modtager seniorpension og overgår til fleksjob, vil seniorpensionen skulle gøres hvilende. Dette vil svare til gældende regler om overgang fra førtidspension til fleksjob.

Det foreslås, at gældende § 126, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om at jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, ikke skal gælde for personer, der modtager seniorpension.

Det foreslås derfor, at seniorpension – ligesom førtidspension – undtages fra reglerne.

2.4. Lov om aktiv socialpolitik

2.4.1. Gældende ret

Det følger af § 11, stk. 10, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke gælder for førtidspensionister, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller på grund af en tilsvarende pension fra et andet EU-/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Det følger af § 13 f, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at en ægtefælle, der modtager integrationsydelse, og som er gift med en person, der modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder, fx i form af folkepension, førtidspension, SU eller efterløn, eller ressourceforløbsydelse efter lovens kapitel 6 a og 6 b, anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, uanset at vedkommende ikke opfylder betingelserne i § 13 f, stk. 3, om mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Det følger af § 27 a, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, pr. måned højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.

Det følger af § 74 c, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder, og at grundlaget for vurderingen blandt andet skal bestå af en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.

Det følger af § 77 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse. Det følger videre af § 77 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis kommunen har truffet afgørelse efter § 77 b, stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsat udbetales, hvis kommunen er påbegyndt behandling af en sag om førtidspension. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode.

Det følger af § 82 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager særlig hjælp efter lovens § 27 a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension efter lov om social pension svarer til integrationsydelses- eller kontanthjælpsniveau. Hjælp efter § 27 a, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, gives til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening. Hjælpen efter § 27 a, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, kan hjælpen efter § 27 a højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. samme lovs § 27 a, 2. pkt.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at gældende regler i § 11, stk. 10, § 13 f, stk. 5, § 27 a, 1. pkt., § 74 c, stk. 3, nr. 4, § 77 b, stk. 2, og § 82 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, ændres således, at de også kommer til at omfatte seniorpension.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 3, nr. 1-4.

2.5. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.5.1. Gældende ret

Efter § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes arbejdsløshedsdagpengene hver fjerde måned med et beløb svarende til 1 dags dagpenge, medmindre pågældende inden for perioden på de 4 måneder har haft beskæftigelse i et vist omfang.

Har medlemmet i en måned modtaget førtidspension efter lov om social pension, skal der ske nedsættelse i den førstkommende måned, hvor medlemmet modtager dagpenge.

Efter § 77 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har en person, der har indbetalt bidrag til efterlønsordningen og som skriftligt fravælger muligheden for at gå på efterløn, ret til at få det indbetalte bidrag tilbage. Bidraget skal som udgangspunkt overføres til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg.

Efterlønsbidraget kan efter lovens § 77 a, stk. 2, nr. 1, dog udbetales kontant til personen, hvis personen får tilkendt førtidspension, herunder seniorførtidspension, efter lov om social pension. Ved udbetalingen fratrækkes der en afgift til staten på 30 pct.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at gældende § 56 a, stk. 4, 2. pkt. og § 77 a, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ændres således, at de også kommer til at omfatte seniorpension.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 4, nr. 1.

2.6. Lov om fleksydelse

2.6.1. Gældende ret

Efter § 31, stk. 1, i lov om fleksydelse, har en person, der har indbetalt bidrag til fleksydelsesordningen, og som skriftligt fravælger muligheden for at gå på fleksydelse, ret til at få det indbetalte bidrag tilbage. Bidraget skal som udgangspunkt overføres til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg.

Fleksydelsesbidraget kan efter § 31, stk. 2, nr. 1, i loven dog udbetales kontant til personen, hvis personen får tilkendt førtidspension, herunder seniorførtidspension, efter lov om social pension. Ved udbetalingen fratrækkes der en afgift til staten på 30 pct.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at gældende regel i § 31, stk. 2, nr. 1, i lov om fleksydelse, ændres således, at den også kommer til at omfatte seniorpension.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 5, nr. 1.

2.7. Lov om delpension

2.7.1. Gældende ret

Efter § 11 i lov om delpension, kan delpension ikke udbetales sammen med førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at den gældende regel i § 11, i lov om delpension, ændres således, at den også kommer til at omfatte seniorpension.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 6, nr. 1.

2.8. Lov om sygedagpenge

2.8.1. Gældende ret

Varigheden af sygedagpenge er 26 uger til personer, der modtager førtidspension, opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne modtage førtidspension eller har nået folkepensionsalderen, jf. § 25 i lov om sygedagpenge.

Udbetalingen af sygedagpengene standser derfor som udgangspunkt for denne persongruppe, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående måneder. Muligheden for forlængelse af sygedagpengeperioden er for denne gruppe begrænset til, at udbetalingen kan forlænges i op til 26 uger, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højest 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at personer, der modtager seniorpension, bliver omfattet af den særlige pensionistregel i sygedagpengelovens § 25. Det betyder, at en seniorpensionist som arbejder, og som bliver sygemeldt og opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, vil skulle revurderes efter 26 uger. Perioden med dagpenge vil kunne blive forlænget i op til 26 uger, hvis det efter en lægelig vurdering skønnes, at seniorpensionisten vil kunne genoptage beskæftigelse inden for denne periode.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 7, nr. 1-3.

2.9. Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne

2.9.1. Gældende ret

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, at loven gælder for en række offentlige ydelser, herunder førtidspension, til personer, der har fast bopæl i Danmark, jf. § 16 i lov om social pension.

Det følger af § 5, stk. 1, at refusion og medfinansiering fastsættes som en procentdel af udgifterne med de procentsatser, som er nævnt i stk. 2 og 3.

Det følger af § 5, stk. 3, at for ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 11 og 15, fastsættes medfinansieringsprocenten til:

1) 20 pct. i de første 4 uger med ydelser.

2) 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser

3) 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.

4) 80 pct. fra den 53. uge med ydelser.

Det følger af § 9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, at når Udbetaling Danmark udbetaler førtidspension og særlig støtte, opkræver Udbetaling Danmark hele udgiften direkte fra staten, som efterfølgende opgør, hvor stor en procentmæssig andel af udgiften kommunen skal medfinansiere efter bestemmelserne i lovens § 5, stk. 3.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at gældende regler i § 3, stk. 1, § 5, stk. 3, og § 9, 1. pkt., i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne ændres således, at de også kommer til at omfatte seniorpension.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 8, nr. 1-3.

2.10. Lov om individuel boligstøtte

2.10.1. Gældende ret

Efter lov om individuel boligstøtte er borgere med tilkendt førtidspension efter regler gældende fra 1. januar 2003 eller senere, berettiget til boligsikring efter gunstigere regler end de, der gælder for boligsikring til ikke-pensionister.

Efter de gunstigere regler for førtidspensionister er førtidspensionisters boligsikring ikke omfattet af den maksimale grænse for boligsikring til husstande uden børn på 15 pct. af boligudgiften, jf. boligstøttelovens § 22, stk. 3. Førtidspensionister kan således få op til 60 pct. af boligudgiften i boligsikring, selvom der ikke er børn i hustanden. Derudover kan førtidspensionister også få boligsikring til ejer- og andelsboliger. Boligsikringsmodtagere, der ikke er førtidspensionister, kan som udgangspunkt kun modtage boligsikring til lejeboliger, jf. § 2 a, stk. 1, 1. pkt.

Efter § 2 b i boligstøtteloven omfatter retten til boligstøtte for førtidspensionister tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse på.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at seniorpensionister sidestilles med førtidspensionister i forhold til retten til boligstøtte og således får adgang til de gunstigere regler for boligsikring, der gælder for førtidspensionister efter boligstøtteloven. Det foreslås endvidere, at § 2 b om tilsvarende udenlandsk pension, som EF-forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse på, udvides til også at omfatte seniorpension.

2.11. Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

2.11.1. Gældende ret

I § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, opregnes personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension for modtagere af forskellige offentlige ydelser, herunder modtagere af førtidspension.

2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovens § 2 a, stk. 6, udvides til også at omfatte modtagere af seniorpension efter § 26 a i lov om social pension.

Dette er en følge af forslaget til ændring af § 33 a, stk. 1, 3 og 4, i lov om social pension, som affattet ved § 1, nr. 5 og 19, om, at personer, der modtager seniorpension, skal have indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter de samme regler, som gælder for førtidspensionister.

2.12. Lov om arbejdsskadesikring

2.12.1. Gældende ret

Det fremgår af § 37, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, at til brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager efter § 8 i lov om sygedagpenge kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommuner udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunerne kan i arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension tillige udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.

2.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at de gældende regler i § 37, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, skal finde anvendelse i sager om seniorpension, således at der skabes hjemmel til, at der kan udveksles relevante oplysninger mellem kommunerne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på samme måde, som det i dag sker i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 11, nr. 1.

2.13. Lov om frikommunenetværk

2.13.1. Gældende ret

Det fremgår af de gældende regler i § 9 d, stk. 2, 2. pkt., i lov om frikommunenetværk, at hvis frikommunen vurderer, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob, og dermed ikke længere er berettiget til ledighedsydelse, skal kravene i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik være opfyldt, når frikommunen træffer afgørelse om, at borgeren ikke længere er berettiget til fleksjob. Dette gælder dog ikke, hvis frikommunen har vurderet, at borgeren opfylder betingelserne for at modtage førtidspension.

2.13.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at sidestille seniorpensionister med førtidspensionister foreslås der, at bestemmelsen om frikommunen undtages fra kravene i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis frikommunen har vurderet, at borgeren opfylder betingelserne for at modtage førtidspension, også gælder for seniorpensionister.

Forslaget betyder, at hvis frikommunen har vurderet, at borgeren opfylder betingelserne for at modtage seniorpensionister eller førtidspension, undtages kravene i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

2.14. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

2.14.1. Gældende ret

§ 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, regulerer spørgsmål om mellemkommunal refusion for udgifter efter en række ydelseslove, herunder lov om social pension. Efter bestemmelsens stk. 8 skal en kommune, der har tilkendt førtidspension efter lov om social pension til en borger, der efterfølgende er flyttet fra kommunen, finansiere den kommunale udgift hertil i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet kommunen.

Efter § 12 d kan en kommune – automatisk og uden borgerens samtykke – udveksle oplysninger om oprettelse af sager om førtidspension med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og andre kommuner til brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpenge. Efter bestemmelsen er det også muligt – automatisk og uden borgerens samtykke – at udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og om at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.

Den særlige adgang for kommunerne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til – automatisk og uden borgerens samtykke – at udveksle visse oplysninger i sager om førtidspension, jf. § 12 d, blev indført ved lov nr. 396 af 1. juni 2005. Bestemmelsen giver alene adgang til, at der kan udveksles advis om, at der er oprettet en sag, indhentet oplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, eller truffet en afgørelse.

Når det elektroniske advis modtages, afgør modtagermyndigheden, om oplysningen er nødvendig for behandlingen af sagen hos modtagermyndigheden, og tager dermed stilling til, om oplysningen eller afgørelsen skal indhentes.

Udveksling af sagsoplysningen (for eksempel en lægeerklæring) eller afgørelsen, når den foreligger, er ikke omfattet af § 12 d, men kan ske efter lov om arbejdsskadesikring under iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

2.14.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Reglen i § 9 c, stk. 8, blev indført ved lov nr. 1168 af 19. december 2003. Ifølge bemærkningerne til loven blev reglen indført med det formål at kompensere kommuner med mange førtidspensionister for udgiften til førtidspension tilkendt af andre kommuner, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 511.

Det foreslås på den baggrund, at der skal gælde samme mulighed for refusion mellem kommunerne for en kommunes udgift til seniorpension, når en seniorpensionist flytter til en anden kommune end den kommune, der har tilkendt seniorpensionen.

2.15. Udlændingeloven

2.15.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9, stk. 18, anses herboende udlændinge, som har nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension, for at opfylde betingelserne om beskæftigelse og indkomst i § 9, stk. 15, nr. 7 og 8, og § 9, stk. 16, nr. 2 og 3, i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring.

Bestemmelsens indhold svarer til udlændingelovens § 11, stk. 6, vedrørende betingelserne for førtidspensionister og folkepensionister for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter udlændingelovens § 11, stk. 6, skal udlændinge, som har nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension, således ikke opfylde kravene om beskæftigelse og indkomst i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 og 9, og § 11, stk. 4, nr. 2 og 3.

2.15.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 9, stk. 18, og § 11, stk. 6, i udlændingeloven ændres således, at udlændinge, der modtager seniorpension, vil blive omfattet af bestemmelserne.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 14, nr. 1.

2.16. Ejendomsværdiskatteloven

2.16.1. Gældende ret

Ejendomsværdiskatteloven fastsætter en grænse for, hvor meget ejendomsværdiskatten kan stige fra det ene år til det andet for ejere, der er pensionister, herunder førtidspensionister, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år. Ejendomsværdiskatten kan således som udgangspunkt højst stige med 500 kr. fra det ene år til det andet. Ejendomsværdiskatten kan dog altid stige med 20 pct. minus 900 kr. Det følger af ejendomsværdiskattelovens § 9.

Ejendomsværdiskattestoppet indebærer, at stigningsbegrænsningsreglerne i ejendomsværdiskatteloven i praksis kun har begrænset betydning. Reglerne kan dog stadig have betydning i tilfælde, hvor den aktuelle ejendomsværdi i en periode er lavere end ejendomsværdiskattestopsværdierne.

2.16.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ligestille seniorpensionister med andre pensionister, således at ejendomsværdiskattelovens § 9 også vil komme til at gælde seniorpensionister, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år. Herefter vil ejendomsværdiskatten for de pågældende seniorpensionister højst kunne stige med 500 kr. fra det ene år til det andet.

2.17. Kildeskatteloven

2.17.1. Gældende ret

Indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver, en tidligere arbejdsgiver eller af offentlige myndigheder til bortseelsesberettigede pensionsordninger er arbejdsmarkedsbidragspligtige, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, skal der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages for modtagere af førtidspension.

Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages for modtagere af seniorpension, jf. lovforslagets § 10, nr. 2, vil være arbejdsmarkedsbidragspligtige, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

2.17.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, således, at der også vil skulle indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages for modtagere af seniorpension.

2.18. Lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter

2.18.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, ydes der en skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (den grønne check). Den grønne check ydes til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler. Den grønne check udgør for pensionister, herunder førtidspensionister, fra og med 2020 875 kr. årligt. For ikke-pensionister udgør den grønne check 525 kr. årligt.

Derudover ydes der efter § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, en supplerende grøn check til personer, der den første dag i indkomståret er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn eller børn, der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år. Den supplerende grønne check udgør for pensionister, herunder førtidspensionister, fra og med 2020 200 kr. årligt. For ikke-pensionister udgør den supplerende grønne check 120 kr. årligt.

Den supplerende grønne check aftrappes efter § 2, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, hvis topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 405.700 kr. (2019) med tillæg af et fast beløb. Tillægget til bundfradraget udgør for pensionister, herunder førtidspensionister, fra og med 2020 11.667 kr. For ikke-pensionister udgør tillægget til bundfradraget 7.000 kr.

2.18.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, så seniorpensionister ligestilles med andre pensionister ved beregningen af grøn check.

Efter forslaget vil seniorpensionister skulle have beregnet grøn check og supplerende grøn check med samme sats som andre pensionister, herunder førtidspensionister.

2.19. Ligningsloven

2.19.1. Gældende ret

Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler til pensionister, herunder førtidspensionister, er skattefri, jf. ligningslovens § 7, nr. 23.

Fra og med indkomståret 2018 er der indført et ekstra pensionsfradrag, der fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det ekstra pensionsfradrag beregnes på baggrund af indkomstårets indbetalinger til pensionsordninger, der er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningslovens § 18 eller bortseelsesberettigede efter pensionsbeskatningslovens § 19. Det ekstra pensionsfradrag er reguleret i ligningslovens § 9 L.

I beregningsgrundlaget fragår dog indkomstårets skattepligtige udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og rateopsparinger med visse undtagelser. En af disse undtagelser er udbetalinger af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension. Denne undtagelse følger af ligningslovens § 9 L, stk. 2, nr. 3.

Ejeren af en ejerbolig skal betale ejendomsværdiskat, når forældre eller svigerforældre m.fl. uden eller mod delvis betaling får boligen stillet til rådighed. Ejeren beskattes altså på samme måde, som hvis ejeren selv havde boet der. Til gengæld beskattes ejeren kun af den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Normalt skulle ejeren beskattes af hele den leje, som boligen ville kunne indbringe ved udlejning til en uafhængig person (markedslejen), når boligen stilles til rådighed vederlagsfrit.

Det er bl.a. en betingelse for anvendelsen af reglen i ligningslovens § 12 A, at mindst en af forældrene eller svigerforældrene m.fl. er førtidspensionist, efterlønsmodtager eller er fyldt 65 år.

2.19.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ligestille seniorpensionister med førtidspensionister i de under afsnit 2.19.1 nævnte regler i ligningsloven.

For det første foreslås det således at udvide ligningslovens § 7, nr. 23, til seniorpensionister, således at elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler til seniorpensionister, bliver skattefri.

For det andet foreslås det at ændre ligningslovens § 9 L, således at udbetalinger af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære seniorpension, ikke vil skulle fragå i beregningsgrundlaget for beregning af det ekstra pensionsfradrag. Det bemærkes, at det i lovforslagets § 19, nr. 1, foreslås at gøre det muligt at aftale udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære seniorpension.

For det tredje foreslås det at udvide ligningslovens § 12 A til seniorpensionister. Udvidelsen vil betyde, at ejeren af en ejerbolig vil skulle betale ejendomsværdiskat, når forældre eller svigerforældre m.fl. uden eller mod delvis betaling får boligen stillet til rådighed også i det tilfælde, at forældrene eller svigerforældrene m.fl. er seniorpensionister. Det vil samtidig betyde, at ejeren kun vil skulle beskattes af den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten.

2.20. Pensionsbeskatningsloven

2.20.1. Gældende ret

Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 4, kan en pensionsopsparer med sit pengeinstitut bl.a. aftale, at udbetalingerne af en rateopsparing påbegyndes i tilfælde af pensionsopsparerens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension.

På samme vis kan pensionsopspareren med sit pengeinstitut bl.a. aftale, at udbetalingerne af en kapitalopsparing påbegyndes i tilfælde af pensionsopsparerens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 3. Muligheden for udbetaling i forbindelse med førtidspension gælder også aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, hvorefter betingelserne for oprettelse af kapitalopsparing også gælder aldersopsparing.

Udbetalinger af kapitalopsparing i overensstemmelse med pensionsvilkårene er afgiftspligtige med 40 pct., herunder udbetalinger til pensionsopspareren på grund af varigt nedsat arbejdsevne, som efter lov om social pension berettiger den pågældende til at oppebære førtidspension. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 2. Udbetalinger af aldersopsparing er i den nævnte situation skatte- og afgiftsfri, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1.

Af kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter tilkendelse af førtidspension eller efter dødsfald, jf. § 31, stk. 2, nr. 1, og stk. 4, i lov om fleksydelse, svares en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2. Det samme er tilfældet for kontante udbetalinger af efterlønsbidrag, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2.

2.20.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ligestille seniorpensionister med førtidspensionister i de nævnte regler i pensionsbeskatningsloven.

Det foreslås således for det første at ændre pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 4, så det vil blive muligt at aftale udbetaling af rateopsparing, hvis kontohaveren er berettiget til seniorpension.

Tilsvarende – og for det andet – foreslås det at ændre pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 3, så det vil blive muligt at aftale udbetaling af kapitalopsparing, hvis kontohaveren er berettiget til seniorpension. Denne mulighed vil også komme til at gælde aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, hvorefter betingelserne for oprettelse af kapitalopsparing i pensionsbeskatningslovens § 12 også gælder aldersopsparing.

For det tredje foreslås det at ændre pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 2, således at også udbetalinger af kapitalopsparing på grund af varigt nedsat arbejdsevne, som efter lov om social pension berettiger den pågældende til at oppebære seniorpension, vil være afgiftspligtige med 40 pct. Udbetalinger af aldersopsparing vil i den nævnte situation være skatte- og afgiftsfri, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1, hvorefter udbetalinger fra aldersopsparing i de i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 1-8, nævnte situationer ikke pålægges afgift og heller ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For det fjerde foreslås det at ændre pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2, således at der af kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter tilkendelse af seniorpension vil skulle svares en afgift på 30 pct. Det bemærkes, at som pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2, er formuleret, vil det også gælde kontante udbetalinger af efterlønsbidrag efter tilkendelse af seniorpension.

2.21. Lov om Udbetaling Danmark

2.21.1. Gældende ret

Udbetaling Danmark varetager en række opgaver på førtidspensionsområdet. Udbetaling Danmark varetager bl.a. opgaver vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension, jf. § 56 a i lov om social pension, og opgaven om retten til at medtage en tilkendt førtidspension ved fast bopæl i udlandet, jf. § 62, stk. 1 og 2, i lov om social pension.

2.21.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal varetage tilsvarende opgaver på seniorpensionsområdet, som de varetager vedrørende førtidspension efter §§ 56 a og 62, stk. 1 og 2, i lov om social pension.

Som konsekvens heraf foreslås det, at de bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, som vedrører Udbetaling Danmarks opgaver vedrørende førtidspension, også skal gælde for seniorpension. Det betyder bl.a., at Udbetaling Danmark vil få samme mulighed for at samkøre og videregive oplysninger vedrørende personer, der får tilkendt seniorpension, som førtidspensionister, herunder med henblik på rådgivning i forsikrings- og pensionsselskaber.

Desuden betyder det, at Udbetaling Danmark kan opkræve hele udgiften til udbetaling af seniorpension fra staten, jf. § 9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Ændringen har ikke betydning for kommunernes finansiering af ordningen, jf. § 5, stk. 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

Derudover foreslås det, at betalingen for Udbetaling Danmarks administration sker via administrationsbidrag fra henholdsvis kommunerne og staten svarende til den fordeling af betalingen for administrationen, der i dag gælder for opgavefordelingen for førtidspension.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Samlet skønnes lovforslaget, jf. tabel 1, at medføre merudgifter inklusiv adfærd før skat og tilbageløb for 412,7 mio. kr. i 2020, 779,6 mio. kr. i 2021, 947,2 mio. kr. i 2022, 838,4 mio. kr. i 2023, 849,2 mio. kr. i 2024 og 849,1 mio. kr. i 2025. Efter skat og tilbageløb skønnes lovforslaget, jf. tabel 1, at medføre merudgifter for 187,2 mio. kr. i 2020, 363,9 mio. kr. i 2021, 451,6 mio. kr. i 2022, 396,3 mio. kr. i 2023, 397,8 mio. kr. i 2024 og 397,7 mio. kr. i 2025. Hertil kommer merudgifter til en reserve på 150 mio. kr. årligt til håndtering af eventuelle merudgifter ved indførelse af den nye seniorpensionsordning.

Nedenfor uddybes de enkelte elementer i tabel 1.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet. Med lovforslaget indføres seniorpension som en ny helbredsbetinget tilbagetrækningsordning for nedslidte seniorer. Tilkendelsen af ydelsen foreslås i en overgangsperiode administreret af kommunerne, indtil der bliver truffet beslutning om den endelige placering af administrationen. Den løbende beregning og udbetaling administreres af Udbetaling Danmark efter de samme betingelser, som gælder for indberetning og udbetaling af førtidspension. Da ordningen er målrettet personer, der er nedslidte, vil tilkendelsen blandt andet skulle baseres på skønsmæssige kriterier. Der vil også skulle indgå mere objektive kriterier ved vurderingen af, om der er ret til ydelsen, fx opfyldelse af krav om alder og langvarig beskæftigelse på 20-25 år.

Der er således taget højde for, at ordningen kan digitaliseres på de områder, hvor det er muligt. Derudover vil den løbende indberetning og udbetaling skulle ske via det eksisterende it-system i Udbetaling Danmark. Det betyder, at det vil være de samme begreber, der anvendes, og regler, der gælder, som ved beregning og udbetaling af førtidspension, og at Udbetaling Danmark derfor kan anvende den eksisterende it-infrastruktur.

Databehandling og udveksling af data mellem kommunerne og Udbetaling Danmark vil skulle ske i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler og de allerede gældende regler om indhentning af og udveksling af oplysninger, der gælder for andre sociale ydelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social pension og lov om Udbetaling Danmark.

3.1. Økonomiske konsekvenser af ændring af lov om social pension (indførelse af seniorpension)

Indførelse af seniorpension vil medføre, at en række borgerne kan overgå fra beskæftigelse til seniorpensionsydelse. Ydermere skønnes ordningen at medføre færre borgere på en række ydelser, da de som følge af lovforslaget vil modtage seniorpension i stedet for deres hidtidige ydelse. Det skyldes, at borgerne enten overgår fra en anden ydelse til seniorpension eller ville have fået tilkendt anden ydelse, såfremt seniorpension ikke var indført.

I alt skønnes det, at der i 2020 vil være ca. 4.600 færre fuldtidspersoner på andre ydelser som følge af forslaget. Afgangen fra andre ydelser vil komme fra ressourceforløb, jobafklaring, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp og fleksjob samt personer, der efter de gældende regler ville have modtaget førtidspension. Fuldt indfaset i 2025 skønnes det, at der vil være ca. 14.100 færre fuldtidspersoner på de nævnte ydelser.

I 2020 vurderes det, at der vil være ca. 6.200 fuldtidspersoner, der modtager seniorpension. Fuldt indfaset i 2025 vurderes det, at ca. 17.200 fuldtidspersoner modtager seniorpension. Samlet skønnes indførelse af seniorpension fuldt indfaset at medføre en svækkelse af den strukturelle beskæftigelse på ca. 800 fuldtidspersoner.

Antalsforudsætningerne fremgår af nedenstående tabel 2.

Indførelsen af seniorpension skønnes at medføre mindreudgifter på en række overførelsesindkomster (førtidspension, ressourceforløb, jobafklaring, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp og fleksjob inkl. fleksbidrag). Derudover forventes der mindreudgifter til aktivering og administration fra 2024. Indførelsen af seniorpension forventes endvidere at medføre merudgifter til boligsikring samt administration i 2020, 2021, 2022 og 2023. Samlet skønnes indførelse af seniorpension at medføre merudgifter. De samlede økonomiske konsekvenser sammenfattes i nedenstående skema.

Samlet set skønnes lovforslaget at indebære ydelsesmæssige merudgifter (inklusiv adfærd før skat og tilbageløb) på 410,3 mio. kr. i 2020, 776,0 mio. kr. i 2021, 943,4 mio. kr. i 2022, 834,7 mio. kr. i 2023, 845,6 mio. kr. i 2024 og 845,7 mio. kr. i 2025. Efter skat og tilbageløb skønnes merudgifterne til 185,3 mio. kr. i 2020, 361,2 mio. kr. i 2021, 448,7 mio. kr. i 2022, 393,5 mio. kr. i 2023, 395,1 mio. kr. i 2024 og 395,1 mio. kr. i 2025.

Seniorpensionister er omfattet af indbetaling til ATP, Supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning på samme vilkår som førtidspensionister på ny ordning. De økonomiske konsekvenser af ATP og Supplerende arbejdsmarkedspension er indregnet i ovenstående.

Kommunerne skal medfinansiere udgifterne til seniorpension på samme vis som førtidspension tilkendt fra 1. juli 2014. Det foreslås således, at kommunerne skal medfinansiere seniorpension efter medfinansieringstrappen med 20 pct. i uge 0-4, 30 pct. i uge 5-26, 40 pct. i uge 27-52 og 80 pct. efter uge 52. Borgerens anciennitet på medfinansieringstrappen optjenes på tværs af ydelser, jf. lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Kommunernes udgifter bliver omfattet af budgetgarantien.

Det foreslås, at myndighedsansvaret for seniorpensionsordningen, der træder i kraft den 1. januar 2020, indledningsvist placeres hos kommunerne.

Idet administration og tilkendelseskompetence placeres hos kommunerne vurderes det, at der er kommunale merudgifter på 20,0 mio. kr. i 2020, 16,6 mio. kr. i 2021, 0,9 mio. kr. i 2022 og 0,6 mio. kr. i 2023. Herefter vurderes det, at der vil være kommunale mindreudgifter på 0,5 mio. kr. årligt.

Idet det forventes, at der senere vælges en anden organisering for administration og tilkendelse til seniorpension, vil det have økonomisk administrative konsekvenser, som vil skulle afklares senere.

Der kan potentielt være merudgifter i Udbetaling Danmark i forbindelse med udbetalingen af seniorpension. De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.2. Økonomiske konsekvenser af ændring af lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (grøn check)

Forslaget om at ligestille seniorpensionister med andre pensionister ved tildeling af grøn check skønnes at medføre merudgifter i 2020 på ca. 2,4 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 1,9 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. I 2025 skønnes merudgifter på ca. 3,4 mio. kr. målt i umiddelbar virkning og ca. 2,6 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Den varige virkning skønnes til ca. 0,9 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

I finansåret 2020 skønnes merudgifter på ca. 2,4 mio. kr., jf. tabel 5.

Skattefritagelsen for den grønne check har karakter af en skatteudgift, der med forslaget forøges med ca. 1 mio. kr. årligt fuldt indfaset.

Forslaget om at ligestille seniorpensionister med andre pensionister ved tildeling af grøn check har ingen virkning for kommuner eller regioner.

De øvrige forslag til ændringer på Skatteministeriets område skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer brugervenlig digitalisering, vurderes ikke at være relevante i forhold til indeværende lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, fordi det den 11. november 2019 blev besluttet at fremsætte lovforslaget, som skal træde i kraft den 1. januar 2020. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen den 19. november 2019 sendt i høring med frist den 25. november 2019 hos relevante ministerier, samt følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet (hvor følgende er medlem: Dansk Arbejdsgiverforening, Akademikernes Centralorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Lederne, Danske Regioner og Danske Handicaporganisationer), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, KMD, Kommunernes revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser